DANSK VEJTIDSSKRIFT BROISOLERING Blandt de isolerings arbejder, som AIS HOTACO har udført igennem de senere år, Indtager broiso lering en fremtræ dende plads. Laboratorieforsøg og mange års prak sis danner grundla get for hvert enkelt isoleringsarbejdes kvalitet og udførelse. TACOSIL asfaltim prægneret mineral pap, TACODRITE og ALU-TACODRITE bi tumenplade anven des i disse isolerin ger. 1962 ÅRGANG 39
11 11 BLANDEANLÆG OVER HELE DANMARK LEVERER BITUG RUS BITUGRANIT BITURAL PHØNIX ANLÆG I HERLEV
Al Aarhus Park Allé 15. Telefon (061) 31400 arbejder vi gør det fortsat. København Søederlundvej 218, Herlev. Telefon 947066 Aalborg Nyhavnsgade 26. Telefon (081) 27455 PEQEHSHAAA HASHINFABHIH/ J BRØNDERSLEV * TELEFON 450 * KALDENR. 0881 tromleprogram blevet væsentlig udvidet. for fremstilling af vejtromler, nemlig firmaet SCHEID er vort Gennem et samarbejde med det førende tyske specialfirma et kvart I århundrede har vi bygget motortromler for vej- og STATISKE TROMLER FABRI KAT TYPE KONSTRIJKTON [ ARBEJDSVÆGT PEOERSHAAB TA/D Tandem 7 8,5 t. SCIIEID 17.0 Tandem 8 12 I. SCHEID 6 3-valsel 6 9 I. SCHEID 8 3-valset 8 11 i. scheid 8.0 3-valset 10 13 t. SCHEID 8.2 3-valset 12 14 1. SCHEID 10 3-valset 12 16 t. VIBRATIONSTROMLER PEDERSI-IAA8 FEV I -valset, traktnrtrukket 2,5 t. PEDERSHAAB JEV 1-camel, traktartrukket 4,0 t. PEDERSIIAAB TEV 1-valset, selvkørende 5,0 t. SCHEID 21.0 Tandem 12 1,4 I. SCHEIO 20.0 Tandem 2,0 2,3 i. ScHEID 25.0 Tandem 4,3 5,0 t. GUMMIHJULSTROMLER SCHEIO 32.0 Traktartrukket 2 9 t. SCt-fElD 31.0 Selvkørende 4 8 t. SCHEID 33,0 Selvkørende 15 30 I. Vi er til Deres tjeneste med prospekter og tilbud. P. M. VEJTROMLE-PROGRAM SCI4EID TYPE 25.0
A2 DANSK DAMMANN ASFALT AKTI ES E LS KAB ET Fabrik SydhaVflet København Produktiol1 50 80 tons i timen
DANSK VEJTI DSSKRI FT UDGIVET AF AMTSVEJINSPE KTØRFORENING EN IDANMARK REDAKTION Professor, civiling. H. H.RAVN Øster Voldgade 10, Kbh. K Telefon PAlæ 6670 Redaktionef medarbejder Kontorchef F.J. BOAS Vejdirektoratet Holmens Kanal 7, Kbh.K Telefon C.13 338 EKSPEDITION Teknisk Forlag V. Farimagsgade 31 Kbh.V Telefon BYen 59288 FEBRUAR 1962 39. ÅRGANG Indhoidsfortegnelse. Side Den praktiske udførelse af cementstabilisering. Af civilingeniør Jørgen Hoffmann 21 Cementstabilisering. Laboratorieundersøgelser. Af civilingeniør F. Fjellerup 26 Cementsabilisering. Af civilingeniør K. Sthyr 33 Fra ministerierne 35 Niels Hansens Søfiner, Vig efter DS 400 BETONVARE- OG SKÆRVEFABRI KER VIG 19. 250 Rør og andre beronvarer Vaskede støbematerialer Vejmaterialer til alle formål SUR EMULSION Kan benyttes til klæbning på fugtigt underlag og gør således udlægningsarbejdet mere uafhængigtafvejrforholdene. Vilcerer ogsa vejtjære og cutbacktja.re AKTIESELSKABET FOR KEMISK INDUSTRI og AKTIESELSKABET DANSK DAMMANN ASFALT s lagre A3
RASMUSSEN & SCHIØTZ Civilingeniører & Entreprenører Fabrikerer: Asfaltemulsion DAN BIT Pulverasfalt Asfaltbeton Udfører: Entreprenørarbejder og Vejarbejder af enhver Art KØBENHAVN F. HJØRRING Falkoner Allé 7 Sct. Knudsby Telefon Fasan 6585 Telefon Hjørring 876 A4
vort vejlaboratorium, har vi været i stand i harve i indstillelig fræser os mest med. I kraft af den støtte og hjælp, vi får fra tiske udførelse af cementstabilisering, må mest at betragte som eksperimenter. visse tilfælde kan det være nødvendigt at Er jorden af en sådan art, at graderens skab. lægget. anvende. Når jeg her skal fortælle lidt om den prak Foredrag ved Statens Vej/aborcitoriums kursus i jordstcibi/isering, januar 1960 Af civilingenior Jørgen Ho!mann strækkelig og grundig erfaring, har vi ikke fået økonomisk grundlag for. Den praktiske udfør&se af cementstabilisering suppleres op med læsning om, hvordan man laver det i USA. tion, der kunne løse opgaverne med til men rigtigt lært det, dannet er organisa større stil, skal man mindst have følgende materiel til rådighed: i grader os, der udfører jordstabilisering i Dan Som vi alle ved, findes der tre væsenforskellige metoder for jordstabilisering: har været udført, har alle været små, nær me desværre er alt for få. De arbejder, der jeg først sige, at vore erfaringer herhjem mark, vil jeg gå over ttl at fortælle lidt om vore praktiske erfaringer herhjemme. sidste, ligger der ikke heri nogen kvalita indbyrdes fordele og ulemper, men det er tiv vurdering af metoderne, de har alle til at udføre disse små opgaver og indhen te visse ikke helt ubetydelige erfaringer, DanskJ7ejIidsskrift 1962. 2 21 den metode, vi i vort firma har beskæftiget det profil, man ønsker udført. Man må Multi-pass-metoden, Pre-mix-metoden. Det vi har fået, er et grundlag, der kan Med disse forbehold, som gælder alle Når jeg her vil fortælle mest om den Single-pass-metoden. Vil man anvende Multi-pass metoden i Med graderen fremstiller man så først i vandvogn. i tromle + gerne en fårefodstromle gøre i dag, man må forud have bestemt den procent, man på enhver strækning vil muligt, havde det nu været det rigtige tids punkt at tage prøver og bestemme cementværdien. I praksis kan det ikke lade sig udlagte poser cement, poserne skæres op, at der på hvert punkt af banen er den og cementen fordeles med en rive, således ønskede cementmængde. behandler. At man ikke f.eks. fræser i for skellige dybder. Det er meget vigtigt og sikker på, at jord og cement er fuldstæn over arealet med sin fræser, indtil man er dig blandet. Dette sker samtidig med, at man tilfører den fornødne vandmængde. jorden i profilet er helt komprimeret. I her være meget omhyggelig med passende tilførsel af vand og grundig tromling, så indtil det i fuldt komprimeret stand har Man kan ved denne metode opnå en jævn og pæn overflade, men skal passe som jeg vil omtale under Single-pass an det ønskede profil. foreliggende jordart er for våd til at kunne tilsætte kalk i stedet for vand, hvis den komprimeres rigtigt. meget vanskeligt og kræver rutineret mand tiden er den samme mængde jord, man afslutte hele arbejdet med en tromling. må man samtidig benytte sin fræser og behandling af den ikke fjerner alle knolde, For at opnå et så gunstigt resultat som Nu fordeles de i forvejen langs vejen Herefter kører man een eller flere gange Nu tromler og grader man sit areal, Arbejdet bør afsluttes med en curing, Man må nøje overvåge, at det hele
dede produkt til arbejdsstedet, hvor man skal være en tvangsblander. I denne ma sker at anvende, og bører det færdig blan beton lavet i en blandemaskirie, som helst skine blander man de materialer, man øn Denne kender jeg rent praktisk meget lidt til, men det er jo en form for mager Pre-mix metoden afvigelser fra det rigtige profil. Dette, som jeg visse steder har set, koster dyrt i den endelige overfladebelægning. langstrakte 1 grader Ved denne metode benytter man Single-pass metoden jordstabilisering. løsning på usikkerhedsproblemerne ved toder, men da man ofte er i stand til at vælge noget bedre materialer end de na sikker på andet, end at det er fremtidens noget af prisforskellen, og jeg er ikke turligt i vejen forekommende, udjævnes 22 Dansk J7cjtidsskrift 1962. 2 Jeg har prøvet at lave noget tilsvarende lægget og bagefter læsse det og køre det direkte med Single-pass anlægget. Det findes naturligt, når man skal fylde hjørner og spidser, som ikke kan udføres til forbrugsstedet. et 30 cm tykt lag ud, hvor materialerne resultat. med Single-pass materiellet ved at jævne findes, køre over dem med Single-pass an der kan give det nøjagtigste og sikreste på højde med resultaterne for det direkte vist ingen tvivl om, at det er den metode, Det er mig bekendt ikke brugt så for fremstillede profil. Her tromles og grades det som omtalt under Multi-pass metoden. færdeligt meget herhjemme, men der er afleverer det i den færdigfremstillede vejkasse. Resultaterne har altid været nogenlunde 1,22 til 13,5 m pr. minut (normal 1,83 til kelse netop giver det rigtige procenttal. sin konstruktion svarer til fræserne, man hvis blade kan indstilles, så materialet bli- en kombineret stamper og ekstra fræser, foretrække overhovedet ikke at tromle. larvefødder, der er meget lavt gearet og mihjuisbåret kasse til cement med påmon bineret med den ønskede hastighed på traktoren og den givne stabiliseringstyk bruger ved Multi-pass metoden. Endelig kommer det vigtigste aggregat, en større tromle, skal man være meget for Single-pass materiellet består, som De også senere vil se på billederne af tre være særlig stor, det kan være en lille sigtig, fordi der tit dannes tromlerevner. cementkassen går en snegl, hvis hastighed bag cementkassen, ligger fræseren, der i behøver under alle omstændigheder ikke at Båret af de samme gummihjul, men lige sætningsaggregatet, der består af en gum 2,50). Herefter kommer cement og vandtil Tromlen er ikke ubetinget nødevndig og håndtrukken fortovstromle. Benytter man Vandtilsætningen reguleres ved en hane. I vandvogn i tromle Single-pass-materiellet Hvis man ikke kræver stor glathed, vil jeg sammenkoblede maskiner. En traktor på kan indstilles til hastigheder varierende fra terede sprøjteanlæg for vand. I bunden af kan reguleres, så cementtilsætningen, kom vil der fremkomme lunker følgelig noget dyrere end de to andre me meget på sin tromling. Gør man ikke det, Metoden er i sin praktiske udførelse selv
A5 5012 28 Kastrupfabriken Nordhavnsfabriken Farumfabriken Silkeborgfabriken 50 1228 RY 6227 Lynge 183 Funder 121 ANKA ASFALTSTEN HANS NISSENSVEJ KASTRUP ASFALTPULVER IPAN-BETON EMULSION Hovedkontor:
A6 LANGREUTERS præsenterer KØBENHAVN V LANGREUTERS TELEX 5900 GI. KONGEVEJ 3 TELF. *HILDA 1090 Totalvægt 4250 kg, Traktor uden skovl 2900 kg Cylindervolumen 2367cm 3 Kæder: 12 2-kammede plader Omdrejningstal 1500-2500 omd/min Hovedlejer 5 lndsprojtningspumpe Bosch Ydelse 40 hk (DIN) 44 hk (SAE) El-anlæg 12 volt Slaglængde 89 mm Boring 92 mm Cylinderantal 4 Gear: 4 frem, 1 bak + vendegear Kipvinkel Kipvinkel ved jordoverflade Skovl indhold Tilbagekip ved jordoverflade Lofteevne (fuld løftehøjde) Bredde af skovl Største længde med skovl Største bredde Højde til udstodn,rors overkant Højde til overkant at motorhjelm MOTOR: MÅL: LÆSSETRAKTOR 1010 JOHN DEERE-LANZ Kiphajde 1,35 m 500 400 0,6 m3 167 m 700 3,08 m 3,50 m 1,53 m 1,56 m 1815 kg
ver rigtigt fordelt. Dette betyder en del, når man kører med maskinen hældende i overensstemmelse med det forlangte vejprofil. Her ville materialerne uden denne regulerbare ekstra fræser have en tilbøje lighed til at søge mod den lave side og derved give et forkert profil. Det profil, der efterlades bag stamperne, kan faktisk ikke rettes, så man må være endog meget omhyggelig med indstillingen af sine fræserblade, en indstilling, det ta ger nogen tids erfaring at foretage rigtigt. Til sidst kommer så stamperne, der som De også senere bedre kan se på billederne er faldklodser, hvis højde kan indstilles, så de giver en stan]pning, der er passende for det materiale, der bearbejdes. De forskellige indstillinger må alle fore tages endog meget omhyggeligt, men er dette først gjort, går arbejdet let. Ligesom under Multi-pass metoden om talt, må man være særdeles omhyggelig med at få den rigtige vandtilsætning. I praksis er det ofte lettere at bruge vandvogn foran stabiliseringsanlægget i stedet for at bruge aggregatets sprinkler anlæg, da man ellers her skulle bruge 2 vandvogne eller et rørsystem. Maskinen stabiliserer en bredde på 1,80 m, men da man i praksis er nødt til at lade banerne overgribe hinanden, bliver den gennemsnitlige banebredde i praksis redu ceret til 1,70 m. Man er altså nødt til at inddele sin vej i banebredder, og det er så en fordel at tage midterbanen først og derefter køre rundt om denne, så maskinen stadigvæk hælder til samme side. Udførelsesmæssigt har Single-pass an lægget den fordel, at når det først er rig tigt indstillet så går det, d.v.s. at blot man har en dygtig og erfaren formand, kan man lave et godt stykke arbejde, me dens man ved Multi-pass metoden stadig må vogte over kvaliteten af den enkelte arbejders ydelse, om fræserne går i den rigtige dybde, om de er omhyggelige med cementens fordeling, om tromlingen fore går sådan, at lunker undgås osv., alt sam men noget, der gøres særligt vanskeligt ved arbejdsstedernes ustandselige skiften, hvorved man får vanskeligt ved stadig at beholde de samme folk. Straks efter, at anlægget har passeret et punkt på sin bane, kan denne cures, d.v.s. man påsprøjter Ca. i kg emulsion og ud strør ovenpå denne en lille cm sand, alt sammen for at formindske fordampningen fra den færdige overflade. Har man begyndt sin stabilisering på en rigtig profileret og komprimeret bane, er man sikker på ikke at få de kostbare lun ker, men det profil, man får dannet, er ikke så jævnt og pænt at se på, som det profil, der kan fremstilles ved Multi-pass og pre-mix metoderne. For det første efter lader hver stamper en svag kam, og des uden er det meget vanskeligt at undgå en slags kant ved banernes sammenføjning. Denne sidste kan dog under arbejdets gang reduceres noget ved at lade en mand med skovl smide den løse kant væk og klappe jorden til, men det er en ulempe. Endvidere kan dette materiel ikke lave det teoretiske profil, men må opbygge det i korder af længden 1,70 m. Det var oprindelig min tanke, at man skulle nå til, at den endelige korebane bestod af en passende tyk stabilisering + så tynd en tæppebelægning som muligt. D.insk J7ejtidsskrift 1962 2 23
I det tilfælde var disse afvigelser fra det teoretiske profil meget ubehagelige, og vi gjorde en del forsøg på at nedsætte unøjagtighederne, bla. ved at rette af med graderen efter nogle dages hærdning. Det gik i og for sig godt, men sliddet på gra derbladet var meget stort. En ting, man forøvrigt også skal passe på ved anvendelse af fræsc-rne, er, at der ikke findes for store sten i materialet, der skal bearbejdes. Stenene må helst ikke være over 3, og er der mange sten over 1½, er sliddet på fræserne meget stort. Det har været helt morsomt gennem dis se år at arbejde med Single-pass anlægget, og de resultater, vi har opnået, er blevet bedre og bedre, men i sandhedens inter esse vil jeg mene, at fremtidens stabilise rede veje må laves efter Pre-mix metoden. 24 Dansk J7ejidsskrift 1962. 2
--. Stabilisering ;: t - - - -i - Et at vore blandeanlæg opstillet for fremitilling at cementstobiliseret grus :I Det vil ofte være billigere at anvende stabiliserede bærelag i stedet for traditionelle makadam bærelag. Lad os undersøge om stabilisering kan betyde en fordel ved løsningen af Deres vejproblemer. AKTS. JENS VILLADSENS FABRIKER ISLANDS BRYGGE 41. KØBENHAVN S ASTA 28OO A7
K A Kf Støbeasfalt Pulverasfalt * Maribopu Iver Asfaltemulsion KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI AIS GRUNDLAGT 1900 FRED ERIKSHOLMS HAVN EVEJ 9, SV * *HI LDA 4111 LLJ z LLJ I co Sne kan læsses så man kun spærrer een kørebane, når transportbåndet føres over IastbIens førerhus GL. KONGEVEJ 3. KØBENHAVN V LÅN G REUTERS A8
2. helst /1/7)2 erftiring ikke udgangspunkter for øde lige revner. Det ligger nok sådan, at den billigste fremgangsmåde er Multi-pass, derefter stabiliseringen vil gå igennem et 40 til 60 kg bitumenlag. Disse revner er ifølge Men den sidste må ifølge sin natur blive Single-pass og til sidst Pre-mix metoden. den nøjagtigste. ste entreprenørmæssige problemer, der knytter sig til stabilisering, at uanset, hvor omhyggelig man har været, kan der pletvis optræde mislykkede steder i stabilise gås (variation i jordlagenes beskaffenhed). ringen, hvorfor pletvise fejl ikke kan und Ligeledes kan man ikke undgå, at revner i hedsmæssig fejl. læggelse af vejbanen, men er en stor skøn Dansk Vejtidsskrift 1962. 2 25 ubehandlede stabilisering som direkte un tes på 2 måder, dels ved at nedsætte ce mentmængden, dels ved at benytte den derlag for den kørende trafik i nogen tid give den en emulsionsbehandling med per ikke være helt ubehandlet, men man kan forøget risiko for, at der findes dårlige ler, hvad der koster Ca. i kr./m Og her kommer jeg til et af de kedelig Den synlige revnedannelse kan nedsæt Den første fremgangsmåde indebærer en et år. Selvfølgelig kan vejbanen ligger særdeles pænt og faktisk uden syn den sidste metode, hvor vi efter et års tra så længe, før vejen er en pæn asfalteret hos bygherren, der jo helst ikke vil vente vej. \Tj har i Søby haft lejlighed til at prøve pletter, medens den sidste møder modstand 7 og 6,4 i det samme materiale, uden forskellige cementprocenter 12 11 9,5 7,8 fik lagde 40 kg bitumen på vejen, og den kunne se væsentlig for:ke1 på revnedannel noget sted at opnå for lille styrke eller ste løbende småreparationer på de svag- sen. Det må dog siges, at vi havde de fle Vi havde her lejlighed til at køre med Fortsættes nederst side 26
varigt praktisk og teoretisk kendskab til et for den garanti, der er en følge af et lang materialer. Årsagen til at man dispenserer skaber endnu er lidet udforskede sammen den for vejbygningen fortsætter i stigende grad, til trods for at dette materiales egen Forelæsning ved kursus i jordstabilisering pa Statens Vejlaboratoriuni 1960. Anvendelsen af cementstabiliseret jord in lignet med de traditionelle vejbygnings udstedte anvisninger. af de på grundlag af forundersøgelserne arbejdets udførelse foretages i marken eller De har til formål at sikre overholdelsen evt, til dels i laboratoriet, blive beskrevet. gelserne, d.v.s. de undersøgelser, der under Af civilingeniør F. Fjellertip 26 Dansk Vejtidsskrift 1962. 2 desværre et for kort stykke, vi fik lavet til, ikke kan anvendes. var endog meget lovende, men det blev mer en upåagtet mulighed. Hvis det kan bruges, må man imidlertid finde frem til tatet. andre metoder for bestemmelsen af ce mentmængden, da den normale simpelt hen le, og det bliver spændende at se resul belægning med afsluttende tæppebelæg Dette sidste er netop blevet udført i Vej at man rigtig tør udtale sig, om det rum for en tynd Bitumenbelægning, men som ning. tæppebelagt. betonbane eller blot med en slags Maribo først, vil de afsugede prøver mangle parprocentlige arealer i det år, vejen ikke var erstatning for paksten, som underlag for en med at cementstabilisere slagger. Resultatet og mere frem, ikke som direkte underlag Et andet forsøg blev også lavet, nemlig sige, at jeg tror på, at den vil vinde mere om fremtiden for stabilisering med cement Må jeg til slut som min egen mening og eventuelle sekundære additiver, 3) at be der tænkes anvendt til cementstabilisering. stemme det nødvendige indhold af cement stemme den nødvendige tæthed (kompri I det følgende skal omtales de under Herhjemme er det i det store og hele mering) og 4) det gunstigste (optimale) be med begrundelsen for disse krav. de engelske forskrifter, der anvendes. søgelser, som foretages med en jordprøve, opstille visse»tilstrækkelige< betingelser til cementstabiliseringen, om end det kan kni dømme om jorden er velegnet til cementstabilisering, 2) i bekræftende fald at be ringerne fra de hidtil udførte arbejder, at Undersøgelserne har til formål 1) at be vandindhold. Desuden vil kontrolunderso lerne, i en glasfiaske. Til forud fastlagte trods alt er lykkedes, på grundlag af erfa mm). Prøven opslemmes med en peptisa delingen af det fine materiale (<0,074 0,25 0,125 og 0,074 mm, til bestemmelse prøver til vandbestemmelse, til sigtning på pette 10 cm3 af opsiemningen fra 10 cm s tørring på sigterne 4 2 1 0,5 og 0,42 0,42 mm til et kar. Sigteresten sigtes efter tor, der forhindrer koagulering af partik stemmelse og 4 5 00 g udvaskes over sigte af plasticitetsgrænser og til sedimentations 8 mm er frasigtet, foretages en vandbe medfølgende skema 3. Efter at sten over tidspunkter afsuges nu med en speciel pi nye og billige materialer, og dels at det Sigte- og sedimeni-itionsanalyse, jvf. dybde. Da de større partikler bundfældes materiale er dels det presserende behov for Forundersøgelser mm, medens der af gennemfaldet udtages analyse. Sedimentationsanalysen giver for Cementstabilisering. Laboratorieundersøgelser
Kriterier: bilisering. tiske sigtestorrelsere, i reglen 2, 6 og 20 a002 aoûô O20 Q0 Q/4S / 2 4 8 /6 32 64 irn v 60 80 LV ZE.I9J f/zt I ç442 anvendelse af en hurtigroterende blander Dansk Vejtidsskrift 1962. 2 27 at det stabiliserede lag bliver for tyndt mer de store sten komprimeringen. og med for meget cement. Desuden hæm bevirke, at den kryber over stenene, således 100 mm kunne beskadige blanderen eller (,,puvimixer,,,jordfræser ) vil sten over kræves for meget cement. Jordens hul henholdsvis 50 %. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, vil der i almindelighed rumsprocent er for stor. Tilsætning af fu ler kan evt, komme på tale. i vlakri,nalkornstc,rrelse <100 min, Ved Gennemfald ci 0,42 og 4,76 mm >15 dre end 0,42 mm. Plasiiciteisgm tenser. Plasticitetsgrænserne be stemt kornstørrelse dominerer. hvor velegnet, dvs, hvor økonomisk jor se fig. 1. stændige kornkurve giver et billede af, tionsanalysen optegnes som en kornkurve, Resultaterne af sigte- og evt. sedimenta Endelig må det nævnes, at den fuld res betydeligt. lede af lerholdige jorders egnethed til sta partikler kan fremgangsmåden simplifice talte plasticitetsgrænser giver et bedre bil For jord med et ringe indhold af fine vandindhold er for stort. De nedenfor om vendt kan arbejdet umuliggores, selv om betingelserne er opfyldt, hvis f.eks. jordens sugningstidspunkterne afhængige >teore des en,,gennemfaldsprocent for de af af kan dog arbejde med en federe jord. Om inddampede prøvers vægt kan derfor fin hængig diameter (jvf. Stokes lov). Af de holdsvis 30 %. Disse krav er opstillet af tikler over en af afsugningstidspunktet af GemILmfihl,bd 74 og 2 <50 hemi blandingshensyn. Nogle nyere maskiner jævnt gradueret jord, der indeholder korn den er til stabilisering med cement. En af alle størrelser, vil kræve mindre ce indhold, ved hvilket en prøve af jorden Udrulningsgrænsen (PL) er det vand stemmes på den del af jorden, der er min ment end en enskornet jord, hvor en be Fig. 1 ILL <40% l,dt /8Y 0 (3) åe çv netop kan udrulles til en 3 mm tyk pølse grænse mellem >halvfast< og plastisk kon uden at gå itu, d.v.s. det definerer en sistens (i virkeligheden sker overgangen
dres). På tilsvarende måde giver flydegrænsen (LL) grænsen mellem plastisk og hold, udføres forsøget ved flere forskel rede forsøgsbetingelser (Casagrandes ap lige at ramme med det rigtige vandind parat). Da man ikke i praksis kan vente gange fra i cm s højde under standardise af P1 er stor, feks. ved mekanisk stabili falet 30 % <SE <50 % (Peltier). Den nedre grænse råder der tvivl om, nogle i en skål, lukker sig, når skålen falder 25 jorder, hvor usikkerheden på bestemmelsen For jord til cementstabilisering er anbe sering. er udskåret i en prøve af jorden anbragt det vandindhold ved hvilket en fure, der flydende konsistens. Den er defineret som side 11. Her skal det blot nævnes, at en især til bedømmelse af de let plastiske lerfri sands 100 %. Metoden anvendes rensorteret lers SE kan blive 0 % og en o.1. PT <8 10 % 28 Dansk J ejtidsskrif: 1962. 2 Det af hensyn til blandingen gunstigste udrulningsgrænsen. 9. I en del tilfælde kan en ringe Ca(OH) indholdet af fine partikler, uden at LL be indhold: for single pass anlæg (f.eks. vandindhold ligger som regel lige under syn. Også her gælder det, at grænsen i vir Feks, kan det nævnes, at PT vokser med terval, jorden er plastisk. )>Howard«) PT <22 % LL PL og angiver altså i hvor stort et in tion. Plasticitetsindexet (P1) defineres som af mængden af fine partikler af disses art. andres. aritmetrisk fås en ret linie, hvorefter vandindholdet til 25 slag findes ved interpola De engelske krav til jord til cementstabilisering er LL <40 % og P1 <18 %. De er, ligesom kravene til den»fine< del keligheden afhænger af blandemaskinernes effektivitet, af jordens vandindhold m.m. gende maximalværdier for P1, der alle forudsætter, at jorden har et gunstigt vand for landbrugsredskaber, tallerkenharver for pulvimixer ol. PT <10 15 % logaritmisk målestok og vandindholdene i Plasticitetsgrænserne afhænger foruden af organisk stof hæve LL, uden at PT for af kornkurven, opstillet af blandingshen dinatsystem af de nødvendige slagantal i høver at ændres. Omvendt kan et indhold Fra fransk side (Peltier) er angivet føl lige vandindhold. Ved afsætning i et koor den og måler den dannede mængde CO9. mum, idet 0,5 2 % I England anses 2 % pliceret udstyr, hvor man forbrænder jor huinus for maksi kan neutraliseres med i % kan findes med et noget mere kom 3 % Na OH-opløsning. Humusindholdet dannede farve efter opsiemning med en Humussyreindholdet kan undersøges ved måling af ph-værdien. I øvrigt kan det skønsmæssigt anslås ved at iagttage den der f.eks. ofte hedesand (podsoljord). musstoffer uden at reagere surt, dette gæl Humusindh old. Indholdet af humus kan Er SE >50 9, vil jorden som regel kræ ve for meget cement. mener, at man kan gå meget længere ned. bemærkes, at en jord kan indeholde hu er mange slags humusstoffer på forskellige med supplerende additiver, CaCI 0 og/eller blot vise sig som en forsinkelse af afbin af humus i jorden sig straks, således at Heldigvis viser den eventuelle virkning lem humusindholdet og dets virkning. Der der ikke er nogen eentydig relation mel omdannelsestrin, og jorden kan være udvasket i større eller mindre grad. på normal vis og trykprøve dem til for skellige tidspunkter (7, 14 og 28 døgn). I fremstille cementstabiliserede prøvelegemer kalk eller CaCl den nemmeste metode i laboratoriet er at mange tilfælde vil humusindholdet nemlig dingen. Hvor den udebliver, kan forsøges 9. Det må dog påpeges, at jords sandækvivalent SE er omtalt på naturligvis gradvis, når vandindlioldet æn Scmdækvz talent SE. Bestemmelsen af en
-- mængde CaCI overvinde vanskelighederne. Sulfater oa. skadelige stoffer viser som regel først deres skadelige virkninger efter nogen tids forløb. Imidlertid vil man me get sjældent herhjemme komme ud for jorder, der indeholder sådanne stoffer, og der foretages derfor normalt ingen labo ratorieundersøgelser med henblik på dette forhold. 2 ( ½ %) fuldstændig Efter at de hidtil omtalte forsøg er ud ført, mangler fastlæggelsen af cementind hold, tæthed og vandindhold. Det grund læggende forsøg er her proctorkoinprime ringen. Ved dets standardudførelse kom primeres jorden i 3 lag i en form på 1/30 cu ft (945 cm3). Hvert lag får 25 jævnt fordelte slag af en faidhammer på 5 /2 lbs. (2,5 kg), der falder fra 12 (30 cm s) højde. Fig. 2 J/LT J41VD 69T [7EA - -- hn 30/i 20 /0 0 I I 6 %c.wt. Stano,oi-oct. j7.92l 1 /67». Vc2Z /2fet. Dansk Vejtidsskrift 1962. 2 29
- tio en Da proctorforsøget vanskeliggøres af et stenindhold, og da de nedenfor omtalte prøvelegemer ikke må indeholde sten >8 mm, frasigtes disse som regel før proctor forsøget. Hvis der er mange, kan der evt. korrigeres herfor. Når indstampningen er afsluttet, afrettes overfladen, så rumfanget er korrekt. Ved vejning findes jordens våde vægt, hvor efter en vandbestemmelse giver tørvægten i kg/i. Der blandes nu vand (1 2 %) i jorden, og fremgangsmåden gentages. Så ledes fortsættes til jordens tæthed falder, eller til der presses vand ud af prøven. Der bør på dette tidspunkt være fundet 5 7 tætheder med tilhørende vandindhold. Optegnes disse (se fig. 2), vil det som oftest vise sig, at tætheden når et maksi mum (,,proctortætheden, yd ved et bestemt vandindhold (»det optimale vand indhold, Proctorforsøget udføres på den rå jord og på den cementiblandede Tryks,yrÆei, i % af 7-dø,i-tyrfreJ7, JVD7 fi,nkt oi7 c7iofre Fig. 3 ivøo 4v ce/ne,7/»o»o/o Jaffl f?jnæt a afp-oct rzf»e den for frikt ôiisjro er,i,77i 30 Dansk Vejtidsskrifi 1962. 2
jord. Der prøves med 2, helst 3 cementindhold. For humusfri friktionsjorder kan det nødvendige cementindhold anslås ud fra resultatet af proctorforsøget på den rå jord. Erfaringerne viser, at det, for proc tortætheder mellem 1,7 og 2,0 kg/i, om trent i % er 35,5 15,5 >< i a mas, se fig. 3). De videre forsøg udføres da med ce mentindhold ligelig fordelt om den fund ne værdi. Oftest vil tætheden stige med cementindholdet og det optimale vandind hold aftage. Komprimeringsenergien ved proctorind stampningen svarer til, hvad der normalt er til rådighed i praksis. Der kræves da også normalt en komprimering til 100 % af proctor/ætheden for det pågældende cementindhold. Det er da vigtigt, at jor dens vandindhold er det optimale. Dette er især tilfældet, når der arbejdes med store tætheder, idet proctorkurverne da som re gel er stejlere og tætheden tilsvarende mere følsom for ændringer i vandindholdet. Ofte kan den foreskrevne tæthed ikke nås i praksis, fordi vandindholdet er for stort eller for lille, eller fordi der går for lang tid fra cementiblandingen til kompri meringen. For det tilsvarende styrketab kan der kompenseres ved at øge cementind holdet. Af de 3 udvalgte jord-cement blandinger fremstilles nu prøvelegemer med proctor tæthederne og ved de optimale vandind hold. Prøvelegemerne er cylindriske, 10 cm høje og med 5 cm s diameter. Til frem stillingen anvendes 5 cm rør af en længde på 20 cm. Indpresningen sker mellem 5 cm lange endeklodser. Prøvelegemerne trykkes og lagres i 7 døgn ved konstant vandindhold (lufttæt indpakning, overtrækning med voks o.l.), hvorefter tryk prøvningen sker. Der fremstilles normalt 5 prøvelegemer med hvert cementindhold, hvoraf 2 vandlagres i de sidste 2 døgn. Der kræves en 7 døgns trykstyrke på 250 lbs/in2 svarende til 17,6 kg/cm2. Vejlaboratoriet har dog afrundet til 20 kg/ cm2. Af de fundne trykstyrker kan man nemt interpolere sig til cementindholdet (se fig. 2), det omregnes normalt til kg cement pr. m3 komprimeret materiale. Af trykstyrken for de vandlagrede prøvelege mer ses, om der kan være grund til at forøge cementdoseringen, fordi jorden er særlig vandfølsom. Til bedømmelse af cementstabiliseret jords evne til at modstå påvirkninger fra vand og frost er nu i England indført føl gende prøver. Efter 7 døgns lagring ved konstant vandindhold lagres nogle prøve legemer i yderligere 7 døgn i vand, medens andre gennemgår 14 frysninger med på følgende optøninger (16 timer med ende fladen i vand og oversiden i 5 C og 8 ti mer i +25 C). Trykstyrken skal da være mindst 80 % af trykstyrken for ubehand lede prøvelegemer af samme alder. Det engelske trykstyrkekriterium, 250 lb/sq in efter 7 døgn, er indført som er statning for de amerikanske, meget om stændelige, forsøg, hvor vægttabet efter gentagne børstninger med en stålbørste af prøvelegemer, der udsættes for frosttø, cyk ler, måles. Prøvelegemer, der tilfredsstiller det engelske kriterium skulle også tilfreds stille det amerikanske, i hvert fald så læn ge der ikke er tale om ler. I øvrigt er der i den senere tid rettet en del kritik mod trykstyrkekriteriet, idet det anføres, at friktionsjorder stilles ugunsti gere end nødvendigt fordi der ved det simple trykforsøg ikke er noget sidetryk. For en jord med en stor friktion (frik tionsvinkel) vil sidetrykket (de sekundære spændinger) give anledning til en for holdsvis stor forøgelse af trykstyrken, så ledes at simple trykstyrker for cementstabiliseret ler og sand på f.eks. 20 og 5 kg/cm 2 meget vel kan give den samme trykstyrke, når de sekundære spændinger udnyttes (triaksialforsøg). Foruden en tilfredsstillende trykstyrke kræves der, at trykstyrken skal stige med cementindholdet. For visse lerarter findes Dansk Vejiidsskrift 1962. 2 31