Bæredygtighedscertificering Baggrund og Status



Relaterede dokumenter
VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)

Get Up, Green Up COWI

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Miljøindikatorer - for bygninger

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Tilpasning af DGNB til dansk bygge- og miljølovgivning. Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut

Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI. De digitale dage, UCN Hvem er jeg?

Troldtekt A/S. Bæredygtigt byggeri og DGNB, Aalborg

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

Company House 3, Skejby. Auditor: Frank Skov Jensen NCC Property Development. Stand-in: Nikolaj Hertel NCC Property Development

Green Building Council Denmark. DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist

DGNB Eksisterende kontorbygninger NBE formiddagsmøde d. 13. september Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark

Kortlægning af udvalgte cetificeringsmetoder forud for valg af tyske DGNB standard

DGNB og tilpasning til danske forhold Hospitaler. Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut

PensionDanmark Ejendomme

DGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark

»DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer. Jens Rolin

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems (GBCS)

»DGNB-certificering og hospitalsbyggeri

Bæredygtigt byggeri. Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri. Juni 2010 Byggeriets Evaluerings Center

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

DNV Gødstrup. Bilag Miljøplan

ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING 2011/09/26 ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI

DGNB Konsulentuddannelse

Bæredygtighed i energirenovering

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Evalueringsrapport af bæredygtigheds-kursus

DGNB Bygherreforeningen. DGNB Juliane Münch Drees & Sommer Nordic Drees & Sommer

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

Bæredygtige certificeringssystemer. 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College Vejleder: Claus Tejsner

DGNB Fokus på kommunalt byggeri og proces v. Mette Qvist, Green Building Council DK

Miljøvaredeklarationer - EPD

Bæredygtighed i danske byggerier. Mette Qvist Sekretariatschef, Green Building Council Denmark

BYGGEBRANCHEN KAN BLIVE BÆREDYGTIGERE

DGNB Denmark. Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut

DGNB det nye projektstyringsværktøj Bæredygtighedsseminar den 8. september 2015

Bæredygtighed og Facilities Management

Gladsaxe Company House Danmarks første DGNB-guldcertificerede kontorhus

Den kommende danske certificeringsordning DGNB Denmark. Harpa Birgisdottir, Redaktør for de danske certificeringskriterier for Green Building Council

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

SOLCELLER OG GRØNNE CERTIFICERINGER I DANSK BYGGERI

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

Udbud og bæredygtigt offentligt byggeri

DGNB-CERTIFICERET BYGGERI DANSK TAGPAP. Sådan bidrager Phønix Tag Materialer til certificeringen af bæredygtige bygninger.

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Byggeri med et formål. Bæredygtigt byggeri.

Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

Active House - AktivHus Danmark Active House - AktivHus Danmark/Brian Møinichen Wendin/VELUX Danmark A/S

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Energirenovering. Videncenter for energibesparelser i bygninger. 27. november NCC præsentation Videncenter for energibesparelser i bygninger

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Er Danmark i verdenseliten indenfor bæredygtigt byggeri?

InnoBYG forårskonference Totaløkonomisk bæredygtighed som beslutningsgrundlag

PensionDanmark Ejendomme

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

BYGHERREFORENINGEN VIEGAND MAAGØE INNOBYG

BÆREDYGTIGE BYGGERIER

NOV 2015 / HANS ANDERSEN

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Dokumentation af bæredygtighed

MÆRK FORRETNINGEN. Jakob Zeuthen og Lars Ludvigsen TEMA dokumentation, sporbarhed og kvalitet i genanvendelsen

Bæredygtigt byggeri. v. Mette Qvist DK-GBC Comwell, 20. september 2018

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

Transkript:

Statens Byggeforskningsinstitut Energi og Miljø Bæredygtighedscertificering Baggrund og Status Dansk Byggeri 16. juni 2010 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø

Statens Byggeforskningsinstitut Energi og Miljø Baggrund

Målsætning med etablering af en certificeringsordning Synliggøre egenskaber ved byggeriet, der ellers er usynlige Bedre byggeri højere kvalitet Udvikling og branding af den danske byggesektor Tiltrække investorer En ordning der bliver brugt

Samarbejde mellem EBST og DK-GBC EBST står for udarbejdelsen af grundlaget for certificeringsmetoden DK-GBC skal stå for driften af certificeringsordningen Sigtet er at der kan påbegyndes certificering af byggeri i 2011 (indenfor 1-1½ år) EBST sikrer koordineringen af arbejdet i Certificeringsudvalget med andre myndigheder på området, fx Miljøstyrelsen, Energistyrelsen samt By- og Landskabsstyrelsen Markedsfø ring Drift af certificerin gsordning Grundlag for certificering Kontakt og information

Samarbejdet mellem EBST og Green Building Council Under certificeringsudvalget gennemfører SBi et udredningsprojekt, som skal levere input til drøftelserne i Certificeringsudvalget. Udredningsprojektet finansieres af EBST og DK-GBC EBST er medlem af DK-GBC's styregruppe EBST har en plads i DK-GBC Forretnings- og økonomiudvalg i afklarings- og implementeringsperioden.

Oplæg til parametre i ordningen Overordnede hensyn Miljømæssige Samfundsmæssige/Sociale Økonomiske Parametrene skal være Objektive, tilgængelige og dokumenterbare Standarder til at vurdere den enkelte parameter Må ikke medfører store administrative krav Kvaliteten skal være god Omkostningerne skal være lave

Overordnede emneområde Energi Sundhed Materialer Vand Transport/lokalisering/tilgængelighed for handicappede Arbejdsmiljø Vedligeholdelsesomkostninger

Overordnet formål med begge ordninger DGNB og BREEAM Forholder sig til eksisterende lovgivninger og forskrifter Forsøger at flytte markedet i forhold til minimumkrav

BREEAM Nybyggeri/renovering Ledelse 12%: Bla. commissioning, valg af entreprenører, miljø og arbejdsmiljø på byggepladsen, totaløkonomi Sundhed og trivsel 15%: Bla. brug af naturlig ventilation, bruger indstillinger for lys og varme, dagslys, akustik, udsigt Energi 19%: Bla. energiforbrug, udledning af CO2, opsætning af målere, brug af vedvarende energi Materialer 12,5%: Bla. miljøpåvirkninger af materialer, ansvarlig anskaffelse af materialer, genbrug af materialer Transport 8%: Bla. kollektiv transport, cyklister, fodgængere, indkøbsmuligheder, transportplaner Vand 6%: Bla. måling og reduktion af vandforbrug, brug af regnvand Arealforbrug og økologi 10%: Bla. vurdering af byggegrundens biofaktor, ændringer i biofaktor, tiltag til at forbedre biofaktor Affald 7,5%: Bla. minimering/sortering af affald på byggegrunden og drift, genanvendelse af materialer Forurening 10%: Bla. brug af kølemidler, oversvømmelser, bortledning af overfladevand, ekstern lysforurening

BREEAM Evironmental performance Social performance Economic performance Energy Water Materials Waste Health & wellbeing Land use & ecology Transport Management (LCC)

Struktur Søger fra starten at følge kommende europæiske standarder fra TC 350

Kriterier Miljømæssig kvalitet LCA påvirkningskategorier (drivhuseffekt, fotokemisk ozonformation, ozonnedbrydning, forsuring, næringssaltbelastning), regional miljørisiko, andre globale miljøpåvirkninger, heat island effect, energiressourcer, vandforbrug og spildevand, arealanvendelse Økonomisk kvalitet Totaløkonomi af bygningen, værdi stabilitet Social kultur og funktionel kvalitet Termisk komfort, flygtige organiske stoffer, fugt, akustik, visuel komfort, brugerindstillinger, tagets design, sikkerhed, tilgængelighed for alle, areal effektivitet, tilgængelighed, forhold for cyklister, sikre kvalitet af design og bymæssig udvikling i konkurrencer, kunst i arkitektur, Teknisk kvalitet Brandsikkerhed, larm, energi og fugt, minimere behov for rengøring og vedligeholdelse, lette nedbrydning, genanvendelse og demontering Procesmæssig kvalitet Forberedelse af projektet, integreret planlægning, bevise bæredygtighed ved udbud, optimere drift og brug, byggegrunden, entreprenørens kvalitet, byggeprocessen, commissioning Kvalitet ved valg af byggegrund Risiko, image, offentlig transport, nærhed til service, infrastruktur

Realdania projektet: Afprøvning af certificeringssystemer Formål: Afprøve BREEAM, LEED, DGNB og HQE på to nye danske kontorbygninger (Afprøvningen er sket efter opførelsen) Deltagere: BEC (projektleder) SBi Byggerier: Vallensbæk Company House / NCC Horten domicilbyggeri / Rambøll, 3xNielsen

Om BREEAM Engelsk ordning, drevet af BRE Udvikling begyndte i 1988, lanceret i England 1990, International del lanceret 2008 2200 assessorer uddannet 116.000 certificerede bygninger, 714.000 registrerede bygninger, Godt 130 færdige eller igangværende certificeringer i Europa Heraf 8 i Norden. Certifikat Certificeret 30% God 45% Meget god 55% Excellent 70% Fremragende 85% 10 kategorier

BREEAM afprøvning - Company House Vallensbæk Company House BREEAM bedømmelse 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Ledelse Sundhed & trivsel Energi Transport Vand Materialer Affald Arealforbrug & økologi Forurening Innovation Opnået Muligvis opnåeligt Ikke opnåeligt Certificeret (potentielt god)

Om DGNB Tysk ordning, drevet af det tyske council for bæredygtige bygninger Udvikling af DGNB startet i 2007, lanceret i 2008 85 certificerede bygninger i Tyskland Under afprøvning i Østrig, Kina og Bulgarien Certifikat Bronze 50% Sølv 65% Guld 80% 5 kategorier (+1)

DGNB afprøvning - Company House Sølv (potentielt sølv)

Ressourcekrævende kriterier Emne LEED BREEAM DGNB HQE Commissioning ( ) Ekstra modellering (energi, indeklima osv.) Materialebeskrivelser Dokumentation for byggeproces ( ) Livscyklusanalyse ( ) Tilfredshedsundersøgelse for indeklima Elektromagnetisk stråling

LEED BREEAM DGNB HQE FORDELE Lav pris Ingen obligatorisk assessor Enkelt system til bedømmelse LEED-online Flere valgmuligheder for opfyldelse Lav pris Enkelt system til bedømmelse Metodefrihed i dokumentationen Grundig bedømmelse Udstrakt brug af EU-standarder Tysk byggebranche ligner dansk Stor fokus på ledelsen Grundig bedømmelse ULEMPER Udstrakt brug af amerikanske standarder Commissioning er ufravigeligt krav (Ingen online dokumenthåndtering) Obligatorisk assessor Høj pris Komplekst system til bedømmelse Stort konsulentbehov (Obl. assessor) Materiale på tysk Høj pris Moderat konsulentbehov + assessor Bedømmelsen ikke niveaudelt Materiale på fransk

Konklusioner Ordningerne indeholder i høj grad kriterier om de samme emner - forskellene vedr. detaljeringsgrad og dokumentationskrav Forskellene i vurderingerne afhænger herudover af ordningernes ambitionsniveau og referencer samt af konsulenternes fremgangsmåde Bygningerne klarede sig relativt godt for kriterier om energi, affald, transport og indeklima og mindre godt for kriterier om vand, materialer og nærmiljø Der er et betydeligt behov for tilpasning til danske forhold - enklest på stærke danske indsatsområder - sværest på svage, hvor data, værktøjer og/eller praksis savnes

Statens Byggeforskningsinstitut Energi og Miljø Hollandske erfaringer

Statens Byggeforskningsinstitut Energi og Miljø CEN TC 350 - Standarder

Statens Byggeforskningsinstitut Energi og Miljø CEN TC 350 - LCA

Møder med DGNB og BREEAM

Umiddelbar konklusion Der er reel ikke den helt store forskel på DGNB og BREEAM teknisk, når vi f.eks. har mulighed for at benytte DGNB s LCA database, hvis BREEAM. Start omkostninger for DK-GBC: her synes DGNB billigst frem for BREEAM Driftsmæssigt er BREEAM billigst i starten måske på sigt sammenligneligt BREEAM er udbredt og kendt internationalt langt mere end DGNB Begge ordninger tager CEN s arbejde meget alvorligt og vil indarbejde resultaterne løbende.

BREEAM and TC350 Current review of where BREEAM does or doesn t comply. BREEAM 2011 to include modifications to move towards CEN TC 350 compliance IMPACT project is aligning Green Guide and Envest to latest LCA guidelines. BREEAM 2011 update Use of SBA, Impact, SuPerBuildings etc recommendations. However, TC 350 work not yet complete; full compliance to be achieved once final CEN TC 350 is available. The LCA based assessment approach is also likely to be more expensive to undertake, at least in the short term, until tools (and databases) are more fully developed.

Et rigtigt godt spørgsmål Har vi tilstrækkelig grundlag til på nuværende tidspunkt til at foretage et kvalificeret valg? Hvilke oplysninger mangler vi? Kender vi den reelle økonomi ved de to ordninger? Næste skridt (medio/ultimo august): Nye møder med hhv. DGNB og BREEAM Nyt møde med DGBC Møde med Sverige/Norge Udarbejdelse af budget baseret på ovenstående møder