Markedskommentar De finansielle markeder var gennem hele 3. kvartal meget urolige. Aktiemarkederne, over det meste af verden, faldt som følge af den efterhånden kroniske gældskrise i både Europa og USA samt den tiltagende usikkerhed omkring de politiske løsninger. Konjunkturopgangen er definitivt bremset, hvorfor der nu er risiko for recession i mange lande i 2012. USA bibragte gældskrisen betydelig øget usikkerhed i 3. kvartal, bl.a. fordi kongressen helt frem til sidste frist ikke kunne nå til enighed om at forhøje statens tilladte gældsloft. Alligevel er de amerikanske renter, lidt overraskende, faldet markant i 3. kvartal. De stærke nordeuropæiske lande, med Tyskland i spidsen, oplevede også kraftige rentefald. Krisestemningen og stor aversion mod at tage risici har medført, at investorerne, nærmest i desperation, søger mod obligationer udstedt af lande, som indtil videre har kunnet betragtes som et sikkert sted. Mod slutningen af 3. kvartal, og begyndelsen af 4. kvartal, var det igen gældskrisen i Europa, som blev det dominerende tema. Investorerne har ikke tillid til, at Euro-landene får skabt tilstrækkelig opbakning til de nye lånefaciliteter. Det tunge EU-system, med lange forhandlingsrunder og efterfølgende godkendelsesprocedurer i de enkelte lande, giver en fornemmelse af, at det politiske system altid er to skridt bagud i forhold til markedsudviklingen. Euro-landene har indtil videre etableret den midlertidige lånefacilitet European Financial Stability Facility (EFSF), på 440 mia euro og den permanente lånefacilitet European Stability Facility (ESM), som skal træde i kraft 1. juli 2013. Mandaterne for EFSM og ESM er bl.a., at disse instrumenter skal bruges ved bekæmpelsen af krisesituationer. ESM faciliteten aktiveres imidlertid ikke før medlemslandene i samarbejdet er enige herom. Desuden skal den Europæiske Central Bank have konstateret exceptionelle omstændigheder på de finansielle markeder, som kan medføre risici for den finansielle stabilitet. De finansielle markeder mener dog ikke, at disse faciliteter er tilstrækkelige. Markederne spekulerer derfor allerede i, hvad der vil ske, hvis de store lande som Italien eller Spanien for alvor får brug for at trække på lånemulighederne. Gældskrisen rammer pengeinstitutterne Mange europæiske pengeinstitutter har placeret en del af deres kapital i de græske statsobligationer. Det har givet store kurstab. I 3. kvartal har der også været kurstab på italienske og spanske statsobligationer. Samtidig rammes pengeinstitutsektoren af den tiltagende lavkonjunktur, som gør det meget vanskeligt at tjene tilstrækkeligt til at kunne leve op til de skærpede kapitalkrav. Derudover er det stort set umuligt for pengeinstitutter at rejse ny kapital på markederne. Det internationale pengemarked for pengeinstitutterne er således igen ved at sande til af frygt for store krak i sektoren. Med henblik på at få skabt ny tillid til den finansielle sektor som helhed, arbejdes der med mere permanente statslige løsninger i form af garantier eller direkte overtagelser. På internationalt plan drøftes, hvordan de største finansielle virksomheder i de enkelte lande kan klassificeres til at være systemiske. Det vil sige, at de bliver udpeget som værende for store til at måtte gå ned. Sideløbende hermed skal der ske en yderligere regulering af sektorens aktiviteter, som generelt har til formål at dæmpe udlånsaktiviteterne, bl.a. ved at kræve højere sikkerhed og forbedrede risikoafdækninger. Det betyder, at et pengeinstitut fremover ville kunne udlåne mindre i forhold til den ansvarlige kapital. I Danmark har Folketinget vedtaget en Bankpakke IV, som har til formål at understøtte konsolideringen blandt de mindre pengeinstitutter. Den nye bankpakke er indført i erkendelse af, at de mindre pengeinstitutter fremover ikke selv kan skaffe ny kapital og altså enten må have indtjening nok til en konsolidering, reducere i udlånsmassen eller indgå i en fusion. I Bankpakke IV er det også bestemt, at der skal nedsættes et ekspertudvalg under Økonomi- og Erhvervsministeriet, som skal se på hvilke kriterier, der skal være opfyldt for at et institut kan være systemisk i Danmark. Samt hvad der skal ske, hvis et sådant institut måtte komme i vanskeligheder. Der ledes altså med lys og lygte efter politiske løsninger af statsgældskrisen og krisen i den finansielle sektor. I ventetiden daler tilliden til systemet, hvilket forværrer situationen. Europa og den Europæiske Union skal finde ud af, om det overhovedet er muligt at løse kriserne i fællesskab. Foreløbig synes tendensen at gå mod større splittelse, hvor stærke nationale kræfter vinder frem. Det kan derfor ikke udelukkes, at både euroen og i sidste ende også EU-samarbejdet er i spil. Q3 Det er for øjeblikket meget svært at få øje på de positive momenter for europæisk økonomi. Statsgældskrisen vil under alle omstændigheder føre til besparelser i de offentlige budgetter og/eller skattestigninger. De meget lave renter er således den væsentligste stimulans for den økonomiske udvikling. Da den pressede finansielle sektor kun har begrænsede muligheder for at øge kreditgivningen, konverteres de lave renter til en højere rentemarginal mellem indlån og udlån. Husholdninger med gæld ønsker derfor fortsat at holde igen med forbruget, for i stedet at afvikle den dyre private gæld. Husholdninger med opsparede midler, uden gæld, har dog ikke incitament til at øge opsparingen, da renteafkastet ikke kan følge med inflationen. Købekraften af den opsparede formue falder således, hvilket burde føre til mere forbrug. Kun udsigten til en fattigere pensionisttilværelse kan i en periode føre til yderligere opsparing, for at kompensere tab af købekraft. De finansielle markeder vil i 4. kvartal være meget opmærksomme på virksomhedernes planer og forventninger til 2012. Lyder det på tilbageholdenhed med investeringer og nedskæringer i arbejdsstyrken, står vi overfor en ny recession og yderligere kursfald på aktiemarkederne.
Markedskommentar USA og Europa har reelt set ikke mulighed for at lempe penge- og finanspolitikken yderligere, givet at de finansielle markeder ikke vil finansiere øget gæld. Hvis der i kraft af ratificeringerne i EU-regi skabes mere ro om håndteringen af krisen, kan optimismen muligvis vende tilbage. I så fald vil de pæne risikopræmier ved at være i aktier og virksomhedsobligationer kunne lokke investorerne væk fra statsobligationerne i 2012. Danmark Folketingsvalget førte som ventet til dannelse af en ny regering bestående af Socialdemokratiet, SF og en af valgets store sejrherrer, De Radikale. Det offentliggjorte regeringsgrundlag har fastholdt efterlønsreformen og tilbagetrækningsreformen, hvilket er et væsentligt element i genskabelsen af balance på de offentlige budgetter og i at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet. Den finansielle krise har medført rekordlav rente, som vil være en god støtte til de trængte boligejere, når de et-årige flexlån skal fornys. Det giver sammen med frigivelsen af efterlønsopsparingen husholdningerne ekstra penge på lommen i 2012, som kan give et mindre skub til dansk økonomi, som er stærkt negativt påvirket af de svage internationale konjunkturer. Q3
Pulje 1 - Danske Obligationer I 3. kvartal faldt renterne markant i USA og Europa. Herved fortsætter rentefaldet fra 2. kvartal dog i mere udpræget grad. De tyske 2-årige og 10-årige renter faldt med hhv. 1,06 og 1,14 pct. point. Til sammenligning faldt de danske 2-årige og 10-årige renter med 0,92 og 1,16 pct. point. I forhold til fald på 0,17 og 0,35 pct. point (hhv. danske 2-årige og 10-årige renter) fra 2. kvartal er 3. kvartals rentefald markante. Den europæiske gældskrise skaber fortsat usikkerhed på finansmarkederne, hvilket driver investorerne fra risikoaktiver til mere sikre amerikanske, tyske og danske statsobligationer. Det er denne øgede efterspørgsel, der forårsager rentefaldene. De faldende renter har bevirket et positivt afkast i kvartalet for Pulje 1 - Danske Obligationer. Eksempelvis har den 4,5% Danske Stat 2039 givet et afkast i 3. kvartal på 21,95%. Pulje 1 - Danske Obligationer gav i 3. kvartal et afkast på 7,00% (før pensionsafkastskat). Over de seneste 12 måneder har Pulje 1 - Danske Obligationer givet et afkast på 4,04% (før pensionsafkastskat). Danske obligationer 7,02% 7,00% 5,95% 7,35% 7,26% 6,17% Danske obligationer 1,8% 1,5% 6,3% 5,3% 6,5% 5,3% 7,5% 6,4% Danske obligationer 4,04% 8,94% 5,90% 5,21% 4% Danske Stat 2019 23,5 4% Nordea Kredit IO 2041 13,7 4% Realkredit Danmark SDRO 2016 11,8 Var. Nykredit 5% RenteMax OA 2038 8,7 4% Realkredit Danmark SDRO 2017 6,8
Pulje 2 - Danske Aktier Aktiemarkedet var igen i 3. kvartal meget ustabilt. Den europæiske gældsproblematik samt den politiske stillingskrig i USA omkring finans- og arbejdsmarkeds-politik skabte usikkerhed på markedet. Regnskaberne for 2. kvartal havde ligeledes en negativ påvirkning på markedet, da godt halvdelen af de store selskaber nedjusterede forventningerne til helåret. Dette har imidlertid givet markante kurstab eftersom markedet prisfastsætter med dystre fremtidsudsigter. Puljens eneste aktie med positivt afkast i kvartalet var Satair som, på baggrund af et købstilbud fra Airbus og efterfølgende opkøb, steg godt 34%. Største negative afkast kom fra Pandora som i begyndelsen af august kom med en drastisk nedjustering og efterfølgende fyring af den adm. direktør. Dette resulterede i kursfald på 65% på selve dagen, og yderligere fald siden, hvilket i kvartalet gav et negativt afkast på godt 76%. Pulje 2 - Danske Aktier gav i 3. kvartal et afkast på -16,68% (før pensionsafkastskat). Hvorfor afkastet for de seneste 12 måneder er -8,87% (før pensionsafkastskat). Danske aktier -16,56% -16,68% -14,18% -17,90% -18,27% -15,53% Danske aktier 5,2% 4,4% -43,5% -37,0% 49,9% 42,4% 31,7% 26,9% Danske aktier -8,87% 6,32% 2,06% 12,71% Novo Nordisk 10,3 Coloplast 8,6 Carlsberg 8,5 Topdanmark 8,3 A. P. Møller-Mærsk 6,5
Pulje 4 - Mixpulje Usikkerhed på finansmarkederne forårsaget af den europæiske gældskrise fortsatte i 3. kvartal. Især har tvivl om den politiske vedtagelse af hjælpepakkerne fra EU samt disses størrelse skabt uro på markederne. Dertil har en række økonomiske nøgletal skuffet, hvilket i samspil med faldende tillidsindikatorer øger risikoen for, at den vestlige verden bevæger sig mod en markant vækstopbremsning og mulig recession. På baggrund af disse faktorer har Pulje 4 - Mixpulje været allokeret med undervægte til risiko i form af aktier og kreditobligationer. Dertil ligger puljens aktier undervægtigt europæiske aktier samt overvægtigt amerikanske og japanske aktier i forhold til dets benchmark. Ligeledes er puljens kreditobligationer investeret i den mindre risikable del af kreditobligationsmarkedet. Denne taktiske allokering har vist sig positiv for det relative afkast i kvartalet. Samlet set bidrog aktier og kreditobligationer negativt til kvartalets afkast mens stats- og realkreditobligationer bidrog positivt. Kvartalets afkast var således -3,93% (før pensionsafkastskat). Set over de seneste 12 måneder har Pulje 4 - Mixpulje givet et afkast på -0,33% (før pensionsafkastskat). Mixpulje -3,82% -3,93% -3,34% -3,54% -4,06% -3,45% Mixpulje 1,0% 0,8% -21,5% -18,3% 20,0% 17,0% 14,3% 12,1% Mixpulje -0,33% 5,88% 2,00% 5,21% 4% Realkredit Danmark SDRO 2016 15,6 S&P 500 EMINI Dec. 2011 Aktiefutures USA 10,8 4% Danske Stat 2017 7,0 2% Realkredit Danmark 10S 2013 6,7 4% Nykredit 2041 6,1
Pulje 5 - Globale Aktier * Usikkerhed på finansmarkederne forårsaget af den europæiske gældskrise fortsatte i 3. kvartal. Især har tvivl om den politiske vedtagelse af hjælpepakkerne fra EU samt disses størrelse skabt uro på markederne. Dertil har en række økonomiske nøgletal skuffet, hvilket i samspil med faldende tillidsindikatorer øger risikoen for, at den vestlige verden bevæger sig mod en markant vækstopbremsning og mulig recession. På baggrund af disse faktorer er den regionale allokering i Pulje 5 Globale Aktier undervægtig europæiske aktier samt overvægtig i amerikanske og japanske aktier. Denne taktiske allokering har vist sig positiv for det relative afkast i perioden. Som følge af usikkerheden i Euro-området er euroen svækket, hvilket har påvirket kvartalets afkast negativt. Pulje 5 - Globale Aktier gav i 3. kvartal et afkast på -10,84% (før pensionsafkastskat). Dette giver et afkast, siden strategiskifte, på -10,79% (før pensionsafkastskat). Globale aktier -10,82% -10,84% -9,21% -9,85% -10,79% -9,17% Globale aktier* -7,2% -6,1% -48,5% -41,2% 14,1% 12,0% 13,5% 11,5% Globale aktier* -5,34% -4,89% -9,96% -3,85% S&P 500 EMINI Dec. 2011 Aktiefutures USA 51,1 TOPIX Dec. 2011 Aktiefutures Japan 14,6 EURO STOXX 50 Dec. 2011 Aktiefutures Europa 12,9 FTSE 100 FUT Dec. 2011 Aktiefutures UK 8,6 SPI 200 FUTURE Dec. 2011 Aktiefutures AUD 6,6 *Puljen har pr. 1. januar 2011 skiftet navn og strategi fra Europæiske aktier til Globale aktier.
Pulje 7 - Korte Obligationer I 3. kvartal faldt renterne markant i USA og Europa. Herved fortsætter rentefaldet fra 2. kvartal dog i mere udpræget grad. De tyske 2-årige og 10-årige renter faldt med hhv. 1,06 og 1,14 pct. point. Til sammenligning faldt de danske 2-årige og 10-årige renter med 0,92 og 1,16 pct. point. I forhold til fald på 0,17 og 0,35 pct. point (hhv. danske 2-årige og 10-årige renter) fra 2. kvartal er 3. kvartals rentefald markante. Den europæiske gældskrise skaber fortsat usikkerhed på finansmarkederne, hvilket driver investorerne fra risikoaktiver til mere sikre amerikanske, tyske og danske statsobligationer. Det er denne øgede efterspørgsel, der forårsager rentefaldene. De faldende renter har bevirket et positivt afkast i kvartalet for Pulje 7 Korte Obligationer. Eksempelvis har den 4% Nordea Kredit SDRO 2016 givet et afkast i 3. kvartal på 5,95%. Pulje 7 - Korte Obligationer gav i 3. kvartal et afkast på 2,04% (før pensionsafkastskat). Over de seneste 12 måneder har Pulje 7 - Korte Obligationer givet et afkast på 2,12% (før pensionsafkasskat). Korte obligationer 2,07% 2,04% 1,73% 2,66% 2,52% 2,14% Korte obligationer 3,2% 2,7% 3,8% 3,2% 5,2% 4,4% 3,5% 3,0% Korte obligationer 2,12% 4,64% 3,71% 3,20% 4% Nykredit APR 2012 12,4 4% Nordea Kredit SDRO 2016 11,1 Var. Nykredit 2021 IOH 10,9 2% BRF Kredit JAN 2013 10,7 2% BRF Kredit OKT 2013 9,5
Pulje 8 - Mixpulje Usikkerhed på finansmarkederne forårsaget af den europæiske gældskrise fortsatte i 3. kvartal. Især har tvivl om den politiske vedtagelse af hjælpepakkerne fra EU samt disses størrelse skabt uro på markederne. Dertil har en række økonomiske nøgletal skuffet, hvilket i samspil med faldende tillidsindikatorer øger risikoen for, at den vestlige verden bevæger sig mod en markant vækstopbremsning og mulig recession. På baggrund af disse faktorer har Pulje 8 - Mixpulje været allokeret med undervægte til risiko i form af aktier og kreditobligationer. Dertil ligger puljens aktier undervægtigt europæiske aktier samt overvægtigt amerikanske og japanske aktier i forhold til dets benchmark. Denne taktiske allokering har vist sig positiv for det relative afkast i kvartalet. Samlet set bidrog aktier og kreditobligationer negativt til kvartalets afkast mens stats- og realkreditobligationer bidrog positivt. Kvartalets afkast var således -0,97% (før pensionsafkastskat). Set over de seneste 12 måneder har Pulje 8 - Mixpulje givet et afkast på 2,96% (før pensionsafkastskat). Mixpulje -0,86% -0,97% -0,83% -0,30% -0,54% -0,46% 2007 2008 2009* 2010 Mixpulje - - - - 19,7% 16,7% 11,1% 9,4% *Afkastet for 2009 er regnet fra puljens start 1. februar 2009. 4% Realkredit Danmark SDRO 2016 20,8 4% Danske Stat 2017 10,5 4% Nykredit 2041 9,7 S&P 500 EMINI Sep. 2011 Aktuefutures USA 7,4 4% Danske Stat 6,4