NR. 2 APRIL 2016 Travlhed venter ejendomsmæglerne Flere danskere end længe er klar til at købe hus. De næste seks måneder tegner dermed til at blive en travl periode for ejendomsmæglere, flyttefolk og alle andre, der kommer i arbejde, når der handles boliger. Det viser den måling, som Realkreditforeningen gennemfører hvert kvartal af danskernes planer om at købe hus, lejlighed og fritidsbolig. 4,4 pct. af danskerne overvejer at købe ejerbolig det næste halve år, og yderligere 0,5 pct. vil måske ud på boligmarkedet. De tilsvarende tal i december sidste år var 3,8 pct. og 0,6 pct. De nye tal ligger også over niveauet for marts 2015 og marts 2014. Ifølge Karsten Beltoft, der er direktør for Realkreditforeningen, tyder Køberbarometer-målingen på, at der er ved at komme gang i boligmarkedet uden for de store byer. Vi ser, at flere kommuner i landområderne melder om tilflytning efter flere år med uafbrudt fraflytning. Det er en spændende tendens, særligt i områder hvor hussalget er gået trægt gennem længere tid. Hvis flere rykker uden for de store byer, vil det uvægerligt skabe aktivitet på boligmarkedet. Karsten Beltoft mener også, at positive historier om landområderne i sig selv kan have en betydning. Der opstår en selvforstærkende effekt, så interessen for at flytte og købe bolig i landdistrikterne stimuleres. Jeg kan ikke sige, om det er den effekt, vi ser i de nye tal, men det er oplagt, at spirende optimisme i de tyndt befolkede områder vil kunne ses på antallet af bolighandler. De seneste stramninger fra Finanstilsynet mht. krav til opsparing ved køb af bolig i København og Århus samt den fortsat lave rente trækker i samme retning.
2 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 2 APRIL 2016 51 pct. af de kommende boligkøbere angiver, at de kigger efter et parcelhus, mens 28 pct. er på udkig efter en ejerlejlighed. 15 pct. går efter et fritidshus. Herudover leder en del efter flere boligtyper eller er i tvivl. Realkreditforeningens Køberbarometer bygger på telefoninterviews med 1012 respondenter i den voksne befolkning. Interviewene er gennemført af Voxmeter i tidsrummet 11.-23. marts 2016. Pct. 7,0 Figur 1: Realkreditforeningens Køberbarometer 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 - Overvejer Overvejer måske Danske realkreditlån er billige og bidrager væsentligt til væksten i Danmark Selv tysk boligfinansiering kan ikke hamle op med de lave danske realkreditrenter i øjeblikket. Hvis boligejerne i Danmark skulle låne penge i Tyskland, så ville de skulle betale knapt 9 mia. kr. mere på årsbasis.
3 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 2 APRIL 2016 Rentebinding Dansk realkredit er fortsat en billig finansieringsform. Selv hos vores store nabo mod syd koster det betydeligt mere at låne penge til boligformål. Det koster mellem 0,55-1,17 pct. mere i renteudgifter for de helt korte rentebindingsperioder i Tyskland. Det er nemmest at sammenligne lån med samme rentebindingsperioder. Tysk realkredit er noget af det, som kommer tættest på dansk realkredit. Vi kan derfor godt være stolte af, at vores finansieringsomkostninger er så lave, at prisen for lånene tåler international sammenligning, konkluderer Karsten Beltoft. Tabel 1 viser finansieringsomkostninger (rente og bidrag m.v.) på de korte rentebindingsperioder fra under et år og fra et til fem års rentebinding. Hvis man forestillede sig, at de danske boligejere med de korte rentebindinger skulle betale de tyske finansieringsomkostninger, så ville renteudgifterne stige med hele 8,6 mia. kr. Tabel 1: Besparelse for boligejerne ved dansk realkredit i forhold til Tyskland Renteforskel ift. Tyskland (pct.-point) Samlet udlån Besparelse for danske boligejere Op til 1 år (2,20 1,03) = 1,17 535 mia. kr. 6,3 mia. kr. 1 til 5 år (1,94 1,39) = 0,55 415 mia. kr. 2,3 mia. kr. I alt 8,6 mia. kr. Kilde: Realkreditforeningens beregninger på baggrund af udlånsstatistikken samt data fra European Mortgage Federation (2016 med data fra 3. kvartal 2015). Den årlige besparelse er ikke nødvendigvis 8,6 mia. kr. hvert år, men vækstbidraget i form af en rentebesparelse er et anseeligt beløb om året. Realkreditten er i udstrakt grad med til at understøtte væksten i Danmark, konkluderer Karsten Beltoft.
4 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 2 APRIL 2016 Flere lån med afdrag end uden i slutningen af året Boligejerne optager i stigende grad lån med afdrag, og tendensen begyndte for alvor i 2013, hvor de afdragsfrie lån toppede. 2016 kan blive året, hvor lån med afdrag bliver reglen mere end undtagelsen for boligejerne. De danske boligejere har gennem det seneste år for alvor fået øjnene op for lån med afdrag. I 2015 steg lån med afdrag med omkring 41 mia. kr., svarende til en stigning på cirka 7 pct. på årsbasis, mens de afdragsfrie lån faldt med 39 mia. kr. svarende til et fald på små 6 pct. Det er først i de senere år, at vi ser et så markant comeback for lån med afdrag både set i kroner og øre og procentvis, siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen. Tal fra realkreditssektorens udlånsstatistisk viser, at den procentvise andel af afdragsfrie lån toppede i 3. kvartal 2013, hvor 56,7 pct. af boligejernes lån var afdragsfrie. Ultimo 2015 var andelen reduceret til 52,1 pct. af den samlede gæld. Faldet i andel af afdragsfrie lån lyder måske ikke af meget, men faktisk har boligejerne reduceret lån uden afdrag med knapt 50 mia. kr., og lån med afdrag er øget med 85 mia. kr. siden efteråret 2013. Der har været et massivt skifte hen imod lån med afdrag i de seneste par år, siger Karsten Beltoft. Det svarer skønsmæssigt til, at omkring 80.000 boligejere har taget lån med afdrag siden 2013. Der er adskillige grunde til, at boligejerne i stigende grad tager lån med afdrag, og både myndighederne og institutterne har i de senere år opfordret til at overveje lån med afdrag. Det store skifte skyldes en kombination af flere forhold. Nemlig at flere nye boligkøbere vælger lån med afdrag, og i forbindelse med konverteringer af eksisterende lån vælger flere lån med afdrag end for blot få år siden. I dag er lån uden afdrag fortsat mest udbredt, og udgør cirka 52 pct. af boligejernes gæld. Hvis udviklingen fra perioden 2013 til 2015 fortsætter med uformindsket styrke, vil der allerede i løbet af 2016 være flest lån med afdrag. Ved valg af lånetype skelner kunden også til bidragssatsen, der generelt er lavere for lån med afdrag end uden, og prisdifferentieringen er langt større, end dengang lånet
5 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 2 APRIL 2016 blev indført i 2003. Hvis man fremskriver udviklingen, vil vi senere i år se, at lån med afdrag vil være den hyppigst forekommende låneform på ejerboligmarkedet, konkluderer Karsten Beltoft. Nedenstående grafer viser en fremskrivning af udviklingen siden 2013, og holder den, er der ved udgangen af 2016 flere realkreditlån med afdrag end uden. Figur 1 Fremskrivning af fordelingen af boligejernes lån med og uden 800 Mia. kr. afdrag på restgælden 700 600 500 400 300 200 100 0 Faktisk Fremskrivning Med afdrag Uden afdrag Linear (Med afdrag) Linear (Uden afdrag) Kilde: Realkreditforeningens beregninger ved fremskrivninger af Nationalbankens MFI-statistik
6 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 2 APRIL 2016 Udgiver: Realkreditforeningen Redaktion: Karsten Beltoft Flemming Dengsø Nielsen Ansvarshavende redaktør: Karsten Beltoft kab@realkreditforeningen.dk tlf. 33 70 11 11 www.realkreditforeningen.dk