1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde over livets under DDS 680: Jesus, kom dog nær til mig - - - DDS 68: Se, hvilket menneske Altergang DDS 371: Du fylder mig med glæde DDS 262: Frydetonen går mod tronen Tekstlæsninger GT-læsning: Sl 40,2-6 Epistel: Judas 20-25 Prædiketekst: Mark 2,14-22
2 Da Jesus gik videre, så han Levi, Alfæus' søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham:»følg mig!«og han rejste sig og fulgte ham. Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple:»hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?«men da Jesus hørte det, sagde han til dem:»de raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«johannes' disciple og farisæerne holdt faste. Da kom der nogle til ham og spurgte:»hvorfor faster Johannes' disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?«jesus svarede dem:»kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste. Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!«prædiken Vi bruger meget tit billeder, når vi skal beskrive en stemning, en oplevelse eller en følelse. Hvad enten det er noget positivt og negativt, så kan et billede på en god måde tit forklare det for os og give os mulighed for at forstå ting især hvis det drejer sig om usynlige ting eller ting, vi ikke selv har oplevet. Hvis man fx sørger over en, man har mistet, så kan man bruge det billede, at man er i det dybeste mørke. Selv om man ikke selv er lige præcis der, kan billedet være med til at give en forståelse for, hvad personen går igennem. Hvis man er forelsket, kan man sige, at man sidder på en lyserød sky, og så er vi klar over, at det går godt. Hvilket billede kan vi bruge på troen på Jesus eller på Guds rige, som Jesus forkyndte?
3 Vi kan alle sammen tænke efter: Hvad er det første billede, du kommer til at tænke på, når du tænker på Gud eller Guds rige? Eller på Jesus? Evangelisterne var ikke i tvivl om, hvordan de oplevede at følges med Jesus: Det var som en bryllupsfest. Én lang Honey Moon, med Jesus som brudgommen, der elsker sin brud. Tanken ligger naturligvis ikke på det seksuelle, men på den rene, fuldkomne kærlighed, som en brudgom og brud har til hinanden, når man lige er blevet gift og glæder sig til at dele alting med hinanden. Det er billedet på den kærlighed, Jesus elsker sine disciple med. Og elsker os med! Her er det billede, du bør have, når du tænker på Jesus. Han er som en brudgom, der længes efter at være sammen med dig, tale med dig, dele livet med dig. Flere gange i Bibelen bruges billedet med en bryllupsfest eller et festmåltid: Kongesønnens bryllup, det store gæstebud, Lammets bryllup, fedekalven, der bliver slagtet. Og Jesus selv i diskussionen med farisæerne om faste. Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Nej, de kunne ikke bare fortsætte livet, som de altid havde gjort, når nu Jesus var kommet til dem. Det indebar noget helt nyt. Og sådan er det stadig. Er Jesus kommet til os, så er livet blevet nyt. Jeg ved godt, at vi tit og ofte understreger, at vi stadig lever i denne verden, syndens og dødens verden, menneskenes verden, og at problemer og trængsler, sorger og lidelser hober sig op, også for en kristen. Og den side af vores liv vil jeg slet ikke skjule. Vi bliver ikke skånet, fordi vi er kristne faktisk er der steder i verden, fx i Mellemøsten, hvor blot det at tro på Jesus giver mennesker store problemer og lidelser. Og derfor understreger vi faktisk tit elendigheden og det kan ligefrem blive til en elendighedsteologi, som nogle har kaldt det, hvor man kun kan snakke om det elendige liv, vi har nu, men det skal blive bedre engang! Er det sådan, vores kristendom er?
4 Og nogle tænker måske: Jeg lever da med Jesus, men jeg synes ikke, livet er helt nyt. Jeg har mange synder at kæmpe med, og jeg går igennem masser af problemer. Hvor er det nye liv? I dag vil vi lade Jesus forkynde det for os, som vi selv kan have svært ved at få øjnene op for, nemlig, at i ham er livet nyt. Det er en sandhed, at der hvor Jesus er, der er livet nyt. Helt nyt! Fra at være under Guds vrede, kommer man ind i hans kærlighed. Fra at gå mod døden, har vi retning mod livet. Fra at regne sin værdi ud fra sit udseende eller sine kvaliteter, gælder nu Guds accept. Vi er skabt i Guds billede og har uendelig værdi for ham ikke i kraft af det, vi gør, men i kraft af at være hans. Fra at være tynget af ikke at slå til, hører vi nu, at det, Jesus har gjort for os, gælder som en løsesum for os. Vi har tilgivelse for vores mange synder, Gud sætter og i frihed og giver os fred med ham. Salmisten udtrykte det sådan i den første læsning: Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast. Og det nye liv udtrykker Jesus i billedet med en bryllupsfest, som skal vare ved for altid. Sådan kan man altså udtrykke det at følge Jesus som en bryllupsfest. Vi kender vel ikke noget mere festligt end en bryllupsfest?! Josefine begyndte vandringen i dag sammen med Jesus, og den hører aldrig op, hvis hun følges med Jesus hele vejen. Festen er evig! Døden er ret beset blot en bindestreg på vej ind i det evige liv. Der er overflod og nyt liv med Jesus. Han sagde det selv sådan her: Jeg er kommet, for at de skal have liv og liv i overflod. Troens glæde er så overstrømmende rig, at kun det mest festlige og glædelige på jorden kan beskrive denne virkelighed. Det gælder også for dem, som lider pga. deres kristne tro. Det er netop, fordi det nye liv er så godt, at de holder ud gennem trængsler.
5 Og Jesus skelner ikke mellem mennesker, så nogle er de gode og andre de dårlige. Han spiste sammen med toldere og syndere, hvilket han også fik hård kritik for. Han gik til fiskere, landmænd, ludere, børn, kvinder og andre, som alle andre i samfundet så ned på. Og han kaldte på dem kaldte dem til at følge ham! Han kaldte på Levi ved toldboden. Dvs. at han var tolder og opkrævede skatter af folket. Det var ikke populært, tværtimod så folk ned på ham som en forræder. Jesus kaldte på ham! Og der står helt kort: Og han rejste sig og fulgte ham. Den dag blev skelsættende for Levi. Resten af livet fulgte han efter Jesus. Han var med, da Jesus blev korsfæstet, og han var der, da kvinderne kom og fortalte, at Jesus lever. Han skrev senere historien om Jesus ned. For Levi er også ham, vi kender som evangelisten Matthæus, og i Matthæus version af beretningen fra toldboden står navnet Matthæus. Matthæus blev efter nogle traditioner martyr som mange af de andre disciple, for hvem det kostede livet at følge Jesus. Uanset sandheden i det, var er et før og efter den dag, hvor Jesus havde kaldt på ham, og han havde rejst sig op og fulgt ham. Han havde forladt toldboden med alle pengene på bordet. Det var lige meget nu, for nu havde han mødt Jesus og den frihed og fred, han giver. Han fortrød det ikke, ligesom jeg og mange andre ikke fortryder, at vi sagde ja til at følge Jesus. Broder Andreas, som grundlagde organisationen Åbne Døre, der har fokus på de forfulgte kristne i verden og spreder bibler til steder, hvor der forfølgelse, fortæller i bogen Guds smugler om det kald, han fik fra Gud til at følge ham: Jeg overgav mig til Gud gav Ham vanskelighederne, eventyret og alt. Jeg sagde bare: Gud, hvis du vil vise mig vejen, vil jeg følge dig. Amen I dag kalder Jesus på os. Vi kan godt bruge det billede, at enhver kirkebænk er en toldbod og prædikestolen med. Jesus standser ved hver eneste toldbod og kalder os til at følge ham. Ved toldboden sidder der nemlig: en syg! Vi er syge, der har brug for en læge ramt af en virus, der er langt, langt værre end Ebola, nemlig synden.
6 Syndens løn er død, skriver Paulus. Det er ikke bare den fysiske død, men evigheden borte fra Gud i fortabelsen. Du og jeg er de syndere, der har brug for en frelser. Men Jesus går rundt ved toldboderne og siger: Følg mig! Han inviterer os til at følge ham resten af livet fra i dag. Var Levi blevet siddende ved toldboden og talt penge, så havde han siddet der endnu! Havde broder Andreas gået sine egne veje, kunne han have levet sit liv som alle andre. Han var godt i gang med at leve sit ungdomsliv, drikke sig fuld og feste som de andre, da han bad sin bøn om at følge Jesus. Og livet blev nyt. Til sidst i bogen reflekterer han over sit lange liv med bibelsmugling og skriver: Ingen af os ved, hvor vejen går. Vi ved bare, at det er den mest spændende rejse, der findes. Derfor, når Jesus kalder på dig: Følg ham til den bryllupsfest, han inviterer til. Det er et nyt liv, hvor du må få lov at se verden, tilværelsen og andre mennesker med Guds kærligheds perspektiv. Jesus bruger flere billeder på det. Man kan ikke faste, for der er fest. Man kan ikke sætte en ny lap på det gamle tøj, for så ødelægger man det hele. Man kan ikke hælde ny vin på en gammel lædersæk, for de kan ikke holde til det. Sådan er det altså med Jesus og der, hvor han får herredømme over vores liv. Det bliver nyt! Det er nyt, også for dig, som ikke synes, du oplever en masse med Gud og måske tværtimod sidder med problemer, udfordringer og bekymringer til halsen. Lad os høre fra epistlen igen: Gud er den eneste der kan sørge for at vi ikke snubler, og som kan lede os frem til sin trone, skyldfri og jublende glade. Han er den eneste Gud, og han har frelst os gennem vores herre, Jesus Kristus. Netop i det dybeste mørke skal vi desto mere sætte vores håb til Jesus. Hvad mener Jesus så, når han siger: Der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste. Hvornår er det? Jo, med det tænker Jesus uden tvivl på, at en dag skulle det forfærdelige ske, at Jesus blev taget til fange som en forbryder og hængt op på et kors, indtil han døde. Og det gik op for disciplene: Brudgommen er taget fra dem!
7 Den dag skal de faste. Og jeg er sikker på, at disciplene ikke spiste så meget som én oliven eller anden mad i den tid, hvor Jesus hang på korset og lå i graven. Hele hovedet og kroppen var fyldt af sorg. Indtil søndag morgen, hvor de pludselig hører: Jesus lever. Vi har set ham. Og de så ham alle sammen igen, og brudgommen var tilbage. Så fandt de ud af, at det at være brudgom i Guds rige ikke bare betyder at have en romantisk kærlighedsfølelse, men for Jesus indebar den højeste pris, nemlig at give sit liv for sin brud. Vi har en brudgom, som har givet sit liv for os og betalt for al vores sygdom og synd, både det vi har gjort og det, vi kommer til at gøre i fremtiden. Han kalder på os til at følge ham resten af livet. Livet får den nye dimension, at vi har brudgommen iblandt os. Evangeliet kan ikke udtrykkes bedre end farisæerne gør, når de ufrivilligt kommer til at stå og forkynde evangeliet med spørgsmålet:»hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?«hvorfor vil han have os med på slæb? Hvorfor kalder han os til at følge ham?»hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?«ja, det er det store under, som vi vil takke for! Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen!