Den danske lovgivning om Covered Bonds perspektiver for bankerne markedsmæssige implikationer. Cato Baldvinsson Head of Treasury Danske Markets Finansanalytikerforeningen 29. maj 2007
Banker og Covered Bonds EU-direktiverne UCITS og CRD er basis for den europæiske lovgivning om udstedelse af Covered Bonds. Det har man allerede benyttet sig af i en række lande, hvor ny lovgivning er kommet på plads. For danske banker er det af konkurrencemæssige grunde væsentligt at opnå tilsvarende muligheder. Derfor er en dansk lovgivning om Covered Bonds, der kan opnå AAA rating, væsentlig. Bankernes ønske er en dansk lovgivning, der er baseret på europæiske markedsstandarder. Covered Bonds åbner mulighed for optagelse af langfristet funding til konkurrencedygtige priser. Diversificering af fundingbase mht. investor kreds og løbetid Driveren er finansiering af den stadig stigende efterspørgsel i bankerne efter forskellige typer langfristede boliglån. Diversifikation af fundingbase. 2
Den danske SDO lovgivning (lovforslag) Hovedpunkter i lovgivningen: Banker får mulighed for udstedelse af SDO direkte fra balancen på grundlag af aktiver i særskilt register. Obligationsejerne har seperatistret til aktiverne i registeret. Realkreditinstitutterne får eneret til at udstede SDROer. Ikke konkret krav om OC. Fastsættes af ledelsen efter vurdering af behov, samt krav afledt af stress-test. Krav om og retningslinjer for løbende LTV overvågning, samt om tilførsel af erstatningsaktiver for at overholde løbende LTV-krav. Der er ret præcise retningslinjer vedrørende de aktiver, der kan danne grundlag for udstedelse af SDRO/SDOer aktivtyper, max LTV erstatningsaktiver og placeringsregler (CRD) Lån mod pant i fast ejendom Boliglån: LTV: 80% - dog 75% (70% til 1/7 09) uden gældende max løbetid, max afdragsfrihed og amortisation Erhvervslån: 60% (70% mod supplerende garanti) + særlige bestemmelser Landbrug: 60% (70% mod supplerende garanti) + særlige bestemmelser 3
Den danske SDO lovgivning (lovforslag) Hovedpunkter i lovgivningen (fortsat): Regler for værdiansættelse ved låneudmåling, herunder dispensationsadgang til erkendelse af andre landes værdiansættelses-regler. (Bekendtgørelse under udarbejdelse). Fælles funding giver mulighed for at pengeinstutter kan gå semmen om udstedelse. Mulighed for optagelse af gæld (Senoir gæld), der er er sikret i poolen, men subordineret SDRO/SDO til køb af suppleringsaktiver Mulighed for indgåelse af finansielle kontrakter til afdækning af markedsrisici. Krav i henhold til finansielle kontrakter rangerer pari passu med SDOerne. Valgfrihed mellem 2 balanceprincipper (Særskilt bekendtgørelse). Særligt SDO pantebrev mulighed for genbrug af stempel på samme måde som ved ejerpantebrev. Krav om indfrielse til Pari? 4
Balanceprincip kriterier for ALM mismatch Formålet er at sikre, at der til enhver tid er tilstrækkelig værdi i coverpoolen til rådighed til at betale obligationsejerne. Forskellige krav bidrager til opfyldelse af: Generelt skal sikres, at coverpoolen ikke indeholder andre væsentlige risici end kreditrisici. Grundlæggende princip : Overdækning af aktiver (cover pool) i forhold til passiver (covered bonds) skal til enhver tid være tilstrækkelig. Styring af øvrige risici, rammer for likviditets-, rente-, valutaog optionsrisici. Adgang til at anvende finansielle instrumenter i risikostyringen. For udstedelser fra register på balancen er der adgang til at lave finansielle kontrakter mellem instituttet og registeret 5
Balanceprincip kriterier for ALM mismatch Der bliver to balanceprincipper; det nuværende balanceprincip videreføres (let modifiseret) og der introduceres et nyt mere fleksibelt balanceprincip. I det eksisterende balanceprincip er lån og obligationer udstedt back to back med identiske fixing perioder og amortisering, således at der er tilnærmelsesvis 100% sammenhæng mellem lån og funding. I det nye balanceprincip brydes den tætte kobling mellem udlån og finansiering. Der kan være løbetids mismatch mellem lån og finansiering, sådan at en mere fleksibel boligfinansiering gøre mulig. Dermed kan låneprodukter udvikles efter kundernes behov, samtidig med at fundingen sker med den profil, der er billigst udfra de givne markedsbetingelser. Ikke samme stramme styring af likviditet. Til gengæld indføres stress tests samt løbende overholdelse af LTV. 6
Balanceprincip kriterier for ALM mismatch Nutidsværdien af de fremtidige indbetalinger ind i registret skal til enhver tid være større end nutidsværdien af de fremtidige udbetalinger ud af registret. Rentebetalinger ind i registret skal over en periode på løbende 12 mdr. være større end rentebetalinger ud af registret. Ramme for renterisiko v. 100bp skift : 10% af OC Ramme for valutarisiko v. ændring i valutakurser på 10% (EU, EØS, Schweiz), 50% (andre) : 10% af OC Ramme for optionsrisiko v. ændring i volatilitesstrukturen på 1% : 5% af OC Ramme for renterisiko v. 250bp skift, twist af kurven : 100% af OC 7
Fælles funding Opnåelse af driftøkonomi ved udstedelse af Covered Bonds kræver store udstedelser Det er et ønske fra de mindre XXXXXXXXXX og mellemstore bankers side, at der skabes mulighed for, at flere banker Traditionel kan realkreditbelåning gå sammen om at udstede Covered Bonds såkaldt Realkreditobligation Fælles Funding. Realkreditpantebrev Realkreditinstitut Det Kapitalmarked fælles funding Kunde Funds selskab skal kunne udstede Lån Covered Bonds på grundlag af boliglån, som der er udstedt af de banker, der deltager i det fælles funding institut. (Totalkreditmodellen). Ønsket fra bankerne var at samarbejdsaftale kundekontakt kunne beholde lånene på egen -formidling balance og Formidlende først foretage overførslen til -garantistillelse bank det fælles funding selskab i tilfælde af bankens konkurs. (Tysk model) Seniorgæld Traditionelt Banklån Pantebrev & lånedokument Kapitalmarked Funds Bank Lån Kunde Udlån fundet ved SDO/SDRO fra fælles fundinginstitut Covered bonds Pantebrev & lånedokument Pantebrev & lånedokument Kapitalmarked Fælles Funds fundinginstitut Funds Bank Lån Kunde 8
Hvad karakteriserer Fælles funding modellen? Det fælles funding institut (FF-instituttet) er underlagt præcis samme regulering som enhver anden udsteder af SDO/SDROer. Reguleringen fremgår af 16 b g. Enhver udsteder, der helt eller delvist emitterer SDO/SDRO på grundlag af boliglån etableret i et andet institut, udfører fælles funding. Der er i loven sat rammer for etablering af fælles funding baseret på, at de enkelte lån skal overdrages til FF-instituttet før de kan danne grundlag for SDO/SDRO udstedelse. FF-instituttet skal udarbejde en model for varetagelsen af fælles funding aktiviteterne og Finanstilsynet skal godkende denne model. FF-institutet kan overlade visse administrative opgaver, blandt andet vedrørende løbende overvågning af værdien af den pantsatte ejendom og opkrævning af terminsbetalinger m.v., til det långivende institut. Præcise retningslinjer for håndtering af betalingsflow for at sikre bondholders separatiststilling. Det skal oplyses i lånedokumentet, hvis et lån skal kunne finansieres ved et andet instituts udstedelse af SDO/SDROer, samt, at der kan videregives oplysninger om kunden mellem det långivende institut og det udstedende institut. 9
Hvad er betyder SDOer for bankerne At bankerne kan fortsætte deres udvikling på markedet for boligudlån: Uden SDO mangler bankerne en langfristet fundingkilde. Usikret bankgæld er for kort og for dyr Indlån kan ikke følge med udlånsvæksten Der skal løftes en omfattende rådgivningsopgave Større focus på rådgivningssituationen Større kompleksitet på grund af nye produkter Boligudlån på tværs af landegrænser kan danne grundlag for udstedelser fra samme coverpool. Boliglån ydes på vilkår, der muliggør optagelse i samme coverpool. Legale løsninger skal sikre bondholders rettigheder på tværs af landegrænser. Der kan opnås lavest mulige priser gennem central funding - store udstedelser, etablering af fundingkurve, likviditet.. 10
Væksten i Benchmark udstedelser i Europa (Euro Benchmark: Bookbuildning, Stående lån, 1-3 mia. EUR pr. udstedelse, Børsnotering) Det europæiske covered bond marked er i kraftig vækst. - Nye lande og nye udstedere Udestående mængde af EUR benchmark covered bonds udgør ca. EUR 780bn Inkl. øvrige covered bonds (fx danske realer) er det samlede marked over EUR 1.000 mia. EURbn 250 200 150 100 50 0 Udstedelser 2004 2005 2006 2007e Debut som euro-benchmark udsteder Denmark Finland Portugal Netherland Italy Norway Sweden US Luxembourg Austria UK Ireland France Spain Germany Kilde: Danske Markets Markedet forventes at runde EUR 1.650bn i 2009 2003: Østrig, Irland, Luxemburg og UK 2005: Finland, Italien, Holland 2006: Sverige, USA, Portugal, (Frankrig) 11
Udstedelse af SDOer Markedet for Covered Bonds er i hastig udvikling. Stor efterspørgsel efter AAA covered bonds i det nordiske marked Udstedelsesmønster: Stående lån 2år til 30 år Benchmark udstedelser Valutaer: EUR, USD, SFR, JPY Udstedelse under program, dealergruppe En udsteder vil søge at etablere en fundingkurve over forskellige løbetider. Likvide udstedelser: størrelse og sekundært marked. US markedet er meget interesseret i covered bonds fra europæiske udstedere. Attraktivt spread i forhold til Agencies. Asiatisk interesse 12
Udstedelse af SDOer Fortsat Udstedelsesovervejelser: Etablere en kurve i EUR markedet med benchmarkudstedelser skabe likviditet. Planlægge udstedelseshyppighed. Afdække investorinteresse. Prisfastsættelse af ny udsteder. Sammenligningspriser Private Placements stor interesse stigende marked investorønske om diversifikation. Inddragelse af andre markeder USD, SFR, JPY. US markedet er tungt dokumentationsmæssigt. 13
Fundingomkostninger Spread i forhold til EURIBOR for forskellige ratings og løbetider. basispunkter over mid swaps/euribor (nyudstedelser, reoffer levels) 25 20 15 10 5 0-5 -10 18 månder 2 år 3 år 5 år 7 år 10 år A rated banks senior funding kurve 6 8 12 14 16 20 AA rated banks senior funding kurve 1 2 5 8 11 14 AAA rated covered bond kurve -8-7 -6-4 -1 0 14