Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School
Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School
Hvilken form for frivillighed vil vi gerne have på vores biblioteker?
Vil du formidle litteratur? Bliv frivillig på biblioteket! (Århus hovedbibliotek 2011)
Nyt projekt skal optimere frivillige på biblioteker De frivillige er blevet en essentiel del af den daglige drift af mange af landets biblioteker nyt projekt skal til at se på, hvordan man bruger de frivillige medarbejdere på bibliotekerne i Ikast- Brand kommune og Billund kommune optimalt. (Biblioteks hjemmeside 2012)
»Det er ikke fordi, vi ønsker at tage bibliotekarernes arbejde, men vi finder det meget vigtigt at bevare de få åbningstider vi har, så brugerne stadig har en rimelig mulighed for at benytte biblioteket«, (Foreningen Bibliotekets Venner).
De to lukningstruede filialer i Sdr. Omme og Vorbasse i Billund Kommune er blevet reddet af en aftale om selvbetjeningsløsninger og frivillige. Kommunen vælger at kalde det et åbent bibliotek.
Ved brug af frivillige på bibliotekerne får man knyttet borgere og bibliotek tættere sammen. Det handler i høj grad for bibliotekerne om at slippe kontrollen og lade borgerne agere i biblioteksrummet (Kulturstyrelsen 2012)
Den frivillige forstås både som en medarbejder, der indgår i formelle arbejdsrelationer til de ansatte bibliotekarer, men også som almindelige borgere, der som brugere bare benytter biblioteket på en ny måde
Vagn Ytte Larsen (A), formand for DB: Biblioteket er et levende mødested og skal forstå at bruge frivillige aktivt, men det skal selvfølgelig altid være styret af personalet ansat på biblioteket. Og det skal aldrig blive sådan, at bibliotekspersonale med deres store faglighed afløses af frivillige. (Biblioteksforeningen 2010)
Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet: Er brugen af frivillige forenelig med de danske bibliotekers berømmede høje professionelle niveau og kvalitet? Jamen, det kan vel godt forenes. Hvis altså bare ikke de frivillige skal til at lege bibliotekarer (Biblioteksforeningen 2010)
Hjælp Formel Uformel
Professionel hjælp Formel Uformel Formel Uformel
Frivillig hjælp Uformel Formel Uformel Formel
Frivillige er ikke en medarbejder gruppe, hvis indsats kan planlægges ned i detaljen. Frivillighed på kommando findes ikke.
Men hvordan håndterer man frivillig arbejdskraft, så det bliver til glæde både for biblioteket og de frivillige selv? Lav en strategi!, var svaret fra oplægsholder Søren Mørk Pedersen fra Albertslund Bibliotek. På samme måde som man har en personalepolitik, skal biblioteket også have en frivilligpolitik. (kulturstyrelsen 2012)
Oplæg: Statens frivillighedspolitik
Socialministeriets forståelse af det særlige ved det frivillige sociale arbejde: Det frivillige sociale arbejde bygger på gensidighed og lydhørhed for det enkeltes individs særlige behov De frivillige indenfor denne form for socialt arbejde trækker på deres egne livserfaringer Man møder brugerne på deres egne præmisser Det er muligt at hurtigt at opfatte særlige behov der udvikles muligheder for solidaritet (Socialministeriet 1997:90-91)
Statens stigende interesse for det frivillige sociale arbejde: 1) Interessen og anerkendelsen (ved socialminister Ritt Bjerregård 1980) 2) Behovet for et bredere samarbejde mellem det offentlige og de frivillige (Finansministeriet 1983). 3) Ønsket om evalueringer (Socialministeriet 1997). 4) Ønsket om uddannelse af de frivillige (Center for frivilligt socialt arbejde 2002, Socialministeriet 2003) 5) Ønsket om udviklingen af mere integrerende samarbejdsformer, som f.eks. Partnerskaber (Socialministeriet 2003, Center for frivilliges socialt arbejde 2004). 6) Ønsket om effektmåling af den frivillige indsats (Socialministeriet 2006, Rambøll Management 2006).
Det nye sprog for frivillighed: Velfærdsydelse, job, supplement, uddannelse, evaluering, kontrol, kvalitetssikring, forandringsteori, metode, dokumentation og Performance Management
en klar forudsætning for kvaliteten i det frivillige sociale arbejde, (er, red.) at aktiviteterne formår at afgrænse sig fra opgaver, som ikke kan og bør løses af de frivillige organisationer (Socialministeriet 1997b:98).
Sammenstød mellem to forskellige kvalitetsforståelser: En bureaukratisk: Den frivillige yder en service som på forhånd er aftalt. Den frivillige reduceres til ulønnet arbejdskraft. En frivillig: den frivillige yder en indsats som denne i mødet med den anden finder er meningsfuld.
Statens frivillighedspolitik er at de frivillige skal skabe sig selv som et supplement til de eksisterende offentlige velfærdsydelser!
Den frivillige sociale indsats forstås ikke længere som noget der eksisterer på sine egne betingelser, men som: hvad der føjes til noget for at gøre det mere fuldkomment (Dansk fremmedordbog)
Bibliotekarforbundet: Det kan være en merværdi for biblioteket at samarbejde med de frivillige, men skellet mellem, hvad der er bibliotek, og hvad der er frivilliges aktiviteter skal være skarpt (Bibliotekarforbundet 2010)
Merværdi for biblioteket: 1) Publikumsudvikling, netværk 2) Ressourcer til opgaver/aktiviteter 3) Udvikling af nye tiltag (brugerdreven innovation) 4) Ambassadører, og sparringspartnere 5) Flere kompetencer at trække på
Kvalitet: Bibliotekarernes kvalitet: Oplysning, dannelse og pædagogiske måde at stille materialer til rådighed på. De frivilliges kvalitet: at skabe aktiviteter der møder brugeren på en anderledes måde: Lektiecaféer, kulturarrangementer, netværksforarer, oplæsning, tegneshop for børn og lignende.
Vil du formidle litteratur? Bliv frivillig på biblioteket! Aarhus Kommunes Biblioteker har sammen med en række studerende skabt et reflekteret og dynamisk forum for mundtlig og skriftlig formidling - et forum, der bygger på engagement, intellekt og frivillighed. Vi kalder vores forum Litterater til Låns. Studerende og andre med lyst til litteratur har her mulighed for at sende poetiske pointer, nye litterære tendenser og debatskabende anmeldelser ud til virkeligheden. Vi stiller en række formidlingskanaler til rådighed. (Århus hovedbibliotek 2011)
"Jeg oplever ikke, at frivillige truer ikke min faglighed. De udvider vores kontaktflade med borgerne og styrker vores tilbud, og de giver mig mulighed for at fokusere på mit faglige arbejde og give en endnu bedre service til borgerne. På den måde bliver de frivillige en gevinst for både bibliotek og borgere, (Bibliotekar 2012)