Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden gik. I dette skrift kan du læse om konsekvenserne for de finansielle markeder. Hvordan gik det egentlig med renterne, valutaerne og aktierne? Renten i 2007 Den europæiske centralbank hævede renten med 0,25% i marts 2007, og Nationalbanken i Danmark fulgte efter. Den danske rente blev herved hævet med 0,25% point til 4,00%. Stigningen i renten kom pga. risikoen for inflation i Europa, hvor målet ligger på maks. 2%. Efterfølgende udmeldte chefen for Den Europæiske Centralbank, Trichet, at man ville følge udviklingen i inflationen nøje. Dette førte til endnu en rentestigning i juni og igen fulgte Nationalbanken i Danmark efter. Herved blev renten sat op til 4,25% i Danmark. I 2007 steg den ledende rente således med 0,50% point i både Europa og Danmark. De lange renter bevægede sig relativt meget gennem året. Samlet set steg de med 0,50%- 0,60% point. Ændringen af samtlige renter fra 0-30 års løbetid ses i figur 1 nedenfor. Stigningen i renteniveauet aflæses på højre akse via den lyse graf. 5.75% 0.75% 5.50% 0.70% 5.25% 0.65% 5.00% 0.60% 4.75% 0.55% 4.50% 0.50% 4.25% 0.45% 4.00% 0.40% 3.75% 0.35% 0 5 10 15 20 25 30 Figur 1: Swaprentekurve i Danmark DKKSWAP(28Dec07) DKKSWAP(29Dec06) DKKSWAP(28Dec07)-DKKSWAP(29Dec06)(r.a.) Valuta i 2007 Udviklingen i dollarkursen Dollaren startede året med at ligge på 562 i dansk regning, men steg dog hurtigt til 572. Det skyldtes positive nøgletal, der kom efter årsskiftet. Allerede i første kvartal oplevede man imidlertid et fald i dollarkursen pga. dårlige nøgletal og høj inflation. I maj måned faldt dollaren til det laveste niveau siden indførslen af euroen, da kursen nu var helt nede på 547. I sommerferieperioden begyndte subprime lånene at spøge, og det fik dollaren til at falde yderligere. Efter det første chok faldt markedet lidt til ro, og dollaren blomstrede kortvarigt. Andet halvår var præget af recessionsfrygt og mere sub prime uro og Centralbanken i USA reagerede ved at nedsætte renten. Alle disse "uheldige" omstændigheder betød, at dollaren fortsatte sin nedtur og sluttede året i kurs 508. Det vil sige et fald i løbet af året på ca. 9,6%. Centralbanken sænkede den ledende rente med i alt 1% point i 2007 fra 5,25% til 4,25%.
Udviklingen i schweizerfranc Schweizerfrancen blev styret meget af carrytrade handler, hvor man låner i schweizerfranc og herefter placerer pengene i en valuta med højere renter. Kursen ved årets start var 463 i dansk regning, men ret hurtigt var kursen faldet til 458 niveauet. Den lave kurs fik centralbankdirektøren i Schweiz til at tale om renteforhøjelser, hvis kursen faldt yderligere. Et fortsat kursfald kunne give inflation, da importvarer ville blive dyrere. Det var han absolut ikke interesseret i. I midten af marts kom rentestigningen fra Schweiz og sammen med uro på de finansielle markeder steg schweizerfrancen til 463. Efter påske faldt kursen dog til 456, hvilket primært skyldtes positive arbejdsmarkedsrapporter fra USA, som satte gang i carrytrade handlerne igen. Den internationale valutafond, IMF, udtalte senere, at der ikke var nogen grund til at styre carry trade handlerne, og det medførte yderlige handel i carry trades og dermed en svækkelse af schweizerfrancen. Kursen bevægede sig herefter ned mod 447. Da sub prime krisen brød ud omkring sommerferien, gik der nervøsitet i markedet og mange lukkede deres solgte positioner i CHF. Kursen kørte op mod 458 i august, men da roen sænkede sig, var carry traderne klar igen, og kursen nåede ned på 443 inden der gik panik i markedet igen. Udsvingene fortsatte året ud og schweizerfrancen sluttede året med en kurs på 450. Det vil sige et fald på ca. 2,8% i år 2007. Centralbanken i Schweiz hævede renten 3 gange i 2007 med 0,25% point pr. gang fra 2% til 2,75%. Udviklingen i japanske yen Udviklingen i den japanske yen ligner meget udviklingen i schweizerfrancen. Yennen blev også styret meget af carrytrade handlere, og kørte op og ned alt efter om der var nervøsitet på de finansielle markeder eller ej. Yennen startede året med en kurs på 4,74. Efter en masse udsving, i takt med schweizerfrancen, sluttede den ved årsskiftet på kurs 4,55. Det vil sige et fald på ca. 4% i år 2007. I starten af året satte Den Japanske Centralbank renten op med 0,25% point til 0,50%, hvor den blev resten af året. 105.0 102.5 100.0 97.5 95.0 92.5 90.0 87.5 01-01-2007 12-02-2007 26-03-2007 07-05-2007 18-06-2007 30-07-2007 10-09-2007 22-10-2007 03-12-2007 chfdkk (Quote) (L) jpydkk (Quote) (L) USDDKK (Quote) (L) Figur 2: Indekseret valutakursudvikling 2007 (CHF, JPY, USD)
De 20 største danske aktier OMXC20 I OMXC20 indekset ligger de mest handlede danske aktier, det er bl.a. AP Møller Mærsk, Novo Nordisk, Danske bank, Carlsberg, Vestas m.fl. Som det ses af figur 3 nedenfor, har der været en del udsving i indekset, men hele året har aktierne ligget højt i forhold til udenlandske aktier. De udsving der har været, skyldes fald på de globale markeder bl.a. forårsaget af kreditkrise i forbindelse med tabene på subprime lånene. Det første fald kom i marts, som følge af stigninger i antallet af misligholdte realkreditlån i USA. Man frygtede at scenariet skulle brede sig og give en afmatning i det amerikanske privatforbrug. Dette fik investorerne til at søge i ly, ved at sælge deres aktier og i stedet søge over i mere sikre investeringer som obligationer. I slutningen af 1. kvartal var investorerne dog tilbage i aktier igen, hvilket fik aktierne til at stige. Det samme scenarie gentog sig i juli-august hvor USA oplevede krise i forbindelse med store tab på subprimelån. Dette scenarie gav genlyd på de globale aktiemarkeder, men danske aktier holdt stadig et godt niveau. Mod slutningen af året kom den hidtidige største krise som fik aktiemarkederne til at falde drastisk. Det var kreditkrisen, med tabene på subprimelånene som hovedaktør, der fik investorerne til at gå i panik. De store tab på lånene fik frygten for recession i USA til at blusse op hos investorerne. De trak sig ud af de risikofyldte investeringer, med store kursfald til følge i hele verden. Alt i alt klarede danske aktier sig pænt i 2007 og sluttede, trods den dramatiske afslutning, med en samlet stigning på 7%, hvor europæiske aktier i gennemsnit kun steg med 3%. Den sektor der klarede sig dårligst i 2007 var banksektoren med et gennemsnitligt fald på 15%, hvorimod energi- og råvare sektorerne var dem, der klarede sig bedst med en gennemsnitlig stigning på over 20% i begge sektorer. 520 510 500 490 480 470 460 450 440 01-01-2007 12-02-2007 26-03-2007 07-05-2007 18-06-2007 30-07-2007 10-09-2007 22-10-2007 03-12-2007 OMX Copenhagen 20 (Quote) (L) Figur 3: OMXC20 kursudviklingen i 2007
Dårligste og bedste obligationer i 2007 Både før og efter skat var årets dårligste obligation 7% Dansk Stat 2024. Denne obligation kunne købes til kurs 138 i starten af året, men faldt i løbet af året og endte på kurs 128 (se figuren nedenfor). Obligationen udløber til kurs 100, så der vil ske en automatisk kursnedskrivning frem mod udløb. Det fald der er sket gennem det seneste år er langt større end den naturlige nedskrivning, hvilket primært skyldes, at de lange renter steg i 2007 jf. figur 1 ovenfor. Obligationen har givet et negativt afkast på 2,27% før skat og et negativt afkast på 5,24% efter 60% skat. 138 137 136 135 134 133 132 131 130 129 128 127 126 Source: Nordea e-markets 125 01-2007 02-2007 03-2007 04-2007 05-2007 06-2007 07-2007 08-2007 09-2007 10-2007 11-2007 12-2007 01-2008 DK 7 10Nov24 De bedste obligationer efter skat i 2007 var 2% obligationer med udløb i 2009/2010. Efter 60% skat havnede afkastet i niveauet 2,5%. Kursgevinsten på disse obligationer er skattefri, hvilket har stor betydning for 60% beskattede investorer. De betaler således kun skat af renteindtægten på 2%. Før skat var de bedste obligationer, de såkaldte capped floater obligationer. Det vil sige obligationer, hvor låntageren har variabel rente med et renteloft. Disse obligationer har haft stor glæde af, at rentekurven i Danmark er blevet mere flad (forskellen på den korte og lange rente er indsnævret) Figuren viser kursudvikling på 2% Nykredit 2010. 96.50 96.25 96.00 95.75 95.50 95.25 95.00 94.75 94.50 94.25 94.00 Source: Nordea e-markets 93.75 01-2007 02-2007 03-2007 04-2007 05-2007 06-2007 07-2007 08-2007 09-2007 10-2007 11-2007 12-2007 01-2008 NYK 2 01Jan10 Blt
Kvartalvis udvikling 1. kvartal 2007 Første kvartal af 2007 forløb nogenlunde roligt uden de store udsving på de finansielle markeder. Dog så man fald både i dollaren og på de globale aktiemarkeder i marts måned, pga. stigende misligholdelse af amerikanske realkreditlån. Desuden var der forventninger om en nedsættelse af renten i USA, fordi man var bekymret for væksten. En rentenedsættelse skulle hjælpe med at holde gang i væksten. I Europa derimod forventede man renteforhøjelser, for at kunne styre inflationen. Rentestigningen fra den europæiske centralbank kom som forventet i marts, hvor renten blev sat op med 0,25 procentpoint for at holde inflationen nede. 2. kvartal 2007 Andet kvartal startede også roligt ud, man var dog begyndt at tale om stagflation (inflation samtidig med faldende vækst) i USA. I maj måned kom nøgletal for 1. kvartal i USA, som viste at inflationen var stigende samtidig var BNP faldet. I Europa forblev væksten høj, bl.a. holdt oppe af pæne tal fra Tyskland. Den gode vækst i Tyskland havde også positiv indflydelse, da tallene for første kvartal i Europa kom i maj (væksten var højere end ventet). I juni måned hævede man igen renten i den europæiske centralbank, dette skete for at holde inflationen lav. 3. kvartal 2007 Tredje kvartal startede som de foregående, men mod slutningen af juli måned offentliggjorde man ZEW-indekset (indikator for investorernes tillid til erhvervsklimaet) samt IFO-indekset (undersøgelse af virksomhedernes syn på væksten i økonomien) for Europa. Disse tal var faldet, men man mente dog stadig at væksten var fornuftig. I slutningen af juli måned blev der uro på markederne, hvilket skyldtes de store tab, amerikanerne led på subprimelånene. Man var bange for at disse tab var en indikator for at privatforbruget i USA var faldende og frygten for recession steg. Denne utryghed i USA bredte sig til hele verden og kunne mærkes på aktiemarkederne ved at investorerne blev utrygge og rykkede en del af deres investeringer over i obligationer. Dette fik kurserne på obligationer til at stige mens aktierne faldt. I slutningen af august sænkede den amerikanske centralbank diskontoen/styringsrenten for at få mere likviditet ud på markedet. I slutningen af september sænkede den amerikanske centralbank renten med hele 0,5 procentpoint, hvilket blev gjort for at holde væksten oppe i USA. 4. kvartal 2007 Uroen fra tredje kvartal fortsatte i fjerde kvartal. I Europa havde man stadig fin vækst med nøgletal der var som forventet, og derfor var fokus stadig på inflationen. I USA skuffede nøgletallene for både boligmarkedet, arbejdsløsheden og erhvervstilliden, hvilket satte gang i spekulationer om flere rentenedsættelser. Uroen på markedet i USA svækkede dollaren som faldt til et historisk lavt niveau. Den amerikanske centralbank sænkede som ventet renten i starten af november. Rentenedsættelsen skulle sikre en moderat vækst i USA. I december kom endnu en rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank, igen for at holde væksten oppe. Konklusion på hele året Alt i alt har det været et år med meget uro. En stor del af uroen skyldes tabene på subprimelånene i USA, hvilket forgrenede sig på de finansielle markeder. Med krisen fulgte frygten for recession i USA, hvilket smittede af på de globale finansielle markeder.