F I N A N S U G E N 20. februar 2015, uge 8 Redaktion Økonomisk Sekretariat Senioranalytiker Thomas Lynggaard Germann thg@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 51 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500 + 1,5% 2.100 Nikkei + 3,5% 18.265 C20cap + 5,6% 897 S30 + 3,8% 1.654 FTSE + 1,0% 6.889 DAX + 1,9% 10.959 Euro 50 + 2,7% 3.466 BRIC + 3,7% 275 VIX -8,9% 15 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +1,0% 1,1403 EUR/DKK +0,0% 7,4441 USD/DKK - 0,9% 6,5283 SEK/DKK - 0,7% 0,7796 NOK/DKK +0,4% 0,8637 GBP/DKK +0,4% 10,0774 CHF/DKK - 2,7% 6,9030 JPY/DKK +0,2% 5,4912 Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,07 0,60% US 10Y +0,04 2,06% Tysk 10Y +0,01 0,36% Dansk 10Y +0,05 0,15% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 0,1% 1.218 Olie (WTI) +4,2% 52 Metaller +1,1% 2.727 Opdateret per: 19. februar Grækenland spøger stadig Igen i denne uge har Grækenland været et tema på finansmarkederne. Der er stadigvæk ikke kommet en aftale i stand mellem landet og dets kreditorer. Ugens forhandlinger mellem Grækenland og kreditorerne om grækernes enorme statsgæld har budt på en del hårdknuder. Grækenland ønsker nogle mildere betingelser for at sige ja til et nyt låneprogram, mens kreditorerne kræver, at grækerne fortsætter den reformkurs, som allerede er i gang. Buddene om hvordan, det hele ender er mange, men foreløbigt peger meget på, at det nuværende program, som udløber i slutningen af denne måned, forlænges. Den græske regering har nemlig efter forlydender sendt en ansøgning om forlængelse af landets lånepakke til eurogruppen, som skal diskuteres i dag. Ansøgningen er angiveligt uden flere af de betingelser, som EU har stillet i den tidligere aftale. Risikoen er stadig, at grækerne takker nej og forlader eurosamarbejdet. Et andet centralt punkt i ugens løb var referatet fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank i januar. Referatet viser, at banken er bekymret for, at udviklingen i Kina, Mellemøsten og Ukraine vil påvirke amerikansk økonomi negativt. Derudover er banken også bekymret for udsigterne til inflation. Det fik aktiekurserne til at stige og renterne til at falde. Signalet er, at renten ikke hæves lige nu. Næste uge: Stemningsbarometre for februar og tal for det amerikanske boligmarked I eurozonen vil finansmarkederne igen have fokus på en række stemningsbarometre. Det drejer sig om erhvervsbarometre i form af IFO-indikator for tysk økonomi, stemningsbarometre for hele eurozonen i form af forbrugertillid og økonomisk-tillid, som Kommissionen udsender. Vi forventer, at tallene vil være på linje med de seneste tal for februar, som viser en behersket fremgang i forhold til januar. Det vil formentlig løfte de europæiske aktier en anelse, men til gengæld holde lidt igen på obligationskurserne. Derudover kommer der uddybende BNP-tal for 4. kvartal fra en række lande, herunder Tyskland. Vi forventer her, at privatforbruget og investeringer er gået frem og har understøttet den overraskende vækst i Tyskland for 4. kvartal 2014. Endelig kommer der inflationstal for hele eurozonen. Fra USA kommer der flere interessante tal fra det amerikanske boligmarked. Det drejer sig om handel med eksisterende og nye huse, samt nationale og regionale prisindeks for huse i form af Case-Shiller indekset. Det amerikanske boligmarked er ikke kommet sig helt efter krisen. Det er i kontrast til både væksten og beskæftigelsen i amerikansk økonomi, som har været i fremgang de senere år. Vi forventer at se en svag fremgang for det amerikanske boligmarked. Fra USA kommer også forbrugertillid og tal for inflationen. Derudover kommer stemningsbarometret Markit for både service- og fremstillingssektoren. Overrasker tallene positivt kan det give fornyet spekulation om, hvornår den amerikanske centralbank hæver den pengepolitiske rente. Forventningen er, at det sker mod slutningen af 2015. Side 1 af 6
Indhold Væksten overgik forventningerne i eurozonen... 2 Boligmarkedet i USA sakker bagud... 3 Rentefald og aktiekursstigninger ovenpå Fed-referatet... 5 0,3 pct. fremgang Tyskland og Spanien trækker væksten i modsætning til Frankrig og Italien Væksten overgik forventningerne i eurozonen Økonomien i eurozonen voksede overraskende med 0,3 pct. i 4. kvartal af 2014. Forventningen var en fremgang på 0,2 pct. Fremgangen er den højeste siden starten af 2014 og udtryk for, at eurozonen er kommet ud af afmatningen midt på året. Væksten for hele 2014 landede på 0,9 pct. efter -0,4 pct. i 2013. Den overraskende stærke vækst i fjerde kvartal skyldtes blandt andet en uventet stærk fremgang i Tyskland på 0,7 pct., hvor privatforbruget, byggeri og investeringer i maskineri trak op. I alt blev væksten i Tyskland på 1,6 pct. i 2014. Frankrig, områdets næststørste økonomi, kravlede af sted med en vækst på 0,1 pct. i kvartalet og 0,4 pct. for året som helhed. Væksten understøttes af et højt offentligt forbrug. Italien, områdets tredjestørste økonomi, stod stille i fjerde kvartal efter uafbrudt at være faldet 13 kvartaler i træk. Økonomien skrumpede 0,3 pct. i 2014. Væksten var desuden stærk i Spanien. Spanien havde en vækst på 0,7 pct. i fjerde kvartal på linje med Tyskland. Det er den stærkeste vækst i syv år. Grækenland og Finland tabte vejret Græsk økonomi tabte vejret og skrumpede med 0,2 pct. efter ellers at være vokset pænt de foregående kvartaler. Også Finlands økonomi skrumpede. Side 2 af 6
Forbrugerne er lokomotiv for fremgangen Meget tæt på det forventede for et år siden Økonomien har solid støtte, men meget kan overraske Privatforbruget trækker De fleste lande udsendte kun hovedtallet og ikke detaljer om udviklingen på de enkelte underposter. Men det tyske statistikkontor skriver i en kommentar, at det især var privatforbruget og i mindre grad også de faste investeringer, der trak op i tysk økonomi. Det samme er formentlig billedet, når Eurostat om en måneds tid udsender detaljerede BNP-tal for 4. kvartal for eurozonen som helhed. Privatforbruget støttes af stigende disponible indkomster i befolkningerne, via minusinflation og i flere lande stigende beskæftigelse. 2014 gik bedre end sit rygte For 2014 som helhed voksede eurozonens økonomi med 0,9 pct. Det er faktisk meget tæt på, hvad konsensusforventningen på finansmarkedet til 2014 lød på for et år siden. Den var nemlig 1 pct. Så selv om det ofte siges, at europæisk økonomi skuffede i 2014, så er det en sandhed med modifikationer. Væksten levede op til forventningerne, og det skuffende ligger mest i, at inflationen faldt så kraftigt. Fremgangen ventes at fortsætte For 2015 venter vi en vækst i eurozonen på 1,25-1,5 pct., altså en acceleration i forhold til 2014. Væksten støttes massivt af flere forhold: lav rente lav inflation lave energipriser og svag euro finanspolitikken nedskæres ikke så voldsomt som tidligere de faste investeringer vil vokse i kraft af Juncker-planen. Belært af erfaringerne kan der dog let ske uventede begivenheder, som ændrer udsigterne. Eksempelvis havde ingen for et år siden forudset konflikten mellem Rusland og Ukraine. En konkret usikkerhedsfaktor er, hvad der vil ske, hvis Grækenland forlader eurosamarbejdet, også henset til parlamentsvalget i Spanien til december. Fremgang i både vækst og beskæftigelse Boligmarkedet i USA sakker bagud USA har haft en stabil fremgang i vækst og beskæftigelse siden bunden efter krisen. Den stigende beskæftigelse og moderate lønvækst har ført til øgede forbrugsmuligheder. Derudover er der en stor optimisme i husholdningerne og erhvervene, hvilket forventes at bidrage til mere vækst i amerikansk økonomi. Et lavt renteniveau og faldende oliepriser, som kommer de amerikanske forbrugere og energiforbrugende erhverv til gode, vil desuden bidrage positivt til fortsat vækst. Side 3 af 6
Men stadig ledig kapacitet og et haltende boligmarked Boligmarkedet er centralt for amerikansk økonomi Selvom USA har hjulet i vækstsporet, er der flere forhold som taler for, at økonomien stadig er inde i en tilpasningsfase, som vil tage tid. Det gælder specielt det amerikanske boligmarked, hvor både priser og handel med boliger ikke er kommet helt i gang. Det har bl.a. givet udslag i en lavere byggeaktivitet i boligsektoren. Derudover er de amerikanske forbrugere stadigvæk plaget af et højt gældsniveau, hvor der især er fokus på gældsnedbringelse gennem store afdrag på boliglån. Derudover er der et behersket lønpres, som indikerer, at der er ledig kapacitet i økonomien. Den lave byggeaktivitet afspejler et haltende boligmarked Temperaturen på boligmarkedet i USA er en meget central del af amerikansk økonomi, og er kædet sammen med beskæftigelse, forbrug og byggeri. I en stærk økonomi er tilbøjeligheden til at købe eksisterende og nye boliger større i forhold til en svag økonomi. Udviklingen i antallet af byggetilladelser og påbegyndt nybyggeri er en god indikatorer for boligmarkedet. Er der godt gang i boligmarkedet med stigende priser og handler, vil det smitte positivt af på nybyggeriet. Fremgang i byggeaktiviteten, men niveauet er stadigvæk lavt Grafen herunder illustrerer, at selvom der har været en fremgang i både antallet af givne byggetilladelser af huse (sorte linje) og påbegyndt byggeri af huse (den røde linje), så er begge disse kurver langt fra tidligere højder. Det lave renteniveau har formentlig løftet aktiviteten i byggesektoren, men tallene viser, at effekten er begrænset. Byggefabrikanternes stemningsbarometer for boligmarkedet NAHB (den blå linje), er siden 2012 løbet fra udviklingen i byggeaktiviteten. Det er sandsynligvis sket i forventning om en fremtid, der er for optimistisk. Side 4 af 6
Samlet vidner den lave byggeaktivitet for huse om et amerikansk boligmarked, som ikke er kommet sig helt ovenpå krisen. Fed er bekymret for den økonomiske situation Især inflationsudsigterne bekymrer Større uenigheder om timingen af renteforhøjelse Renterne faldt og aktiekurserne steg ovenpå referatet Rentefald og aktiekursstigninger ovenpå Fed-referatet Referatet fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank i januar viser, at banken er bekymret for, at udviklingen i Kina, Mellemøsten og Ukraine vil påvirke amerikansk økonomi negativt. Derudover er den stærke dollar og afdæmpede inflation også med til at holde hånden fra en renteforhøjelse foreløbig. Referatet viser, at der har været en dybere diskussion med større uenigheder. De fleste af medlemmerne i rente komitéen foretrækker dog at vente med den første renteforhøjelse. Der er stadigvæk en større usikkerhed omkring styrken i økonomien og udsigterne for inflationen. Der er især megen usikkerhed om inflationen på grund af situationen på arbejdsmarkedet. Her har lønudviklingen været afdæmpet til trods for, at arbejdsløsheden er faldet, og beskæftigelsen har været opadgående de seneste år. Den stærkere dollar bliver derimod vurderet til at sænke eksporten mere permanent. Derudover blev Ukraine, Grækenland og Kina fremhævet som faremomenter. Det store spørgsmål er, hvornår den første renteforhøjelse kommer. Her var der flere i komitéen, som var bekymret for at vente for længe med at påbegynde en normalisering af pengepolitikken. Bekymringen skyldes risikoen for finansielle bobler og stigende inflation. Omvendt var flere bekymret for at begynde for tidligt og dermed risikere at stikke en kæp i hjulet for det igangværende opsving. Mange ønskede desuden en yderligere bedring af arbejdsmarkedet, før den pengepolitiske rente hæves. Samlet set viser referatet fra mødet i den amerikanske centralbank, at banken hælder mere til at vente med at hæve renten, end de finansielle markeder tidligere har forventet. Det resulterede bl.a. i, at aktiekurserne steg, mens renterne faldt. De amerikanske renter er dog steget meget siden starten af måneden. Vi forventer, at Fed hæver renten i sidste halvdel af 2015. Side 5 af 6
Nøgletal og begivenheder i perioden 23.02.15 til 27.02.15 Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed F o rventet i markedet F o rrige perio de M andag DEU IFO-indikator (10.00) februar indeks 106,7 23-02-2015 USD Chicago Fed National Activity Index (14.30) januar indeks -0,05 USD Existing home sales (16.00) januar mill. annualiseret 5,04 USD gennemsnitlig huspris (16:00) januar % år/år Tirsdag JPY Small Business Confidence (06.00) februar indeks 46,3 24-02-2015 DEU BNP-tal (detaljerede, 08.00) 4.kvt.2014 % kvt/kvt og år/år prelim:0,7 / 1,4 FRA INSEE-erhvervsbarometret (08.45) februar indeks 99 EUR inflation (i alt / kerne, 11.00) februar % år/år -0,6 / 0,6 SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) USD huspriser (Case/Shiller, 15.00) december % m/m og år/år 0,8 / 4,3 USD PM I-service (15.45) februar indeks 54,4 USD PM I-Composite (15.45) februar indeks 54,2 USD Forbrugertillid Conf. Board (16.00) februar indeks 102,9 USD Yellen til høring i Rep.Hus (16.00) USD auktion, 2 årige statsobligationer udbud USD 32 mbid-to-cover: Onsdag Kina HSBC Flash M anufacturing PM I (03.30) februar indeks 49,5 49,7 25-02-2015 FRA Forbrugertillid (08.45) februar indeks 90 SPA PPI (11.00) januar % m/m og år/år -1,1 / -3,7 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD new home sales (16.00) januar % m/m 11,6 USD auktion, 5 årige statsobligationer udbud USD 35 mbid-to-cover: Torsdag DEU GfK forbrugertillid (08.00) marts indeks 9,3 26-02-2015 SPA BNP-tal (reviderede, 09.00) 4.kvt.2014 % kvt/kvt og år/år prelim: DEU arbejdsløshed 10.00) januar %/ ændring 1000 6,5 / 9k EUR pengemængdetal (M 3, 10.00) januar % år/år 3,6 EUR bankernes udlån (erhverv / privat, 10.00) januar % år/år ITA forbrugertillid (10.00) februar indeks 104,0 ITA Sælger statsobligationer (11.00) ITA ISAE-erhvervsbarometret (11.00) februar indeks 97,1 EUR business and consumer survey (11.00) februar nettotal -5,0 / -8,5 EUR economic sentiment indicator (11:00) februar indeks 101,2 USD durable goods orders (i alt / ex. tp 14.30) januar % m/m -3,4 / -0,8 USD inflation (i alt/kerne, 14.30) januar % m/m -0,4 / 0,0 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD Huspris statistik (FHFA, 16.00) 4.kvt.2014 % kvt/kvt 0,9 USD Huspris statistik (FHFA, 16.00) december % m/m 0,8 USD auktion, 7 årige statsobligationer udbud USD 29 mbid-to-cover: Fredag JPY inflation (i alt/kerne, 00.45) januar % år/år 2,4 / 2,1 27-02-2015 JPY industriproduktion (00.50) januar % m/m og % år/år UK GfK-forbrugertillid (01.01) februar indeks 1 DEU detailomsætning 08:00) januar % m/m og år/år 0,2 / 4,0 FRA PPI (08.45) januar % m/m og % år/år -0,9 / -2,9 FRA Privatforbrug (08.45) januar % m/m 1,5 / 0,5 SPA inflation (09.00) februar % år/år SEK BNP-tal (foreløbige, 09.30) 4.kvt.2014 % kvt/kvt og år/år 0,3 / 2,1 SPA betalingsbalance (11.00) december mia.eur 1,7 UK BNP-tal (reviderede, 10.30) 4.kvt.2014 % kvt/kvt og år/år prelim: ITA inflation (11.00) januar % m/m og år/år DEU foreløbig inflation (i alt/kerne, 14.00) februar % m/m og år/år USD GDP (revideret, 14.30) 4.kvt.2014 % kvt/kvt ann. prelim: 2,6 USD Chicago PM I (15.45) februar indeks 59,4 USD pending home sales (16.00) januar % m/m -3,7 USD huspriser (Case/Shiller, 15.00) 4.kvt.2013 % år/år USD forbrugertillid (M ichigan, 15.55) februar indeks Udarbejdet af senioranalytiker Thomas Lynggaard Germann, Økonomisk Sekretariat. Tlf. 38 48 45 51. E-mail: econ@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6