STUDIEORDNING FOR SIDEFAG I SAMFUNDSFAG OG FOR TILVALGS/-SUPPLERINGSFAG I POLITIK/ADMINISTRATION OG SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2003
INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAG I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 5 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 5 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 5 3. Fagets varighed... 5 4. Adgangsbetingelser og forudsætninger... 5 5. Fagets mål... 5 6. Fagets organisation og undervisningsformer... 5 7. Dispensation... 6 8. Gyldighed og overgangsbestemmelser... 6 Kapitel 2: Sidefagets indhold/struktur... 7 3. semester: Samfundsøkonomi og Politisk filosofi... 7 1. Formål... 7 2. Indhold... 7 2.1. Kurser... 7 2.1.1 Samfundsøkonomi og økonomisk politik... 7 2.1.2 Politisk filosofi... 8 2.1.3 Metode 1 - forskningsdesign... 9 2.1.4 Metode 2 - statistik og kvantitativ metoder... 9 3. Projektarbejde, øvelser og opgaveskrivning... 10 4. semester: Moderne politik... 10 1. Formål... 10 2. Indhold... 10 2.1. Kurser... 10 2.1.1 Moderne politikbegreber... 11 2.1.2 Politisk sociologi... 11 2.1.3 Metode 3 - kvalitativ metode... 11 3. Seminarer og projektarbejde... 12 5. semester: Velfærdsstat, Offentlig forvaltning & Det internationale politiske systems udvikling... 12 1. Formål... 12 2. Indhold... 12 2.1. Kurser... 13 2.1.1 Verdenspolitikkens globalisering og regionalisering... 13 2.1.2 Velfærdsstat/velfærdsstatspolitikker... 13 2.1.3 Organisation og offentlig forvaltning... 14 3. Projektarbejde, seminarer og opgaveskrivning... 14
Kapitel 3: Prøvebestemmelser... 15 3.1 Eksterne prøver... 15 3.2 Interne prøver... 16 Oversigt over interne/eksterne prøver 3.-5-. semester... 16 Tilvalgs- og suppleringsfag i Politik/Administration og Samfundsfag: Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 19 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 19 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 19 3. Fagets varighed... 19 4. Adgangsbetingelser og forudsætninger... 19 5. Fagets mål, indhold og struktur... 19 6. Fagets organisation og undervisningsformer... 19 6. Dispensation... 20 7. Gyldighed... 20 KAPITEL 2: Fagets indhold... 20 1. Tilvalgs- og suppleringsfagets indhold... 20 KAPITEL 3: Prøvebestemmelser... 21 1. Interne og eksterne prøver... 22
5 SIDEFAG I SAMFUNDSFAG KAPITEL 1. GENERELLE BESTEMMELSER 1. Bekendtgørelsesgrundlag Sidefag i Politik/Administration og Samfundsfag er tilrettelagt i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 625 af 28. august 1991. 2. Studienævn og fakultetstilhørsforhold Faget hører under Studienævnet for Politik/Administration og Samfundsfag ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 3. Fagets varighed Sidefag i Samfundsfag er normeret til 3 semestre på hver 30 ECTS i alt 90 ECTS. 4. Adgangsbetingelser og forudsætninger Samfundsfag som sidefag kan indgå som led i en kandidatuddannelse. Der kræves en afsluttet BA-uddannelse inden for det humanistiske, samfundsvidenskabelige eller naturvidenskabelige område, inden sidefaget kan påbegyndes. 5. Fagets mål. Sidefaget i Samfundsfag skal kvalificere kandidaterne til at varetage selvstændige undervisningsopgaver og funktioner på gymnasie-/hf-niveau. De studerende skal i sidefaget indlære en række grundlæggende samfundsvidenskabelige teorier, metoder og brugen af analyseredskaber i forhold til økonomiske, politologiske (herunder international politik) og sociologiske problemstillinger. I forbindelse hermed skal også opnås kendskab til såvel nationale/danske som internationale forhold. 6. Fagets organisation og anvendte undervisningsformer Sidefaget er organiseret omkring moduler af et semesters varighed. På hvert semester udbydes et antal kurser, hvortil der er knyttet øvelses- eller seminarvirksomhed. De studerende arbejder enten individuelt eller i grupper med opgaveskrivning eller projektarbejde. De enkelte undervisningsudbud evalueres i det pågældende semester ved interne eller eksterne prøver. Sidefaget giver de studerende erfaring og kendskab til forskellige undervisningsformer.
6 På 3. og 5. semester består de væsentligste arbejds- og undervisningsformer af kurser, seminarer/øvelser med tilhørende opgaveskrivning i grupper eller individuelt. På 4. semester får de studerende erfaring med problemorienteret projektarbejde, idet der her i forlængelse af de udbudte kurser skal afleveres en større projektrapport. Studienævnet fastlægger en gang om året - i juni måned - de præcise tidsmæssige rammer for de opgaver, de studerende enkeltvis eller i grupper skal aflevere på de enkelte semestre. Når der i kapitel 2 og 3 nedenfor i forbindelse med opgavers og projekters sidemæssige omfang tales om en normalside - defineres det som følgende: 1 normalside svarer til 2400 anslag inklusiv mellemrum og noter. En opgave/et projekts antal normalsider omfatter ikke bilag, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Overskrides dette omfang kan opgaven/projektet afvises. Antal anslag skal angives i opgaven/projektet. 7. Dispensation Studienævnet kan dispensere fra de nævnte adgangskrav for studerende med andre uddannelsesmæssige forudsætninger. Studienævnet kan dispensere fra denne studieordnings uddybende bestemmelser, dvs. bestemmelser, som ikke er fastlagt i bekendtgørelser eller love. 8. Gyldighed og overgangsbestemmelser Denne studieordning træder i kraft for sidefagsstuderende, der påbegynder faget d. 1. september 2003. Studerende, der er startet under tidligere studieordninger skal have afsluttet deres sidefag inden 1. juli 2004. Studerende, der er startet efter en tidligere studieordning, og ikke har afsluttet sidefaget inden d. 1. juli 2004 må søge studienævnet om betingelser for at afslutte sidefaget.
7 KAPITEL 2 SIDEFAGETS INDHOLD 1. Sidefagets struktur Sidefagsstuderende skal følge 3.-5. semester i BA-uddannelsen i Politik/Administration og Samfundsfag, nemlig 1 : 1. sem. = 3. semester: Samfundsøkonomi og Politisk filosofi (30 ECTS) 2. sem. = 4. semester: Moderne politik (30 ECTS) 3. sem. = 5. semester: Velfærdsstat, Offentlig forvaltning & Det internationale politiske systems udvikling (30 ECTS) 2. Sidefagets indhold 3. semester: Samfundsøkonomi og Politisk filosofi 1. Formål 3. semesters formål er dels at give de studerende tilstrækkelig viden og kompetence i forhold til sidefagets samfundsøkonomiske dimensioner, dels at give en indføring i grundlæggende politisk-filosofiske emner og problemstillinger. Desuden videreudvikles de metodiske og videnskabsteoretiske kompetencer. 2. Indhold For at tilgodese disse formål udbydes der på 3. semester dels et kursus/seminar- forløb i Samfundsøkonomi og økonomisk politik og dels et kursus/seminar- forløb i Politisk filosofi. Hertil kommer et udbud af 2 kurser i metode. De studerende udarbejder på semesteret 3 opgaver, hvortil der er knyttet interne og eksterne prøver. 2.1. Kurser Der afholdes 4 kurser/seminarforløb: Samfundsøkonomi og økonomisk politik (14 ECTS) Politisk filosofi (8 ECTS) Metode 1 - forskningsdesign (2 ECTS) Metode 2 - kvantitative metoder og statistik (6 ECTS) 2.1.1 Samfundsøkonomi og økonomisk politik (14 ECTS) 11 I det følgende benævnes semestrene som 3., 4. og 5. semester.
8 Kursets overordnede mål er at give de studerende viden om økonomisk teori og konkrete økonomiske samfundsforhold med henblik på at anvende økonomisk teori og begreber på økonomisk-politiske problemstillinger samt at kunne forstå og analysere de økonomiske aspekter af den aktuelle økonomiske politik i Danmark og i EU. Denne overordnede målsætning kan konkretiseres i en række målsætninger for kurset: introduktion til samfundsøkonomiske grundbegreber så de studerende er i stand til dels at sætte disse grundbegreber i relation til hinanden og dels evner en vis selvstændig håndtering af disse begreber indføring i aktuelle teoretiske (samfundsøkonomiske) konfliktflader med fokus på forholdet mellem stat og marked og de heraf følgende muligheder/ begrænsninger for den økonomiske politik indføring i aktuelle samfundsøkonomiske problemkomplekser med vægt på institutionelle/strukturelle og politiske dimensioner. Kurset lægger i sit udgangspunkt vægt på makroøkonomi, men der sker en inddragelse af mikroøkonomi, hvor dette er relevant i forhold til kursets målsætning. I forbindelse med øvelser/diskussion på mindre hold er det vigtigt, at de studerende stifter bekendtskab med aktuelle tekster såsom: budgetredegørelser/ finansredegørelser/halvårsrapporter fra Det Økonomiske Råd. I forlængelse af udvalgte kursuslektioner tilrettelægges seminar/øvelsesundervisning, hvor de studerende i mindre grupper laver øvelser/mindre opgaver. I forbindelse med det samlede kursusforløb udarbejder de studerende en eller flere opgaver, der indgår i forbindelse med den eksterne prøve. Kursets omfang inkl. udarbejdelse af opgave og forberedelse til og afholdelse af ekstern, mundtlig prøve svarer til 14 ECTS. 2.1.2 Politisk filosofi (8 ECTS) Kurset i Politisk filosofi har som mål at give de studerende et overordnet indblik i centrale temaer inden for samfundsfilosofi og politisk filosofi. I forbindelse med det samlede kursus lægges der vægt på: at give en introduktion til centrale positioner og traditioner inden for den politiske filo sofi at give de studerende erfaring med at læse udvalgte primærtekster inden for området at give de studerende en indsigt i politiske ideers og traditioners betydning for at kunne forstå og analysere aktuelle politiske emner/temaer. I forbindelse med kursusafviklingen indgår der seminarundervisning, hvor de studerende på mindre hold har mulighed for at gå i dybden med udvalgte politiske og filosofiske traditioner, ideer/begreber og politiske emner.
9 De studerende udarbejder i forbindelse med undervisningen en opgave. Opgaven må for den enkelte studerende max. have et omfang af 10 normalsider og for grupper på 3 studerende et omfang på max 20 normalsider. Kursets omfang inkl. opgaveskrivning og intern, mundtlig prøve svarer til 8 ECTS. 2.1.3 Metode 1 - Forskningsdesign (2 ECTS) Den samlede metodeundervisning på sidefaget består af Metode 1" og Metode 2" (begge placeret på 3. semester) og af Metode 3" (placeret på 4. semester). Kurset i Metode 1"- om forskningsdesign - har som mål at formidle en forståelse af de komplekse sammenhænge, der er imellem forskningsspørgsmål og forskningsdesign som et fagligt niveau, der ligger over valg af metode (kvantitativ, kvalitativ, triangulering) og som skal afklares og begrundes før valg af metode. I kurset lægges der bl.a. vægt på: at gøre de studerende fortrolig med, hvad indholdet i et forskningsdesigner/kan være, og hvorledes det adskiller sig fra metodevalg at give de studerende en viden om forskellige typer af forskningsdesign (det longitudinale design, det komparative design, casedesignet m.m.) Som afslutning på kurset afholdes et 1 dages opgaveseminar, hvor de studerende i løbet af 4 timer udarbejder en opgave/et specifikt forskningsdesign. Opgaveseminaret afsluttes med fremlæggelse, diskussion og sammenfatning i plenum. Kursets omfang inkl. øvelser og opgaveseminar svarer til 2 ECTS. 2.1.4 Metode 2 - Kvantitative metoder og statistik (6 ECTS) Målet med kurset i Kvantitative metoder og statistik er at give de studerende grundlæggende teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne anvende statistiske og kvantitative metoder i studiearbejdet, herunder projektarbejdet. Der lægges i forbindelse med kurset vægt på, at de studerende får viden om og erfaring med alle faser og elementer i en kvantitativt anlagt undersøgelse - fra undersøgelsesspørgsmål til rapportskrivning. Der lægges i forbindelse med undervisningen vægt på de studerendes evne til at kunne: designe en kvantitativ undersøgelse, herunder udfærdigelse af et spørgeskema søge mønstre i forskellige typer af kvantitative data, bl.a. ved brug af statistikprogrammel sammenholde disse mønstre med samfundsvidenskabelig teori med henblik på en fortolkning af de statistiske resultater behandle og formidle statistiske resultater ved hjælp af tekstbehandlingsprogrammel
10 Kurset tilrettelægges i forlængelse af metodeundervisningen på Det Samfundsvidenskabelige Basisår og kurset i Metode 1". Kursets indhold af teoretisk-statistiske begreber (sandsynlighedsfordeling, punkt- og intervalestimering, hypotesetest, simpel - og multipel lineær regression m.m.) er i undervisningen integreret med kvantitative- og metodemæssige problemstillinger. I forbindelse med de fleste af kursets lektioner udarbejdes der øvelsesopgaver, hvor de studerende arbejder gruppevis efter forelæsningerne. Ved kursets afslutning besvarer de studerende individuelt en stillet opgave. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. Kursets omfang inkl. eksamensopgave svarer til 6 ECTS 3. Gruppearbejde, øvelser/seminarer og opgaveskrivning. Der dannes ved starten af 3. semester grupper på typisk 3 personer. Disse grupper har en forskellig rolle og funktion i forhold til de forskellige kurser på 3. semester. I kurserne i Samfundsøkonomi og økonomisk politik og i Politisk filosofi er undervisningen tilrettelagt, så de studerende gruppevis arbejder med det faglige stof. De opgaver, grupperne udarbejder, indgår i den efterfølgende eksamen. Også i metodeundervisningen (Metode 1 og Metode 2) forudsættes det, at de studerende aktivt arbejder sammen om løsning af de øvelsesopgaver, der indgår, som en del af kurset. 4. semester: Moderne politik 1. Formål Semesterets overordnede formål er dels at give de studerende et grundlæggende overblik over og viden om de centrale teoretiske tilgange til og forståelser af politik inden for den moderne politologi, dels at give de studerende en viden om en række væsentlige politisk-sociologiske genstandsfelter og problemområder. 2. Indhold Semesteret omfatter to faglige kurser i Moderne politikbegreber og Politisk sociologi med tilhørende seminarvirksomhed. I relation til de udbudte seminarer udarbejder de studerende en projektrapport. På 4. semester afholdes endvidere et metodekursus (Metode 3) med tilhørende øvelser og opgaveskrivning. 2.1. Kurser Der afholdes 3 kurser: Moderne politikbegreber og tilgange til studiet af politik 7 ECTS Politisk sociologi: Identitet, politisk kultur og - deltagelse 5 ECTS Metode 3 - kvalitative metoder 3 ECTS
11 2.1.1 Moderne politikbegreber (7 ECTS) Målsætningen for undervisningen i Moderne politikbegreber og tilgange til studiet af politik er at give de studerende et grundlæggende overblik over og viden om de teoretisk-analytiske forståelser, der har præget og præger den moderne politologi. I kurset lægges der vægt på, at de studerende bl.a. får viden om: forskelligartede opfattelser af, hvad politik er, og hvordan politik kan og skal studeres forskellige hovedpositioner inden for moderne politisk teoriudvikling mere grundlæggende videnskabsteoretiske og metodologiske positioner bag de forskellige teoretiske tilgange teoretiske perspektiver på EU som politisk system og politisk-institutionelt niveau. 2.1.2 Politisk sociologi (5 ECTS) Kurset i Politisk sociologi: Identitet, politisk kultur og deltagelse har som mål at give de studerende et overblik over den politiske sociologis forskellige genstandsfelter og problemområder samt at introducere nogle hovedpositioner og nøglebegreber i moderne sociologi og nyere modernitetsteori. Kurset har fokus på politisk-kulturelle forhold og processer i relation til det politiske systems input-side ved tematisering af bl.a. gamle og nye former for politisk deltagelse og identitet gamle og nye konfliktflader politisk kommunikation deltagelse og identitet i relation til EU og globalisering 2.1.3 Metode 3 kvalitativ metode (3 ECTS) Kurset i kvalitativ metode har som mål at kvalificere de studerende til at anvende kvalitative metoder i forbindelse med studiearbejdet - herunder projektarbejdet. Der lægges i forbindelse med kurset vægt på: at der etableres forståelse for kvalitative metoders sammenhæng med de(t) grundlæggende forsknings-/undersøgelsesdesign, herunder forståelse for forholdet mellem teori og forskning og for anvendelsen af kvantitative og kvalitative metoder (metoder på tværs) i en forskningsmæssig sammenhæng. at de studerende får en vis erfaring med og træning i forskellige kvalitative metoder, herunder forskningsinterview, case- og dokumentanalyse. I forlængelse af udvalgte kursuslektioner afholdes der øvelser i projektgrupperne. I forbindelse med kurset besvarer de studerende individuelt en stillet opgave. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. Kursets omfang inkl. eksamensopgave svarer til 3 ECTS.
12 3. Seminarer og projektarbejde. I forlængelse af de to kurser i Moderne politikbegreber og Politisk sociologi udbydes tværgående seminarkredse, som de studerende skal vælge sig ind på og skrive projekter indenfor. Seminarkredsene skal fungere som igangsættende og organiserende ramme i forhold til projektarbejdet og projektvejledningen. Seminartemaerne fastlægges i starten af semesteret, og de kan variere fra år til år. Projektgruppedannelsen finder sted i regi af de udbudte seminarkredse og gruppestørrelsen er fastsat til max. 5 personer. Seminarerne og projektarbejdets omfang for den studerende inkl. forberedelse og afholdelse af ekstern prøve svarer til 15 ECTS. Omfanget af 4. semesters projekt er for en projektgruppe normeret til: 30-35 normalsider pr. gruppemedlem, dog max 125 normalsider. For individuelle studerende er projektets omfang normeret til 45-50 normalsider. 5. semester: Velfærdsstat, Offentlig forvaltning & Det internationale politiske systems udvikling 1. Formål. 5. semester omfatter tre for faget centrale kompetencefelter: Udvikling og forandring i det internationale politiske system Udvikling og forandring i det nationale/velfærdsstatslige system Organisatoriske- og forvaltningsmæssige problemstillinger og disses betyd- ning for forståelse af politik og politiske processer. 5. semester omfatter således en række mere specifikke problem- og teoriområder, samtidig med at økonomiske-, politologiske - og sociologiske perspektiver i et vist omfang er inddraget. 2. Indhold Semesteret omfatter deltagelse i 3 kursus/seminarforløb. De studerende arbejder i mindre grupper (på typisk 3 personer), hvor der udarbejdes 2 opgaver. Den 3. opgave udarbejdes individuelt. De tre kurser/seminarforløb er tilrettelagt på en måde, så mere tværgående og tematisk orienterede seminarforløb med tilhørende projektskrivning vil kunne udbydes på 6. semester.
13 2.1. Kurser Der udbydes kurser/seminarforløb inden for følgende faglige områder: Verdenspolitikkens globalisering og regionalisering 9 ECTS Velfærdsstat/velfærdsstatspolitikker 10 ECTS Organisation og offentlig forvaltning 11 ECTS 2.1.1 Verdenspolitikkens globalisering og regionalisering. (9 ECTS) Det er kursets mål at give de studerende en grundlæggende viden om forskellige teoretiske tilgange og traditioners forståelse af international politik og det internationale politiske systems udvikling. I forbindelse med kurset lægges der vægt på, hvorledes politikkens globalisering og regionalisering internationalt set må forstås og analyseres i sammenhæng med følgende teori- og problemområder: Det internationale politiske systems historiske kontekst og udvikling. Forskellige traditioner og hovedstrømninger indenfor området International Politik. Forskellige traditioner og hovedstrømninger i studier af EU og integrations- processer. Forskellige traditioner og hovedstrømninger om den sociale dimension i nord-sydforholdet - med vægt på forandringsprocesser i samspillet mellem rige og fattige lande. International politisk-økonomi som et særligt forskningsfelt. Kurset afsluttes med, at der stilles en individuel opgave inden for de områder, der er nævnt ovenfor. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. Kursets omfang inkl. eksamensopgave svarer til 9 ECTS. 2.1.2 Velfærdsstat/velfærdsstatspolitikker (10 ECTS) Det er kursets mål at give de studerende et overblik over og en grundlæggende indføring i velfærdsstatsteori samt at give de studerende viden om udviklingstendenser i velfærdsstatspolitikker - deres udformning og virkemåder. I forbindelse med kurset lægges der bl.a. vægt på: en tværdisciplinær tilgang, der integrerer økonomiske-, politologiske - og sociologiske synsvinkler at betragte velfærdsstat både som et svar på sociale problemer og som "med - producent" af problemer og processer (sociale differentierings, marginaliserings- og ekskluderingsprocesser) velfærdsstatens rationalitet - herunder værdigrundlag, forskellige velfærds- statsprincipper og - modeller velfærdsstatspolitikkers udformning og virkemåde.
14 aktuelle udviklingstendenser og restruktureringer af velfærdsstaten, herunder nye forståelser/filosofier af velfærdsstaten. Kurset afsluttes med at der stilles en opgave. Opgaven kan besvares gruppevis (max. 3 studerende) eller individuelt. Opgaven må for en enkelt studerende have et omfang på max. 12 normalsider og for en gruppe på 3 personer max. 25 normalsider. Kursets omfang inkl. eksamensopgave svarer til 10 ECTS. 2.1.3 Organisation og offentlig forvaltning (11 ECTS) Det er kursets mål at give de studerende et overblik over og en grundlæggende indføring i organisationsteori og offentlig forvaltning såvel som at give de studerende viden om den offentlige forvaltnings struktur- og funktionsmåde på forskellige politisk-administrative niveauer. I forbindelse med kurset lægges der bl.a. vægt på: at præsentere forskellige teoretiske tilgange til studiet af offentlige organisationer at sætte fokus på organisationsniveauet ved hjælp af teorier om organisationers strukturer, processer, kultur og samspil med omgivelserne at betone den offentlige forvaltnings særlige kendetegn i forhold til politisk ledelse og politiske omgivelser at bibringe de studerende en eksemplarisk viden om offentlig forvaltnings struktur- og funktionsmåde på dansk forvaltnings forskellige niveauer såvel som på EU-niveau. I forbindelse med kurset udarbejder de studerende en opgave. Opgaven kan udarbejdes gruppevis (max. 3 studerende) eller individuelt. Opgaven må for en enkelt studerende have et omfang på max. 12 normalsider og for en gruppe på 3 personer max. 25 normalsider. Kursets omfang inkl. opgaveskrivning og intern, mundtlig prøve svarer til 11 ECTS. 3. Gruppearbejde, seminarer og opgaveskrivning De studerende danner ved starten af 5. semester grupper på typisk 3 personer. Disse grupper har en forskellig rolle og funktion i forhold til de forskellige kurser/seminarforløb på 5. semester. I kurserne i Velfærdsstat/velfærdsstatspolitikker og i Organisation og offentlig forvaltning er undervisningen tilrettelagt, så de studerende gruppevis arbejder med det faglige stof. Også i relation til kurset Verdenspolitikkens globalisering og regionalisering anbefales det, at de studerende bruger deres grupper som læse- og diskussions-grupper i forhold til tilegnelse af det faglige stofområde.
15 KAPITEL 3 PRØVEBESTEMMELSER Ved gruppevis deltagelse i prøver skal der ved eksaminationen sikres, at bedømmelsen kan foregå individuelt. Ved eksterne prøver medvirker eksaminator og en censor fra censorkorpset for Politik/Administration og Samfundsfag. Ved interne prøver medvirker eksaminator og evt. en intern censor. I bedømmelsen af skriftlige arbejder (projekter, opgaver) udarbejdet på dansk indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. En usædvanlig god eller en usædvanlig dårlig præstation kan påvirke bedømmelsen. Studienævnet kan når der foreligger usædvanlige forhold dispensere herfra. 3.1 Eksterne prøver: Ved eksterne prøver medvirker eksaminator og en censor fra det af undervisningsministeriets godkendte censorkorps for uddannelserne. Eksterne prøver bedømmes med karakter efter 13-skalaen. For hver ekstern prøve gives en karakter. For at bestå en ekstern prøve kræves karakteren 6 eller derover. En bestået ekstern prøve kan ikke tages om. Der er følgende eksterne prøver på sidefaget: 1. Samfundsøkonomi og økonomisk politik (3. semester, 14 ECTS) evalueres ved en ekstern, mundtlig prøve på baggrund af en eller flere opgaver. Eksamen tilrettelægges gruppevis (max. 3 studerende) eller individuelt. Ved den mundtlige prøve bedømmes den individuelle præstation. Der medvirker en ekstern censor og bedømmelsen sker efter 13-skalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 6. 2. Ved udgangen af 4. semester afholdes en mundtlig, ekstern prøve omfattende kurserne Moderne politikbegreber og Politisk sociologi, seminarvirksomhed og projektrapport (27 ECTS). Eksamen tilrettelægges gruppevis (max 5 studerende) eller individuelt. Ved den mundtlige prøve bedømmes den individuelle præstation.
16 Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i projektrapporten for 4. semester, og den mundtlige eksamination prøver dels de problem-, fag- og teoriområder, der ligger til grund for rapporten og dels den almene orientering i de faglige kurser. Den mundtlige eksamination tilrettelægges på en sådan måde, at der afsættes tid til en eksamination i den almene orientering i kursuslitteraturen. Der gives en samlet karakter efter 13-skalaen, som et gennemsnit af projektrapporten (vægter 1) og den mundtlige eksamination (vægter 1). Eksterne, mundtlige prøvers tidsmæssige omfang De eksterne, mundtlige prøver er normeret til: For grupper: 30 minutter pr. gruppe plus 20 minutter x antallet af gruppemedlemmer. For individuelle studerende er evalueringstiden normeret til 45 minutter. 3.1 Interne prøver Ved interne prøver medvirker eksaminator og evt. en intern censor. Ved interne prøver gives bedømmelsen bestået/ikke bestået eller bedømmelsen sker efter 13- skalaen. For at bestå en intern prøve kræves bedømmelsen bestået eller karakteren 6 eller derover. En bestået intern prøve kan ikke tages om. Der er følgende interne prøver på sidefaget: 1. Metode 1 - forskningsdesign. (3. semester, 2 ECTS) evalueres ved deltagelse. Ved deltagelse forstås deltagelse i 80 % af kursusgangene inkl. deltagelse i det afsluttende opgaveseminar. Kursusholderen vurderer på dette grundlag om kurset er bestået eller ikke bestået. 2. Metode 2 - Kvantitative metoder og statistik. (3. semester 6 ECTS) evalueres ved en intern, individuel skriftlig prøve, hvor den studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. Opgaven vurderes efter 13-skalaen af kursuslæreren og en udpeget intern censor. (Ved omprøver kan de studerende - efter ansøgning til studienævnet - vælge en mundtlig prøve, hvor der medvirker en intern censor). 3. Metode 3 - Kvalitativ metoder. (4. semester, 3 ECTS) evalueres ved en intern, individuel skriftlig prøve, hvor den studerende besvarer en stillet opgave.
17 Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. Opgaven bedømmes af kursuslæreren, og der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. 4. Politisk filosofi. (3. semester, 8 ECTS) evalueres ved en mundtlig intern prøve, hvor der tages udgangspunkt i en skriftlig opgave. Eksamen tilrettelægges gruppevis (max 3. studerende) eller individuelt. Ved den mundtlige prøve bedømmes den individuelle præstation. Ved den mundtlige prøve eksamineres i den almene orientering i det kursus, der ligger til grund for opgaven. Der medvirker en eksaminator og en udpeget intern censor, og der gives karakter efter 13- skalaen. Den skriftlige opgaven må for en enkelt studerende have et omfang på max. 10 normalsider og for en gruppe på 3 personer max. 20 normalsider. 5. Verdenspolitikkens globalisering og regionalisering. (5. semester, 9 ECTS) evalueres ved en intern, individuel skriftlig opgave, hvor den studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven bedømmes af kursuslæreren, og der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. 6. Velfærdsstat/velfærdsstatspolitikker (5. semester, 10 ECTS) evalueres ved en intern skriftlig prøve, hvor de(n) studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven kan besvares gruppevis (max.3 studerende) eller individuelt. Opgaven bedømmes af en kursuslærer og en udpeget intern censor efter 13-skalaen. Opgaven må for en enkelt studerende have et omfang på max. 12 normalsider og for en gruppe på 3 personer max. 20 normalsider. 7. Organisation og offentlig forvaltning. (5. semester, 11 ECTS) evalueres ved en mundtlig intern prøve, hvor der tages udgangspunkt i en skriftlig opgave. Eksamen tilrettelægges gruppevis (max 3. studerende) eller individuelt. Ved den mundtlige prøve bedømmes den individuelle præstation. Ved den mundtlige prøve eksamineres i den almene orientering i det kursus, der ligger til grund for opgaven.
18 Der medvirker eksaminator og en udpeget intern censor, og der gives karakter efter 13- skalaen. Den skriftlige opgaven må for en enkelt studerende have et omfang på max. 12 normalsider og for en gruppe på 3 personer max. 20 normalsider. Interne, mundtlige prøvers tidsmæssige omfang: Da de interne, mundtlige prøver på sidefaget er tilrettelagt i forbindelse med opgaveskrivning, fastlægges følgende normer: For grupper (på 3:): max 60 minutter For individuelle: max 30 minutter.
19 TILVALGS- OG SUPPLERINGSFAG I POLI- TIK/ADMINISTRATION OG SAMFUNDSFAG KAPITEL 1 GENERELLE BESTEMMELSER 1. Bekendtgørelsesgrundlag Tilvalg-suppleringsfaget i Politik/Administration og Samfundsfag er tilrettelagt i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 625 af 28. august 1991. 2. Studienævn og fakultetstilhørsforhold Uddannelsen hører under Studienævnet for Politik/Administration og Samfundsfag ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 3. Uddannelsens varighed En tilvalgs- og suppleringsuddannelse har en varighed af 2 semestre eller i alt 60 ECTS. 4. Adgangsbetingelser og forudsætninger Et tilvalgs- og suppleringsfag kan indgå som led i en to-faglig bacheloruddannelse eller som led i en kandidatuddannelse. Som led i en to-faglig bacheloruddannelse kræves 2 års afsluttede studier på en humanistisk, samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig uddannelse for at kunne starte på tilvalgsfaget. For optagelse på suppleringsfaget kræves en indskrivning på en kandidatuddannelse. Hvis der i tilvalgs- og suppleringsfaget indgår 1 semester fra en af studienævnets kandidatuddannelser (jf. Kapitel 2, 1.4 nedenfor) vil adgangskravene være en afsluttet BA-uddannelse. Studienævnet kan dispensere fra de nævnte adgangskrav for studerende med andre og tilsvarende forudsætninger. 5. Uddannelsens mål, indhold og struktur Tilvalgs- og suppleringsfaget er tilrettelagt med henblik på, sammen med en uddannelse i et andet fag, at give den studerende grundlæggende kompetencer inden for centrale samfundsvidenskabelige områder. Tilvalg- suppleringfaget kan indgå i en kandidatuddannelse, men er ikke kompetencegivende med henblik på undervisning i gymnasiet, HF mm. Fagets indhold kan tilrettelægges så den bedst muligt passer sammen med den uddannelse, de studerende kommer fra, idet der vælges to ud af de tre semestre, som udgør sidefaget i samfundsfag.
20 6. Dispensation Studienævnet kan dispensere fra denne studieordnings uddybende bestemmelser, dvs. bestemmelser, der ikke er fastlagt i bekendtgørelser eller love. 7. Gyldighed Denne studieordning træder i kraft for studerende, der påbegynder studiet d. 1. september 2003. KAPITEL 2: FAGETS INDHOLD 1. Tilvalgs-suppleringsfagets indhold 1.1. Studerende, der ønsker et tilvalgs- suppleringsfag kan vælge 2 af de tre semester, der indgår i sidefaget i samfundsfag (jf. Kap. 2 i studieordning for sidefaget ovenfor). 1.2. Studerende kan vælge 1 års tilvalg/supplering bestående af: 3. semester: Samfundsøkonomi og Politisk filosofi (30 ECTS) + 4. semester: Moderne politik (30 ECTS) 4. semester: Moderne politikforståelse (30 ECTS) + 5. semester: Velfærdsstat, Offentlig forvaltning & Det internationale politiske systems udvikling (30 ECTS) Hvis de studerende ønsker, at påbegynde tilvalgs- og suppleringsfaget pr. 1. september vælges: 3. + 4. semester i nævnte rækkefølge eller 5. + 4. semester i nævnte rækkefølge. Hvis der derimod ønskes studiestart pr. 1. februar vælges: 4. + 3. semester i nævnte rækkefølge. 1.3 For en konkret beskrivelse af de enkelte semestres indhold: kurser med tilhørende øvelser eller seminarer + opgave og projektskrivning - henvises til studieordningen for sidefag i samfundsfag ovenfor. 1.4 BA-studerende fra de forskellige hovedområder kan efter konkret ansøgning til studienævnet søge om en individuelt sammensat tilvalgs- og suppleringsfag bestående af 1 af ovenstående 3 semestre + et semester fra studienævnets kandidatuddannelser.
21 KAPITEL 3: PRØVEBESTEMMELSER 1. Interne og eksterne prøver. De enkelte undervisningstilbud evalueres i det pågældende semester ved interne eller eksterne prøver. Der gælder identiske regler for evaluering af de enkelte undervisningstilbud på henholdsvis tilvalgs- og suppleringsfaget og sidefaget. Der henvises derfor til kapitel 3: Prøvebestemmelser i studieordning for sidefag i samfundsfag ovenfor. Godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i august 2003
22 Oversigt over interne og eksterne prøver på sidefag i samfundsfag og tilvalg-/suppleringsfag: 3. semester: Samfundsøkonomi og økonomisk politik (mundtlig) 14 ECTS xx* Metode 1 forskningsdesign 2 ECTS Bestået Metode 2 Kvantitative metoder og statistik (skriftlig) 6 ECTS xx Politisk filosofi (mundtlig) 8 ECTS xx 4. semester: Moderne politik, herunder kurser, seminarer og projekt i moderne politikbegreber og politisk sociologi. (mundtlig) 27 ECTS xx* Metode 3 - Kvalitativ metoder (skriftlig) 3 ECTS Bestået 5. semester: Verdenspolitikkens globalisering og regionalisering (skriftlig) 9 ECTS Bestået Velfærdsstat/velfærdsstatspolitikker (skriftlig) 10 ECTS xx Organisation og offentlig forvaltning (mundtlig) 11 ECTS xx Ved prøver med mærket * har der medvirket en ministerielt beskikket censor. xx = bedømmelse efter 13-skalaen