PRO! ARKITEKTUR PRO! 01 KØDBYEN DOBBELT OP Fra fredning og forfald til fremtidssikring
kontakt Signe Birkedal Arkitekt MAA signe@proarkitektur.dk Tlf +45 20667608 Esben Martinus Serup Jensen Arkitekt MAA esben@proarkitektur.dk Tlf +45 61402665 Umut Üsüdür Arkitekt MAA umut@proarkitektur.dk Tlf +45 30319655 2
PRO! Arkitektur Vi er et team bestående af tre arkitekter med forskellige baggrunde i design, traditionel bygningskunst og byplanlægning. Næsten hver tredje unge akademiker står i dag fortsat uden job et år efter endt uddannelse. Disse tal er betydelig højere for arkitekter. Det er de barske realiteter, der understreger behovet og vigtigheden af at tænke anderledes som nyuddannedet. Vores mål er at agere proaktivt som arkitekter. Foruden at være aktive borgere, er vi også arkitekter og derfor vil vi igennem proaktiv arkitektur udpege lokale og samfundsrelevante problemstillinger, og løse dem i arkitektonisk form. Vores evne til at sætte billeder på ideer og kommunikere dem igennem tegninger, billeder og forklarende diagrammer gør os i stand til at nå ud til mange mennesker og på den måde opnå en stor demografisk berøringsflade. Vi vil bruge vores faglige kvalifikationer til at deltage i debatten med reelle og potentielle projektforslag. En proaktiv arkitekturtilgang vil give os og faget generelt, en mere synlig profil og ikke mindst aktivere arkitekten på en måde som normalt ikke kendetegner faget. PRO! Arkitektur er udvalgt til at deltage i et pilotprojekt hvor vi i samarbejde med ingeniørvirksomheden BASCON kickstarter vores karriere igennem proaktiv arkitektur. Vi vil ikke arbejde på traditionelle arkitektkonkurrencer ligesom vi heller ikke er en tegnestue i traditionel forstand. I stedet vil vi debattere og kaste lys over reelle problemstillinger lokalt (i København) gennem analyser, dialog med interessenter og udarbejdelse af arkitektoniske projektforslag. 3
PRO! Arkitektur www.proarkitektur.dk December 2012 4
indhold baggrund eksisterende forhold bymæssig relation vision referencer program princip den nye kødby links og kildehenvisning 7 9 11 13 15 16 17 19 31 5
Frederiksberg Indre By Christianshavn Den Hvide Kødby Islands Brygge Kongens Enghave 6
baggrund KØDBYEN DOBBELT OP Fra fredning og forfald til fremtidssikring Den Hvide Kødby I 1879 opførte Københavns Kommune et kvægtorv på Vesterbro, der hurtigt blev udvidet med slagtehaller. Det vi i dag kender som Den Brune Kødby. I 1934 udbyggede man området yderlige og introducerede Den Hvide Kødby. Det var, efter datidens standard, et moderne kompleks der samlede byens kvæg og kødproduktion i en sammenhængende og effektiv industrialiseret enhed. Først i 1991 begyndte Kødbyen at ændre karakter til en mere varieret erhvervssammensætning og brug, og bydelen handler i dag om meget mere end kødproduktion. I takt med at København voksede blev dele af slagterierhvervene omlagt til storindustri uden for byerne, hvilket havde afgørende konsekvens for Kødbyens udvikling. Et store antal lokaler blev langsomt forladt og fandt nye lejere fra Københavns kreative miljø. Det var særligt den lave husleje i Kødbyen, der fungerede som tiltrækningskraft. Udviklingen i området har sidenhen bevæget sig hurtigt og i dag kender alle Kødbyen, der med sin centrale placering i København blandt andet rummer et attraktivt kontorhotel, gallerier, anerkendte restauranter, barer og natklubber. Med andre ord kan man sige at Kødbyen, som tidligere industrielt samlingspunkt for kødproduktion, nu har fået en betydelig renæssance med tilføjelser af high-end serviceerhverv. I dag udviser Københavns offentlige instanser og medierne stor interesse for Den Hvide Kødbys fremtidige udvikling. Lokaludvalg udformer på vegne af borgerne planer for området, hvor Vesterbro Bydelsplan blandt andet har banet vejen for Københavns Kommunes igangsættelse af strategi- og visionsarbejde for Kødbyen. Arkitekturen Den tidligere Stadsarkitekt Poul Holsøe havde konceptuelt og konstruktivt udtænkt Den Hvide Kødby med henblik på udvikling og udvidelse. Den er opført over et strengt konstruktionsgrid af jernbetonsøjler, der er dimensioneret med mulighed for tilføjelse af flere etager. Bebyggelsen er løbende blevet udvidet i højden siden den stod færdig i 1934. For at opnaa saa stor Elasticitet med Hensyn til Indretningen som muligt, er Bygningerne opført som Skeletbygninger, saaledes at kun de bærende Søjler og Dragere er faste, medens den øvrige Del kan ændres efter Behov. Poul Holsøe, Stadsarkitekt, Arkitekten XXVII, 1935. I 1996 foretager Kulturstyrelsen en fredning af bebyggelsen med henblik på at bevare dens historiske værdier og arkitektoniske træk. Ud over fredningen udpegede Kulturstyrelsen i 2007 Den Hvide Kødby som Nationalt Industriminde sammen med 24 andre industrielle miljøer på grund af deres historiske betydning for Danmark. Tager man Holsøes visionære udviklings- og udvidelseskoncept for Den Hvide Kødby i betragtning, er denne fredning, eller rettere fastfrysning, paradoksal. Problemstilling - fremtiden for Kødbyen Kødbyens genfødsel skete med udgangspunkt i kreative iværksættere, der flyttede til Kødbyen. Den Hvide Kødby befinder sig i dag i en situation, hvor manglende langsigtede visioner og økonomiske tiltag vil betyde en stille død for området. Problemet eksisterer på to niveauer: 1. De fysiske omgivelser - tusindvis af kvadratmeter står tomme og er i dårlig stand på grund af mange års manglende vedligehold af ejerne, Københavns Kommune. De kreative virksomheder, som kan leve med bygningernes dårlige stand, har ikke råd til at bo der. Derimod kan de der har ressourcer og kapital ikke leve med de dårlige bygningsmæssige forhold. Hvis kommunen sætter lejen ned mister de indtægter til vedligeholdelse, hvilket langsigtet bliver et problem i forhold til at bevare stedet som Nationalt Industriminde. Gør man bygningerne tidsvarende i forhold til energirenovering og generel opgradering af de fysiske omgivelser, vil det forhøje lejen, udelukke visse lejere og have en indvirkning på arkitekturen. 2. Kulturstyrelsens fredning af Den Hvide Kødby sætter en stopper for områdets potentielle, og igangværende, udvikling og umuliggør at Kødbyen kan være et økonomisk aktiv for kommunen. Parallelt med den ovennævnte beskrivelse af fredningsbestemmelsens manglende langsigtede planlægning for Kødbyens bygninger, er der også et andet lag der bør tages med i betragtning. Kødbyens offentlige rum og ankomst er ikke optimalt udnyttet og mangler efter vores overbevisning forbindelse og integrering til lokalområdet på Vesterbro. Den dårlige fysiske stand lægger ikke op til offentligt ophold og social brug af området. Det betyder at Kødbyen har svært ved at tiltrække borgere der ikke har et specifikt ærinde eller arbejder i området. Som konsekvens er Kødbyens offentlige rum ofte menneskeforladte udenfor normale arbejdstider, selvom de lokale borgere er bevidste om bygningskompleksets eksistens og nærhed. Jeg er stor tilhænger af, at man har fredet området, og at man vil bevare især facadedelen. Jeg er lidt mere uforstående over for, at man er så restriktiv inden for i bygningerne. Alt skal bevares, som det er, og jeg kan konstatere, at mange bliver skræmt væk på den baggrund. Hans Alf, galleriejer i Kødbyen, Information, 2009 PRO! ARKITEKTURs vision Vores mål er at skabe et visionært bud på fremtidens Kødby med fokus på økonomisk bæredygtige løsninger og etablere et socialt og attraktivt offentligt rum. Vi vil stille spørgsmålstegn ved Kulturstyrelsens kortsigtede fredningsbestemmelse, der ikke tillader udvikling gennem fysiske forandringer. Kødbyens udformning skal fremstå som et eksempel på, hvordan en arkitektonisk transformation af et område i forfald kan resultere i en bæredygtig økonomisk model med plads til renovation og vækst i samklang med bevaring af de historiske træk. 7
Facadeudsnit af slagterierhverv ved Slagterhusgade med karakteristisk facadeskiltning Flæsketorvets syd/øst-lige byrum 8
eksisterende forhold Bygningsmassens bagside Tunnel ud fra Flæsketorvet over mod Den Brune Kødby Bagsiden af Den Hvide Kødby Flæsketorvets nord/øst-lige område med tunnel gennem bebyggelsen til Den Brune Kødby 9
Frederiksberg Indre By Saxoparken Skydebanehaven Enghave Parken Enghave Plads Litauens Plads Sønder Boulevard J. C. Jacobsens Have Kongens Enghave Den hvide kødby og konteksten på Vesterbro Rekreative parkområder på Vesterbro Antal grønne m 2 pr. borger Indre By Østerbro Nørrebro Vesterbro 40 m 2 14 m 2 10 m 2 5 m 2 10
bymæssig relation Kødbyens kant til Vesterbro Trafikale hovedårer på Vesterbro Kødbyens indre byrum 11
Hensigten er at gøre Kødbyen mere tilgængelig og ikke mindst synlig i folks bevidsthed Aktivere Kødbyens byrum og skabe en overordnet sammenhæng 12
vision $ $ $ Kødbyens nuværende situation er ikke holdbar i længden. I stedet for en nødvendig, gennemgribende renovering bruger man lappeløsninger i form af begrænset løbende vedligeholdelse. Det er en dyr usammnhængende strategi i længden, der heller ikke sikrer Kødbyens ambitiøse titel som Nationalt Industriminde. Vi forslår at bygge videre på bygningernes oprindelige udviklingsstrategi. Kødbyen er konstruktivt, og som arkitektur, tænkt som et industrikompleks der kan udvikles over tid. Bygningsstrukturen er dimensioneret til at kunne klare etablering af yderligere etager. Udbygningen skal sikre Kødbyen fremtidig økonomisk bæredygtighed. De nyetablerede kvadratmeter vil give et større beløb af lejeindtægter, der sikrer stabile og langsigtet indtægter. Denne indtægt skal finansere renovering og vedligholdelse af de eksisterende bygninger. Den nye bebyggelse kobler sig på et eksisterende og attraktivt bymiljø. Det eksisterende miljø styrkes og fremtidssikres. Kødbyen er unik og skal bevares, men dette skal ske på en bæredygtig måde. Udbygningen af Kødbyen skal sikre bydelens fortsatte succes og skal samtidig sikre at de fredede byginger i Kødbyen også eksisterer om, eksempelvis, 50 år. 13
14
Den Nye Kødby med den nye udvidelse og rekreative tagflader. 15
referencer MVRDV Villa Didden Rotterdam Herzog & de Meuron Elbphilharmonie Hamburg JDS Penthouselejligheder og taghave København Rørbæk og Møller N. Zahles Gymnasieskole København 16
Bruel-Delmar Haute Deûle River Banks Lille, Frankrig AXCT Las Arena Square Getxo AXCT Las Arena Square Getxo BIG Superkilen København 17
program 48% MERE KØDBY Eksisterende bebyggelse 68.547 m 2 85% bebyggelsesprocent Tilføjet 38.191 m 2 Samlet bebyggelse 106.738 m 2 133% bebyggelsesprocent Butik Kultur Hotel Bolig Erhverv Creative Hub 18
princip Vertikal udvidelse af eksisterende bygningsmasse op til fire etager Tilføjelse af trappetårne på bygningernes bagside 19
STRØG TORVET TRAFIK OG PARKERING AKTIVITETSZONER REKREATIVE TAGFLADER 20
den nye kødby DISPONIBELT OMRÅDE Situationsplan 1:2000 21
TORVET STRØGET TRAFIK OG PARKERING PROGRAM Koncert, festival, udstillingsrum, offentlig parkering, tomt etc. PROGRAM Ophold, møder, mange små aktiviteter, leg PROGRAM Adgang, varelevering, offentlig parkering FYSISK Begrænset møblering, afgrænset belægningsfelt, pladsens placering og dimensionering følger og forstærker Den Hvide Kødby s akse fra Fjerkræhallen over Flæsketorvet til Flæskehallen FYSISK Meget møbleret (bænke, borde, lygtepæle etc.), cykelstativer, skiltning, belægning a la bymidte i form af granit eller sten FYSISK Ingen møblering, rå belægning i form af asfalt med optegnet parkeringsbåde 22
Dagligdag Markedsplads K KONCERT / FESTIVAL MARKEDSDAG DAGLIGDAG Scenariediagram 23
24
Den Nye Kødby set fra Flæsketorvet med den blå plads og ned gennem aktivitetszonen efterfulgt af trafik- og parkingsområdet. Den nye bebyggelse ses ovenpå den eksisterende randbygning, mens Kød og Flæskehallens uberørte tagflade er bevaret. 25
B A A B 26
Opstalt mod Halmtorvet 1:1000 0,1 pt 0,25 pt 0,75 pt Opstalt mod Halmtorvet 1:1000 KØD OG FLÆSKEHAL 0,1 pt 0,25 pt 0,75 pt Situationssnit AA Situationssnit 1:1000 1 1:1000 Situationssnit BB 1:1000 0,1 pt 0,25 pt 0,75 pt Situationssnit 2 1:1000 27
Plan Type 2 - Kreative erhverv 1:200 28
C C Plan Type 1 - Kontor erhverv 1:200 29
B COPENHAGEN CREATIVE HUB Find Jørgensen Karriere 30
Hotel Kødbyen GALLERI No. 34 Børge Jensen nd Jørgensen A/S ALT I FØDEVARER - EN GROS Opstalt 1:100 Opstalt 1:100 31
32 Den Nye Kødby set fra Strøggaden ud mod Halmtorvet. Strøggaderne giver mulighed for ophold og rekreative aktiviteter.
Snit CC 1:100 33
34
links og kildehenvisning PUBLIKATIONER Bydelsplan for Vesterbro/Kongens Enghave 2010 Af Kongens Enghave Lokaludvalg, Vesterbro Lokaludvalg og Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune på baggrund af input fra Kongens Enghave/Vesterbro borgere. 2010 CREATIVE COPENHAGEN - Anbefalinger fra Copenhagen Creative Task Force til Københavns Kommune Af Copenhagen Creative Task Force 2012 Den Hvide Kødby - udvikling som kreativ bydel Af Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Ejendomme 2007 Helhedsplan for Den Hvide Kødby Af Mutopia Arkitekter 2007 WEB www.kk.dk Københavns Kommune www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk Vesterbro Lokaludvalg ARTIKLER Kødbyen skal reddes fra en langsom død Vesterbrobladet den 9. oktober 2012 Af Anja Berth, Berlingske Media København lancerer kreativ tænketank Politiken den 1. juni 2012 Af Steffen Boesen, Politiken 5000 nye kreative job kk.dk/nyheder den 5. september 2012 Af Københavns Kommune Kødbyen - et projekt i bydelsplanen Vesterbrolokaludvalg den 12. juli 2012 Af Vesterbrolokaludvalg, Københavns Kommune Ny plan skal skabe 5.000 kreative job Politiken den 5. september 2012 Af Mikkel Vuorela og Andreas Thorsen Vellykket arrangement i Kødbyen Vesterbrolokaludvalg den 14. december 2009 Af Vesterbrolokaludvalg, Københavns Kommune Vesterbropuljen Vesterbrolokaludvalg Af Vesterbrolokaludvalg, Københavns Kommune www.koedbyen.kk.dk Københavns Ejendomme ang. Den Hvide Kødby www.kødbyen.dk Kødbyforeningen 35
PRO! Arkitektur www.proarkitektur.dk December 2012 36