HVAD ER DIT BUD PÅ 2015?

Fremtids-tanken HVAD ER DIT BUD PÅ 2015? I august måned lancerede pej gruppen Fremtids-tanken, en tænketank for dem, der kan og vil tænke fremtid. De ni nuværende fritænkere i tænketanken er blevet bedt om at komme med deres helt eget bud på 2015. Disse ni bud er skrevet uafhængigt af hinanden, de er skrevet med hvert deres syn på fremtiden, muligheder og begrænsninger, og de er både skrevet med passion, i ramme alvor og med et glimt i øjet. Fritænkerne i Fremtids-tanken træder sammen for første gang i december. Ni store hjerner (og egoer?) i samme rum en hel dag. Der skal tænkes højt, provokeres og inspireres. Sammen skal de bringe en masse bud på fremtiden til bordet, diskutere dem og udvælge nogle af dem til videre bearbejdelse. Resultatet kan være alt fra vilde scenarier til håndgribelige værktøjer, det kan være små tekster, store rapporter eller bøger og der bliver helt sikket tale om artikler i TID & tendenser. Læserne i TID & tendenser er altså blandt den heldige skare, der får indblik i, hvad der tænkes og får indsigt i hvilke strategiske muligheder og valg, der ligger forude. Medlemmerne af pej gruppens Trendlab som også får TID & tendenser som en del af medlemskabet er dem, der kommer tættest på Fremtids-tanken, idet de er garanteret at få ny viden og nye tanker først. Og vi har lidt mere på tapetet: Vi lancerer en ny konference med fokus på strategi og mulige navigationsmuligheder i en ny verden. Den første konference afholdes i marts 2015 i Herning. Ny tænketank har set dagens lys pej gruppen samler europæiske eksperter i en ny uafhængig tænketank. Der er godt nyt for den danske design- og modeverden. Med det skandinaviske trend institut pej gruppen som iscenesætter får design- og modebranchen en kommerciel og uafhængig tænketank, der skal tænke fremtidsmuligheder og strategier for livsstilsbrancherne. Målgruppen er kommercielle virksomheder, der er klar til at tænke fremad. Tænketanken får til opgave at formidle viden om to vigtige begreber for brancherne; fremtiden og strategi. Navnet på tænketanken er: Fremtids-tanken, en sammensmeltning af fremtid og tænketanken. Fremtids-tanken arbejder ud fra devisen: Vi tænker højt. 12

AF JOHANNES ANDERSEN Fra stilletter til flade sko JOHANNES ANDERSEN Johannes Andersen er lektor i almen samfundsbeskrivelse/politologi ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, forfatter og foredragsholder inden for emner som især ungdomskultur og tendenser i hverdagen. Johannes Andersen har et imponerende forfatterskab bag sig i form af artikler, bøger og konferencebidrag. Nu er rigtigt mange kvinder kommet op på de høje stilletter, og mange af dem vakler lettere rundt med en spirende ny kropsbevidsthed. En bevidsthed, der kredser om spændingsfeltet mellem kvindelig udstråling og farligt besvær. På mange måder kan denne tendens opfattes som det ultimative udtryk for tidens iscenesættelse og fremvisning af individuel styrke og selvtillid i en tid, domineret af økonomisk krise og nederlagsstemning. En tid hvor mange viser selvtillid og vindermentalitet på trods. Men nu er stort set alle kommet med på vognen, og derfor bevæger tids åndens pendul sig naturligt nok i den modsatte retning. 2015 vil være året, hvor de første tendenser til massiv dyrkelse af afslappethed og større lighed for alvor vil slå igennem. Ikke mindst med henvisning til hensynet til miljø, klima og til hinanden. Farten vil blive sat ned, i hvert fald i princippet. Den sociale fornuft vil komme lidt længere frem på banen og udfordre den økonomiske konkurrencelogik: Man skal ikke bare stille sig klar i konkurrencestatens tjeneste. Man skal også tage hensyn til den enkelte, til fællesskaber og til et mere afslappet liv, fjernt fra stress og alt, hvad den fører med sig. Den flade og fornuftige sko vil få nye fortove at gå på. Den hybride bil vil trille flere kilometer. Den afslappede snak omkring spisebordet vil få større råderum. Den daglige hjælpende hånd vil blive rakt frem lidt flere gange end nu. Ikke som den dominerende strømning, men som en første åbning. Mens rigtigt mange fortsat vakler sejrssikre og forsigtigt rundt på de høje stilletter.» TID & TENDENSER NO. 04 2014 13

AF POUL ERIK JAKOBSEN Valg, forbrug, krig/fred, rejse og digital detox 2015 bliver: VALGÅR i Danmark, og et år fyldt med masser af politisk træden vande. Ingen tør at gøre det, der er nødvendigt for at få Danmark helt ud af krisen. Men til gengæld er chancen for, at de indenlandske forbrugere selv tager affære meget stor. FREMTIDSÅR i Danmark. Interessen for fremtiden eller fremtidens muligheder genopstår efter fem-syv år i dvale. Finanskrisen er aflyst, og der kæmpes i stedet for vækst og udvikling, og til det formål er man nødt til at have meninger om fremtiden og have evnen til at tænke strategisk. FORBRUGSÅR i Danmark. Danskerne vågner af forbrugsdvalen, og de spæde positive fremskridt tager for alvor fart i 2015 - og det sker på alle kanaler og via cross channel. Danskerne er ligeglade med, hvordan de handler, bare de får det, de vil have, til en fair pris. KRIGS-OG FREDSÅR i Danmark. Krigen mod terrorisme optrappes, samtidig med at alle andre konflikter i verden holder lav profil. Faktisk er der mere fred i verden i 2015, end der har været i mange år, men vi hører bare om alt gennem medierne - også de meget små konflikter. REJSEÅR i Danmark. Danskerne er nogle af de mest berejste i verden. I 2015 genopdages Europa for alvor, og danskernes rejselyst vil sætte rekord. Oven i dette vil turisterne vælte ind over Danmarks grænser, specielt til sommer. Efter to fantastiske somre tror resten af verden, at Danmark er det nye Sydeuropa. DIGITAL DETOX-ÅR i Danmark. Nye teknologier, sociale medier og andre onlineaktiviteter har domineret i mange år. Men i 2015 vil mange danskere begynde en kraftigere prioritering af deres online liv, og digital detox vil blive en kur, mange vil tage. POUL ERIK JAKOBSEN Som grundlægger af pej gruppen har Poul Erik Jakobsen arbejdet med trends og livsstil siden 1975. Han er rådgiver, sparringspartner og bestyrelsesmedlem for en række virksomheder, og han er en efterspurgt foredragsholder i hele Skandinavien. Poul Erik Jakobsen fungerer i dag som arbejdende bestyrelsesformand hos pej gruppen. 14

AF ANNE SKARE NIELSEN Fremtiden er ikke farlig Jeg mærker en udtalt mere pragmatisk og venlig sindet holdning til fremtiden. Når jeg er ude i det danske land, har folk fået meget nemmere ved at sætte ord på deres branches vigtige trends eller game-changers (og de er rigtig gode til at spotte de andres). Hvor der før var sådan en åhh, går de forandringer ikke snart over, så vi kan komme tilbage på sporet -holdning, er der nu en forståelse for, at noget nyt skal til. Der bliver stadigt længere mellem de sjove sætninger som; Hvordan opsiger man samarbejdet med Google?, eller Når internettet lukker, eller Vi vil helst ikke have, at vores medarbejdere tænker for meget over, hvorfor de er her, eller Hvis bare vi bygger flere parkeringspladser, så kommer kunderne. Min egen generation er jo ved at blive voksen, og vi gider ikke alt det pjat. Vi vil se flere gode eksempler fra både det nye og det etablerede, hvor man griber fremtiden og tør tænke radikalt anderledes. Som da Red Barnet drev gæk med Imercos og Kählers vasegate ved at lancere en raslebøsse med guldstriber, eller da Danske Bank opnåede mange forbrugeres tilgivelse via en fed løsning som Mobilepay. Hvem ved - måske bliver 2015 endelig året, hvor pensionskasserne hjælper os med at omlægge det gode arbejdsliv til et liv med pauser. Har du styr på dine pauser? er da meget mere fængende end: Har du styr på din pension? It-sikkerhed bør være et af de helt store hotte emner. Det er ikke et spørgsmål om, hvis man bliver hacket, men når man bliver hacket, og vi får med garanti et stort strømudfald eller problemer med nethandel og alle mulige andre former for datasikkerhed inden for en overskuelig årrække. Reklame- og uddannelsesverdenen skal beslutte sig for, om de vil være Netflix eller Blockbuster i 2015. Selfien bliver afløst af dronien. Droner vil for alvor begynde at poppe op: De flyver ud med øl til festivaler, klipper de øverste grene af kirsebærtræet eller tager billeder til havefesten (eller lurer ind af dit vindue). Vi starter nu oplevelsesøkonomibølge version 2 og digitaliseringsbølge version 2. Verden vil ikke bedrages - vi vil stadig købe oplevelser, men det skal være oplevelser, der er reelle og ikke bare følelser. Og så vil vi have mindre bøvl. Ikke mere, men bedre spåede vi i Future Navigator for mange år siden - og den trend holder stadig.» ANNE SKARE NIELSEN Anne Skare Nielsen er en af Skandinaviens førende fremtidsforskere, som arbejder med radikal forandring og transformation af tankegang. Hun er i høj efterspørgsel som foredragsholder og provokatør over hele verden, men hendes hjerte ligger hos de mennesker, der kan og vil : Dem, der er lidenskabelige omkring, hvad de gør og tror på, at dedikeret arbejde vil gøre hele forskellen.» TID & TENDENSER NO. 04 2014 15

AF MADS ARLIEN-SØBORG Ny differentieret identitet MEDIER: Endnu mere differentiering. 2015 bringer endnu flere autonome platforme på de sociale medier. Det er her, at det nye, innovative sker, men også her, hvor de destruktive kræfter opererer. ØKONOMI: Danskernes økonomi i bedring - mere opsparing end gæld. Så bare kom i gang med at bruge penge. Arbejdsløsheden falder yderligere i 2015. Vi er nu på højde med tiden før krisen. SAMFUND: 2015 er valgår, som uundgåeligt kommer til at fylde meget. Lars Løkke Rasmussen vil få ret i, at nøglerne kun var til låns - med mindre den nye bog om Lars Løkke Rasmussen kommer med nye, grimme afsløringer. LIVSSTIL: Søgen efter identitet i en post-krisetid. Tiden er præget af en søgen efter mening og indhold. 2015 fortsætter denne tendens. Men forude ligger modtendensen, som handler om at stoppe op og bare være. MADS ARLIEN-SØBORG Mads Arlien-Søborg er design- og livsstilsekspert og partner i designbureauet We Made It, hvor han rådgiver virksomheder inden for livsstilsbranchen om fremtidens trends. Han er fast tilknyttet DR og vært i serierne Nordiske Rum, De Vilde Huse og den kommende serie om Vilde Hoteller. Mads Arlien-Søborg har en fortid som trendforsker hos pej gruppen, nyhedsredaktør på Bo Bedre og modejournalist hos Euroman. RETAIL: Forbrugerne vil bevæge sig væk fra mid-price -markedet og søge mod både discount og luksus detailhandlere. Samtidig er de traditionelle branchesektorer under opløsning. Dit supermarked er også en bank, og din tøjbutik er også en café. Mobilepay og RFID bliver mere og mere de nye betalingsmetoder. Og også Apple introducerer deres nye betalingssystem. TECH: Smart watch bliver det helt store samtaleemne i 2015. Teknologien rykker tættere på kroppen - en kommende megatrend. 16

AF LOUISE BYG KONGSHOLM Konsolideret vækst og erkendt inkompetence Hvert år forudsiger Wall Street, hvilke 10 amerikanske brands der bukker under i det kommende år. Tidligere års forudsigelser har været præget af digitaliseringens indtog, herunder konsekvenserne for detailhandel med varer, der efterhånden helt eller delvist er flyttet over på nettet. Andre ligger på den årlige liste, fordi de underperformer i deres egen branche. Sådan er det jo. Der er stadig ingen, der får medvind på cykelstien (endnu). Forventningerne til 2015 er ifølge Wall Street mere præget af opkøb og sammensmeltninger altså en fortsat konsolidering af de virksomheder, som trods alt står oprejst efter seks års storm. Til lidt jordnær sammenligning viser tal fra Dansk Erhverv, at antallet af brands i modebranchen er faldet fra 1.200 til 600. Og de fleste er vist bekendt med det store brand-bytteri, der har fundet sted over de seneste år. Altså må man antage, at 2015 også bliver et år, hvor konsolidering, opkøb, frasalg, sammensmeltning og så videre er en del af agendaen ikke kun for modebranchen, men for alle brancher. Eneste mulige af- værgende effekt kan være forbrugernes pludselige lyst til at bruge nogle af de opsparede midler. Der skal ikke meget til. Alt det grundlæggende er på plads; forbrugertillid, frie midler, stigende huspriser, faldende arbejdsløshed, stigende dankortomsætning og meget mere. Så mon ikke året 2015 bliver et af de første reelle vækstår? Altså med mindre en langtrukket valgkamp og eskalering af geopolitiske problemstillinger og krige da ikke helt tager pippet fra os alle. 2015 bliver også et år, hvor den forsatte udvikling mod integration af offline og online kommer til at fylde både i form af cross channel retailing, men også cross channel communication. Forbrugerne er foran, og begrebet digital darwinisme er her ret interessant. Slå det lige op på det der internet. Men det er også et farligt emne for mange. Cross channel er blevet en stor pink elefant i lokalet, som ingen taler om. Den forsvinder bare ikke, selv om man lukker øjnene. Få øje på den, indfang den, tal om den og find ud af, hvad du vil med den! Og bliv ikke overrasket over eller bange for, hvor stor elefanten faktisk er. Sådan en sag spises i små bidder en bid ad gangen. Erkendt inkompetence kan her være en god vinkel. Det er en ny verden af muligheder, og ingen har alle de rigtige svar endnu. Men hvis ingen kaster sig over problemstillingen, tester noget af, brænder nallerne og bliver klogere, så sker der ingenting. Vi skal ikke nødvendigvis være først med alting. Vi har det fint med at være en fast second. Men selv den position kræver mod og hårdt arbejde.» LOUISE BYG KONGSHOLM Louise Byg Kongsholm er ejer af pej gruppen og fungerer både som adm. direktør, konsulent, forfatter og trendforsker i pej gruppen. Hun står bag flere bogudgivelser og har i år udgivet bogen Cross Channel fremtidens detailhandel. Louise Byg Kongsholm er desuden chefredaktør på tidsskriftet TID & tendenser og branchebladene TØJ og 365DESIGN. Hun skriver i en række eksterne magasiner og holder foredrag i både Danmark og Norge. TID & TENDENSER NO. 04 2014 17

AF STÅLE ØKLAND Usikkerhet i 2015 Det er alltid vanskelig å spå om fremtiden. Som fremtidsforskeren Alvin Toffler sa en gang: The future always comes too fast and in the wrong order. Når man uttaler seg om fremtiden, vil man alltid være påvirket av nåtiden. Man gjør sine refleksjoner basert på den informasjonsmengden man har i dag. Derfor må man operere med scenarier. Tre sentrale stikkord synes åpenbare for 2015: Økonomi, teknologi og helse. Økonomien i Europa er ustabil. Den ene måneden viser den tegn til bedring, men i neste øyeblikk er utsiktene negative. Usikkerheten er fortsatt det mest kjennetegnende, noe som preger trendene. Vi er i et økonomisk ingenmannsland, og trekkes mellom fremtid og fortid, mellom det lyse og mørke. Arbeidsledigheten er fortsatt høy, især blant ungdom, og dette preger deres verdenssyn. I Norge er det litt annerledes. Her er arbeidsledigheten lav, og vi ser at stadig flere ungdommer fra særlig Sverige krysser grensen på jakt etter nye muligheter i Norge. Oslo er Europas raskest voksende hovedstad. Men det finnes noen mørke skyer over Norge også, særlig på grunn av lavere oljepriser og manglende inntjening for oljeservicenæringen. Det er varslet lavere oljeaktivitet i 2015. Mye av innovasjonen skjer innen teknologi. Fokus på itsikkerhet blir viktigere. I 2014 vil vi se at internetthandelen tar enda flere markedsandeler. Mange handelsbyer og kjøpesentre får det tøffere. Noen vil dø. Den store jokeren for 2015 er Ebola-utbruddet. Klarer man ikke å stanse utbruddet eller å få utbruddet under kontroll, vil det få store konsekvenser for både økonomi, turisme og menneskers verdensanskuelse. Frykt vil prege hele samfunnet. STÅLE ØKLAND Ståle Økland er norsk trendekspert, globetrotter, forfatter og tænker. Han er en overbevisende taler om den fremtidige udvikling. Ståle Økland har ekspertise og karakteristisk indsigt på tværs af en bred vifte af strategiske, teknologiske og faglige discipliner. Han dækker emner som: Globalisering, sociale og kulturelle forandringers innovation og teknologi, detail og tendenser, hotel- og restauranttrends og luksustrends. 18

AF HENRIK LIBAK Detail i fortsat opbrud Løber udenlandske netbutikker med hele væksten i Danmark? Tallene for første halvår fra FDIH (Foreningen for Dansk Internet Handel) viser en vækst i onlinehandel på syv procent i danske internetbutikker, mens udenlandske udbydere har en vækst på hele 37 procent. Jeg tror, at denne tendens vil fortsætte og endda styrkes i 2015. Danskernes frygt for at anvende kreditkortet i udlandet er næsten ikke til stede længere. Med et større sortiment globalt - og i mange tilfælde billigere priser - bliver det svært at se en anden tendens. Centralt spørgsmål: Er dette en bombe under dansk økonomi, der rent politisk vil blive taget op for alvor i 2015? og engelske lønninger. Så der er uden tvivl mange barrierer, der skal brydes for at få økonomi i dette. Centralt spørgsmål: Bliver der kun talt, eller bliver der reageret i 2015? Hvad gør de fysiske butikker? De fysiske butikker vil fortsat være under et meget stort pres i 2015, især fordi nethandlen vækster så markant. Hvis butikkerne bare gør det samme som altid, vil de uden tvivl tabe omsætning. Mange butikker holder lukket, når kunderne gerne vil handle, mange butikker lider under dårlig service, og mange er idéforladte. De, der ikke tager kampen op og sætter servicen i højsædet, højner aktivitetsniveauet og tænker en eller anden form for digital integration ind i konceptet, vil komme til at lide yderligere. Centralt spørgsmål: Hvor mange butikker vil lukke i 2015?» Hvem tager det afgørende skridt inden for fødevarehandel på nettet? Nemlig.com, Irma.dk, Osuma.dk med flere er godt i gang med fødevarehandel på nettet. Men hvem bliver den første, der går 100 procent ind med både fuldt sortiment og landsdækkende levering? Der er ingen tvivl om, at de store kæder afventer hinanden. En fuld satsning vil helt sikkert være forbundet med meget høje omkostninger, og det vil blive utrolig svært at tjene penge de første mange år. Jeg besøgte for nylig både Tesco og Waitrose i UK, og de har også svært ved at tjene penge på dette område, endda med store effektive pluksystemer HENRIK LIBAK Henrik Libak har en baggrund som direktør i Dansk Supermarked og har de seneste 28 år skabt resultater inden for forretningsudvikling, ledelse og salg for både Føtex, Bilka og Salling. Henrik Libak er nystartet som selvstændig, hvor han holder salgsorienterede foredrag, leverer konsulentopgaver inden for forretningsudvikling og satser samtidig på en bestyrelseskarriere. TID & TENDENSER NO. 04 2014 19

AF KENNETH IVERSEN Danmark får et forspring i økonomisk sundhed Politikerne har svært ved at overbevise forbrugerne om, at de skal bruge flere penge. Danskerne er blevet økonomisk kloge. Godt nok siger politikerne, at danskerne skal bruge flere penge, men samtidig vil man stramme betingelserne for ejendomsbelåning og virksomhederne i Udkantsdanmark, som jo også består af forbrugere, som har meget svært ved at låne, så de vil nok stadig agere gode økonomer. Det tvinger detailhandlen og producenterne til at forny sig omkring gode kvalitetsoplevelser. Bycentrene med de mange tomme butikker skal både sikre fodslag omkring åbningstider, og samtidig skal den enkelte butik tilbyde en unik oplevelse - og ikke KENNETH IVERSEN Kenneth Iversen har det meste af sin karriere stået i spidsen som administrerende direktør for værktøjsproducenten Kyocera Unimerco i Sunds, som han startede hos i 1976 og forlod i 2013. Det betød dog ikke en afsked med erhvervslivet, da mange kræfter og tid stadig ligges i bestyrelsesarbejde. Kenneth er samtidig en eftertragtet bestyrelsesrådgiver. en standard gengivelse af nabobutikken. Måske kan man ligefrem på ny opleve høj service og god betjening. Butikkerne kommer også til at forholde sig til nethandel som en mulighed i stedet for som en trussel. Bycentrene vil lidt efter lidt blive overtaget af oplevelsesforretninger i stedet for udleveringsforret ninger, når huslejerne efterhånden falder til et realistisk niveau. Europa generelt er præget af svage politiske topledere, og især Italien og Frankrig kommer til at opleve store problemer, før deres politikere indser, at reformer er nødvendige. De kan påvirke den økonomiske vækst alvorligt. De mange politiske reformer i Danmark, som er blevet gennemført af den nuværende regering (uanset hvem der har tænkt dem), vil give Danmark et forspring i økonomisk sundhed i forhold til mange andre europæiske lande, som ikke kan omstille sig fra økonomier, som kun tækkes de, der vil have mere. Reformerne, jeg tænker på, er kontanthjælpsreformen, folkeskolereformen, arbejdsmarkedsreformen, universitetsreformen og erhvervsskolereformen, som alle er undervejs. USA oplever et solidt opsving - ikke mindst båret af høj statslig finansiering gennem obligationsopkøb og egenforsyning af energi gennem skiferolie- og gas. Det vil nok betyde, at mange trends igen vil komme herfra, samtidig med at USA bliver bange for Ebola og konsekvenserne heraf. Amerikanerne er ved at være trætte af de internationale opgaver med at skabe fred, da de både er omkostningstunge og ofte resulterer i dræbte amerikanske soldater. Rejselysten vil blive alvorligt påvirket på en række områder. Mellemøsten med Islamisk Stat, Østeuropa med Rusland-Ukraine konflikten, Indien med skærpede indrejseregler, Thailand med politiske uroligheder og Afrika med Ebola samt de områder, hvor smitten måtte brede sig til. Derfor vil der sandsynligvis komme en koncentration af rejser til sikre lande. 20

AF ULRIK HAAGERUP Fremtidens nyheder skal handle om i morgen Vi har en tendens til at overvurdere, hvor hurtigt tingene går og undervurdere den kraft, som tingene rammer os med. Medier har i dag stor indflydelse på mange menneskers hverdag, og i de seneste år er medieudvik lingen online steget eksplosivt. Zapperkulturen er over os. Læserne af New York Times bruger i gennemsnit 22 minutter på printudgaven af avisen og blot 72 sekunder på onlineudgaven. I dag skal nyheder tilvælges. Kunderne har overtaget magten fra mediernes gate keepere, der er ved at opdage, at der ikke er meget idé i at holde vagt ved lågen, når hegnet er væk. Deling via sociale medier påvirker i høj grad, hvad vi læser. Førhen læste man noget, og så blev øjet fanget af noget andet, og man fik på den måde udvidet sin horisont. I dag bliver vi anbefalet af vores såkaldte venner, hvad vi bør læse. Konsekvensen af dette er, at vi fremover kommer til at vide mere og mere om mindre og mindre. Betyder det, at vi fremover bliver ligeglade med dem, der ikke ligner os selv? Mister vi solidariteten og interessen over for andre kulturer? Og hvad betyder det for demokratiet? Udviklingen går stærkt. Det tog 15 år at flytte 25 procent af de unge fra analoge til digitale printmedier, men det tog kun 15 måneder at flytte et til svarende antal unge fra standard tv-sening til on demand og streaming. Som udbyder ligger der en kæmpestor opgave i at få folk til at tilvælge dit produkt aktivt, for de færreste vil passivt sidde og vente på, hvad lige din station har fundet på at sende. Førhen betalte folk forud for noget, som de reelt set ikke kendte til indholdet af eller havde nogen indflydelse på. Fremover vil brugerne få al magten, og der bliver stor konkurrence om, hvem der bedst, og hvem der er billigst. Og konkurrerer man om at være billigst, dykker prisen hastigt mod nul, og hvem betaler så journalisternes løn? Så det er bedre at konkurrere på at være bedst. Men hvad er vi bedst til? Hvis ikke vores historier er bedre end alle de andres, hvorfor skal nogen så bruge tid på at finde dem? Mange er trætte af den måde, som traditionelle medier filtrerer historierne på, hvor omdrejningspunktet for det meste er drama, konflikter, ofre og skurke - If it bleeds, it leads. En god historie skal helst være en dårlig. ULRIK HAAGERUP Ulrik Haagerup er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus og har været både ledende redaktionschef, journalistisk redaktør og chefredaktør på Jyllandsposten. Han har efterfølgende drevet firmaet Haagerup Consulting indtil han i 2002 blev hentet til Nordjyske Medier som chefredaktør. Her var han indtil 2007, hvor han overtog stillingen som DRs nyhedsdirektør, og hvor han stadig har sit virke i dag. Jeg tror på, at folk i fremtiden vil efterspørge konstruktive og troværdige nyheder med substans. Som tingene ser ud i dag, så stoler folk simpelthen ikke på journalister som faggruppe. Vi afspejler ikke den virkelige verden, synes mange. Vi skal i langt højere grad også inspirere til løsninger på behov og udvise engagement til at skabe en bedre fremtid. I gamle dage handlede nyheder om i går. I dag skal alt helst være live og breaking news, men mediefolk, der ønsker en fremtid, bør også turde fokusere på nyheder, der handler om i morgen. TID & TENDENSER NO. 04 2014 21