Implementering af effektiv stofmisbrugsbehandling - og hvad den består af -



Relaterede dokumenter
Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

UNGE DER MISBRUGER RUSMIDLER

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Unge der bruger cannabis

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning

Klinik for selvmordsforebyggelse

Udredning og behandlingsmetoder i ungeprojektet

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

MOVE. Struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling. Viden til gavn

Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling. Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UngMap. En metode til identificering af særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/misbrug og trivsel blandt danske årige.

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Aarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet. -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Unge der misbruger rusmidler. Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet

Housing First og bostøttemetoderne

Mennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Status på døgnbehandling 2013

Familieorienteret alkoholbehandling

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen Kbh.S

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

ovedstaden Multi Systemisk Terapi

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6.

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Ungebehandlingen Sofiehuset

U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune

LUA når alkoholopvækst bliver en styrke

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

Behandling af børn, unge og deres familier

Transkript:

Implementering af effektiv stofmisbrugsbehandling - og hvad den består af - Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet

Indhold Identificering/opsporing Kontakt Effektiv behandling Effekt hvad er det? Implementering af effektive indsatser Konklusion

Identificering/opsporing

Hvor mange? Hash 16-24-årige 1994 2000 2005 2008 2010 2013 n=735 n=1.728 n=919 n=862 n=1.643 n=1.652 Sidste måned 3,7 7,8 8,2 8,1 7,1 8,5 Sidste år 12,9 20,1 20,5 21,3 18,9 23,9 Nogensinde prøvet 34,7 41,5 44,2 41,1 38 41,5 Andre illegale stoffer 16-24-årige 1994 2000 2005 2008 2010 2013 n=740 n=1.690 n=900 n=858 n=1.619 n=1.619 Sidste måned 0 3 2 2,3 1,7 1,6 Sidste år 0,7 8 5,3 8 4,3 3,9 Nogensinde prøvet 3 14,5 14,2 15,2 10,6 9,1 Antal unge 16-24-årige bruger hash: 56.000 sidste måned og andre illegale stoffer: 11.000.

Hvor mange storforbrug? 15-65-årige Hash storforbrug 16-65-årige København S, SV, NV Aarhus Lolland Holstebro n=3.111 n=3.135 n=1.256 n=1.335 1-3 dage 2,09 1,51 0,7 0,84 4-9 dage 1,89 0,53 0,41 0,57 10-19 dage 1,31 0,38 0,34 0,29 20+ dage 2,23 1,22 1,19 1 Hvis alle ca. 3,7 millioner danskere mellem 15-65 år havde samme forbrug af cannabis, som i Holstebro og på Lolland. ville der være omkring 40.000 danskere mellem 15-65 år der aktuelt brugte cannabis mindst 20 dage om måneden. Hvis alle brugte lige så meget cannabis som i Købehavn S, SV, NV ville det være over 80.000

Hvor mange storforbrug? 16-24 årige Hash storforbrug 16-24-årige København S, SV, NV Aarhus Lolland Holstebro n=3.111 n=3.135 n=1.256 n=1.335 Alle 1-3 dage 3,44 3,04 3,65 4,62 3,31 4-9 dage 1,72 0,86 0,36 0,95 1,09 10-19 dage 1,66 0,94 1,14 0,35 1,11 20+ dage 4,06 2,11 3,73 2,12 2,75 Hvis alle ca. 656.846 danske unge mellem 16-24 år havde samme forbrug af cannabis, som i Holstebro/Aarhus ville der være omkring 14.000 unge mellem 16-24 år der aktuelt brugte cannabis mindst 20 dage om måneden. Hvis alle brugte lige så meget cannabis som i Købehavn S, SV, NV ville det være over omkring 27.000

10. Klasse elever fra Aarhus - et trivsels perspektiv -

Forståelsesmodellen Brug af illegale stoffer Trivsel/mistrivsel 8 Mads Uffe Pedersen, Aarhus Universitet

Aarhus-modellen Ledere/lærere 10. klasses center Ca. 385 elever 1. Aftaler 2. Kompetence-udvikling 3. Eleverne anmodes om at besvare et elektronisk spørgeskema ANONYMT Når de har svaret spørges de om de vil have feed-back. Hvis JA skal de angive email/ SMS eller mobil-nr. CRF 4. Svarene sendes til CRF/AU Anonym rådgivning 5. De enkelte svar gennemgås og der gives en kort feedback til de der har ønsket dette. 7. Antal kontakter registreres, herunder kontakternes karakter og videre henvisning. 6. For de der har trivsels/rusmiddelproblemer angives der et hotline telefonnummer, som de kan kontakte anonymt.

Person Social UngMap 10 klasse Aarhus Procent Stoffer sidste måned n=248 KOP 26,6% 34,9% Opmærksomhed Hypersktivitet Impulsivitet Konflikt Stoffer i netværk Person DEP, ikke KOP 14,9% 0,0% Ensom Depression Angst Selvmordstanker Selvmordsforsøg m1 Psyk. Diag.-ADHD KOP uden DEP 21,4% 35,9% Hverken KOP eller DEP 58,5% 5,5% Alle 100,0% 12,5% 10 Mads Uffe Pedersen, Aarhus Universitet

Forståelsesmodellen Brug af illegale stoffer KOP 11 Mads Uffe Pedersen, Aarhus Universitet

Kontakt Hvor mange overvejer at søge/søger hjælp og hvordan kan der skabes kontakt

Feedback Ønsker tilbagemelding fra forsker 76 af de 248 bad om en tilbagemelding 30,7 %

Hvem ønsker tilbagemelding? Problem TBM Problem TBM Selvmordsforsøg 60 Prøvet illegale stoffer 39 Bor alkohol/stof-misbruger 58 Hash sidste måned 37 Udsat for uheld 50 Truet liv/førlighed 36 Forældres død 50 Aggression 35 Ensomhed 4-5 48 Impulsivitet12+ 35 Høj konflikt mor 48 Etnisk danske drenge 35 Sexuelt overgrebet 44 Omsorgssvigtet 34 Depression 43 Voldelig 33 Alvorlig sygdom 43 Selvskade 33 Fysisk overgrebet 42 Nære venner stoffer 33 Andet (ex vold i hjemmet) 41 Etnisk danske piger 32 Etnisk andre piger 41 ADHD diag 0-1 31 Selvmordstanker 40 Anden psyk. Diag. 31 Skilsmisse forældre 40 Bortvist skole 30 Høj konflikt far 40 ADHDi-ASRS 26 Mobbet 39 Angst 22 Etnisk andre drenge 18 14 Mads Uffe Pedersen, Aarhus Universitet

Hvem ringede til ungdomsrådgiveren? Ingen ringede til hotline Konsultations-modellen virker ikke for denne gruppe De der søger stofmisbrugsbehandling er antageligt de der har en kombination af KOP og DEP og dem er der meget få af i denne undersøgelse ------------------------------ Ca. 80 % af 198 de unge (16-19 år) der er/har været i stofmisbrugsbehandling kan kategoriseres som KOP (ikke helt valideret og kan ændres med de nye tal)

Overvejer at søge/søger hjælp (storforbrugere af cannabis) Overvejet at søge/søgt hjælp (n=256) Overvejer 16-24 år at søge Søger hjælp hjælp 1-3 dage 8,56 0,2 4-9 dage 28,6 16,2 10-19 dage 28,4 14,9 20+ dage 45,8 9 Kun 1/5 af de unge storforbrugere af cannabis der overvejer at søge hjælp, søger hjælp for deres storforbrug, hvilket svarer til under hver 10. der dagligt/næsten dagligt ryger hash.

Alternativer Andre metoder til at skabe kontakt Vi ringer tilbage proaktivt: Må jeg ringe til dig. Er der en tid der passer bedst? Tættere på: Rådgivning i august rådgivere tilstede som deltager aktivt i indkøringen på skolen så eleverne kender dem. Ung-til-ung: fornuftige unge der kender til problemstillingerne. Etablere aktivitets-baserede grupper: F.eks. madgruppe for de ensomme piger mm. Invitere andre med tilsvarende problemer til aftenmøde med pizza Invitere de der fik tilbagemelding til fokusgruppe møde om tilbagemeldingen Kobles på skolen: kontaktlærer kombineret med ungecenter. Opkvalificere kontaktlærere. Facebook: Ikke mindst til de der ønsker at henvende sig om aftenen og natten. Ungetelefon: Som facebook.

Effektiv behandling

Hvad er indeholdt i effektiv behandling? Skabe kontakt (forrige) Meningsfulde tilbud Fastholdelse Motivere

Udfordringer med fastholdelse 20 Mads Uffe Pedersen, Aarhus Universitet

Hvad er indeholdt i effektiv behandling? Skabe kontakt (forrige) Meningsfulde tilbud Fastholdelse Motivere Effektiv rådgivning/terapi Integreret indsats Opfølgning

Tilbagefald til forbrug af illegale stoffer for 182 unge de første 6 måneder efter afsluttet behandling De der falder tilbage eller aldrig bliver stoffri kommer hurtigt op på det forbrug de havde før indskrivning.

Metoder der virker MI = Motivational Interviewing CBT = Kognitiv Adfærdsterapi CM = Contingency Management CC = Continuing Care/forskellige efterbehandlingsmodeller CRA = Community Reinforcement Approach, herunder ACC/ Assertive Continuing Care MST = Multisystemisk/multidimensionel Terapi (herunder MDT, MF m.fl.) CRA = Community Reinforcement Approach Etc.

Metoder der virker MI = Motivational Interviewing CBT = Kognitiv Adfærdsterapi CM = Contingency Management CC = Continuing Care/forskellige efterbehandlingsmodeller CRA = Community Reinforcement Approach, herunder ACC/ Assertive Continuing Care MST = Multisystemisk/multidimensionel Terapi (herunder MDT, MF m.fl.) CRA = Community Reinforcement Approach Etc. Kan de fastholde de unge? Er det meningsfulde tilbud?

Integreret indsats

Amerikanske retningslinjer for behandling af klienter med dobbeltdiagnose I de officielle amerikanske guidelines udarbejdet af the National Institute on Drug Abuse (NIDA) anbefaler man en integreret behandling af de dobbeltbelastede (se tekstboks). patienter der indskrives i behandling enten for deres alhohol/stofmisbrug eller for psykiske problemer bør udredes for sameksisterende problemer. Forskning indikerer at integreret behandling af begge tilstande generelt er den bedste behandlingsstrategi for disse patienter [min oversættelse].

Amerikanske retningslinjer for behandling af klienter med dobbeltdiagnose Den amerikanske anbefaling understøttes af et amerikansk review fra 2012, der inkluderende 24 andre reviews og 43 randomiserede eksperimenter. Her blev der konkluderet følgende. 1. Dobbeltbelastede har brug for langvarig intensiv integreret behandling. 2. Motiverende samtaler er effektiv i etableringen af en terapeutisk alliance. 3. Strukturerede terapeutiske programmer som integrerer intensiv ambulant behandling, case management og adfærdsterapier så som contingency management (belønningsterapi) er de mest effektive I behandlingen af svært dobbeltbelastede personer 4. Effektiv behandling inkluderer evidensbaserede psykoterapier. 5. Der bør være fleksibilitet i planlægningen af behandlingen.

Amerikanske retningslinjer for behandling af klienter med dobbeltdiagnose Også medicinsk misbrugsbehandling har vist sig effektiv i behandlingen af forskellige typer dobbeltbelastninger ikke mindst når evidensbaserede psykoterapier kombineres med medicinsk behandling. Et amerikansk review fra 2011 konkluderer dog at der er en forbavsende mangel på medicinsk forskning i behandling af klienter med dobbeltbelastning og at der behøves flere veldesignede undersøgelser før der kan drages endelige konklusioner.

Integreret indsats skole/arbejde Procent der dagligt/næsten dagligt bruger cannabis a n n=2.590 OR b Gymnasium (STX, HHX, HTX, HF) 1.408 0,72% 1 10-11 klasse/efterskole 380 1,31% 2,23 Erhvervs-unge 360 4,40% ***6,20 Udenfor uddannelse 442 4,89% ***6,58 Dagligt/næsten dagligt (mindst 20 dage sidste måned) forbrug af cannabis blandt 15-18-årige unge fordelt på uddannelsestilknytning. a 8-9. klasse elever er udeladt fra denne analyse. b Kontrolleret for køn, alder og forbrug af andre illegale stoffer end cannabis. * p<.000 (10/11 klasse/efterskole unges ikke signifikant forskellig fra gymnasie-unge)

Integreret indsats Familie Forøgelse af familiens velfærd Forældre og partnere: Ingen forskel på forskellige interventioner, stor forbedring over 6 måneder [32]. Engagement i behandling Misbrug Intervention med familiemedlemmer til stofbrugere som ikke ønsker behandling Familietræning med fokus på positiv belønning og opmærksomhed havde stor effekt (CRAFT) [32, 33] Intervention med konfrontation og ALANON havde signifikant mindre effekt. Denne type indsats kan altså anvendes til at øge optaget af klienter, som ikke modtager relevant behandling. Effekt fandtes for klienter, der kom i behandling [32]. Familieterapi og parterapi Børn af stofmisbrugere har markante forbedringer i forbindelse med parbehandling, når den ene af forældrene ikke er misbruger [34, 35]. Samtidig medfører parterapi mindsket risiko for partnervold [36] Ikke relevant (alle allerede i behandling) Markante effekter af inddragelse af familiemedlemme r [eksempelvis 30, 37, 38]

Eksempel på systemer den unge inkluderes i Psykisk Adfærd Rusmidler UNG Egen læge Arbejde skole Økonomi Familie Ungdomspension Sportsklub Misbrugsbehandlingscenter Stofvenner Institution Stoffrivenner Bande Psykiater bolig Kæreste Politi/ SSP

Eksempel på ung med misbrug Psykisk Adfærd Rusmidler UNG Egen læge Sportsklub Arbejde Teknisk skole Fængsel Mor + stedfar uden støtte Misbrugsbehandlingscenter Stofvenner Ungdomspension Psykiater Kæreste Politi/ SSP Bande Center for Rusmiddelforskning, AU

Det gode forløb Egen læge Fængsel Misbrugsbehandlingscenter +Grundkursus Mor + stedfar med støtte I lære Stof-venner + stoffri venner Egen lejlighed Psykiater Politi/ SSP Psykisk Adfærd Rusmidler UNG Sportsklub Bande Kæreste Center for Rusmiddelforskning, AU

Det dårlige forløb Psykisk Adfærd Rusmidler UNG Egen læge Arrest Specialskole Arbejde Mor + stedfar uden støtte Ungdomspension Psykiater AK81 Social_ forvaltning Politi/ SSP Sportsklub Misbrugsbehandlingscenter Stofvenner Stofmisbrugende kæreste Center for Rusmiddelforskning, AU

En organisatorisk udfordring Forældre Venner/ netværk Produktionsskoler Forebyggelseskonsulenter Erhvervsvejledning Studiehjælp Andre Psykiater, psykologer mm) SSP konsulenter Misbrugsbehandling Familieafdelingen Tekniske/SOSU skoler, lærerpladser Politi Fritidsklubber Privatpraktiserende læger Arbejds/lærepladser Andre skoler (ex. gøglerskoler) Folkeskolen Center for Rusmiddelforskning, AU

Metode-projektet

Hvilke unge kan deltage/ikke deltage i projektet? Den primære målgruppe er unge mellem 15-25 år, dvs. unge og unge voksne, af begge køn, med et behandlingskrævende forbrug af cannabis, centralstimulerende stoffer og/eller hallucinogener og som er i målgruppen for en ambulant behandlingsindsats efter 101 i serviceloven. De unge i målgruppen kan ikke have svære psykiatriske lidelser (psykoser), meget svære adfærdsproblemer (inkluderende vold/truende adfærd) eller være så kognitivt funktionshæmmede at de ikke vil være i stand til at indgå i den form for samtalebehandling, der indgår i projektet. Klienter der under forløbet forværrer deres psykiske tilstand på en sådan måde, at de har brug for særlig intensiv hjælp og måske ikke kan indgå i det aftalte samtaleforløb, trækkes ud af undersøgelsen og tilbydes den nødvendige hjælp. Én unge der udskrives kan indskrives igen ud fra behandlingsgarantiens principper, men vil ikke igen blive tilbudt at deltage i projektet.

Design Behandling Antal Måneder efter primær behandling Måneder efter primærbehandling 12 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 uger 1. interv. 2.interv 3. interv. 4. Interv. 5. interv. 1. MI/CBT 100 Bruch-up/RMC Opfølgningsperiode 2. MI/CBT + VBR 100 Bruch-up/RMC Opfølgningsperiode 3. MI/CBT 100 CC CPR, TCC, RP Opfølgningsperiode 4. MI/CBT + VBR 100 CC CPR, TCC, RP Opfølgningsperiode MI/CBT VB CC RMC = Motivational Interviewing/Cognitive Behavioral Therapy = Voucher Based Reinforcement = Continuing Care, herunder inkluderet CPR (Contract, Prompts, Reinforcement), TCC (Telephone Continuing Care) og RP (Relapse Prevention) = Recovery Management Check-up Contract: Underskrivning af en behandlingskontrakt, hvor behandlingens forløb, faser og forventede udkomme beskrives Prompts: Den unge huskes på aftaler ved telefonopkald, aftalekort, breve eller andet Reinforcement: Anerkendelse og andre sociale forstærkere bruges kontinuerlig for at klientens skal opleve at hans/hendes indsats værdsættes.

Effekt hvad er det?

Hvad er effekt? Effekten af en behandling kan bestemmes som. alle de forandringer i klientens symptomer, adfærd og funktioner, som med rimelig sandsynlighed kan tilskrives en given behandling (jf. McLellan et al. 2007 [vores oversættelse]). Man kan skærpe denne skelnen, og sige, at det er den forandring, som ikke ville være sket, hvis behandlingen ikke havde været tilgængelig. Det er ofte særdeles vanskeligt at afgøre i praksis, hvilken forandring, der kunne være sket, når man befinder sig uden for de kontrollerede eksperimenters laboratorium. Det kan vi bruge standardiseringen af UngMap til at bestemme.

UngMap til måling af effekt Stoffer Forbrug Konsekvenser (CAST, SDS) Alkohol Forbrug Konsekvenser (AUDIT) Kriminalitet (som ASI) Psykiske problemer DEP symptomer KOP symptomer ADHD diagnose Anden psykiatrisk diagnose Andre symptomer (ADAD) Traumer Seksuelle, fysiske, omsorgssvigt, mobning, dødsfald mm. Rusmidler netværk Venner, partner, famile bor sammen med Støtte/konflikt Familie, Venner kæreste/partner Fritidsinteresser Betydning og anerkendelse Fysiske problemer (ASI) Skole/uddannelse/arbejde Boligforhold Samlivsforhold Køn Alder Etnicitet Indeks Stof-belastning (forbr/kons) Alkohol-belastning (forbr/kons) Kriminalitets-belasting Misbrug netværk belastning Støtte/konflikt netværk indeks Generel belastning (FIT) KOP-Indeks DEP-indeks Traume-belastning Økonomi-belastning Fysisk belastning (ASI) Psykisk belastning (ADAD) Skole-belastning Risiko tilbagefald indeks

Eksempel 1: Cannabis Abuse Screening Test (CAST). Konsekvensmål. Har du røget cannabis før middag? Aldrig Sjældent Engang imellem Temmelig ofte Meget ofte Har du røget cannabis når du er alene? Aldrig Sjældent Engang imellem Temmelig ofte Meget ofte Har du haft svært ved at huske når du røg cannabis? Aldrig Sjældent Engang imellem Temmelig ofte Meget ofte Har venner eller medlemmer af din familie fortalt dig at du burde reducere dit cannabis forbrug? Aldrig Sjældent Engang imellem Temmelig ofte Meget ofte Har du forsøgt at reducere dit cannabis forbrug uden det er lykkedes? Aldrig Sjældent Engang imellem Temmelig ofte Meget ofte Har du haft problemer på grund af dit hash/cannabis forbrug (konflikter med andre, dårlige præstationer på arbejde/i skole, ulykker, slagsmål eller andet) Aldrig Sjældent Engang imellem Temmelig ofte Meget ofte

Eksempel2: Severity of Depence Scale - Cannabis (SDS) + 1 tillægsspørgsmål Mener du, at dit forbrug af har været ude af kontrol Aldrig Sommetider Ofte Altid/næsten altid Gjorde udsigten til at gå glip af muligheden for at ryge dig ængstelig eller nervøs Aldrig Sommetider Ofte Altid/næsten altid Tillægsspørgsmål (indikation på hvor meget de ryger om dagen) Hvor mange timer var du påvirket på en typisk dag hvor du har brugt cannabis? 1-2 timer 2-4 timer 5-6 timer 7-9 timer 10 eller flere timer Var du bekymret over dit forbrug af hash Aldrig Sommetider Ofte Altid/næsten altid Ville du ønske, du kunne stoppe med at ryge hash? Aldrig Sommetider Ofte Altid/næsten altid

Eksempel på måling af effekt på individ-niveau (cannabis-konsekvenser) 5,0 CAST (Cannabis Abuse Screening Test) 4,5 B e l a s t n i n g 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Svært belastet Moderat belastet Lavt belastet 1. 2. test Opfølgning 3. test B a s e l i n e 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 Reduktion I stofbelastning Status quo Forbedringsfeltet Forværringsfeltet 0,1 0,0 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Opfølgning

Implementering af effektive indsatser Muligheder og barrierer

Implementerings-analyse modellen 4. Eksterne betingelser 4. Interne betingelser Vedligeholdelses-aktiviteter 1. Source 3. Implementeringsfidelitet 2. Implementering af core components af source 5. Træning/supervision i metoderne, der skal implementeres. Anden implementerings-støtte 7. Implementeringsoutcome 7. Interventionsoutcome A1 1 A2 A3 6. Baseline 6. Sidste klient i projektet afsluttes 6. Fastholdelse af det implementerede

Implementerings-analyse modellen 4. Eksterne betingelser 4. Interne betingelser Vedligeholdelses-aktiviteter 1. Source 3. Implementeringsfidelitet 2. Implementering af core components af source 5. Træning/supervision i metoderne, der skal implementeres. Anden implementerings-støtte 7. Implementeringsoutcome 7. Interventionsoutcome A1 1 A2 A3 6. Baseline 6. Sidste klient i projektet afsluttes 6. Fastholdelse af det implementerede 1. Source: Med source refereres der til den originale kilde, program eller metode, som skal implementeres.

Implementerings-analyse modellen 4. Eksterne betingelser 4. Interne betingelser Vedligeholdelses-aktiviteter 1. Source 3. Implementeringsfidelitet 2. Implementering af core components af source 5. Træning/supervision i metoderne, der skal implementeres. Anden implementerings-støtte 7. Implementeringsoutcome 7. Interventionsoutcome A1 1 A2 A3 6. Baseline 6. Sidste klient i projektet afsluttes 6. Fastholdelse af det implementerede 1. Source: Med source refereres der til den originale kilde, program eller metode, som skal implementeres. 2. Core components: Med dette menes der de mest essentielle og absolut nødvendige elementer i en metode/et program.

Implementerings-analyse modellen 4. Eksterne betingelser 4. Interne betingelser Vedligeholdelses-aktiviteter 1. Source 3. Implementeringsfidelitet 2. Implementering af core components af source 5. Træning/supervision i metoderne, der skal implementeres. Anden implementerings-støtte 7. Implementeringsoutcome 7. Interventionsoutcome A1 1 A2 A3 6. Baseline 6. Sidste klient i projektet afsluttes 6. Fastholdelse af det implementerede 1. Source: Med source refereres der til den originale kilde, program eller metode, som skal implementeres. 2. Core components: Med dette menes der de mest essentielle og absolut nødvendige elementer i en metode/et program. 3. Implementerings-fidelitet: Fidelity of implementation is the delivery of instructions in the way in which it was designed eller Fidelity is the extent to which the intervention, as realized, is faithful to the pre-stated intervention model

Implementerings-analyse modellen 4. Eksterne betingelser 4. Interne betingelser Vedligeholdelses-aktiviteter 1. Source 3. Implementeringsfidelitet 2. Implementering af core components af source 5. Træning/supervision i metoderne, der skal implementeres. Anden implementerings-støtte 7. Implementeringsoutcome 7. Interventionsoutcome A1 1 A2 A3 6. Baseline 6. Sidste klient i projektet afsluttes 6. Fastholdelse af det implementerede 1. Source: Med source refereres der til den originale kilde, program eller metode, som skal implementeres. 2. Core components: Med dette menes der de mest essentielle og absolut nødvendige elementer i en metode/et program. 3. Implementerings-fidelitet: Fidelity of implementation is the delivery of instructions in the way in which it was designed eller Fidelity is the extent to which the intervention, as realized, is faithful to the pre-stated intervention model 4. Eksterne og interne betingelser for implementering: kommunale politikker, organisatorisk placering, samarbejde med f.eks. psykiatri og uddannelsessystemet, behandlingsinstitutionen størrelse, ressourcer, beliggenhed, behandler flow, behandlernes uddannelse/erfaring/træning, opgaver, administrative praksisser herunder monitorering mm.

Implementerings-analyse modellen 4. Eksterne betingelser 4. Interne betingelser Vedligeholdelses-aktiviteter 1. Source 3. Implementeringsfidelitet 2. Implementering af core components af source 5. Træning/supervision i metoderne, der skal implementeres. Anden implementerings-støtte 7. Implementeringsoutcome 7. Interventionsoutcome A1 1 A2 A3 6. Baseline 6. Sidste klient i projektet afsluttes 6. Fastholdelse af det implementerede 1. Source: Med source refereres der til den originale kilde, program eller metode, som skal implementeres. 2. Core components: Med dette menes der de mest essentielle og absolut nødvendige elementer i en metode/et program. 3. Implementerings-fidelitet: Fidelity of implementation is the delivery of instructions in the way in which it was designed eller Fidelity is the extent to which the intervention, as realized, is faithful to the pre-stated intervention model 4. Eksterne og interne betingelser for implementering: kommunale politikker, organisatorisk placering, samarbejde med f.eks. psykiatri og uddannelsessystemet, behandlingsinstitutionen størrelse, ressourcer, beliggenhed, behandler flow, behandlernes uddannelse/erfaring/træning, opgaver, administrative praksisser herunder monitorering mm. 5. Træning/supervision i metoderne: Training seems to be a core implementation component for practitioners, agency staff, and purveyor staff.

Implementerings-analyse modellen 4. Eksterne betingelser 4. Interne betingelser Vedligeholdelses-aktiviteter 1. Source 3. Implementeringsfidelitet 2. Implementering af core components af source 5. Træning/supervision i metoderne, der skal implementeres. Anden implementerings-støtte 7. Implementeringsoutcome 7. Interventionsoutcome A1 1 A2 A3 6. Baseline 6. Sidste klient i projektet afsluttes 6. Fastholdelse af det implementerede 1. Source: Med source refereres der til den originale kilde, program eller metode, som skal implementeres. 2. Core components: Med dette menes der de mest essentielle og absolut nødvendige elementer i en metode/et program. 3. Implementerings-fidelitet: Fidelity of implementation is the delivery of instructions in the way in which it was designed eller Fidelity is the extent to which the intervention, as realized, is faithful to the pre-stated intervention model 4. Eksterne og interne betingelser for implementering: kommunale politikker, organisatorisk placering, samarbejde med f.eks. psykiatri og uddannelsessystemet, behandlingsinstitutionen størrelse, ressourcer, beliggenhed, behandler flow, behandlernes uddannelse/erfaring/træning, opgaver, administrative praksisser herunder monitorering mm. 5. Træning/supervision i metoderne: Training seems to be a core implementation component for practitioners, agency staff, and purveyor staff. 6. A1, 2, 3: Med disse forkortelser refereres der til assessment 1, 2 og 3.

Implementerings-analyse modellen 4. Eksterne betingelser 4. Interne betingelser Vedligeholdelses-aktiviteter 1. Source 3. Implementeringsfidelitet 2. Implementering af core components af source 5. Træning/supervision i metoderne, der skal implementeres. Anden implementerings-støtte 7. Implementeringsoutcome 7. Interventionsoutcome A1 1 A2 A3 6. Baseline 6. Sidste klient i projektet afsluttes 6. Fastholdelse af det implementerede 1. Source: Med source refereres der til den originale kilde, program eller metode, som skal implementeres. 2. Core components: Med dette menes der de mest essentielle og absolut nødvendige elementer i en metode/et program. 3. Implementerings-fidelitet: Fidelity of implementation is the delivery of instructions in the way in which it was designed eller Fidelity is the extent to which the intervention, as realized, is faithful to the pre-stated intervention model 4. Eksterne og interne betingelser for implementering: kommunale politikker, organisatorisk placering, samarbejde med f.eks. psykiatri og uddannelsessystemet, behandlingsinstitutionen størrelse, ressourcer, beliggenhed, behandler flow, behandlernes uddannelse/erfaring/træning, opgaver, administrative praksisser herunder monitorering mm. 5. Træning/supervision i metoderne: Training seems to be a core implementation component for practitioners, agency staff, and purveyor staff. 6. A1, 2, 3: Med disse forkortelser refereres der til assessment 1, 2 og 3. 7. Implementerings- og interventions-outcome: we will use interventions to mean treatment or prevention efforts at the consumer level and implementation to mean efforts to incorporate a program or practice at the community, agency, or practitioner levels

Konklusion

Udfordringer Hvordan identificerer vi og får etableret kontakt til målgruppen? Hvordan får vi etableret nogle tilbud de unge oplever som meningsfulde og hvordan skal disse tilbud se ud? Hvordan kan vi bygge effektive metoder ind i de meningsfulde tilbud? Hvordan sikrer vi at de unge får den hjælp de behøver herunder hjælp til psykiske problemer, uddannelsesstøtte, familieproblemer mm.? Hvordan sikrer vi at den behandling der tilbydes i de enkelte kommuner er velbegrundet? Hvordan sikrer vi at de velbegrundede praksisser, der søges implementeret nu også er dem der virkeligt implementeres (fidelitet)?