Maritime uddannelser nu og i fremtiden

Relaterede dokumenter
Maritime uddannelser nu og i fremtiden

Maritime uddannelser nu og i fremtiden

Maritime uddannelser nu og i fremtiden

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

0 KURS 2016 SIMACS STRATEGI

Kvalitetspolitik. De 10 principper beskriver, hvordan kvalitetsarbejdet udvikles og anvendes i samarbejde med hele SIMACs organisation.

MSK Strategi

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetspolitik. De 10 principper beskriver, hvordan kvalitetsarbejdet udvikles og anvendes i samarbejde med hele SIMACs organisation.

Kvalitetspolitik. De 10 principper beskriver, hvordan kvalitetsarbejdet udvikles og anvendes i samarbejde med hele SIMACs organisation.

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

STRATEGI CAMPUS KØGE

Kompetencestrategi

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark

Strategisk rammekontrakt

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Strategi for HF & VUC Klar,

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst

Strategisk rammekontrakt

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

STRATEGI Version

Strategisk rammekontrakt

Strategi Greve Gymnasium

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Uddannelses- strategi

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Strategi STRATEGI PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Fredericia Maskinmesterskoles kvalitetspolitik, -strategi og -mål

PERSONALE- POLITIK. MARGINS mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Ilisimatusarfik strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

At styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet.

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

Fredericia Maskinmesterskoles

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

SIMACs strategi

Kvalitetssikring på DJM version 2019

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Materialet fremsendes elektronisk, og såfremt der er behov for yderligere oplysninger, vil vi naturligvis tilvejebringe dem hurtigst muligt.

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

UCSJ revideret 4/

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

STRATEGIGRUNDLAG

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

1 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Seminar om Campusutvikling

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

HANDLEPLAN 2017 Institut for sundhedsuddannelse

STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI

Strategisk rammekontrakt

1 Videnpolitik

Transkript:

1 Maritime uddannelser nu og i fremtiden Uddannelsespolitik for Svendborg International Maritime Academy Indhold Præsentation af SIMAC... 2 Uddannelsespolitikkens formål... 2 SIMACs rammer... 3 Delpolitikker... 8 1. Stærke kompetencer til erhvervet... 8 2. Uddannelser med kvalitet... 9 3. Pædagogisk tilgang... 10 4. Globalisering... 10 5. Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere... 11 6. Rekruttering af studerende... 12 7. Trivsel og fastholdelse af studerende... 12 8. Kvalitetssystem / kvalitetsarbejde... 13 Fra politik til virkelighed... 13 Referencer... 13 Godkendelse og gyldighed... 13

2 Præsentation af SIMAC Svendborg International Maritime Academy er landets førende maritime uddannelsescenter og derfor en grundsten i udviklingen af Det Blå Danmark. Hos os udbredes og konstrueres viden i et inspirerende studiemiljø med de studerende i centrum. Vi har udsyn og samarbejder regionalt, nationalt og internationalt med både erhvervsliv og andre uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner professionsbachelorer i form af maskinmestre, skibsførere og skibsofficerer. Vores dimittender er anerkendte og eftertragtede, og de har særdeles gode beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse. Udover de tre uddannelsesretninger; maskinmester, skibsfører og skibsofficer, har vi også et kursuscenter. SIMAC Training tilbyder skræddersyede maritime og tekniske efter- og videreuddannelser til virksomheder og deres ansatte. Uddannelsespolitikkens formål Uddannelsespolitikken udgør den overordnede ramme, som direktionen har formuleret for SIMAC på en lang række centrale områder. For illustration heraf henvises til figur 3. Der er formuleret i alt otte delpolitikker: Stærke kompetencer til erhvervet; uddannelser med kvalitet; pædagogisk tilgang; globalisering; rekruttering og fastholdelse af medarbejdere; rekruttering af studerende; trivsel og fastholdelse af studerende og kvalitetssystem/kvalitetsarbejde. Inden de nævnte politikker præsenteres, skitseres SIMACs rolle i forhold til centrale eksterne aktører samt uddannelsespolitikkens rolle i SIMACs interne struktur. Politikken afspejler, at SIMACs studerende er i centrum. Vi opfatter læring som en aktiv proces, hvor den studerende udnytter den viden, de opnår i studier og undervisning til at udvikle nye ideer og koncepter. Vores lærings- og undervisningsformer giver de studerende evnen til at konstruere viden i fællesskab med hinanden, vejledere, undervisere og erhvervet. Alle aktiviteter skal derfor gavne de studerende og underbygge, at SIMACs dimittender har komptencer, der matcher behovet hos det maritime erhverv. Uddannelsespolitikken beskriver SIMACs holdning til uddannelse, og i form af konkrete delpolitikker udstikkes kursen for fremtidens maritime uddannelser. Politikken afspejles i medarbejdernes engagement for at skabe de bedst mulige uddannelser og den bedst mulige hverdag for vores studerende. Kvaliteten af vores uddannelser er høj, og vi sikrer løbende, at den ligger over minimumskravene i dansk og international lovgivning, og at den matcher erhvervets forventninger og behov.

3 SIMACs rammer Figur 1: Forholdet til eksterne aktører Aftagere, eksperter og erhvervsorganisationer Input til lovgivning og rammevilkår Lovgivere SIMAC SIMAC fungerer i et samspil med to afgørende grupper af aktører. Den ene er aftagere og erhvervsorganisationer, og den anden er lovgivere. Erhvervets behov og involvering i SIMAC har været og er en afgørende drivende kraft i udviklingen af SIMAC. Her har vores studerende praktikaftaler, og her finder dimittenderne beskæftigelse efter endt uddannelse. SIMAC har et meget tæt samarbejde med det maritime erhverv, og det er i SIMACs genetik at uddanne til erhvervets behov. Erhvervet er derfor også den væsentligste påvirkningsfaktor i forhold til tilpasning af eksisterende uddannelsesforløb og kurser samt i udviklingen af nye forløb og kurser. Samtidig har vi tæt videns-udveksling med erhvervet; en udveksling, der styrkes med etableringen af Nyt SIMAC på Svendborg Havn, som forventes at stå færdigt i 2019/2020. Her kan virksomheder i højere grad få mulighed for at anvende SIMACs faciliteter til forsøg med eksempelvis nyt udstyr. Lovgivere og myndigheder sætter de lovgivningsmæssige rammer samt den økonomiske rammebevilling herunder niveauet for taxameterbevilling per studerende. Omvendt er SIMAC med til at præge udviklingen

4 af uddannelsesområdet generelt og specielt i forhold til søfarendes uddannelse. Påvirkningen sker både nationalt gennem høringssvar til eksempelvis nye bekendtgørelser på området og internationalt gennem deltagelse via Søfartsstyrelsen i udviklingen af internationale regler og standarder i FN s maritime organisation IMO 1. Endelig er udviklingskontrakten et redskab, hvor SIMAC og Uddannelses- og Forskningsministeren i samarbejde opsætter udviklingsmål for SIMAC. Figur 2: SIMACs politiske rammer IMO (STCW) Søfartsstyrelsen Styrelsen for Videregående Uddannelser Lovgivere SIMAC Med udgangspunkt i figur 2 beskrives relevante myndigheders påvirkning af SIMAC og SIMACs påvirkning i forhold til disse myndigheder. Styrelsen for Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelser er den primære tilsynsmyndighed og har til opgave at sikre, at SIMACs uddannelser og undervisning lever op de krav til indhold og form, der er formuleret i lov om maritime uddannelser samt i relevante bekendtgørelser mv. Konkret føres dette tilsyn gennem audits og skriftligt tilsyn. Samtidig redegør SIMAC hvert år for mål og udviklingspunkter i en udviklingskontrakt, som indgås mellem SIMACs bestyrelse og Uddannelses- og Forskningsministeren. Ligeledes skal SIMAC på linje med andre professionsbachelor-institutioner institutionsakkrediteres. Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen fastsætter krav til sønærings- og kvalifikationsbeviser, og her skal SIMACs uddannelser være opdaterede i forhold til regler og standarder for søfarendes kvalifikationer. Søfartsstyrelsen deltager i 1 Den Internationale Maritime Organisation (IMO) er FNs søfartsorganisation. IMOs opgave er at sætte fælles globale standarder for maritim sikkerhed og miljøbeskyttelse af verdenshavene. Regler vedtaget i IMO implementeres i de enkelte landes lovgivninger. I alt 171 medlemslande er repræsenteret i IMO.

5 denne sammenhæng i FN s søfartsorganisation IMO, hvor de enkelte medlemslande forhandler fælles regler og standarder for sejlads i internationalt farvand. På uddannelsesområdet er IMOs STCW-konvention (Standards of Training, Certification and Watchkeeping) rammesættende for hvilke kvalifikationskrav, der kan stilles til søfarende, der opererer i internationalt farvand. Ligeledes deltager Søfartsstyrelsen i EUs søfartsorgan European Maritime Safety Agency 2 (EMSA). Derfor er input fra erhvervet, national lovgivning og internationale konventioner afgørende for indholdet af SIMACs undervisning og uddannelser. Samarbejde mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser og Søfartsstyrelsen Styrelsen for Videregående Uddannelser og Søfartsstyrelsen har et samarbejde i forhold til visse audits og i forhold til eksempelvis godkendelse af nye skibssimulatorer, hvor maritime kompetencer er afgørende i forhold til godkendelsesprocessen. Derudover deltager Søfartsstyrelsen og Styrelsen for Videregående Uddannelser begge i Forskningspolitisk Kontaktudvalg for Tværgående Maritim Forskning og Uddannelsesråd for Maritime Uddannelser, hvor SIMAC deltager i førstnævnte. Øvrige myndigheder Andre myndigheders lovgivning og reguleringer er også afgørende for SIMACs virksomhed ligesom SIMAC giver høringssvar og input til disse myndigheder. Her er blandt andet tale om Justitsministeriet, Datatilsynet, Moderniseringsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet samt Beskæftigelsesministeriet. 2 Det europæiske maritime sikkerhedsagentur arbejder for at sikre et højt, ensartet og effektivt niveau for søfartssikkerhed og forebyggelse af forurening fra skibe og olie- og gasinstallationer i EU. EMSA yder bl.a. teknisk, operationel og videnskabelig bistand til EU s medlemsstater og EU-Kommissionen afholder kurser og workshops om den maritime lovgivning i EU.

6 Figur 3: SIMACs interne struktur Love og bekendtgørelser Vision og mission Uddannelsespolitik Strategi Udviklingskon trakt Studieordninger Maskinmesteruddannelsen Skibsføreruddannelsen Skibsofficersuddannelsen Som beskrevet er SIMACs virksomhed bestemt af en række overordnede love og bekendtgørelser. Inden for rammerne af disse er SIMACs vision, mission og værdier formuleret. Vision, mission og værdier konkretiseres i denne uddannelsespolitik i en række operationaliserede delpolitikker for relevante områder. Vision Vi uddanner verdens bedste maritime ledere. Vi er en professionel og internationalt anerkendt maritim vidensinstitution. Vi skaber og formidler viden i et inspirerende studie- og arbejdsmiljø, som matcher drømmen om en karriere i den maritime verden. Mission Vi er en maritim uddannelses- og vidensinstitution. Vi er en uddannelsesinstitution med det maritime, viden og læring som vores kerneområder. Vi samarbejder målrettet gennem nationale og internationale netværk og i tæt tilknytning til den maritime verden. Alt, hvad vi foretager os, understøtter, at SIMAC er det maritime erhvervs foretrukne videns- og uddannelsespartner for ledende medarbejdere. Værdier SIMACs værdier er skabt i samarbejde på tværs af hele organisationen, og de sætter sammen med SIMACs vision og mission rammen for det daglige arbejde. Vores værdier er følgende:

7 Faglighed: Høj faglighed er vores kendetegn; vi kender og benytter hinandens faglighed, så vi hver især arbejder med det, vi er gode til; vi skaber og formidler ny viden. Udvikling: Vi læser markedet og agerer på nye tendenser; vi udvikler hele tiden kvaliteten af vores arbejde; og vi bruger vidensdeling som udviklingsværktøj. Ansvarlighed: Vi trives med ansvar; vi arbejder samvittighedsfuldt med tanke for kvalitet, tid og penge; og der er klar sammenhæng mellem det, vi siger, og det, vi gør. Engagement: Vi ser muligheder i stedet for begrænsninger; vi brænder for opgaven; og vi går glade til og fra arbejde. Gode kollegaer: Vi er åbne og lyttende over for hinanden; vi deler alle opgaver også de kedelige; og vi giver og modtager anerkendelse for godt udført arbejde. Strategi Vores strategi Kurs 2016 er formuleret med afsæt i allerede opnåede resultater, og sætter nye mål for fremtiden. Med udgangspunkt i strategien er der udviklet konkrete handlingsplaner for, hvordan de fastsatte målsætninger opnås. Status på handlingsplaner behandles løbende. Vores nuværende strategi løber til og med 2016, og følges op af en ny strategi, der rækker frem mod 2020. Studieordninger Hver uddannelse har en studieordning. Heri sikres det, at uddannelsernes indhold er i overensstemmelse med love og bekendtgørelser på området. Samtidig sikrer studieordninger, at uddannelsernes indhold afspejler erhvervets behov. Studieordninger præsenterer rammer og en samlet beskrivelse af indhold og opbygning på en overskuelig måde, og giver overblik over forløb, rammer og regler. Støttefunktioner Som værktøjer til at realisere indholdet af vores vision, mission, uddannelsespolitik, strategi og studieordninger har vi en række støttefunktioner, der skal sikre, at det vi gør i praksis er i overensstemmelse med vores vision, mission og uddannelsespolitik. Kvalitetspolitik, ledelsesinformationssystem og den løbende opfølgning er alt sammen en del af vores kvalitetssystematik. Kvalitetspolitik: Kvalitetspolitikkens mål afspejles i vores kvalitetssystematik. Kvalitetsarbejdet omfatter hele SIMACs organisation, hvilket er illustreret i figur 3. Kommissorier og delpolitikker: SIMAC har formuleret en række kommissorier for institutionens tværgående udvalg, så som samarbejdsudvalg, studieråd og kvalitetsudviklingsudvalg, der sætter

8 rammerne for arbejdet i udvalgene og rådene mv. Foruden egentlige kommissorier har vi også en række politikker, så som personalepolitik og kommunikationspolitik. Ledelsesinformationssystem: Ledelsesinformationssystem giver overblik over på hvilke områder, direktionen modtager og informerer om status til interne og eksterne aktører. Til ledelsesinformationssystem er koblet en systematisk og løbende udarbejdelse af nøgletal, der sikrer, at direktionen er informeret om udviklingen på relevante områder. Efter denne indledende præsentation af SIMACs rolle ift. erhvervet og det politiske niveau samt præsentation af SIMACs interne struktur, præsenteres nu de konkrete delpolitikker, der samlet udgør uddannelsespolitikken. Delpolitikker Med udgangspunkt i SIMACs rammer har vi formuleret 8 delpolitikker for centrale delområder. I hver delpolitik skitseres indledningsvist, hvad vi gør på nuværende tidspunkt, og dernæst præsenteres en række underpunkter. 1. Stærke kompetencer til erhvervet Både i forhold til antallet af studerende og i forhold til indretning af uddannelser og undervisning er erhvervets efterspørgsel og behov altafgørende. Vi tror derfor på, at relevans, kvalitet og kombinationen af teori og praksis skaber eftertragtede dimittender. Det underbygges ved, at vores dimittender har opdaterede kvalifikationer, der bidrager til vækst og fremgang i erhvervet og styrker Danmarks position i den internationale konkurrence. Det er ikke en tilfældighed, at næsten alle vores dimittender er i beskæftigelse ét år efter endt uddannelse. Vi afdækker løbende behovet for kompetencer i erhvervet og indretter vores uddannelser, så vores dimittender har den nyeste viden og kompetencer på efterspurgte områder. Det betyder bl.a. nye aktiviteter, fag og kurser på SIMAC. For tidligere studerende skal det være naturligt at vende tilbage til SIMAC som en del af et livslangt læringsforløb. Her tilbyder vores kursusafdeling SIMAC Training en bred vifte af kurser til virksomheder, der ønsker efter- og videreuddannelse til deres medarbejdere. Kurserne er skræddersyede efter virksomhedernes behov. Ligesom vores professionsbacheloruddannelser skal SIMAC Training skal være først med den nyeste viden inden for det maritime område og leve op til virksomhedernes aktuelle efterspørgsel.

9 SIMAC ønsker en klar sammenhæng mellem teori og praksis mellem studerende og erhvervsliv. Halvdelen af alle studerende skriver på nuværende tidspunkt deres bachelorprojekt i samarbejde med en privat virksomhed. Vi vil udvikle innovative løsninger og formidle disse til erhvervet såvel som resten af samfundet. SIMAC deltager derfor i innovative samarbejder, afholder arrangementer om innovation og entreprenørskab og vores studerende deltager med succes bl.a. i DM i entreprenørskab. Vi vil fortsat være bindeled mellem erhvervet og den maritime viden og forskning. SIMAC skal knyttes tættere til forskning og integrere såkaldt anvendt forskning i uddannelserne. Et godt eksempel er, at der allerede på nuværende tidspunkt fokuseres på grøn skibsfart i form af energieffektivitet og reduktion af udledninger. Maritim viden er vores resurse. En viden der skal deles gennem artikler og oplæg eller ved at give samarbejdspartnere fra eksempelvis erhvervet adgang til de studerendes bachelorprojekter og til vores bibliotek det såkaldte Open Learning Center. 2. Uddannelser med kvalitet På SIMAC uddanner vi professionsbachelorer. Vi har fokus på høj kvalitet og på at imødekomme erhvervets efterspørgsel. Derfor får de studerende stærke maritime kompetencer, men samtidig generalistkompetencer inden for projektledelse, økonomi, kulturforståelse og kommunikation. Vi udvikler løbende kvalitet og rammer for at sikre, at vi forbliver Danmarks førende maritime uddannelsescenter. SIMAC er ledende deltager i udviklingen af en Standard of Maritime Excellence, som vi fremmer gennem vores samarbejder og netværk. Udviklingen af Standard of Excellence sker i samarbejde med Søfartsstyrelsen. Der er tale om en kvalifikationsstandard, som stiller ekstra krav til de studerendes kompetencer. Kravene omhandler blandt andet innovationskompetencer, anvendt teori samt aktiv deltagelse i udvikling, tværgående projekter og partnerskaber. Vores evalueringer viser høj tilfredshed blandt de studerende. Men vi vil gerne være endnu bedre. Derfor bruger vi aktivt løbende evalueringer af uddannelser, undervisning og trivsel blandt de studerende i udviklingen af SIMAC. Vi vil fortsat udvikle de studerendes adgang til viden. Der investeres bl.a. i mere simulation, så flere studerende ad gangen kan få adgang til skibssimulatorer eller ECDIS (elektronisk søkort). SIMAC undersøger derfor muligheden for skibssimulatorer på tablets. Desuden skal videooptagelser af

10 undervisning, øvelser og instruktioner i højere grad gøres tilgængelige online. Desuden skal der være øget adgang til e-bøger. 3. Pædagogisk tilgang Hos os er læring en aktiv proces. De studerende skal kunne udvikle nye ideer og koncepter på baggrund af viden fra studier og undervisning. Derfor anvender vi lærings- og undervisningsformer, der giver de studerende evnen til at konstruere viden i fællesskab med hinanden, vejledere og undervisere. Hos SIMAC er uddannelse lig med udvikling. Derfor er uddannelsesforløbene opbygget med progression i undervisnings- og evalueringsformer samt progression i faglig kompleksitet. På værkstedsskolen læres basale håndværks- og sikkerhedsmæssige kompetencer. På grundteoridelen arbejdes med studieteknik og selvstændighed og på specialiseringsdelen får de studerende evnen til på egen hånd at tilegne sig nye informationer og omsætte disse til ny viden. Den studerendes udvikling understøttes af undervisere, der vælger de didaktiske metoder og den læringsstil, der bedst muligt understøtter de studerendes udvikling i den aktuelle situation. Vi sætter de studerende i centrum. Derfor skal de selv have mulighed for at præge deres studieforløb, så det matcher deres fremtidige karrieredrømme. Vi har derfor fleksible rammer. De studerende har under uddannelsen mulighed for kurser og udvekslingsophold ved andre uddannelsesinstitutioner og universiteter. Eksamenspapirer fra SIMAC betyder også, at de kan læse videre på diplom-, master- og kandidatniveau. Her arbejder vi aktivt med indholdet i vores uddannelser, så dimittenderne har de bedste muligheder for videreuddannelse, herunder merit og supplering. Gode og tidsvarende lokaler med flere pædagogiske anvendelsesmuligheder understøtter et godt studie- og undervisningsmiljø. Derfor flytter SIMAC i et nyt og topmoderne uddannelsescenter på Svendborg Havn, som forventes at stå færdig i 2019/2020. Der vil være moderne og fremtidssikrede laboratorier, værksteder, undervisningslokaler, studiearbejdspladser mv. Det nye SIMAC understøtter fleksible undervisningsformer og bidrager til de studerendes og ansattes motivation og kompetenceudvikling. Det nye SIMAC bidrager til, at vi også i fremtiden kan levere de bedste kompetencer til at fremme de maritime erhvervs konkurrenceevne i en globaliseret verden. 4. Globalisering Der findes næppe mange erhverv, der er mere globaliserede end det maritime erhverv. Derfor skal vores dimittender kunne begå sig i et internationalt miljø, hvilket afspejles i vores uddannelser. Udover maritim og teknisk viden, så får vores studerende sproglige og kulturelle kompetencer samt ledelseskompetencer.

11 De studerendes internationale kompetencer skal være i top. Derfor inddrager SIMAC kulturforståelse i undervisningen ligesom engelsk indgår i fagene. Hovedparten af de studerende sejler i internationalt farvand i deres praktikperioder. SIMAC lever derfor allerede op til ministerens 2020-krav om, at 50 procent af de studerende skal i udlandspraktik. Udvekslingsophold på internationale uddannelsesinstitutioner og universiteter styrker både de studerendes kompetencer og internationale horisont. SIMAC har allerede eksisterende samarbejder med udenlandske universiteter. SIMAC vil fremadrettet etablere flere samarbejder og øge de studerendes adgang til udvekslingsophold samt udenlandske studerendes adgang til at tage et studieophold på SIMAC. Viden, læring og innovation kender ingen grænser. Derfor skal medarbejdere i højere grad deltage i internationale projekter, videndeling på tværs af grænser og udvekslingsophold. SIMAC og de studerende skal være først på viden om nye vækstområder. Derfor vil SIMAC etablere et maritimt arktisk videncenter. Centeret skal udvikle og dele viden om issejlads og maritime operationer under arktiske forhold. 5. Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere For at kunne tilbyde relevant, praksisnær og kompetent undervisning lægger vi stor vægt på, at vores medarbejdere har en god kombination af praktiske og teoretiske kvalifikationer. SIMAC er en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, og hvor de ansatte har stor indflydelse på eget arbejde. SIMAC har en målsætning om at højne det akademiske niveau blandt underviserne. Derfor skal endnu flere af underviserne have maritim ledererfaring kombineret med en kandidat- eller masteruddannelse. I perioden 2015-2017 har SIMAC fået tildelt forskningsmidler. For SIMAC betyder det, at mindst 25 procent af adjunkternes arbejdsopgaver skal være relateret til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Hos SIMAC hilser vi den nye struktur velkommen. Vi tror på, at det kan være med til at styrke vores videngrundlag og bidrage til at højne kvaliteten i vores uddannelser til gavn for de studerende. Alle stillinger bliver besat med den kandidat, der samlet set har de bedste kvalifikationer fagligt som personligt. I rekrutteringsprocessen lægger vi stor vægt på en fair sammenligning af kandidater, der foretages af et bredt repræsenteret ansættelsesudvalg. På SIMAC understøtter vi medarbejdernes medindflydelse i form af personalemøder, samarbejdsudvalg og kantineudvalg mv.

12 Vi vil skabe de bedste rammer for vores medarbejdernes trivsel. Derfor prioriterer vi en fornuftig balance mellem arbejde og privatliv bl.a. i form af fleksible arbejdstider, et sikkert arbejdsmiljø samt mulighed for omsorgsdage. Et rummeligt arbejdsmarked med plads til medarbejdere med nedsat arbejdsevne og seniorordninger er samtidig en del af SIMACs personalepolitik. 6. Rekruttering af studerende SIMACs styrke er, at vi tilbyder en bred uddannelse med gode beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse, der giver karrieremuligheder både til vands og til lands. Vi fokuserer derfor målrettet på at udbrede kendskabet til skolens uddannelser. SIMAC deltager på uddannelsesmesser, afholder åbent-hus-dage samt reklamerer på ungdomsuddannelser og på maritime virksomheder. SIMAC tilbyder desuden interesserede at blive studerende for en dag eller deltage på flere studiepraktikdage. Vi har oprettet et ambassadørkorps af studerende, der bidrager til at øge kendskabet til, hvad det vil sige at være studerende på SIMAC. 7. Trivsel og fastholdelse af studerende Et godt fagligt og socialt studiemiljø er forudsætningen for læring. Vores kombination af teoretisk undervisning og praktisk læring på skibene appellerer til et bredt ansøgergrundlag. Ansøgerfeltet rummer således et varieret spektrum fra gymnasier, erhvervsuddannelser eller direkte fra arbejdsmarkedet, hvor minimum to års erhvervserfaring er adgangskravet. Et bredt ansøgerfelt betyder forskellige forudsætninger. Vi tager aktivt ansvar for at alle studerende, uanset baggrund, har de bedste muligheder for at realisere deres drømme om en karriere i de maritime erhverv. SIMAC foretager realkompetencevurderinger af ansøgere, der har minimum to års erhvervserfaring, men som ikke har en adgangsgivende erhvervsuddannelse eller studentereksamen. Derved bringer vi flest mulige kompetencer i spil, og vi sikrer stadig, at de studerende, der kommer ind via realkompetencevurdering, har kompetencer til at gennemføre en uddannelse på SIMAC. Der skal være faglig og social trivsel blandt alle studerende. Konkret har vi studiegrupper, faglige og sociale tutorer, kurser til afhjælpning af eksamensangst, studieteknikundervisning, studievejledning, studiesamtaler, særlig hjælp til ordblinde og andre trivselsarrangementer mv. Desuden har vi arbejdet med oprettelsen af et mentorkorps på 10-15 studerende, der skal støtte op om den enkelte studerendes læring ved at give kvalificeret sparring til studerende, der ønsker at forbedre deres studiekompetencer.

13 8. Kvalitetssystem / kvalitetsarbejde Kvalitet i uddannelser og undervisning samt i den øvrige udvikling af SIMAC er et centralt tema. Derfor arbejder SIMAC løbende med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af institutionen og dens aktiviteter. Der foretages løbende evalueringer af bl.a. uddannelserne, undervisningen og studentertrivslen. Evalueringsresultaterne sammenlignes med opstillede mål, og de anvendes aktivt i udviklingen af kvaliteten på SIMAC i form af konkrete tilpasninger og forbedringer såvel som i formuleringen af nye målsætninger. Udover den interne kvalitetssikring fører Styrelsen for Videregående Uddannelser løbende tilsyn med kvaliteten af SIMACs uddannelser og undervisning. Danmarks Akkrediteringsinstitution har desuden ansvaret for at vurdere hele SIMACs organisation i forbindelse med institutionsakkrediteringsprocessen. Fra politik til virkelighed SIMAC har allerede indfriet målsætninger og skabt forbedringer til fordel for de studerendes trivsel, faglighed og fremtidige karrieremuligheder. Ambitionerne i vores uddannelsespolitik konkretiseres i vores løbende strategier og i vores udviklingskontrakter. På baggrund af de beskrevne mål og indsatsområder formuleres en række konkrete handlingsplaner. Handlingsplanerne virkeliggøres i samarbejde med direktion, studieledere, undervisere, øvrige ansatte og ikke mindst de studerende. Referencer Politikken er formuleret med udgangspunkt i: SIMACs strategi Kurs 2016. SIMACs udviklingskontrakt 2015-17. SIMACs studieordning for maskinmesteruddannelsen. SIMACs studieordning for skibsføreruddannelsen. SIMACs studieordning for skibsofficersuddannelsen. Godkendelse og gyldighed SIMAC s uddannelsespolitik er godkendt af direktionen i februar 2016. Direktionen vurderer årligt uddannelsespolitikken med henblik på, om der er behov for revision.