Logisk set Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Glimt af logikkens historie Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon (427-347 f.kr.) logos dialog Aristoteles (384-322 f.kr) analytikken - organon (værktøj) analyse af begreber og deres indbyrdes sammenhænge undersøgelser af argumenters gyldighed (specielt syllogismerne)
Logikkens emne: Argumenter Udsagn Termer Enhver udsagnssætning må indeholde et verbum eller en verbal modifikation. Det udtryk, der definerer menneske er ikke en udsagnssætning, med mindre man tilføjer er, var eller vil blive eller lignende. Aristoteles: Om Fortolkning Glimt af logikkens historie Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon (427-347 f.kr.) Aristoteles (384-322 f.kr) - analytikken - organon (værktøj) Stoikerne (300 f.kr. - 200 e. Kr.) - diverse udbygninger af logikken bl.a. udsagnslogikken. F.eks. Cicero 106-43 f.kr
Cicero: Det Dovne Argument Jeg bliver rask (i fremtiden) Sandt nu Falsk nu Cicero: Det Dovne Argument Jeg bliver rask (i fremtiden) Sandt nu Falsk nu Det er allerede nu givet, at jeg bliver rask senere. Lægen kan ikke hindre, at jeg bliver rask Om jeg kommer mig eller ej afhænger ikke af lægens virke
Cicero: Det Dovne Argument Jeg bliver rask (i fremtiden) Sandt nu Det er allerede nu givet, at jeg bliver rask senere. Falsk nu Det er allerede nu givet, at jeg ikke bliver rask senere. Lægen kan ikke hindre, at jeg bliver rask Om jeg kommer mig eller ej afhænger ikke af lægens virke Lægen kan ikke udvirke, at jeg bliver rask Glimt af logikkens historie Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon (427-347 f.kr.) Aristoteles (384-322 f.kr) - analytikken - organon (værktøj) Stoikerne (300 f.kr. - 200 e. Kr.) -diverse udbygninger af logikken bl.a. udsagnslogikken I middelalderen etableres logikken på universiteterne.
Glimt af logikkens historie Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon (427-347 f.kr.) Aristoteles (384-322 f.kr) - analytikken - organon (værktøj) Stoikerne (300 f.kr. - 200 e. Kr.) - diverse udbygninger af logikken bl.a. udsagnslogikken I middelalderen blev logikken (dialectica) placeret blandt de 7 frie kunster i trivium sammen med retorikken og grammatikken. Logikken blev i middelalderen ofte brugt til begrebsanalyse og til reflektion over forholdet mellem diverse trossætninger. TEOLOGI FILOSOFI (FYSIK & METAFYSIK) Trivium: Grammatik Retorik Logik Quadrivium: Astronomi Geometri Aritmetik Musik
Det ontologiske gudsbevis af Anselm af Canterbury (1033-1109) 1) Gud bestemmes af tanken som: dén, hvem intet andet kan tænkes større end. Ateisten mener, at Gud kunne have været til i sig selv, men at Gud faktisk ikke er det. 2) For enhver tankestørrelse er det større at være til både for tanken og i sig selv, som virkelighed, end at være til alene for tanken, som indbildning, alt andet lige. 3) Ateisten siger: Der findes ingen Gud dvs. at han tænker på dén, hvem intet andet kan tænkes større end, og som ikke er til i sig selv. Anselm tænker på Gud som værende til i sig selv. Anselms tankestørrelse er større end ateistens. Altså kan man tænke noget, som er større end dén, hvem intet andet kan tænkes større end, hvilket er en selvmodsigelse. 4) Hvis altså ateisten anerkender, at Anselms tanke kan tænkes, bliver hans egen ateistiske tanke utænkelig.
Glimt af logikkens historie Sokrates/Platon (427-347 f.kr.) Aristoteles (384-322 f.kr) Stoikerne (300 f.kr. - 200 e. Kr.) Middelalderen/skolastikken (500-1500). Renæssancen: Logikken mister sin status en central videnskab. Logikken gøres atemporal. Leibniz (1646-1711) grundlagde symbolsk logik. I 1800-tallet udbygges symbolsk logik af George Boole (1815-1864), Gottlob Frege (1848-1925) og C.S. Peirce (1839-1914). Moderne matematisk logik bl.a. om grundlagsproblemer. Moderne filosofisk logik er af A. N. Prior (1914-69) udvidet ved genindførelse af tiden. Moderne filosofisk logik kobles til sprog, retorik og argumentationsteori. Formel logik er videnskaben om deduktion studerer argumenters gyldighed koncentrerer sig om argumenters form
Et argument: Hvis man ikke foretager en markant reduktion i CO 2 -udslippet, indtræffer der nødvendigvis alvorlige klima-katastrofer Man bør undgå alvorlige klimakatastrofer Ergo: Man bør foretage en markant reduktion i CO 2 -udslippet Et argument: Hvis man ikke foretager en markant reduktion i CO 2 -udslippet, indtræffer der nødvendigvis alvorlige klima-katastrofer Man bør undgå alvorlige klimakatastrofer Ergo: Man bør foretage en markant reduktion i CO 2 -udslippet
Et argument: Hvis man ikke foretager en markant reduktion i CO 2 -udslippet, indtræffer der nødvendigvis alvorlige klima-katastrofer Man bør undgå alvorlige klimakatastrofer Ergo: Man bør foretage en markant reduktion i CO 2 -udslippet Et formelt argument: Hvis man ikke foretager X, indtræffer der nødvendigvis Y. Man bør undgå Y. Ergo: Man bør foretage X
Et formelt argument består af et antal præmisser (mindst eet) en konklusion Formel gyldighed Et argument er formelt gyldigt, hvis dets konklusion er sand i alle de tilfælde, hvor alle dets præmisser er sande.
er gyldigt Et sundt (:godt) argument har ingen falske præmisser Et argument: Hvis man ikke foretager en markant reduktion i CO 2 -udslippet, indtræffer der nødvendigvis alvorlige klima-katastrofer Man bør undgå alvorlige klimakatastrofer Ergo: Man bør foretage en markant reduktion i CO 2 -udslippet