DEF ÅBEN HYPERMEDIE-PROJEKT DELIVERABLE 1.1 ANALYSEDOKUMENT



Relaterede dokumenter
Opgave: Digitalisering af et dokument

IDAP manual Emission

DDElibra H Å N D B O G

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database

Velkommen til REX onlinehjælp

Daglig brug af JitBesked 2.0

Skifte til OneNote 2010

portal.microsoftonline.com

Beskrivelse af KMD Nova ESDH version BESKRIVELSE AF RELEASE KMD NOVA ESDH. Side 1 af 14

AUTOMATION SERVICE. Sådan anvender du programmet Automation Service. Udviklet af PC SCHEMATIC A/S

elib Aleph, ver.18 Introduktion til GUI FUJITSU SERVICES A/S

Brugervejledning til FOKUSpartnere

Manual til eksaminator / intern medbedømmer

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Indhold. Evalueringsvejledning. En undersøgelse fra start til slut involverer 4 programmer: - SurveyXact - Excel - E-learn - SiteCore

Komme-i-gang vejledning til Septimana. For skemalægger og systemadministratorer

Quick guide Dynamicweb 9. Kom godt i gang med brugen af redigeringsværktøjet bag vores hjemmesideløsning CMS-systemet Dynamicweb

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.. side 2. Adgang til webgraf 3. Opslag adresse Styring af layout.. 5. Zoom funktioner..

Vejledning KPK Online Prøverum

Globale links Som administrator kan man redigere i de globale links, som brugerne ser i toppen af alle sider på portalen

Materialeadministration Sidst opdateret /version 1.0/Steen Eske Christensen

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

IT vejledning i MUS for medarbejdere

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Du kan først gemme artiklen, når du har udfyldt de obligatoriske felter, som er markeret med *.

Kom godt i gang. Sitecore Foundry maj Version 1.1

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0

OpenTele datamonitoreringsplatform

DANSK SKOLEDATA APS. Tlf DSA-Ventelisten

Hvordan laver jeg mit eget kort på ArcGIS Online?

Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS)

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Rationel VinduesDesigner TM Brugervejledning

Det nye opgaveværktøj i itslearning september 2017

Studienet. Vejledning til det nye Studienet

Manual til administration af online booking

Medarbejderguide til INNOMATE HR Medarbejderplan. Indhold: Log på MUS. Forberedelse til MUS

Indhold. 1. Adgang og afslutning

Elevvejledning til SkoleKomNet - Min egen hjemmeside

Det. Bind. Journal of. Citations. Impact Factor. Articles. Books. Patents

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

KMD Brugeradministration til Navision og LDV

BLACKBOARD KURSUSSKABELON TIL STATSKUNDSKAB INFORMATIONSMATERIALE OG BRUGERGUIDE

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM

Guide til Umbraco CMS

OpenTele datamonitoreringsplatform

Filer og Mapper. Filer. Mapper

Midttrafik TRAFIKADMINISTRATION. Brugermanual august-2013 vers. 1.2

Vejledning til. LearnSpace

Silkeborg Review Mine sider

MANUAL. Siteloom CMS

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du:

Vejledning til opbygning af hjemmesider

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

Heldigvis har systemet indbygget en hjælp, som man kan benytte, hvis denne vejledning ikke berører det opståede problem.

SARA. Kvik Guide 2. udgave. Denne vejledning vil på mindre end en time vise dig, hvordan du kommer i gang med at bruge SARA.

Multisite + kk.dk: Nyhed Version: 1

Vidensmedier på nettet

Edb-tekstbehandling, præsentation mm

Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse

ActiveBuilder Brugermanual

Skifte til PowerPoint 2010

Vejledning til Teknisk opsætning

KMD Brugeradministration til Navision og LDV

Web-baseret metadata redigeringsmodul

UC Syddanmark

TeamShare 3.0 Forbedringer til TeamShare Outlook

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger. Hvilken skærmopløsning? OBS

Vejledning til brug af i-bogen Biologi i udvikling

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om...

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper:

Manual Version 2. til oprettelse af hjemmesider for landsbyer i Rebild kommune

vejman.dk Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9

Novell Vibe 3.4. Novell. 1. juli Hurtig start. Start af Novell Vibe. Lære Novell Vibe-grænsefladen og funktionerne at kende

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Brugervejledning. Miljøministeriet A4. Opdateret den 25. oktober 2011

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

OVERBLIK... 2 SHAREPOINT STANDARD MENUPUNKTER... 3 UMS SHAREPOINT PORTAL INDHOLD... 6 UNDERVISNINGSRUM BILAG... 17

Dynamic Order Kom godt i gang

Indledning...3. OnTime Kalenderen...3. Daglig brug af OnTime...4. Oversigter / Views...5. Funktioner...7. Brug af ikoner...12

BLACKBOARD KURSUSSKABELON TIL STATSKUNDSKAB INFORMATIONSMATERIALE OG BRUGERGUIDE

TESTPORTAL: BRUGERVEJLEDNING LOG IND ADGANGSKODE

WebTV. Vejledning til WebTV på web. Vejledningen beskriver upload og deling af videoer på WebTV

Windows 7. Windows 7. Øvelse 1: Genveje. Øvelse 2: Installer en printer. Øvelse 3: Diverse små programmer

It-sikkerhedstekst ST8

F2 Godkendelser. Version 4.4

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om...

Easy Guide i GallupPC

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

Kursusbeskrivelse Microsoft Excel Grundkursus

Vejledning i oprettelse og anvendelse af studiedokumenter

Stream II Firmware. Brug af dette dokument:

Opgaveteknisk vejledning Word Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Det Naturvidenskabelige Fakultet. Introduktion til Blackboard (Øvelser) Naturvidenskabeligt Projekt 2006 Prøv at forske

5.0 Velkommen til manualen for kanalen HTML-grab Introduktion til kanalen HTML-grab kanalside Hvad er et spot?

Velkommen til kursusevaluering i Blackboard

WEB-DIRECT Brugerguide Eksportfunktion i WEB-DIRECT

Transkript:

DEF ÅBEN HYPERMEDIE-PROJEKT DELIVERABLE 1.1 ANALYSEDOKUMENT Dok-ID: DEF-HM-00-01 Version: 1.0 Dato: 14/04-2000 Status: Endelig Ansvarlige: Mikkel Verner Nielsen, Christian Yndigegn, Kaj Grønbæk Tilgængelighed: Begrænset Distribution: Bo Øhrstrøm og projektgruppen 1

Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...3 Terminologi...3 2 Analyseprocessen...4 2.1 Brugergruppen...4 2.2 Brugerinterviews...4 2.3 Workshops...6 Resultater af første workshops i forhold til brugssituationerne...6 Anden workshop...7 3 Prototyper...7 3.1 Portal...8 3.2 Webvise...11 4 Anvendelsesområder...11 Forskningsprojekt...11 Undervisning...13 Uddannelse...13 Brugervejledning, bibliotekar...14 Typologi for Webvise objekter...15 5 Designforslag...16 Webvise funktionalitet...16 Webvise grænseflade...17 Guidede ture...18 Browser interaktion/grænseflade...20 Integration med andre applikationer...20 Portal...21 Fejl og mangler...22 Appendix A...23 2

1 Introduktion Dette dokument beskriver forløbet og resultaterne af den indledende analysefase i udviklingsprojektet Åben Hypermediestøtte til brugerstyret informationsorganisering i DEF portalen. Formålet med analysefasen har været at afdække brugernes behov for og ønsker til resultatet af en integrering mellem Webvise og en DEF portal. Afsnit 2 beskriver selve analyseprocessen og afsnit 3 beskriver en prototype af en portal, der blev brugt i processen. I afsnit 4 beskrives en række anvendelsesområder for Webvise integreret med en portal. Resultaterne, i form af en række designforslag til både Webvise og DEF portal, kan findes i afsnit 5. Terminologi Node: Et dokument (HTML-side, Word-dokument, Excel-dokument) brugt i Webvise. Links og ankre: Et anker er et specielt markeret område i en node. Ankre kan bindes sammen med links, så der kan hoppes fra et anker til et andet. Webvise links kan, i modsætning til links i websider, forbinde mange ankre. Annotation: En kommentar, der er tilknyttet et markeret område (anker) i en node. Kommentaren kan vises på forskellige måder i forhold til det markerede område. Globale links: Et specielt link der udpeger et område (destination) i en node. Det globale link kan forbinde destinationen med forskellige ord. En bruger kan komme til destinationen ved at markere et af ordene og følge det globale link. Man kan tænke på det som ordbogsopslag, hvor destinationen er forklaringen af et ord. Så hver gang ordet markeres, uanset hvor det er, kan man hoppe til forklaringen. Guidede ture: En guided tur er et kort med en række stationer, der er indbyrdes forbundet med stier. Hver station er et dokument i f.eks. en web-browser. Hver station kan udstyres med en beskrivelse af stationens indhold. Fra den station, hvor turen starter, kan man komme videre ved at gå frem og tilbage i turen, eller ved selv at hoppe til en anden station. Hvis man, i f.eks. web-browseren, på egen hånd går uden for turen, så kan den guidede tur bringe en tilbage på sporet. Webvise-objekt: Et Webvise objekt kan være et af de ovenstående begreber. Context: En samling af Webvise objekter i Webvise. En context kan navngives og gemmes. Når der i dette dokument står kontekst, så menes der den almindelige betydning af ordet. Struktur: I visse tilfælde bruges ordet struktur til betegne det system af links, som vha. af Webvise ligges oven på det eksisterende materiale (nodes). 3

Browser: Ordet browser bruges her i to betydninger. Hvis det optræder alene, så menes der en web-browser, f.eks. MS Internet Explorer. En browser kan også betegne noget i Webvise, der bruges til at vise Webvise objekter. I de tilfælde bruges der f.eks. node-browser, grafisk browser osv. Integrerede applikationer: De programmer, som Webvise kan bruges sammen med. F.eks. Word og Internet Explorer. WebDAV: WebDAV er en udvidelse til HTTP, der tillader brugere både at læse og skrive filer med en URL som adresse. Filerne låses, så brugernes samtidige adgang kontrolleres. 2 Analyseprocessen 2.1 Brugergruppen Første del af analysearbejdet var at identificere de typer af brugere, der kunne betragtes som potentielle brugere af den kommende portal. I forhold til et elektronisk forskningsbibliotek var forskere og studerende oplagte. En anden gruppe, som må betragtes som primære brugere, udgøres af bibliotekarer fra forskningsbibliotekerne. Vi valgte derfor også at inkludere repræsentanter for denne gruppe for at undersøge om også de kunne støttes med åben hypermedieteknologi. Som sekundære brugere, som vi valgte ikke at inddrage i analyseprocessen, overvejede vi lærere og elever ved andre uddannelser og brugere fra erhvervslivet. I forhold til forskere og studerende var det vores ønske at få en vis spredning i forhold til fagområde. På denne baggrund blev der etableret en brugergruppe med følgende sammensætning: 4 forskere (2 sprog/hhå, 1 medicin/au, 1 informationsvidenskab/au) 2 studerende (1 økonomi/hhå, 1 litteraturhistorie/au) 3 bibliotekarer (SB) Det skal bemærkes, at forskerne alle i større eller mindre grad er involverede i IT-relaterede projekter, og derfor til en vis grad ikke er repræsentative i forhold til viden om og brug af IT i forbindelse med undervisning og forskning. 2.2 Brugerinterviews Efter at have etableret brugergruppen blev der gennemført en række kvalitative brugerinterviews. Formålet var at få et indblik i brugernes arbejde og de aktiviteter, som de er involveret i særligt de, der involverer brug af ressourcer fra forskningsbibliotekerne. Interviewene blev gennemført med én bruger ad gangen, og så vidt muligt ved brugerens arbejdsplads. Til interviewet blev der benyttet en interview-guide, der indeholdt en række områder, som vi på forhånd ønskede belyst: 4

Med hvad og hvordan brugeren arbejder: Hvilke typer aktiviteter er brugeren involveret i Hvordan disse aktiveter organiseres Forløbet af en typisk dag General brug af biblioteksressourcer Irritationsmomenter I forhold til {forskning undervisning studie bibliotekararbejde}: Hvad er målet/resultatet (hvad er et vellykket resultat) Hvordan udføres denne aktivitet Sker arbejdet individuelt eller i samarbejde med andre (hvordan) Hvilke værktøjer benyttes nu og til hvad Hvilken rolle spiller bibliotekerne og deres ressourcer i aktiviteten Hvordan er brugerens tekniske niveau På baggrund af interviewene isolerede vi en række brugssituationer, hvor åben hypermedieteknologi kunne finde anvendelse som værktøj. Disse gennemgåes enkeltvis i det følgende. Forskning: En forskers arbejde med et forskningsprojekt, alene eller i samarbejde med andre, der kan strække sig over lange perioder. Arbejdet involverer normalt forskellige typer ressourcer og kan undervejs resultere i en eller flere publiceringer. Der er, viser interviewene, forskelle mellem de enkelte fagområder i forhold til hvilke typer ressourcer der inddrages, og i hvilke former der publiceres. Undervisning: Undervisning er en forskers anden hovedaktivitet. Forskning og uddannelse er ikke nødvendigvis to adskilte ting, idet de to aktiviteter gensidigt kan påvirke hinanden. Både til forskningsprojekter og undervisningsforløb trækkes på forskerens generelle kendskab til eget fagområde og til ressourcer der omhandler dette. I forhold til undervisningsforløb er det forskerens opgave at udvælge materiale og planlægge forløbet. I et traditionelt forelæsningsbaseret forløb er der ikke meget kontakt med de studerende undervejs. Seminarbaserede forløb giver ofte større kontakt, hvor underviseren fungerer som vejleder for enkelte eller grupper af studerende. Afslutningen på forløbet kan i nogle tilfælde være større skriftlige opgaver. For de studerendes vedkommende medfører de seminarbaserede undervisningsforløb ofte, at de selv i et vist omfang skal udvælge relevant primært og sekundært materiale undervejs. Vejledning, bibliotekar: En vigtig opgave for bibliotekarer er dels at vejlede bibliotekets brugere i brug af søgesystemer, dels at hjælpe brugeren når denne ikke kan finde det ønskede materiale. I den første situation er målet at introducere brugeren til grænseflade, muligheder og begrænsninger i de enkelte søgesystemer. Nogle af problemerne kan her være, at brugeren ikke er i stand til udtrykke sin forespørgsel, eller ikke kan specificere den præcist, hvorved antallet af søgeresultater bliver uigennemskueligt. Her kan bibliotekaren hjælpe ved at forklare de enkelte elementer i grænsefladen, samt angive hvilke samlinger der er interessante for brugerens fagområde. Men også mere erfarne brugere kan have 5

problemer. Når der søges efter materialer, som brugeren ved burde findes, og de ikke er med i resultatet, kan det f.eks. skyldes, at brugeren ikke har kendskab til den bagvedliggende katalogisering. Bibliotekaren, der som regel kender systemet fra begge sider, kan her hjælpe med at placere søgekriterierne rigtigt. Browsing: Mange brugere af internettet, og digitale biblioteker over internettet, vil af og til bare bladre rundt. Hvis der er tale om almindelige internet-sider, kan brugeren bare følge links uden et egentligt mål. De sider, som brugeren læser undervejs, kan være mere eller mindre interessante, men af og til vil nogle af dem være interessante at vende tilbage til. I bibliotekssammenhæng kan en tilsvarende situation være at vælge elementer af søgesvar, der egentlig ikke var det der blev søgt efter, men som forekommer interessante. Også det at følge referencer gennem en række artikler eller bøger kan føre til interessante materialer. 2.3 Workshops De identificerede brugssituationer gav grundlaget for en række brugsscenarier, hvor hvert scenarie stort set svarede til en af brugssituationerne. På en række små workshops blev scenarierne brugt til at vise den eksisterende version af Webvise i en brugskontekst, der forhåbentlig var brugeren bekendt. Dermed var det muligt dels at diskutere scenarierne, og dermed vores forståelse af de bagvedliggende brugssituationer, dels at diskutere fordele og ulemper ved og ønsker til Webvise med brugerne. Den første række af workshops blev gennemført i små grupper, hvor folk havde samme baggrund, og scenarierne blev så vidt muligt tilpasset derefter. Scenarierne kan ses i afsnit 4, og i afsnit 3 beskrives den anvendte prototype. Resultater af første workshops i forhold til brugssituationerne Det følgende giver en overordnet gennemgang af resultaterne af den første runde af workshops, ordnet i forhold til forskning, undervisning og vejledning. De mere konkrete resultater, i form af designforslag, kan findes i afsnit 5. Generelt: Sammensætningen af materialetyper er forskellig fra fagområde til fagområde. For de fagområder, hvor meget materiale udgives som artikler, er meget allerede tilgængeligt i elektronisk form. Det samme gør sig ikke nødvendigvis gældende for fagområder, hvor forskellige typer bøger udgør hovedvægten af materialet. Dermed kan der ikke undgå at være forskelle på, hvordan og til hvad Webvise og DEF portalen kan bruges. Forskning: Den generelle holdning til dette område var, at de præsenterede scenarier for så vidt var korrekte, omend selve aktiviteten ikke foregik i en så koncentreret form. Webvise kunne i den sammenhæng udemærket bruges som et værktøj til at dele materialer og samarbejde med andre, men det mest interessante var de nye muligheder for at tilføje og arbejde med struktur i materialet. 6

Undervisning: Der var generel enighed blandt underviserne om at Webvise ville kunne bruges til forskellige undervisningsformål. I én form til at samle og annotere materiale, og evt. arbejde med studerendes materiale. I en anden form til at producere præsentationer, der var mere eller mindre styrede fra forfatterens side. For de studerende var det et interessant aspekt ikke bare at få det færdige produkt, i form af en artikel eller uddrag af en bog, men at få det samlet og sammenkædet med de kilder, der lå til grund for arbejdet. Dels ville det være nemmere at bruge referencer aktivt, dels var den delvise adgang til arbejdet bag materialet interessant. Som et konkret forslag til brug blev der nævnt Portfolio-undervisning, hvor en context benyttes til at opsamle resultater gennem studieforløbet (og evt. senere), og samtidig kan benyttes som en form for logbog, hvor egne erfaringer kan noteres og bearbejdes. Vejledning, bibliotek Ud over situationerne beskrevet i scenarierne blev der arbejdet med muligheden for at bruge contexter til vidensopsamling, så svar og løsninger på problemer kunne gemmes og genbruges. Samtidig ville det være muligt at tilbyde brugerne contexter, der var afpasset efter fagområder etc. F.eks. kunne beskrivelsen og vurderingen af samlinger afpasses præcist. Anden workshop Efter gennemgang af resultaterne fra første runde af workshops besluttede vi at afholde én større workshop for alle brugerne. Formålet var dels at følge op på nogle af resultaterne fra første runde, dels at se hvad en diskussion mellem grupperne kunne bringe af nye inputs. Som opfølgning fokuserede vi på forslag til, hvordan brugernes arbejde med strukturen i en context kunne støttes i Webvise. Materialet til denne del af workshoppen er nærmere beskrevet i appendix A. Desværre viste det sig problematisk at samle hele brugergruppen på én gang, og den ønskede diskussion på tværs af grupper kunne ikke helt gennemføres efter planen. Der kunne dog ses en vis forskel mellem hvad forskerne, på den ene side, ønskede at give de studerende, og på den anden side hvad de studerende ønskede at få fra underviserne. Forskellene inkluderede hvor styret præsentationen af en context skal være i denne brugskontekst, og hvor meget indblik i og adgang til baggrundsmateriale de studerende skal have. 3 Prototyper For at kunne arbejde med integrationen af Webvise og en portal var det nødvendigt at give brugere og udviklere et fælles referencepunkt for begge dele. I første række af workshops benyttede vi den aktuelle version af Webvise. I forhold til portalen konstruerede vi en prototype, der skulle illustrere mulighederne i forhold til brug af og samarbejde om elektroniske ressourcer. I sidste workshop brugte vi en prototype af Webvise, der inkluderer typer og grafiske browsere. 7

3.1 Portal Testportalen blev bygget med udgangspunkt i den eksisterende DEF Vejviser (http://www.deff.dk/vejviser). For at give brugerne adgang til at søge efter litteratur, gerne tilgængeligt i fuldtekst, der var relevant for deres fagområde, blev søgedelen udskiftet med DADS. For at undgå at skulle lede efter artikler, der var tilgængelige i elektronisk form, blandt alle søgesvarene, blev der kun søgt i artikler med fuldtekst. Der blev implementeret mulighed for at overføre alle søgesvar på en enkelt side til den aktuelle context i Webvise (se Figur 2). Figur 1: Testportalens indgangsside 8

Figur 2: Søgesvar I forhold til deling af contexter og andre materialer benyttede vi Sharemation (http://www.sharemation.com), der tilbyder plads på en WebDAV server. Registrering og login på Sharemation er et udmærket bud på, hvordan en lignede tjeneste kunne se ud i en DEF portal. 9

Figur 3: Et brugerområde på Sharemation, til venstre set i browseren, til højre som en fil-mappe Som resultat af første runde af workshops blev funktionaliteten af Webvise udvidet på to områder. For det første blev det gjort muligt at tilføje en side ud fra et link til den ved at vælge et menupunkt fra højrekliksmenuen. Formålet var at gøre det lettere at arbejde med en liste af ressourcer, som den vist i Figur 2, ved at kunne tilføje nogle af resultaterne uden først at skulle hente dem. Den anden ændring var i forhold til ordbogsopslag. Webvise giver brugeren mulighed for at slå ord op ved hjælp af globale links, men koblingen mellem ord og definition skal brugeren normalt have angivet tidligere. Vi lavede en side i testportalen, hvorfra der kunne foretages ordbogsopslag i forskellige online ordbøger. Derefter blev funktionaliteten i Webvise ændret til, at ordbogsopslag vha. globale links brugte denne side, hvis der ikke var nogen anden definition. Situationen illustreres i Figur 4. Det havde også været muligt at foretage opslaget direkte i en standardordbog. 10

Figur 4: Ord markeret til opslag og resultatet. Brugeren bestemmer selv, hvilken ordbog der skal bruges Portalen kan ses på http://www.daimi.au.dk/~yndigegn/def-hm 3.2 Webvise Fokuset for anden workshop var bl.a. det overordnede arbejde med strukturering af indholdet i en context. For at illustrere hvordan der kunne siges mere om indholdet, og deres indbyrdes relationer, i en context, blev der brugt en version af Webvise med prototyper af typede Webvise objekter, mulighed for attributter og grafisk browser. Skærmbilleder af forskellige situationer er vist i appendix A. 4 Anvendelsesområder Baseret på resultaterne af brugerinterviewene blev der skrevet en række brugsscenarier, der stort set svarede til de identificerede aktiviteter. Deres formål var dels at vise vores opfattelse af, hvordan aktiviteterne overordnet set blev udført, dels at vise vores forslag til hvordan disse aktiviteter kunne udføres med Webvise integreret med en portal. Scenarierne fokuserer i høj grad på arbejde i grupper, hvor de enkelte medlemmer på skift arbejder med en fælles context. De anvendelsesområder, der er beskrevet herunder, er med undtagelse af det sidste alle brugt som scenarier i analyseprocessen. Forskningsprojekt Søren er ansat på Geologi, hvor han i øjeblikket arbejder med to forskningsprojekter; det ene er han alene om, det andet har 3 andre deltagere. I dette semester underviser Søren i geomorfologi, som ligger på 1. del af studiet. I dette fag er undervisningen organiseret med faste forelæsninger, som Søren holder, og faste øvelser, som der er ansat instruktorer til at afholde. Samtidig kører han et seminar på overbygningen, som er lagt an på holdtimer og gruppevejledning. 11

Søren har i et stykke tid overvejet mulighederne for et nyt forskningsprojekt omkring boring og seismisk aktivitet. I første omgang leder Søren efter materiale relateret til det nye emne, både på fagportalen og andre kilder tilgængelige via internettet. Undervejs opsamler han det materiale, han mener kan være nyttigt, i en context om emnet. Noget af materialet er direkte tilgængelig i fuldtekst, andet både bøger og artikler har kun abstracts umiddelbart tilgængeligt. Han inddrager også nogle af de linkssamlinger, som han plejer at benytte, og som også omhandler det nye område generelt. Et hurtigt kik i fagportalens interesseområder for brugere giver ikke umiddelbart noget. Efter den første runde begynder Søren at arbejde med det fundne materiale. Han bestiller de materialer, som ikke umiddelbart er til rådighed, og skimmer de andre igennem. Det ser ud til, at der er noget at arbejde med, og Søren beslutter sig for at diskutere projektet med Lise, som han før har arbejdet sammen med, og som også interesserer sig for området. De mødes, og Søren gennemgår hurtigt ideen bag projektet og de vigtigste materialer. Lise har god tid lige nu, og synes at projektet har muligheder. Hun foreslår også at tage Jakob, en fælles kollega fra et andet universitet, med i projektet, fordi de tidligere har arbejdet sammen om et lignende projekt. Søren gør sin context, med de annoteringer der indtil videre er blevet gjort, tilgængelig for de to andre via fagportalen, og lægger et udkast til arbejdsplan ud. Lise tilføjer selv nogle annoteringer på materialet og begynder at arbejde på en projektbeskrivelse, som også inkluderes i contexten. De kontakter Jakob, der gerne vil deltage i den del af arbejdet, der kan klares fra hans universitet. Umiddelbart kan han bidrage med noget materiale til contexten fra sine personlige bibliotekscontexter, heriblandt en context med en guidet tur. De fortsætter med arbejdet, dels ved at tilføje nye materialer enten fra fagportal eller internet, eller resultater af egne forsøg dels ved at forsøge at strukturere indholdet i deres context, så sammenhængene bliver tydeligere. Foreløbig benytter de guidede ture til at vise hvilke argumentationsrækker der er i den samlede materialemængde. De arbejder hver for sig, men på samme context. Ofte klares tingene med annoteringer i materialer, der forklarer hvorfor noget er ændret, eller med en e-mail. Telefonen spiller også en stor rolle som diskussionsforum. Så alt i alt er der ikke så tit behov for at mødes direkte. Da alle tre mener, at de er nået til et punkt hvor de kan begynde at skrive en artikel om deres resultater, mødes de for at gennemgå og diskutere deres arbejde. De bliver her enige om, hvad artiklen skal gå på og en overordnet struktur, så de kan fortsætte med at arbejde hver for sig. Søren, der har fungeret som koordinator, lægger en rammestruktur til artiklen ud til deling. Herefter kan de hver især fylde indhold på deres dele af artiklen, samtidig med at de kan følge med i ændringer og annotere de andres arbejde. For at gøre deres referencer mere eksplicitte oprettes links fra de enkelte referencer til de områder i referencematerialet, som understøtter det ønskede, i det omfang det er muligt. Det gør det lettere at følge argumentationen og finde de nøjagtige referencepunkter. Artiklen indleveres til en bedømmelse, hvor der er mulighed for at aflevere contexten direkte. Revieweren læser artiklen og kommenterer direkte i contexten. Den fulde context bliver sendt 12

videre, og i sidste ende får Søren, Lise og Jakob contexten tilbage, med de annoteringer som reviewerne mente de skulle se. På den baggrund er det let at rette de steder, hvor de mener det er nødvendigt. Undervisning Søren beslutter sig for, at nogle af de argumentationsrækker, som de lavede i forskningsprojektet, ret let kan rettes til og bruges som materiale på hans 1. dels kursus. Det arbejde er hurtigt gjort, og contexten ligger nu klar til at blive udvidet med ugesedler og andre praktiske ting til næste gang. Søren lægger normalt en kursusplan i en context ud i starten af semestret. Det giver ham mulighed for at samle praktiske materialer med artikler, billeder, video o.l., hvoraf nogle er obligatorisk læsning, andre supplerende. Samtidig udgiver han ugesedler i contexter, ofte med guidede ture over ugens annoterede materiale. Søren har efterhånden haft kurset nogle gange, så contexterne er som regel på plads. Som regel er der bare tale om mindre justeringer i de enkelte dele, eller tilføjelse af enkelte nye eller fjernelse af enkelte gamle materialer. På hans seminar foregår det normalt mere ustruktureret. Deltagerne arbejder med forskellige ting i grupper, og han fungerer mest som vejleder for de enkelte grupper. Efter en vejledningssession kan han, hvis han kommer i tanke om noget interessant materiale, sende det som en context. Tanken er, at de enkelte grupper skal afslutte med en skriftlig gruppeopgave. Han opfordrer dem til at bruge contexter til at samle materialet og arbejdet i. På den måde kan han få deres opgaver som contexter. Det giver ham som regel bedre mulighed for at følge elevernes argumentation og brug af kilder. Samtidig kan han annotere direkte i deres opgave, og i de steder i kilderne, hvor de har misforstået eller overset noget. Som afsluttende del af seminaret skal de enkelte grupper to og to opponere på hinandens opgaver. Også her kan de udveksle contexter. Uddannelse Jonas studerer medicin på 3. år. De fleste af de kurser, han indtil videre har fulgt, har været baseret på traditionel forelæsningsundervisning, normalt med to forelæsningsgange pr. uge og holdtimer en gang om ugen med en instruktor. På det seneste har Jonas deltaget i et 2. dels seminar, hvor undervisningen var gruppebaseret. Grupperne skulle selv definere en opgave inden for det område som seminaret dækkede. Gennem forløbet skrev de på en opgave under vejledning af underviseren. Som afslutning på kurset skulle de aflevere opgaven og i øvrigt parvis opponere på hinandens opgaver. Undervisningsmateriale i context Jonas følger i øjeblikket et minikursus om at arbejde med digitale billeder, f.eks. MR-scanninger. Kurset har en hjemmeside, der indeholder forskellige praktiske informationer, tidsplan og materialer. Ved starten af kurset læser Jonas hjemmesiden. Noget af materialet er bøger, som han skal ud og finde. Resten af materialet ligger som en context, der indeholder forskellige kommenterede artikler fra portalen, samt en guided tur gennem forskellige interessante web-sites. Jonas udskriver de artikler han skal bruge snart samt et par af de mere interessante. Resten lader han vente til senere. Da han læser en af de første artikler ser han en reference, som han mener kunne 13

være interessant. Han finder artiklen i portalen og indsætter et link fra referencen til den fundne artikel. Igennem kurset lægger Jonas sine egne links og kommentarer ind over det digitale materiale. Ved kursets afslutning beslutter Jonas sig for at gemme contexten, der med den struktur og de annoteringer, som han selv har tilføjet undervejs, hurtigt kan bringe ham tilbage i emnet. Individuel opgaveskrivning Som afslutning på et af de mere traditionelle kurser skal Jonas skrive og aflevere en opgave om medicinsk residual-opbygning. Til formålet opretter han en ny context og tilføjer de relevante digitale kilder fra kursusforløbet. Derudover søger han selv supplerende litteratur fra portalen og tilføjer det. Han er så heldig at finde en guided tur over igangværende projekter, som en forsker fra et andet universitet har lagt ud. Han følger turen og lægger nogle af siderne ind i sin opgave-context. Derefter læser han materialet igennem, strukturerer de forskellige kilder i forhold til betydning og relevans og annoterer visse områder på stedet. Han tilføjer et word-dokument til selve opgaven og begynder at skrive. Hver gang han laver en reference tilføjer han et link direkte til kilden. Da opgaven er færdig, afleverer han hele contexten til underviseren. Den rettede opgave får han tilbage med kommentarer indsat direkte, samt nogle links til materiale, som han med fordel kunne have benyttet. Gruppeforløb I en gruppe med to andre er Jonas i gang med et seminar. De har adgang til et delt område, og har oprettet en context til formålet. I første omgang indsamler de hver for sig forskellige kilder fra portalen og internettet, som de tilføjer til contexten. De indsætter som regel annotationer for at vise de andre gruppemedlemmer de interessante aspekter ved hver kilde. Deres vejleder får adgang til contexten og foreslår et par ekstra kilder. De mødes og vurderer de indsamlede kilder. Under vurderingen organiserer de materialet og diskuterer en overordnet struktur for opgaven. De opretter et word-dokument og laver en disposition. For hvert punkt indsætter de links til de vigtigste kilder i deres context. Derefter beder de vejlederen se på dispositionen. De kan nu begynde at udbygge dokumentet. Undervejs ser vejlederen fra tid til anden på opgaven og kommenterer de enkelte dele, samt foreslår ny litteratur med links fra de enkelte afsnit. Den færdige aflevering sker som context. De udveksler context med den gruppe, som de skal bytte opgave med til opponeringen. Til opponeringssessionen opbygger de en guided tur gennem opgaven med annoteringer de steder, hvor de har kommentarer. Brugervejledning, bibliotekar Henning har vejledningsvagt på DEF portalen. Vagten består primært i at sidde på kontoret og besvare e-mails fra brugere. 14

Søgevejledning Henning får en e-mail fra en låner, Karsten. Karsten har forsøgt at finde noget om digitale biblioteker via portalens samlede søgning, men er overvældet af de mange resultater, hvoraf mange ser ud til at ligge uden for hans fagområde. Han ønsker hjælp til at indsnævre mængden af resultater. Henning laver en ny context til svaret. Først tilføjer han siden med underkilder inden for fagområdet til den samlede søgning. Han annoterer de enkelte kilder for at give Karsten en ide om hvilke kilder der kunne være givtige i situationen. Derudover tilføjer han hovedsiden for den samlede søgning med en annotation om hvordan søgningen kan forbedres, og endelig tilføjer han siden med resultater. Henning sender den færdige context tilbage via e-mail. Resultatsamling Henning får en e-mail fra en låner, Erik, der er vant til at bruge portalen. Alligevel har han problemer med at formulere en præcis søgning, og får enten for mange (ikke nødvendigvis relevante) eller for få resultater. Erik fortællen i e-mailen løst om, hvordan han har søgt og beder om hjælp. Henning kan se, at brugeren ikke som sådan behøver hjælp til at søge. Problemet er tilsyneladende, at brugeren ikke kender organiseringen bag portalens samlede søgemulighed, og derfor er ude af stand til at formulere den helt korrekte søgning. Ved at se på resultaterne fra brugerens søgning kan Henning se, at mange af svarene kommer fra to underliggende samlinger. Dette udnytter Henning til at søge specifikt i de to samlinger. Derved kan Henning også præcisere søgningen betydeligt bedre, fordi han kender katalogiseringen af begge samlinger (som ikke er helt ens). Den ene samling giver ganske få resultater, så Henning tilføjer hele resultatsiden til en context. I den anden søgning udvælger han de mest relevante og tilføjer siderne enkeltvis. Den færdige context sender han tilbage til Erik. Standardrundtur Henning får en e-mail fra en låner, Frands. Frands er i tvivl om, hvilke af de underliggende samlinger der er relevante for hans brug og fagområde. Henning beslutter sig for at lave sin egen guidede tur frem for at bruge den tur, som er tilgængelig på portalen. Han laver en tur gennem de relevante samlinger med korte bemærkninger til hver. Endelig inddrager han nogle eksterne linksamlinger, som han mener kan hjælpe Frands. Typologi for Webvise objekter To lærere fra forskellige institutter skal sammen planlægge et nyt kursus, som vil have deltagere fra begge institutioner. Til dagligt arbejder de hver deres sted og beslutter derfor at lave planlægningen via Web en, suppleret med telefon- og e-mail korrespondance. Via den fælles DEF portal har de adgang til internationale og nationale biblioteker samt diverse udgivere. De har adgang til Webvise systemet, som gør dem i stand til at dele deres plandokumenter og den strukturering, de laver af det digitale biblioteksmateriale de finder via portalen. Begge lærere skriver dokumenter på deres 15

computer, som indeholder outline forslag til kurset, lister med foreslået læsning etc. Det centrale dokument er et word-dokument, som udgør deres kursusplan. Planen har form af et word-dokument og indeholder bl.a. links til digitalt biblioteksmateriale (artikler o.l.), som er tilknyttet de respektive steder i læseplanen. Under planlægningen af de specifikke dele af kurset laver de et antal søgninger via DEF portalen for at finde relevant materiale. Resultatet organiseres vha. Webvise systemet. For eksempelvis at kunne skelne mellem forskellige typer af det digitale biblioteksmateriale gør de to lærere brug af typer på nodes. De bruger typer såsom Introducerende, Erfarne og Avanceret for at kunne skelne mellem kilder afhængigt af den viden der forudsættes for at kunne læse dem. For at gøre en diskussion af kildernes kvalitet mulig bruger de linktyper såsom Anbefalet som primær læsning, Anbefalet som baggrundslæsning og Ikke brugbart. Mens de samler kildematerialet skaber de links fra kursusplanen til de relevante kilder i det digitale bibliotek. Samtidigt påsættes de enkelte links linktyper, som bruges til at kommunikere, hvorfor et link til et dokument er medtaget. Senere kan linktyperne eksempelvis bruges således, at de studerende i læseplanen kun kan se links til artikler, som anbefales som primær læsning. Idet de contexter, som studenterne har adgang til, er de samme som lærernes, har de også adgang til de referentielle links og noter, som lærerne har lavet. Og efterhånden som kurset skrider frem, inkluderer de studerende ressourcer ind i deres egne contexter for at gemme deres egne tanker om artiklerne og artiklernes relationer. 5 Designforslag Resultatet af analyseprocessen gennemgåes i dette afsnit som en række designforslag. Forslagene er opdelt i nærmere beskrevne områder. De enkelte forslag inden for hvert område er nummereret for lettere at kunne referere til dem, og numrene er altså ikke et udtryk for prioritering af punkterne. Webvise funktionalitet Forslagene under dette punkt er forslag, der ændrer de basale egenskaber ved Webvise, og dermed hvad en bruger kan gøre med systemet. 1) Annotering af Webvise objekter: Det bør være muligt at tilknytte en annotation til et helt Webvise objekt, f.eks. en hel node. En node kan allerede have annotationer, men det er et specifikt sted i dokumentet. En node kunne også annoteres (automatisk eller manuelt) med importerede metadata fra en DEF portal. 2) Brugerdefinerede attributter på Webvise objekter: Webvise tilknytter automatisk attributter til Webvise objekter (f.eks. oprettelsestidspunkt ). Derudover bør det være muligt for brugeren selv at oprette og bruge nye attributter. Brugerdefinerede attributter vil gøre det muligt også at tilknytte bibliografiske attributter, f.eks. importeret fra DEF portalens metadata. Attributterne kan efterfølgende bruges i forbindelse med søgning efter og filtrering af Webvise objekter. 3) Typologi for Webvise objekter: Webvise bør udvides med typer, så brugerne kan tildele Webvise objekter semantiske typer. Ved at indføre typesystemer bliver det f.eks. muligt at bruge Webvise 16

til at lave argumentationsnetværk. Tildeles et Webvise objekt en specifik type, vil det automatisk få nogle attributter som er specifikke for denne type. Typesystemer kan være forskellige, målrettet en brugers specielle brugskontekst. Det bør være muligt for en bruger at importere og eksportere typesystemer. Man kan samtidig forestille sig at DEF portalen stiller en række standard-typesystemer til rådighed, f.eks. til argumentationsstøtte, undervisningsbrug osv., som brugerne kan benytte. 4) Linkretninger: Semantiske typer har i sig selv en retning (typen argument for angiver f.eks. en retning mellem to udsagn). For at få det bedste udbytte af semantiske typer bør det være muligt at angive i hvilken retning(er) et Webvise link kan følges. 5) Grafisk browser til overblik: Nodes i en context vises i Webvise i en liste en listebaseret nodebrowser. I tilgift udvikles en grafisk browser, der kan visualisere indholdet af en context som en sammenhængende graf med nodes, links mellem nodes osv. Browseren bør give mulighed for at afgrænse, hvilke Webvise objekter i den aktuelle context der vises, så det er praktisk muligt at arbejde med store contexter. Layoutet af indholdet bør være persistent fra gang til gang, og der bør indbygges en eller flere layout-funktioner, der automatisk kan placere Webvise objekterne. 6) Læse-/skriverettigheder på context, context kombinering: I visse situationer er det ikke meningen at contexten skal kunne ændres, men blot læses. Indeholder en context f.eks. undervisningsmateriale, forfattet af en underviser, skal en studerende måske kun have læserettigheder til denne (underviserens) context. Dette kan løses ved at gøre det muligt at fastfryse en context, hvorefter det ikke er muligt at ændre og tilføje. Men samtidig er det ønskværdigt, at den studerende kan arbejde videre med materialet i contexten (f.eks. ved at annotere materialet). Dette kan den studerende så gøre i sin egen context. Webvise bør således ændres, så flere contexter kan vises oven i hinanden (i eksemplet både lærerens og elevens context). Herved kan alle de frosne Webvise objekter i de integrerede applikationer ses, mens brugerens tilføjelser sker i brugerens egen context. 7) Automatisk meddelelse om ændringer: Dokumenter, som indgår i en context, kan ligge uden for brugerens kontrol, og derved kan indholdet ændres uden at brugeren ved det. Derfor bør Webvise så vidt muligt meddele brugeren, når indholdet af en node er ændret siden sidste visning. 8) Snapshots af dokumenter: I forbindelse med produktion af materiale til undervisningsformål kan en underviser ønske, at det materiale der bruges i en context ikke ændrer sig ændrer det sig, vil indholdet ikke være det samme som da forfatteren producerede materialet. For at sikre persistens, også for sider der er uden for brugerens kontrol, vil det være nødvendigt at lave en kopi af materialet og gemme det lokalt. Skal dette understøttes af Webvise, skal det være muligt at angive om et givet dokument skal være stabilt, så der efterfølgende vil blive gemt en kopi. Webvise grænseflade Forslag til grænsefladen påvirker hvordan brugeren kan arbejde med contexter og deres indhold i Webvise vinduet. Nogle af punkterne berører også funktionaliteten, men er taget under dette punkt, fordi de primært omhandler det konkrete arbejde i Webvise vinduet. 17

1) Identificering af brugeren: Brugeren bør i Webvise være identificeret (f.eks. med navn eller initialer), tilsvarende det der ses i MS Office-programmer. Dette ID kan efterfølgende bruges til f.eks. at vise hvem der har oprettet et webvise objekt, foretaget ændringer etc. Dermed bliver det lettere at holde styr på hvem der har lavet hvad, når en context benyttes af en gruppe. 2) Standardisering af interaktion med Webvise objekter: Brugeren bør have de samme muligheder, f.eks. for at få vist properties, uanset hvilke Webvise objekter der arbejdes med. Resultatet af en handling, f.eks. dobbeltklik, bør så vidt mulig være ens uanset type. Funktionalitet som ligger i højrekliksmenuen (f.eks. omdøb ) bør også forefindes i hovedmenuen. 3) Modificering af annotationsvindue: Flere brugere havde besvær med at forstå forskellen mellem de fire måder annotationer kan vises på i browseren. De fire måder er popup (annoteringen vises som popup-vindue), replace (den markerede tekst erstattes af annoteringen), prefix (annoteringen indsættes foran den markerede tekst) og postfix (annoteringen indsættes efter den markerede tekst). Der bør derfor arbejdes med at gøre valget mere gennemskueligt. 4) Overskuelig nodebrowser (liste): Nodebrowserens indhold var for flere brugere svær at overskue, og de følte f.eks. et behov for at kunne markere vigtige komponenter. Den eksisterende listebaserede nodebrowser bør ændres, så brugeren kan vælge hvilke standardattributter der skal vises. Elementer bør kunne markeres med symboler, som f.eks. kan indikere vigtighed eller kan benyttes til sortering i listen. Brugerens præferencer for visning bør gemmes globalt eller pr. context. En guided tur vises i node-browseren på samme niveau som de nodes, den pågældende guidede tur indeholder denne sidestilling er ikke nødvendigvis oplagt, og det bør overvejes at enten fjerne guidede ture fra node-browseren, eller at indrykke nodes, som er indeholdt i en guided tur, i forhold til den guidede tur (analogt til separationen af foldere og filer i en fil-browser). 5) Fjernelse af Webvise server vindue : Webvise er opdelt i to dele: en klient og en server. Serveren kører i dag som et særskilt vindue som optager skærmplads, men som ikke direkte har funktionalitet. Det separate server-vindue bør fjernes, men serverens taskbar-ikon bør bibeholdes. 6) Hjælp til forståelse af specielle Webvise features: Brugere, der er vant til HTML-links, skal ofte vænne sig til at Webvise links kan have flere ankre, og at det er nødvendigt at angive hvilket link, et nyt anker skal tilføjes. Det bør derfor være muligt at Webvise, hver gang et nyt anker tilføjes et link der allerede har 2 ankre, spørger brugeren om der ønskes at benytte current link, et andet eksisterende link eller at oprette et nyt. Af hensyn til mere erfarne brugere bør dialogboksen udstyres med en 'spørg ikke om dette igen'-knap. Guidede ture Da guidede ture har deres egen grænseflade, og til en vis grad kan opfattes som adskilt fra resten af Webvise, er alle forslagene samlet her. De fleste af forslagene omhandler primært grænsefladen, men enkelte vil også medføre ændringer i funktionaliteten af Webvise. 1) Synliggørelse af mulighed for at oprette stier mellem stationer: En sti fra én station til en anden oprettes p.t. ved at trække musen fra den ene station til den anden, mens control-tasten holdes nede. Der er i grænsefladen ikke nogen indikation af at musens funktion ændres, når control- 18

tasten holdes nede. Brug af den vigtige funktionalitet forudsætter læsning af dokumentationen muligheden for skabelse af stier er ikke indikeret i grænsefladen. 2) Integration af guided tur funktionalitet i browser-vinduet, guided tur toolbar i IE: Ved brug af guidede ture er det ønskeligt at kunne se og interagere med både de integrerede applikationer, særligt web-browseren, og vinduet til guidede ture, der indeholder frem- og tilbageknapper, annotationer mv. For at gøre det lettere for brugeren at arbejde med begge dele kunne det være ønskeligt at integrere grænsefladen til guidede ture tættere med browseren, f.eks. ved også at gøre navigationsknapperne tilgængelige i browseren sammen med en mulighed for at vise/skjule kortet. 3) Markering af stier og stationer: I de tilfælde, hvor der er flere stier ud fra en station, kan det være svært for brugeren at afgøre, hvilken sti der vil blive fulgt når frem -knappen bruges. Derfor bør markeringen af den sti, der vil blive brugt, gøres tydeligere. Webvise bør så vidt muligt vælge en sti, der ikke tidligere er blevet brugt, når frem-knappen bruges på en station med flere stier. 4) Udskrivning af guided tur: Det bør være muligt at udskrive turen så en bruger kan have kortet over en guided tur på papir. 5) Zoom og kollapsede stier i guided tur: For at gøre det lettere at arbejde med store ture og/eller begrænset skærmplads, kan der laves mulighed for at zoome ind og ud på kortet. Det bør også være muligt at kollapse dele af turen, der efterfølgende vises ikonisk som en kollapset sti. 6) Info-station i guidede ture: F.eks. i forbindelse med undervisningsmateriale kan det være nyttigt at vise information om næste station inden den vises. En måde at gøre dette på er ved at indføre info-stationer, der vises mellem to stationer, dvs. inden næste station er synlig. Denne info-station kan indeholde metainformation om stationen, f.eks. de kommentarer der allerede er tilknyttet stationen. 7) Udvidede annotationer: I forbindelse med produktion af undervisningsmateriale udtryktes behov for at en guided tur kunne afspilles som en multimediepræsentation. Herunder blev der udtrykt ønske om annoteringer i lydformat: Tilknytning af verbale forklaringer/kommentarer til sider og indhold i en tur, som blev afspillet, når brugeren åbnede siden. En udvidelse af denne mulighed er dynamiske/temporale annoteringer : Dynamisk highlight af tekst eller flytning af en markør på en side, synkront med at en lydfil afspilles. Herved kan underviseren udpege/markere vigtig information samtidig med at disse dele forklares verbalt. 8) Visning af annoteringer på kortet: I nogle situationer kan det være ønskeligt for forfatteren på forhånd at give brugerne mere information om de enkelte stationer på turen. Eventuelt kan hele annoteringen for de enkelte stationer vælges vist på kortet, alternativt kun stikord. 9) Tjek på døde stationer : Webvise checker automatisk for stationer, hvis indhold ikke længere er tilgængeligt, og fjerner stationen fra kortet eller markerer den som død. 10) Ændring af stationers egenskaber: For at lette vedligeholdelsen af guidede ture bør det være muligt at ændre hvad en station refererer til eller lade adressen være tom. Dermed kan adressen på en knude ændres, uden at det er nødvendigt først at slette og så efterfølgende gentilføje den. 11) Lettere layout af ture: I forbindelse med udarbejdelse af større ture mangler der mulighed for, at brugeren kan vælge og flytte flere stationer på en gang ( multi-select ). 19

Browser interaktion/grænseflade Integrationen med web-browser adskiller sig på mange måder fra integrationen med de øvrige applikationer, så alle forslagene er samlet her. Forslagene omhandler generelt visningen af webvise objekter i og brug af Webvise funktionalitet fra browseren. 1) Bedre respons ved valg af menupunkter, der giver fejl: Webvise tilføjer en del menupunkter, f.eks. New Link, til integrerede applikationer. Disse menupunkter er altid til stede, uanset om Webvise er startet op eller ej. Men hvis Webvise ikke er startet op, eller der ikke er åbnet nogen contexter, så vil brugeren få en kørselsfejl hvis et af menupunkterne fra Webvise vælges. Så hvis brugeren vælger et af menupunkterne uden at Webvise er startet, bør brugeren spørges om Webvise skal startes, og om det skal være med en ny context eller om der skal åbnes en eksisterende. Tilsvarende bør brugeren kunne vælge imellem at åbne en ny eller eksisterende context, hvis Webvise kører, men uden nogen åbne contexter. 2) Øjeblikkelig opdatering efter sletning: Det er ikke i øjeblikket sådan, at når der i Webvise slettes et anker (eller en annotation), der er synligt i browseren, så fjernes også markeringen i browseren. At et Webvise objekt stadig er synligt i browseren, efter at det er slettet, kan virke forvirrende for brugeren. Derfor bør markeringen automatisk fjernes. 3) Tilpasning af visningen af Webvise objekter: Der bør gives brugeren mulighed for at tilrette repræsentationen af Webvise objekter i de integrerede applikationer, f.eks. ved at ændre tekstfarve for ankre. Herunder bør Webvise sikre, at der er tydelig forskel på de forskellige typer af Webvise objekter (så ankre ikke ligner annotationer, f.eks.), og at repræsentationen af Webvise objekter aldrig er sammenfaldende med den måde, som den enkelte applikation selv viser objekter (så en annotation ikke ligner et HTML-link, f.eks.). 4) Genvej til at tilføje sider: Når brugeren højreklikker på et af browserens egne links, så bør der være mulighed for at tilføje destinationen af linket til den aktuelle context eller guidede tur. Hvis brugeren arbejder med sider, der er godt kendte, er ikke nødvendigt først at se siden. Og i en DEF-portal, hvor flere elementer af et søgesvar kan være store PDF-dokumenter, kan det også være interessant at kunne tilføje dokumenter uden at skulle hente dem først. 5) Advarsel om problemer med ankre: Ved oprettelse af ankre og annotationer, der ikke vil blive korrekt markeret ved en efterfølgende præsentation, bør Webvise informere brugeren om dette. Dette kan ske i visse tilfælde, hvor en tidligere forekomst af det markerede bliver brugt ved næste visning, så linket eller ankret står et forkert sted på siden. Brugeren kan eventuelt spørges, om den tidligere forekomst skal bruges istedet. 6) Ikonisk markering af annotationer: Udover den tekstuelle repræsentation af annotationer, der er tilgængelig i dag, bør der tilføjes en ikon-baseret repræsentation, så de bliver tydeligere at se. 7) Ankre i grafik: Antallet af HTML-sider, der benytter grafik til f.eks. overskrifter, taget i betragtning, bør der laves mulighed for at oprette annotationsankre (og evt. link-ankre, i det omfang oprindelige HTML-links ikke skjules) helt eller delvist omfattende grafik. Integration med andre applikationer Dette punkt indeholder forslag omhandlende øvrige applikationer, og forslag der omhandler alle integrerede applikationer. 20