Svendborg, 19. maj 2010 Er Grøn Vækst bæredygtig? Leif Bach Jørgensen
Landbrug og Grøn Vækst - indhold Landbrug og vand Landbrug og klima Natur og biodiversitet Scenarier fra DØR og Dansk Landbrug Regeringens Grøn Vækst Landbrugspolitik i DK Europæisk landbrugspolitik
Landbrug og vandmiljøet EU s Vandrammedirektiv: God økologisk tilstand inden 2015 Fristen kan kun fraviges under særlige omstændigheder Ultimativ frist i 2027 1987 2003: DK: Vandmiljøplan I til III
Næringsstoffer Tilførsel af kvælstof og fosfor til ferske vande fordelt på kilder. 2003 Kvælstof N i t/år Fosfor P i t/år Naturbidrag 5.400 240 Dyrkningsbidrag 40.100 440 Dambrug 1.415 122 Spildevand og industri i alt 5.765 827 Ferskvandskilder i alt 52.680 1.629
Landbrug og klima tekst Landbruget har reduceret sin udledning af klimagasser med en tredjedel siden 1990 Nye mål: 20%? 30%? 50%? 90%?
Udslip af klimagasser Danmark - 1990 og 2006 Overskrift Mio. T CO2-ækv. 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 tekst 26,3 29,9 69,0 70,5 69,6 68,7 20,0 10,0 0,0 7,7 8,2 10,7 13,6 13,0 9,6 11,3 9,2 0,6-1,8-10,0 1990 2006
Mio. T CO2-ækv. 20 18 16 14 tekst Klimagasemissioner Overskrift fra dansk landbrug 1990 og 2006 18,84 12,68 12 10 8 6 4 2 4,01 3,64 9,,03 5,96 3,38 0,96 2,42 2,13 0 Metan Lattergas CO2 - jordbrug CO2 - energiforbrug Drivhusgasser i alt 1990 2006
Husdyr fordøjelse tekst 20% Dansk landbrugs påvirkning af Overskrift klimaet 2006 fordelt på kilder Afgrøderester, N- fiksering mm. 6% Ammoniakfordam pning 3% Kulstoftab og - binding 7% N-relateret 55% Udvaskning af kvælstof 15% Handelsgødning, omsætning 9% Energiforbrug 17% Husdyrgødning, håndtering og omsætn. 23%
Natur og landbrug FN s Biodiversitetskonvention: Stop for tab af biodiversitet senest 2010 - ny EU-aftale tekst EU s Habitat og Fuglebeskyttelsesdirektiver: Beskyttelse af truede arter og naturtyper Danmark har udpeget 8,3% af DK s areal i Natura 2000 Landbruget forvalter 62 % af Danmarks areal
Biodiversitet Europa tekst Udvikling i bestandene af fugle (til venstre) og sommerfugle (til højre) i Europa. Fugleindikatoren er baseret på data for 124 fuglearter i 20 europæiske lande. Sommerfugle-indikatoren er baseret på data for 17 engsommerfuglearter i ni lande. Kilde: Kommissionen 2008 (SEBI2010-projektet).
Biodiversitet i Danmark tekst Samlet vurdering af 58 naturtyper og 70 arter i Danmark, som er omfattet af Eu s Habitatdirektiv og derfor er særlig værdifulde for Europas natur. Kilde: Ejrnæs m.fl. 2008.
Pesticidforbrug i Danmark: Behandlingshyppighed med målsætninger Overskrift for 2002 og 2009 samt virksomt stof pr. ha i årene 1981-2007 Be ehandlingshyppighed - Rød kur rve: Virksomt stof pr. ha (kg) 3,6 tekst 3,2 2,8 2,4 2 1,6 1,2 2009 2005 2001 1997 1993 1989 1985 1981 Behandlingshyppighed Virksomt stof pr. ha (kg) Målsætning 2002 Målsætning 2009
Planer 2009
DØR: Et bæredygtigt landbrug i 2020 -Hvad er det vi vil? tekst
DØR: Et bæredygtigt landbrug i 2020 - Sådan gør vi det! tekst
Dansk Landbrug: Ægte Det vil Dansk Landbrug: Grøn Vækst Reduktion af N-udledningen med 11.000 t Reduktion i klimapåvirkning på ca. 25% Stoppe tilbagegang i biodiversitet og sikre mere natur Udnytte synergieffekter Udtagning af 50.000 ha lavbundsarealer heraf 25.000 ha vådområder Sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer Yderligere 200.000 ha sprøjtefri eller økologiske arealer 50% af husdyrgødning til bioforgasning Flerårige energiafgrøder på 100.000 ha
Regeringens Grøn Vækst Miljø og Naturplan Danmark 2020 Strategi for et mere vækstorienteret landbrugsog fødevareerhverv
Regeringens Grøn Vækst - vandmiljø Vandplaner: Reduktion af udledning af 19.000 tons kvælstof og 210 tons fosfor til vandmiljøet fra 2010-2015 -Opfyldelse af Vandrammedirektivet kræver 25-30.000 t 9.000 ton ved generel regulering 50.000 ha randzoner, tilladelse til energiafgrøder 10.000 ha vådområder og 3.000 ha ådale Efterafgrøder 140.000 ha eller sænket N-norm 10.000 ton ved omsættelige kvælstofkvoter: Der igangsættes et udredningsarbejde med henblik på at belyse en konkret model med udgangspunkt i et system med omsættelige kvælstofkvoter. Udredningsarbejdet vil herunder også belyse fordele og ulemper ved kvotemodellen i forhold til alternativer med henblik på at fastlægge resterende indsatsbehov og valg af de konkrete virkemidler. En ny mulig kvælstofregulering påtænkes at træde i kraft senest den 1. januar 2012. Indtægterne fra et evt. salg af kvælstofkvoter tilbageføres til erhvervet via jordskatterne
Regeringens Grøn Vækst - natur Mere og bedre tilgængelig natur Understøtte etablering af i alt op til 75.000 ha ny natur frem til 2015, herunder: - Ca. 800 ha ny bynær skov. - Ca. 6.900 ha ny privat skov. - Ca. 13.000 ha vådområder og ådale. - Ca. 4.300 ha ny natur i Natura 2000-områder. -Ca. 50.000 ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner. Pleje af 40.000 ha 3-områder + Natura 2000 Færre drivhusgasser Bedre N-udnyttelse halvdelen fra kvælstofkvoterne!
Regeringens Grøn Vækst - vækstdelen Strategi for et mere vækstorienteret landbrugs- og fødevareerhverv Fjernelse af begrænsninger i landbrugsloven for en fortsat strukturudvikling: Loft over DE, areal og antal ejendomme fjernes Krav om harmoniareal lempes Åbning for fremmed kapital Fremme af økologi: økologiske areal mere end fordobles Forskning og innovation Nyt vækstpotentiale landbruget som energileverandør Bioforgasning af gylle Dyrkning af energiafgrøder Tilskudsordning til tilplantning af flerårige afgrøder Støtte til udbygningen af biogasanlæg Økologiske biogasanlæg
Grøn Vækst eller Bæredygtigt landbrug 2020? Hvad sker der efter april 2009? Debat! 23 Vandplaner og 246 Naturplaner fremlægges januar 2010 + - Planer for alle vand- og naturområder - Måltal - - Mål opfylder ikke Vandrammedirektiv - Omsættelige N-kvoter
Lokale indsatsmål fastlagt 2/3 af reduktion i Limfjorden og Jyllands Lillebæltsopland Sydfynske øhav: 8,2 kg N/ha!!
Vandplanen for Det Sydfynske Øhav Reduktion i kvælstof 626 t N/år, svarer til 44% 459 ha vådområder 43 ha ådale oversvømmes efterafgrøder på cirka 2.925 ha landbrugsareal Spildevandsrensning 525 ejendomme uden for byerne 227 km ud af områdets i alt ca. 530 km vandløb skal forbedres, passage ved 182 spærringer Markedsomsættelige N- kvoter: 397 t N - 63 %!!
Gode råd fra Det MiljøØkonomiske Råd Driftsafkastet i landbruget har været faldende siden 1990 Specielt svinebranchen har været tabsgivende Produktivitetsvæksten angives at have været negativ siden 2003 Samfundsmæssige goder, som landbruget bør medvirke til at tilvejebringe: Fødevarer - beskyttelse af grundvand og overfladevand - nedsættelse af klimabelastningen - dyrkning af biomasse og produktion af klimavenlig energi - opretholdelse af biodiversitet og skabelse af ny natur og rekreative områder Afskaffelse af EU s landbrugsstøtte kort eller langsigtet mål? EU s landbrugsstøtte har ikke virket som indtægtstøtte, men er blevet kapitaliseret i jordpriserne, således at gevinsten ligger hos de landmænd, som ejede jorden på de tidspunkter, hvor støtten er omlagt, senest i 2005 Derfor: Indfør ikke nye støtteformer!
Krise i landbruget! Business.dk Berlingske tidende Landbrugets gæld Eksploderer AF ANDERS HEERING Mandag den 19. januar 2009, 07:50 Mens indtjeningen rasler ned tordner gælden i de danske landbrug i vejret. Skræmmende udvikling, fastslår brancheformand. Landbrugets organisation Dansk Landbrug advarer om en truende lavine af økonomiske problemer og tvangsauktioner i erhvervet. Vores indtjening er skræmmende lav set i forhold til størrelsen af gælden, siger Peter Gemælke, formand for Dansk Landbrug, til Jyllands-Posten. Brancheorganisationen har kigget nærmere på branchens nøgletal, der viser et samlet driftsunderskud i 2008 på 800 mio. kr. Samtidig er erhvervets gæld vokset til 317 mia. kr. Priserne på mælk, korn og svinekød er styrtdykket, og det er gået hårdt ud over indtjeningen, som Dansk Landbrug dog forventer lige kravler over nulpunktet i 2009. Finanskrisen truer dog med at forværre situationen i dansk landbrug. Lige nu har vi brug for ekstra kredit, men mange landmænd oplever, at deres lånemuligheder bliver beskåret. Det kan ende i en lavine, hvis mange bliver klemt så hårdt, at de tvinges til at sætte deres ejendomme til salg. Det vil påføre den finansielle sektor og dit øvrige samfund store tab, siger Peter Gæmelke til Jyllands-Posten.
Landbrugets udvikling Udvikling i antal bedrifter 1951-2006 Antal beskæftigede i landbruget 1950-2007 Antal bedrifter 250000 200000 150000 100000 50000 0 1950 1970 1990 2010 Årstal Antal beskæftigede 1200000 1000000 800000 600000 400000 200000 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Landbrugssektorens indtjening og produktionsmængde 1950-2007 Prisindeks for landbrugets salgsprodukter 1990-2005 Indeks 160 140 120 100 80 60 40 20 0 1950 1960 Produceret mængde 1970 2010 2000 1990 1980 Bruttofaktorindkomst, fast priser Indeks 105 100 95 90 85 80 75 70 1988 1992 1996 2000 2004 2008 Årstal
Landbrugets krise Landbruget har levet af prisstigninger på jord og ejendomme. Ikke mere generel regulering - sæt ind der hvor virkningen er størst!
Grøn Vækst 2.0 Der igangsættes et analysearbejde om vandplanernes konsekvenser for beskæftigelsen og udviklingsmuligheder i visse egne af landet for at få skabt yderligere klarhed om konsekvenserne af den forudsatte indsats. Vandrammedirektivets endelige implementering skal ske under hensyntagen til en fortsat mulighed for at drive landbrug i hele Danmark. Analysen vil vurdere konsekvenserne for dansk landbrug i forhold til opfyldelse af Vandrammedirektivets mål i forhold til kvælstof, blandt andet set i forhold til andre landes faktiske implementering af Vandrammedirektivet, herunder deres reduktionsmål og tidsplan herfor. På baggrund af analysen vil regeringen og Dansk Folkeparti drøfte tidsplanen for de fremadrettede krav til kvælstofreduktionen, herunder muligheden for yderligere anvendelse af undtagelsesbestemmelserne i EU's Vandrammedirektiv, hvor det vurderes relevant med henblik på at opretholde beskæftigelsen og udviklingsmulighederne i hele landet. Jordskat: Skatten på produktionsjord nedsættes med 500 mio. kr. årligt i 2011 og frem. Formålet er at understøtte de enkelte bedrifter.
Reform af EU s landbrugspolitik 2013 Debatpunkter: Støtten bør gives for tilvejebringelse af offentlige goder omfordeling til søjle 2. Nedskæring af den samlede støtte taget af dagsordenen pga. krisen Jævn fordeling eller historisk model? Forhold til lande udenfor EU og 3. Verdenslande? - WTO
Landbrugspolitik i Svendborg?.. Debat
Mere information er tilgængelig på: www.ecocouncil.dk Værsgo tag hæfter! Tak for opmærksomheden! Leif Bach Jørgensen