AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K September 1996 Senest revideret marts 2007
Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen i Civilisationskritik ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Idéhistorie, Studienævnet for Idéhistorie. 2. Suppleringsuddannelsen introducerer til det civilisationskritiske forskningsområde, med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden og teoretiske kvalifikationer, for således at opnå faglige forudsætninger for at arbejde med feltets stofområde. 3. Den europæiske historie fra antikken over renaissancen frem til idag sammenfattes ofte som et civiliseret, kultiveret, rationelt og fornuftsmæssigt samfunds opkomst og udvikling. Det er imidlertid et væsentligt træk ved den vestlige rationalitet, at den viser sig at have et prekært forhold til dét, der ligger uden for rationaliteten selv, det der ikke kan henføres til det fornuftsmæssige, hvad enten dette "andet" (irrationelle) kaldes det mystiske, det religiøse, det fortrængte, det ubevidste etc. Den vestlige rationalitet har således gennem sin opkomst og udvikling - kulminerende i det 19. og 20. århundrede - forsøgt at afklare sin afhængighed af og distance til det for rationaliteten fremmede, til "det andet". Suppleringsuddannelsen i Civilisationskritik er motiveret af den skærpede opmærksomhed på den vestlige rationalitets stadige bryderier med sig selv. Bryderier som vedvarende hjemsøger det moderne menneske i forsøget på at afklare egen individualitet og placering i en fragmenteret socialitet. Som sådan er civilisationskritik en idéhistorisk og filosofisk disciplin, der fokuserer på den vestlige rationalitets fastlæggelse og legitimering af egne grænser. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Suppleringsuddannelsen i Civilisationskritik er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannnelsesinstitutioner. 5. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen i Civilisationskritik er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser. 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for
Idéhistorie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator, eller eksaminator og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen). 10. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 5 studerende. Opgavebesvarelsens omfang multipliceres med deltagernes antal. 11. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 12. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 13. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 14. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 15. Studienævnet godkender ved hver eksamenstermin eksaminandens petitum i henhold til kravene i de enkelte discipliner. Normalsidetælling ved opgivelse af petitum: Vejl. 2000 typeenheder (tegn + mellemrum). 16. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 17. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevenen kan indgå modificerende. 18. Studienævnet for Idéhistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet.
Kapitel 4: Undervisningsformer 19. Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af forskningsbaserede forelæsningsrækker, som henvender sig til studerende på tværs af de enkelte årgange, og fagspecifikke seminarer hvor de studerende aktivt bidrager med mundtlige eller skriftlige oplæg. Det må imidlertid påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. Kapitel 5: Særlige studieforudsætninger 20. Der kræves ingen særlige studieforudsætninger. Dog forventes det, at den studerende er i besiddelse af tilfredsstillende læsefærdigheder i mindst to af de moderne europæiske hovedsprog. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 21. Suppleringsuddannelsen i Civilisationskritik består af følgende prøver: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan ------------------------------------------------------------------------------------------------------- - Fornuftskritik intern 30 7-trinsskala 1. semester - Kulturelt tema ekstern 30 7-trinsskala 2. semester ------------------------------------------------------------------------------------------------------- 23. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Normalstudieplanen er vejledende. Kapitel 7: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 24. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem disciplinbeskrivelse, faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). Ved begge prøver kræves det, at eksaminanden viser evne til at behandle sit tema i lyset af en civilisationskritisk markeret problemstilling. 25. Fornuftskritik. Disciplinbeskrivelse Der oparbejdes en bred historisk indsigt i den vestlige rationalitets udvikling og dens forhold til sin
"andethed". Denne indsigt erhverves gennem en fordybelse i udvalgte filosofiske, videnskabs-, samfunds- og/eller socialisationsteoretiske hovedværker, suppleret med et kursorisk overblik over hovedlinier i idé- og filosofihistorien. Faglige mål Der fordres et klart overblik over hovedtrækkene i den europæiske idé- og filosofihistorie samt et kendskab til den udviklingsmæssige sammenhæng mellem epokernes filosofiske grundantagelser og det materialhistoriske verdensforløb i sin helhed. Der lægges vægt på eksaminandens evne til at fremstille og diskutere idéhistoriske temaer i en civilisationskritisk optik, dvs. at være opmærksom på de varierende historiske og teoretiske positioners opfattelser af forholdet mellem fornuft og ikke-fornuft, viden og ikke-viden. Der opgives mindst 5 idéhistoriske hovedværker (vejl. 200 sider pr. værk). I relation til hovedværkerne opgives relevant sekundærlitteratur, samt litteratur fremstillende hovedlinierne i den europæiske idé- og filosofihistorie in toto, i et omfang af mindst 600 sider. Eksamensbestemmelser Prøven er mundtlig og skriftlig. Den skriftlige del består af en 3-ugers hjemmeopgave, som på baggrund af eksaminandens opgivelser, behandler en problemstilling formuleret af eksaminanden i samråd med en faglærer. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve skal forme sig som en diskussion på basis af den skriftlige opgave. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøveform: Omfang: Hjælpemidler: Varighed: Censur og bedømmelse: Vægtning: Fri individuel prøve. Max. 25 sider (pr. studerende). På baggrund af eksaminandens besvarelse af opgaven, udarbejder eksaminator og censor i fællesskab et votum som danner udgangspunkt for den mundtlige diskussion. Mundtlig prøve: Max. 60 minutter, incl. censur. Intern censur, 7-trinsskala. 30 point. 26. Kulturelt Tema Disciplinbeskrivelse Der oparbejdes en teoretisk indsigt i en historisk afgrænset kulturel epoke gennem et tematisk arbejde. Denne indsigt erhverves på baggrund af studier indenfor ét eller flere vidensfelter, som fx religionssociologi, æstetik-, socialisations- og samfundsteori. Det afgørende ved dette tematiske arbejde er kritisk at rekonstruere og diskutere de civilisations- og rationalitetskritiske problemstillinger indenfor valgte epoke og tema. Faglige mål Der fordres et indgående kendskab til civilisations- og rationalitetskritiske problemstillinger
indenfor det af eksaminaden valgte tematiske arbejde. Der lægges vægt på eksaminandens evne til at diskutere og perspektivere det valgte tema i forhold til øvrige teoretiske formationer i den valgte epoke. Derudover er det vigtigt, at eksaminanden er i stand til at aktualisere denne diskussion i forhold til nutidige overvejelser over valgte emne. Der opgives hovedværker i et omfang af mindst 1000 sider i relation til valgte tema. I relation til disse opgives relevant sekundærlitteratur. Derudover opgives kulturteoretisk litteratur svarende til et omfang af mindst 600 sider, dækkende hovedsynspunkter i den aktuelle historiske periode. Eksamensbestemmelser Prøven er mundtlig og skriftlig. Den skriftlige del består af en 3-ugers besvarelse af en opgave, som behandler en problemstilling formuleret af eksaminanden i samråd med en faglærer, på baggrund af eksaminandens opgivelser. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve skal forme sig som en diskussion på basis af den skriftlige opgave. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøveform: Omfang: Hjælpemidler: Varighed: Censur og bedømmelse: Vægtning: Individuel prøve. Max. 15 sider. På baggrund af eksaminandens besvarelse af opgaven, udarbejder eksaminator og censor i fællesskab et votum, som danner udgangspunkt for den mundtlige diskussion. Mundtlig prøve: Max. 60 minutter, incl. censur. Ekstern censur, 7-trinsskala. 30 point. Kapitel 8: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 27. Ordningen træder i kraft 1.9.1996. 28. Enhver meritoverførsel af aflagte prøver sker på baggrund af konkret vurdering i Studienævnet. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD JUNI 1996. IKRAFTTRÆDEN 1.9.1996. Ændring af 17 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar 1999. Ikrafttræden 1.2.1999. Ændring af 25 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd juni 2001. Ikrafttræden 1.9.
2001. Ændring af 9, 10, 21, 24, 25 og 26 godkendt af Dekanen marts 2007. Ikrafttræden 1. september 2007.