F I N A N S U G E N 4. marts 2016, uge 9 Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 52 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500 + 2,1% 1.993 Nikkei + 5,4% 17.015 C20cap + 2,1% 998 S30 + 2,4% 1.394 FTSE + 2,0% 6.130 DAX + 4,5% 9.752 Euro 50 + 4,7% 3.013 BRIC + 6,6% 208 VIX -12,6% 17 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,8% 1,0948 EUR/DKK - 0,0% 7,4599 USD/DKK +0,8% 6,8138 SEK/DKK +0,4% 0,7991 NOK/DKK +1,9% 0,7966 GBP/DKK +2,4% 9,6515 CHF/DKK +0,4% 6,8615 JPY/DKK - 0,3% 5,9814 Vindretningen skiftede igen på finansmarkederne Stemningen vendte denne uge på de globale finansmarkeder, og investorerne øgede deres risikovillighed. Resultatet var stigende aktiekurser og højere obligationsrenter i de sikre lande. Det er imidlertid for tidligt at afgøre, om den bedre stemning er kommet for at blive eller ej (se side 4). Næste uge: ECB ventes at lempe pengepolitikken Næste uges vigtigste begivenhed bliver ECB s pengepolitiske møde på torsdag. De fleste venter, at ECB sænker deres indlånsrente med 10 bp til -0,40%, og at obligationsopkøbene forøges med 10 mia. euro pr. måned til 70 mia. i alt. Det er skuffende lav vækst og skuffende lav inflation i eurozonen, som har fået ECB til at bebude yderligere pengepolitisk stimulans. Lempelsen er forventet og må derfor antages at være indregnet i de aktuelle kurser på finansmarkedet. ECB lempede sidst pengepolitikken i december 2015, hvor lempelsen blev mindre end forventet. Hvis historien skal gentage sig, er der derfor størst sandsynlighed for, at ECB endnu en gang kommer med en mindre lempelse end ventet. Holder det stik, kan markedsreaktionen blive en stigning i obligationsrenterne. På torsdag udsender ECB desuden ny prognose for økonomien i eurozonen, denne gang formentlig også med tal for 2018. Forventningen er, at 2016- og 2017-skønnene for vækst og inflation bliver trimmet ned. Dermed har ECB fået alibiet for at lempe pengepolitikken. Fra eurozonen kommer sluttelig en stribe tal fra Tyskland, der giver det første konkrete fingerpeg om, hvordan 2016 startede. Det bliver i form af januar-tal for industriproduktion, industriens ordreindgang samt for udenrigshandlen. Vurderet ud fra de fremadrettede industribarometre vil industriproduktionen komme ud med et fald i januar. Fra USA er næste uges nøgletalskalender meget tynd uden tal af større betydning for finansmarkedet. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,11 0,84% US 10Y +0,11 1,83% Tysk 10Y +0,04 0,18% Dansk 10Y +0,04 0,51% Råvarer 7 dage Niveau Guld +2,2% 1.261 Olie (WTI) +13,7% 35 Metaller +4,8% 2.311 Opdateret per: 4. marts Side 1 af 6
Indhold Minusinflationen er tilbage i eurozonen... 2 Vigende industribarometre... 3 Bedre markedsstemning eller blot kortvarig helle?... 4-0,2% år/år i februar Også kerneinflationen faldt Minusinflationen er tilbage i eurozonen Inflationen er fortsat uønsket lav i eurozonen. Friske tal fortæller, at minusinflationen vendte tilbage i februar med -0,2% efter nogle måneder med positiv og svagt tiltagende inflation. En af hensigterne med Den Europæiske Centralbanks historisk lempelige pengepolitik er netop at presse inflationen i eurozonen op i nærheden af ECB s målsætning ( tæt på, men ikke over 2% ). Med de nye inflationstal må det konstateres, at missionen ikke er lykkedes endnu. Den nye nedgang i inflationen skyldes især de lave oliepriser, der i februar gennemsnitligt lå 41% lavere end samme måned året før, hvor oliepriserne i januar kun lå 30% lavere end i fjor. Imidlertid må det samtidig konstateres, at også kerneinflationen faldt i februar. I kerneinflationen er priserne på fødevarer og energi taget ud, så nedgangen i kerneinflationen til 0,7% fortæller dybest set, at aktiviteten i europæisk økonomi er for lav til at skabe prispres. Lav inflation er ikke nødvendigvis et gode Øger presset på ECB for lempe pengepolitikken yderligere For forbrugerne er det naturligvis godt med den lave inflation, fordi det øger købekraften af den samme lønindkomst. Samtidig bidrager det til at give lave lånerenter. Men for samfundsøkonomien er det et problem, fordi det i yderste konsekvens kan føre til deflation, hvor ikke blot varepriserne, men også lønningerne falder vedvarende. Japan er skrækeksemplet på et land, der har været fanget i årelang deflation og med dertil hørende stagnation i samfundsøkonomien. Falder lønningerne kan selv ikke 0-rente give appetit på øget låntagning i bankerne. Hvad er der at gøre? Den uønskede lave inflation øger sandsynligheden for, at ECB lemper pengepolitikken yderligere på det kommende rentemøde 10. marts. ECB kan næste torsdag lempe pengepolitikken ved at sænke deres pengepolitiske rentesatser yderligere. Deres indlånsrente er i øjeblikket -0,30%, mens udlånsrenten er på 0,05%. Desuden kan de udvide omfanget af deres opkøbsprogram af obligationer, som Side 2 af 6
p.t. er på 60 mia. euro pr. måned. Programmet udløber tidligst i marts 2017. ECB kan vælge at forøge de månedlige opkøb og/eller brede opkøbene ud over andre typer obligationer end i øjeblikket. Obligationsopkøbene tilfører likviditet til pengekredsløbet, hvilket kan sidestilles med at lade seddelpressen køre. Hjælper det? Formentlig også meget lav inflation de kommende måneder Man kan dog samtidig rejse spørgsmålstegn ved, hvad en yderligere pengepolitisk lempelse kan udrette for inflationen og væksten i eurozonen. ECB har i praksis ført 0-rentepolitik siden 2014. Eurozonens økonomi er begyndt at vokse igen, men i et skuffende lavt tempo, og inflationen er som sagt forblevet uønsket lav. Udsigt til fortsat meget lav inflation de kommende måneder Især oliepriserne bestemmer, hvordan inflationen vil udvikle sig de kommende måneder. Oliepriserne er uforudsigelige, men hvis man antager, at de bliver liggende de næste 12 måneder på det dagsaktuelle niveau, vil det betyde, at vi skal helt frem til omkring august, før basiseffekten fra oliepriserne svækkes så meget, at inflationen begynder at krybe opad. Holder det scenario stik, taler det for, at den nuværende pessimistiske grundstemning på finansmarkederne kan fortsætte lang tid endnu. Tegn på at finansuroen kan have ramt samfundsøkonomien Lave og faldende industribarometre Vigende industribarometre Meget tyder på, at længere tids finansuro nu begynder at ramme samfundsøkonomien. De tidligste signaler får vi fra de fremadrettede barometre for erhvervsaktiviteten og for forbrugertilliden. I tabellen nedenfor ses industribarometrene for verdens fire største lande/regioner og desuden et BNP-vægtet gennemsnit af barometrene som et udtryk for verdensøkonomien. Med farvekode er markeret, om industribarometret stiger eller falder. Indeks 50 er skillelinjen mellem stigende og faldende aktivitet. PMI-industribarometre vægt marts april maj juni juli august sept. okt. nov. dec. jan. feb. USA 0,381 55,7 54,1 54,0 53,6 53,8 53,0 53,1 54,1 52,8 51,2 52,4 51,3 eurozonen 0,286 52,2 52,0 52,2 52,5 52,4 52,3 52,0 52,3 52,8 53,2 52,3 51,2 Kina 0,193 50,1 50,1 50,2 50,2 50,0 49,7 49,8 49,8 49,6 49,7 49,4 49,0 Japan 0,14 50,3 49,9 50,9 50,1 51,2 51,7 51,0 52,4 52,6 52,6 52,3 50,1 vægtet gns. 52,9 52,1 52,3 52,1 52,3 52,0 51,9 52,5 52,2 51,7 51,8 50,7 kilde: Markit / Bloomberg De seneste industribarometre vedrører februar, og de ses i alle fire lande/regioner at ligge lavt - i Kina endda i tilbagegangszonen. Det BNP-vægtede gennemsnit ligger på indeks 50,7, hvilket er det laveste niveau siden sommeren 2013. De vigende industribarometre i alle store lande/regioner er med til at skabe usikkerhed på finansmarkederne om de økonomiske udsigter. Desuden kan den betydelige nedgang i februar udlægges som et signal om, at finansuroen nu begynder at ramme samfundsøkonomien. Også forbrugertillidsindikatorerne fra USA og eurozonen faldt i februar, hvilket fortæller at finansuroen får forbrugerne til at se sortere på fremtiden. AL-Banks hovedscenario er fortsat, at opsvinget i europæisk og amerikansk økonomi overlever finansuroen, men risikoen er stigende for skuffende vækst desto længere tid, finansuroen står på. Side 3 af 6
Bedre markedsstemning eller blot et kortvarigt helle? Stemningen blev lidt bedre på de globale finansmarkeder denne uge, men det kommer efter en ny runde pessimisme i sidste uge. Derfor er det for tidligt at konkludere noget på, om finansuroen nu er ved at dæmpe sig, eller om der bare har været helle de seneste dage. Der er ikke kommet afgørende nyt frem fra de økonomiske nøgletal, som kan begrunde den bedre markedsstemning. Derfor kan det bestemt ikke afvises, at markedsstemningen hurtigt kan forværres igen. Aktier haler ind på det tabte Nedenfor ses udviklingen på de toneangivende aktiemarkeder i år. Amerikanske og europæiske aktier har på det seneste indhentet en del af tabet fra tidligere på året. Eksempelvis ligger EuroStoxx50 aktuelt med en nedgang på 8% år-til-dato, men har været helt nede i -18% den 11. februar. Obligationsrenterne steg lidt på den bedre stemning, men ligger fortsat meget lavt. Rentestigningen var størst i USA, og det har til dels sin årsag i nye tal, der viser, at inflationen nu er stigende i USA (i modsætning til eurozonen). Obligationsrenterne er steget lidt Prisen på råolie steg og ligger nu kun lidt under niveauet fra årets begyndelse. Stigningen skyldes fornyede spekulationer om, at nogle af de store olieproducerende lande kan forhandle sig frem til en begrænsning af produktionen. Forlydenderne går på et møde mellem Venezuela, Saudi-Arabien, Rusland og Qatar i midten af marts. Side 4 af 6
Olieprisen er tæt på udgangspunktet for året Grundlæggende er markedsstemningen fortsat skrøbelig og svinger op og ned afhængig af signalerne fra de økonomiske nøgletal og fra oliepriserne. Tænketankene og økonomerne siger opsving, finansmarkedet signalerer det modsatte Fortsat opsving eller afmatning? Alt imens går overvejelserne på finansmarkedet på, om finansuroen vil afspore opsvinget i amerikansk og europæisk økonomi eller ej. Tænketankene og de fleste økonomer siger nej, mens finansmarkederne siger ja, måske. AL-Banks hovedscenario er fortsat, at opsvinget fortsætter, men hvor sandsynlighedsfordelingen mellem opsving og afmatning for en måned siden indikativt var 90 10, har den fortsatte finansuro rykket sandsynligheden til 60 40. Fortsætter finansuroen de kommende uger og måneder vil sandsynligheden rykke sig endnu mere i retning af afmatning. De seneste stemningsbarometre (for februar) viser vigende forbrugertillid og vigende erhvervsbarometre i både USA og eurozonen: Surprice-indekset for USA er steget Heroverfor står så nøgletallene for den faktiske udvikling, der tegner et lysere billede end stemningsbarometrene, men som også er optil halvanden måned bagud i tid i forhold til barometrene. På forsiden er vist det såkaldte surprice index, som faktisk har rettet sig markant for USA på det seneste. Side 5 af 6
Nøgletal og begivenheder i perioden 07.03.16 til 11.03.16 Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag DEU industriens ordreindgang (08.00) januar % m/m og år/år -0,5 / 0,0-0,7 / -2,7 07-03-2016 DKK industriproduktion (09.00) januar % m/m og år/år 3,6 / NOK industriproduktion (10.00) januar % m/m og år/år -0,1/ -0,3 / -7,7 ITA PPI (10.00) januar % m/m og år/år -0,7 / -4,0 EUR møde i eurogroup (15.00) USD Feds arbejdsmarkedsbarometer (16.00) februar indeks, ændring 0,4 USD Forbrugerkreditter (21.00) januar stigning, mia.usd 17 21,3 Tirsdag JPY BNP-tal (reviderede, 00.50) 4.kvt.2015 % kvt/kvt -0,4 / prelim: -0,4 / 08-03-2016 JPY betalingsbalance (00.50) januar mia. JPY 1.660 1.635 Kina Handelsbalance (03.00) februar mia.usd 51 63,3 Kina Import (03.00) februar % år/år -10-18,8 Kina Eksport (03.00) februar % år/år -15-11,2 DEU industriproduktion (08.00) januar % m/m og år/år 0,5 / -1,2-1,2 / -2,2 FRA M ånedstal for statsfinanserne (08.45) januar mia.eur -70,5 FRA betalingsbalance (08.45) januar mia.eur -0,7 EUR møde i ECOFIN (09.00) SPA industriproduktion (09.00) januar % år/år -0,2 / 3,7 CHF inflation (09.15) februar % m/m og år/år -0,1/ -1,1-0,4 / -1,3 SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) EUR BNP-tal (reviderede, 11.00) 4.kvt.2015 % kv/kv og år/år 0,3 / 1,5 prelim: 0,3 / 1,5 USD NFIB-indekset (13.30) februar indeks 94,2 93,9 Onsdag UK industriproduktion (10.30) januar % m/m og år/år 0,2 / -0,7-0,2 / -1,7 09-03-2016-0,7 / -2,7 Torsdag Kina Producentpriser (03.00) februar % år/år -4,9-5,3 10-03-2016 Kina inflation (03.00) februar % år/år 1,8 1,8 FRA arbejdsløshed (07.30) 4.kvt.2015 % 0,2 NL Inflation (09.30) februar % m/m og år/år -1,5 / 0,2 DEU handelsbalance (08.00) januar mia.eur 15,7 18,8 DEU betalingsbalance (08.00) januar mia.eur 16 25,6 DEU eksport (08.00) januar % m/m 0,9-1,6 DEU import (08.00) januar % m/m 0,5-1,6 DEU Lønninger (08.00) 4.kvt.2015 % kvt/kvt og år/år 0,0 / 2,4 FRA industriproduktion (08.45) januar % m/m -0,8 / 0,5 DKK inflation (09.00) februar % m/m og år/år -0,5 / 0,4 DKK handelsbalance (09.00) januar mia.dkk 5,3 DKK Betalingsbalancen (09.00) januar/sen 12 mdmia.dkk 11,9 SPA detailomsætning (09.00) januar % år/år 2,2 NOK inflation (i alt/kerne, 10.00) februar % år/år 3,1 / 3,1 3,0 / 3,0 GRE arbejdsløshed (11.00) december % 24,6 GRE inflation (11.00) februar % år/år -0,1 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) EUR pengepolitisk møde i ECB (medd 13.45, tale 14.30) refi rente, % 0,05 0,05 EUR pengepolitisk møde i ECB (medd 13.45, tale 14.30) deposit rente, % -0,40-0,30 EUR ECBs kvartalsprognose off.gøres USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD husholdningernes nettoformuer (18.00) 4.kvt.2015 ændring, mia. USD -1.232 USD offentligt budget (20:00) februar mia. USD Fredag DEU inflation (08.00) februar % m/m og år/år 0,4 / -0,2prelim: 0,4 / -0,2 11-03-2016 SPA inflation (endelige tal, 09.00) februar % m/m og år/år prelim: -0,4 / -0,9 ITA industriproduktion (10.00) januar % m/m og år/år -1,0 GRE industriproduktion (11.00) januar % år/år 5,2 ITA sælger statsobligationer (11.00) OECD leading indicators (12.00) januar indeks USD importpriser (14.30) februar % m/m og år/år -0,8 / -6,5-1,1 / -6,2 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf. 38 48 45 52. E-mail: bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6