VÆKSTSTRATEGI 2020 OKTOBER 2014 1
EXECUTIVE SUMMARY Vækststrategi 2020 er udarbejdet af Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling med bred involvering af centrale beslutningstagere i Esbjerg Kommune. Strategiprocessen har taget afsæt i den stærke målopfyldelse af Esbjerg Vækststrategi 2015, som blev formuleret tilbage i 2008. Omkring 50 politikere, erhvervsledere og embedsmænd er gennem sidste halvdel af 2013 og ind i 2014 mødtes over to workshops for at drøfte Esbjergs styrker og udfordringer samt identificere nogle hovedtemaer for Vækststrategi 2020. Efterfølgende har der været nedsat 9 arbejdsgrupper med deltagere fra de centrale interessenter i området. Hver arbejdsgruppe har i fællesskab formuleret en samlet ambition for det pågældende område og identificeret indsatsområder og konkrete indsatser. Strategien er vedtaget af Esbjerg Byråd og bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling. Vækststrategi 2020 er bygget op omkring nedenstående model, som omfatter en vision for Esbjerg som Danmarks EnergiMetropol og tredje vækstcenter, en ambition for Esbjerg-regionens position i en national og global kontekst, en satsning på erhvervsmæssig vækst med afsæt i energi- og offshore erhvervene samt udvikling af seks vækstskabere med henblik på at understøtte væksten og visionen. FIGUR 1: SAMMENHÆNGEN I VÆKSTSTRATEGI 2020 VISION Esbjerg som Danmarks EnergiMetropol og tredje vækstcenter POSITIONERING Styrket national og regional rolle FOKUS Erhvervsmæssig vækst med afsæt i energi og offshore-erhvervene VÆKSTSKABERE Bosætning med byen som drivkraft Innovation og udvikling Esbjerg som uddannelsesby Internationalisering Infrastruktur og transport Sundhed og velfærd 2
VISION Visionen for udviklingen frem mod 2020 hedder: ESBJERG SOM DANMARKS ENERGIMETROPOL OG TREDJE VÆKSTCENTER Esbjerg er i dag Danmarks EnergiMetropol og især førende center for offshore aktiviteterne i Danmark inden for både olie, gas og vind. 62 % af arbejdsstyrken inden for offshore energi i Danmark er beskæftiget i Esbjerg. Denne position, som yderligere er blevet underbygget gennem optagelse i selskabet for de 20 vigtigste energibyer på verdensplan, skal fastholdes og udbygges og dermed danne grundlag for, at Esbjerg i stigende grad indtager positionen som Danmarks tredje vækstcenter. Det er en global trend, at byer fungerer som drivkraft for fremtidens vækst. Derfor relaterer større opland sig til byer, der kan drive væksten. Menneskelige ressourcer, innovation, kulturtilbud, iværksætteri og virksomhedsudvikling mv. koncentrerer sig i de større byer, der helt naturligt bliver centrum for virksomheder, investeringer og arbejdskraft. I planlægningsmæssige sammenhænge begynder der nationalt at tegne sig et billede af Danmark med to vækstcentre omkring henholdsvis København og Aarhus som en del af et østjysk bybånd. Men skal Danmarks position inden for energi i bred forstand bevares og udbygges, er det afgørende, at Esbjerg-regionen ses som et tredje vækstcenter. Esbjerg har på en række parametre præsteret en udvikling over de senere år, der berettiger til at formulere ambitionen om at være Danmarks tredje vækstcenter. Det drejer sig bl.a. om jobskabelse, beskæftigelse, udvikling i boligpriser samt udviklingen omkring Esbjerg Havn, der har oplevet den absolut største vækst blandt danske havne. På en række andre parametre har Esbjerg en udfordring i forhold til visionen. Det drejer sig bl.a. om udvikling i bosætning og befolkningens uddannelsesniveau. Visionen udtrykker, at Esbjerg de kommende år vil udvikle sig på alle de parametre, som er afgørende for, at Esbjerg-regionen i 2020 kan kaldes Danmarks tredje vækstcenter. Det er et højt ambitionsniveau, idet andre byer også udvikler sig. Men på tværs af kommunen og erhvervslivet er der enighed om, at det er det, der stræbes efter, og det er det, kræfterne samles om. POSITIONERING Der vil i strategiperioden blive sat fokus, at Esbjerg skal fylde sin regionale og nationale rolle ud og mere aktivt understøtte Danmarks position og muligheder på energiområdet Esbjerg skal bidrage til nationale dagsordener på områder, som er afgørende for områdets og landets vækst (energi, uddannelse, arbejdskraft etc.) Esbjerg skal tage lederskabet i udviklingen af det sydvestjyske område. Det strategiske arbejde med at skabe erhvervsmæssig vækst og udvikling af vækstskaberne skal give visionen for Esbjerg et substantielt indhold. Dels i den forstand, at kommunen systematisk udvikler sin position på de områder, hvor man i dag halter efter sammenlignelige kommuner. Dels i den forstand, at man fastholder og udbygger positionen som Danmarks EnergiMetropol og i det internationale byhierarki udvikler positionen som en specialiseret nicheby inden for energi og offshore. 3
Men det er samtidig vigtigt, at Esbjerg parallelt med disse indsatser også arbejder med selvforståelsen, samt arbejder på at fremme byens rolle regionalt, nationalt og internationalt. Dette er et mentalt sporskifte, som er helt centralt for denne vækststrategi, men som de senere års positive udvikling har banet vejen for. Esbjerg-områdets udvikling skal i stor udstrækning tænkes ind i et større regionalt, nationalt og internationalt perspektiv, og rammebetingelserne og omverdenens billede af Esbjerg skal mere proaktivt og offensivt søges påvirket til at understøtte vækststrategien. Dette indbefatter bl.a. udvikling af Esbjerg-regionen som udviklingsplatform, at gøre den globale energidagsorden og Esbjergs medlemskab af det globale netværk af energibyer til et nationalt anliggende, samt at styrke beredskabet til at kunne præge nationale dagsordener, der har betydning for Esbjergs udvikling. ERHVERVSMÆSSIGT FOKUS Vækststrategi 2020 vil først og fremmest måle sin succes på evnen til at fastholde eksisterende og skabe nye arbejdspladser i området. De systematiske erhvervsmæssige satsninger i de kommende år sigter på, at I 2025 har Esbjerg Kommune fordoblet antal energiarbejdspladser fordoblet antal energivirksomheder. Ambitionen er målbar, så man løbende kan monitorere udviklingen. Væksten forventes først og fremmest inden for energierhvervet og offshore branchen. Erhvervsmæssigt er der dog også en lang række andre styrker i Esbjerg-området. Disse må ikke overses eller negligeres. Når offshore og energiområdet fremhæves, sker det for at udnytte styrkepositionen og det særlige udviklingspotentiale her, også til gavn for andre erhverv. Ikke for at fjerne noget fra de øvrige områder. Esbjergs erhvervsmæssige vækst er derfor baseret på alle virksomheder i området, med udviklingen inden for offshore og energiområderne som drivkraft. VÆKSTSKABERE Der er identificeret seks vækstskabere, der på hver deres måde understøtter og muliggør den ambitiøse vision. Målsætningerne for de seks områder er: ESBJERG SOM UDDANNELSESBY Esbjerg skal være kendt som en af de store uddannelsesbyer. En uddannelsesby, som qua de mange uddannelsestilbud og det nære samarbejde mellem institutionerne har et unikt sømløst, sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem med åbne grænser mellem uddannelsesinstitutioner og -niveauer. En region, som har fokus på science, entrepreneurship og innovation i uddannelsessystemet fra børnehave til Ph.d., og hvor man har et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, de studerende og erhvervslivet. Ambitionen er at øge det samlede antal af studerende i byen til 10.000 i år 2020, fordelt på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. 4
BOSÆTNING MED BYEN SOM DRIVKRAFT Indbyggertallet i Esbjerg kommune skal øges med 4.500 personer, så man i 2020 har et indbyggertal på 120.000 personer. Esbjerg skal være en by med storbykvaliteter. Esbjerg skal være en vibrant city med den mangfoldighed i indbyggere og udtryk og den koncentrerede bymidte; med kreative miljøer, kultur, attraktioner og international ånd. Samtidig skal Esbjerg Kommunes og Esbjerg-regionens meget alsidige bosætningstilbud storbycentrum, forstadskvarterer, attraktive stationsbyer og landsbyer samt egentlige landdistrikter markeres tydeligere. INNOVATION OG UDVIKLING Esbjerg-regionen skal være bedst i Danmark til at skabe innovation og udvikling inden for styrkepositionerne på offshore- og energiområderne. Esbjerg skal her være førende inden for praksisnær innovation og anvendt forskning, med en tæt kobling mellem erhvervslivet og vidensmiljøerne fra universiteterne, professionshøjskolen og erhvervsakademiet. Successen måles på antallet af arbejdspladser i virksomhederne. En række af arbejdspladserne vil blive etableret i Esbjerg-regionen, andre i udlandet. Men alle ses som et resultat af den fælles indsats. INTERNATIONALISERING Det skal være let som udlænding at bosætte sig og finde sig til rette i Esbjerg, og der skal være relevante tilbud og oplevelsesmuligheder for internationale tilflyttere. Esbjerg skal styrke sin internationale profil som storby i Norden med korte afstande til både London, Hamburg og København og skal fastholde sin rolle i Nordsøen som en af de 3 stærkeste offshore byer. Esbjerg skal tiltrække folk fra hele verden, der ønsker at booste deres karriere inden for energi og offshore. Esbjerg Kommune skal tænke internationalt igennem alle led. INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT Som Danmarks EnergiMetropol vil vi sikre, at international og national transport kan foregå på en rationel og bæredygtig måde til/fra og via Esbjerg. Infrastrukturen skal være udbygget, så personer og gods hurtigt, let og billigt kan transporteres. Trængselsproblemer på indfaldsveje skal minimeres, udviklingen af den kollektive trafik skal sikre Esbjergs placering i den nationale struktur og underbyge position som regional storby, og havnens udvikling skal understøttes maksimalt. Endvidere vil Esbjerg udvikle en veludbygget cykelstinet som led i forbedring af kommunens attraktivitet som bosætningsområde. SUNDHED OG VELFÆRD Esbjerg vil i 2020 have en af Europas førende klynger inden for sundheds- og velfærdsteknologi. Denne satsning adresserer en helt central velfærdsudvikling som følge af den demografiske udvikling og er således afgørende for kommunens vækstambitioner. Sundheds- og velfærdsteknologi kan bygge videre på den teknologiske knowhow, der er udviklet i energi offshore branchen. Samtidig vil en succesfuld satsning på dette segment dels skabe et mere varieret udbud af arbejdspladser, som også er til gavn for tiltrækning af arbejdskraft il energibranchen, dels bidrage til at mindske sårbarheden ved én dominerende erhvervssektor. 5
INDHOLD 1 Indledning... 7 2 Vision... 9 3 Esbjerg-regionens position regionalt og nationalt... 10 3.1 Esbjerg-regionen som udviklingsplatform... 11 3.2 Den nationale dagsorden... 11 3.2.1 Center for udvikling og analyse... 11 3.2.2 Etablering af netværk... 12 3.2.3 Brohoved i København... 12 3.2.4 Etablering af EnergiMetropol-tænketank... 12 3.3 Den globale energidagsorden... 13 3.4 Kommunikation og markedsføring... 13 4 Erhvervsmæssig vækst med fokus på energi og offshore... 14 4.1 Esbjergs vækstmodel... 15 4.2 Energi... 15 4.2.1 Olie & gas... 16 4.2.2 Offshore vind... 17 4.2.3 Bioenergi... 17 4.2.4 Intelligent energi... 18 5 Vækstskaberne... 19 5.1 Esbjerg som uddannelsesby... 19 5.2 Bosætning med byen som drivkraft............................... 21 5.3 Innovation og udvikling... 24 5.4 Internationalisering... 26 5.5 Infrastruktur og transport... 27 5.6 Sundhed og velfærd... 30 6 Implementering... 33 6.1 Organisatorisk forankring... 33 6.2 Ressourcebehov... 33 6.3 Overordnet timing og evaluering... 33 6
1 INDLEDNING Vækststrategi 2020 er udarbejdet af Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling med bred involvering af centrale beslutningstagere i Esbjerg Kommune. Strategiprocessen har taget afsæt i den stærke målopfyldelse af Esbjerg Vækststrategi 2015, som blev formuleret tilbage i 2008. Omkring 50 politikere, erhvervsledere og embedsmænd er gennem sidste halvdel af 2013 og ind i 2014 mødtes over to workshops for at drøfte Esbjergs styrker og udfordringer samt identificere nogle hovedtemaer for Vækststrategi 2020. Efterfølgende har der været nedsat arbejdsgrupper inden for følgende centrale temaer: Esbjerg som uddannelsesby Innovation og udvikling Infrastruktur og transport Sundhed og velfærdsteknologi EnergiMetropol version 2.0 Turisme Bosætning med byen som drivkraft Internationalisering Faktaanalyse af Esbjerg. I bilag 4 er oplistet formændene og deltagerne i de 9 arbejdsgrupper. Med undtagelse af faktaanalyse-gruppen, har hver arbejdsgruppe i fællesskab formuleret en samlet ambition for det pågældende område og identificeret indsatsområder og konkrete indsatser. De mange delstrategier er blevet koordineret og sammenskrevet til denne samlede strategi under ledelse af en styregruppe beståede af: Kommunaldirektør Esbjerg Kommune, Otto Jespersen Direktør Esbjerg Erhvervsudvikling, Tom L. Nielsen Personale- og udviklingschef Esbjerg Kommune, Birgitte Stenderup Direktør for Teknik & Miljø Esbjerg Kommune, Hans Kjær Chefkonsulent Esbjerg Kommune, Jes Seerup Møller. Strategien er vedtaget af Esbjerg Byråd og bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling. Vækststrategi 2020 er bygget op omkring nedenstående model, som omfatter en vision for Esbjerg som Danmarks EnergiMetropol og tredje vækstcenter, en ambition for Esbjerg-regionens position i en national og global kontekst, en satsning på erhvervsmæssig vækst med afsæt i energi- og offshore erhvervene samt udvikling af seks vækstskabere med henblik på at understøtte væksten og visionen. 7
FIGUR 1: SAMMENHÆNGEN I VÆKSTSTRATEGI 2020 VISION Esbjerg som Danmarks EnergiMetropol og tredje vækstcenter POSITIONERING Styrket national og regional rolle FOKUS Erhvervsmæssig vækst med afsæt i energi og offshore-erhvervene VÆKSTSKABERE Bosætning med byen som drivkraft Innovation og udvikling Esbjerg som uddannelsesby Internationalisering Infrastruktur og transport Sundhed og velfærd I afsnit 2 redegøres nærmere for visionen. En første forudsætning for at kunne realisere den ambitiøse vision er, at Esbjerg tager lederskabet i et større område og systematisk arbejder på at udvikle stærke relationer nationalt og internationalt i rollen som Danmarks EnergiMetropol og tredje vækstcenter. Indsatserne i forhold til at udbygge Esbjerg-regionens position nationalt og internationalt beskrives i afsnit 3. En anden forudsætning er, at Esbjerg formår at fastholde og skabe nye arbejdspladser i området. I afsnit 4 redegøres for den erhvervsmæssige vækst med fokus på offshore og energi. En tredje forudsætning for realisering af visionen er, at Esbjerg udvikler en række såkaldte vækstskabere: Uddannelse, Innovation og udvikling, Bosætning, Internationalisering, Sundhed og velfærdsteknologi samt Infrastruktur og transport. Ambitionerne og indsatserne for udvikling af disse vækstskabere gennemgås i afsnit 5. Endelig redegøres der i afsnit 6 overordnet for, hvordan strategien skal forankres. Der foreligger endvidere en omfattende bilagsrapport med faktatal samt uddybende analyser og beskrivelser, som der løbende henvises til. 8
2 VISION Visionen for udviklingen frem mod 2020 hedder: Esbjerg som Danmarks EnergiMetropol og tredje vækstcenter Esbjerg er i dag Danmarks EnergiMetropol og især førende center for offshore aktiviteterne i Danmark inden for både olie, gas og vind. 62 % af arbejdsstyrken inden for offshore energi i Danmark er beskæftiget i Esbjerg 1. Denne position, som yderligere er blevet underbygget gennem optagelse i selskabet for de 20 vigtigste energibyer på verdensplan, skal fastholdes og udbygges og dermed danne grundlag for, at Esbjerg i stigende grad indtager positionen som Danmarks tredje vækstcenter. Det er en global trend, at byer fungerer som drivkraft for fremtidens vækst. Derfor relaterer større opland sig til byer, der kan drive væksten. Menneskelige ressourcer, innovation, kulturtilbud, iværksætteri og virksomhedsudvikling mv. koncentrerer sig i de større byer, der helt naturligt bliver centrum for virksomheder, investeringer og arbejdskraft. I Danmark er by-regionerne omkring henholdsvis København og Aarhus førende set i et vækstperspektiv. Der begynder i planlægningsmæssige sammenhænge at tegne sig et billede af Danmark med to vækstcentre, hvor Aarhus ses som en del af et østjysk bybånd. Men skal Danmarks position inden for energi i bred forstand bevares og udbygges, er det afgørende, at Esbjerg-regionen ses som et tredje vækstcenter 2. Esbjerg har på en række parametre præsteret en udvikling over de senere år, der berettiger til at formulere ambitionen om at være Danmarks tredje vækstcenter. Det drejer sig bl.a. om jobskabelse, beskæftigelse, udvikling i boligpriser samt udviklingen omkring Esbjerg Havn, der har oplevet den absolut største vækst blandt danske havne (bilag 1:27). På en række andre parametre har Esbjerg en udfordring i forhold til visionen. Det drejer sig bl.a. om udvikling i bosætning og befolkningens uddannelsesniveau (Ibid:20). Visionen udtrykker, at Esbjerg de kommende år vil udvikle sig på alle de parametre, som er afgørende for, at Esbjerg-regionen i 2020 kan kaldes Danmarks tredje vækstcenter. Det er et højt ambitionsniveau, idet andre byer også udvikler sig. Men på tværs af kommunen og erhvervslivet er er enighed om, at det er det, der stræbes efter, og det er det, kræfterne samles om. 1 http://issuu.com/esbjergerhvervsudvikling/docs/invest_in_esbjerg/11?e=2285342/8299449 2 Eksempelvis passerer 75% af den danske eksport af vindmøller Esbjerg Havn, og 62% af alle offshore jobs i Danmark er i Esbjerg, http://issuu.com/esbjergerhvervsudvikling/docs/invest_in_esbjerg/11?e=2285342/8299449 9
3 ESBJERG-REGIONENS POSITION REGIONALT OG NATIONALT Der vil i strategiperioden blive sat fokus, at Esbjerg skal fylde sin regionale og nationale rolle ud og mere aktivt understøtte Danmarks position og muligheder på energiområdet Esbjerg skal bidrage til nationale dagsordener på områder, som er afgørende for områdets og landets vækst (energi, uddannelse, arbejdskraft etc.) Esbjerg skal tage lederskabet i udviklingen af det sydvestjyske område. Det strategiske arbejde med at skabe erhvervsmæssig vækst og udvikling af vækstskaberne skal give visionen for Esbjerg et substantielt indhold. Dels i den forstand, at kommunen systematisk udvikler sin position på de områder, hvor man i dag halter efter sammenlignelige kommuner. Dels i den forstand, at man fastholder og udbygger positionen som Danmarks EnergiMetropol og i det internationale byhierarki udvikler positionen som en specialiseret nicheby inden for energi og offshore. Men det er samtidig vigtigt, at Esbjerg parallelt med disse indsatser også arbejder med selvforståelsen, samt arbejder på at fremme byens rolle regionalt, nationalt og internationalt. Dette er et mentalt sporskifte, som er helt centralt for denne vækststrategi, men som de senere års positive udvikling har banet vejen for. Esbjerg-områdets udvikling skal i stor udstrækning tænkes ind i et større regionalt, nationalt og internationalt perspektiv, og rammebetingelserne og omverdenens billede af Esbjerg skal mere proaktivt og offensivt søges påvirket til at understøtte vækststrategien. Esbjerg skal placeres stærkere i bevidstheden hos politikere, organisationsfolk, planlæggere, erhvervsledere, kulturpersonligheder og øvrige opinionsdannere, og repræsentanter fra Esbjerg skal optræde mere på de nationale arenaer. En bys position i det danske byhierarki er ikke uden betydning, når de store planlægningsmæssige streger og prioriteringer skal foretages. Esbjerg skal sikre sig den placering i det nationale byhierarki, som dens størrelse, vækst og andre objektive parametre berettiger til. Placeringen i byhierarkiet afgøres imidlertid ikke udelukkende af objektive parametre, men også af, hvor aktivt samt hvordan byens forskellige aktører agerer på de forskellige arenaer. Det er en opgave, som skal løftes i flok, og som kræver indsatser over en bred front med samstemte bidrag fra både toppolitikere, erhvervsledere, embedsmandsværk, organisationsfolk, kulturfolk etc. Der skal arbejdes med indsatser på følgende fire fronter: Udvikling af Esbjerg-regionen som udviklingsplatform Udvikling af det organisatoriske beredskab i forhold til at præge de relevante nationale dagsordener Mobilisering af nationale aktører i forhold til understøttelse af Esbjergs position i den globale energidagsorden Kommunikation og markedsføring af Esbjerg. 10
3.1 ESBJERG-REGIONEN SOM UDVIKLINGSPLATFORM Det er helt afgørende for det sydvestjyske område, at der på tværs af kommuner og erhvervsorganisationer samarbejdes for at styrke områdets position som et af landets vækstcentre. Som den største by vil Esbjergs rolle være afgørende for disse bestræbelser, idet en storbys ressourcer, karakteristika og identitet er en forudsætning for, at området kan tage kampen op om viden, vækst, arbejdspladser etc. i en national og international kontekst. Et område eller distrikt som Sydvestjylland er ikke en klar, identificerbar størrelse i befolkningens bevidsthed. Det er Esbjerg. Samtidig er visionen om Danmarks tredje vækstcenter relateret til et område, der rækker ud over Esbjerg Kommunes grænser. Derfor vil Esbjerg tage initiativ til, at samarbejdet i Sydvestjylland udbygges til gavn for hele området. Noget af dette samarbejde kan eventuelt fortsat ske i regi af Sydvestjysk Udviklingsforum (SVUF). SVUF samarbejdet bør fremadrettet genovervejes, således det bedst muligt understøtter udviklingen i regionen. Esbjerg vil fremadrettet inden for infrastruktur, erhverv, uddannelse, beskæftigelse mv. bestræbe sig på at tænke initiativer ind i en større regional kontekst og i disse sammenhænge invitere de kommuner med i samarbejdet, som har interesse i og vilje til at arbejde for Esbjerg-regionens position som Danmarks tredje vækstcenter. Det er vigtigt, at fælles udviklingsprojekter og -tiltag har afsæt i konkrete behov og med bidrag og involvering af de aktører, der har interesse i sagen. For at opnå den nødvendige dynamik og gennemslagskraft i et samarbejde, der bygger på interesser og frivillighed, må den største kommune i området nødvendigvis påtage sig initiativforpligtigelsen og lederskabet. Efterhånden som de gode erfaringer indhøstes, og der opstår et mønster i, hvilke kommuner, der deltager i bestemte erhvervsmæssige initiativer, kan samarbejdet eventuelt understøttes af dannelsen af et samarbejdsorgan, som ses praktiseret mellem kommuner i andre subregioner. En slags Business Region Esbjerg, der laver erhvervsrelaterede aktiviteter, som er i fælles interesse og drives bedre i samarbejde end hver for sig. 3.2 DEN NATIONALE DAGSORDEN Esbjerg skal i den kommende strategiperiode gå fra primært at være en lokal spiller i det sydvestjyske område til at blive en national spiller, hvor der mere proaktivt bidrages til de for området vigtige nationale dagsordener. Der har været en positiv udvikling i Esbjergs nationale position over de senere år, som har afspejlet sig i et støt stigende antal besøg af politiske delegationer, samt i at EnergiMetropolen som brand begynder at manifestere sig i befolkningens bevidsthed. Den udvikling skal accelereres over de kommende år. Ambitionen om, at Esbjerg i større grad skal spille en national rolle, fordrer, at alle de centrale beslutningstagere i Esbjerg ved at bakke op om denne strategi også udnytter deres respektive kommunikationsplatforme til at understøtte de centrale budskaber i strategien. At få Esbjerg placeret mere centralt hos de centrale beslutningstagere og i befolkningens almindelige bevidsthed fordrer en bred indsats. Det kræver, at man på tværs af den politiske, erhvervsmæssige, kulturelle, kommunale og fagorganisatoriske top gør sin indflydelse gældende i respektive fora. I det følgende beskrives fire nye tiltag, som i den kommende strategiperiode iværksættes med henblik på at understøtte et professionelt arbejde med påvirkning af de nationale dagsordener. 3.2.1 CENTER FOR UDVIKLING OG ANALYSE Det kræver et stærkt analytisk og organisatorisk beredskab for løbende og proaktivt at kunne bearbejde og forholde sig med Esbjerg-vinkler til forskellige nationale dagsordener og lovgivningsinitiativer. Herunder fx til diverse vækstplaner, beskæftigelsesreformer, uddannelsesreformer, energipolitiske initiativer, erhvervsmæssige initiativer etc. Det er vigtigt, at Esbjerg allerede i tilblivelsesfasen bidrager til, at de forskellige initiativer bl.a. tager afsæt i en reel Esbjerg-virkelighed og herigennem sikrer de bedst mulige rammebetingelser for økonomisk vækst og beskæftigelse i Esbjerg-regionen. 11
Esbjerg Kommune vil derfor målrette nogle af sine analyse- og evalueringsressourcer i en slags center for udvikling og analyse med henblik på at forsyne politikerne, topembedsmændene, erhvervslivets topfolk m.fl. med det analytiske argumentationsgrundlag og understøtte en fælles stemme for deres respektive dialoger med centrale beslutningstagere i diverse sager. 3.2.2 ETABLERING AF NETVÆRK Borgmesteren har en hovedopgave i at repræsentere Esbjerg i forskellige nationale fora. Men Byrådet, andre politikere, topembedsmænd, erhvervsledere, uddannelsesledere, kulturledere og organisationsfolk er også aktive i nationale foreninger og sammenslutninger. Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling vil på respektive områder systematisk søge at skabe et overblik over de forskellige aktører, der har, eller potentielt kunne have, en funktion og rolle i en national organisation, samt et billede af, hvordan Esbjerg er dækket af i diverse nationale fora. I forhold til disse aktører vil kommunen og borgmesteren tage initiativ til dannelsen af et uformelt netværk med henblik på at give mulighed for at koordinere holdninger og budskaber, hvor det giver mening, samt i det hele taget stimulere lokale aktører til at søge indflydelse nationalt. 3.2.3 BROHOVED I KØBENHAVN Der etableres en Esbjerg-base i København, hvor politikere og embedsmænd fra kommunen, Esbjerg Erhvervsudviklings repræsentanter samt øvrige Esbjerg-ambassadører kan invitere folketingspolitikere, embedsmænd, organisationsfolk m.fl. til møder. Det er en markering indadtil i Esbjerg af, at løbende tilstedeværelse i København er vigtigt. Udadtil vil det også være en markering af, at Esbjerg har en rolle i en større national kontekst, og at det ikke altid skal have karakter af, at man kommer som gæst i centraladministrationen og i politiske udvalg, men at man ser sig som en del af det politisk-administrative netværk. Basen eller kontoret etableres i tilknytning til en eksisterende virksomhed eller organisation, hvor der vil være mulighed for fleksibelt at trække på mødelokaler og servicefunktioner. Der vil endvidere blive gennemført en systematisk mapping af beslutningstagere i centraladministrationen, organisationerne og medieverdenen. Dette skal danne grundlag for en målrettet kontakt til centrale beslutningstager samt bidrage til at skabe et realistisk og attraktivt billede af Esbjerg i de landsdækkende medier. 3.2.4 ETABLERING AF ENERGIMETROPOL-TÆNKETANK Der er en stigende tendens til, nationalt og internationalt, at tænketanke supplerer interesseorganisationer og ofte i større udstrækning end disse formår at sætte politiske dagsordener. Den relativt store konsensus, der præger dansk politik i disse år, gør, at tænketanke får større spillerum til at udfordre enigheden og levere nye og slagkraftige idéer. Derfor vil der i strategiperioden blive arbejdet for at etablere en EnergiMetropol-tænketank. Tænketankens udgangspunkt vil være, at understøtte udviklingen indenfor offshore og energi erhvervene i Danmark mest muligt. 62 % af alle jobs indenfor offshore erhvervet i Danmark er i Esbjerg, og Esbjergs succes bliver dermed ensbetydende med national succes. Derfor skal der etableres en permanent organisation, som har fokus på EnergiMetropolen som vækstgenerator for hele offshore-energisektoren i Danmark, herunder hvad der kræves for, at Danmarks EnergiMetropol klarer sig bedst muligt i konkurrence og samarbejde med eksempelvis Stavanger og Aberdeen. Tænketanken skal herunder søge at balancere de divergerende energidagsordner i Danmark (se nærmere beskrivelse af initiativet i bilag 5). 12
Der sættes især fokus på offshore sektorens erhvervs- og samfundsmæssige betydning, samt på energimetropolens rolle og funktion i understøttelsen og fremtidssikringen af denne sektors udvikling og Danmarks position som energicentrum i Nordeuropa. EnergiMetropol-tænketanken skal ledes af en uafhængig bestyrelse med førende kapaciteter, som har den nødvendige legitimitet i den samlede energisektor og hos landspolitikere til at kunne arbejde med betydningen af og vilkårene for at have en energimetropol i Danmark. 3.3 DEN GLOBALE ENERGIDAGSORDEN Esbjerg blev i 2013 optaget som det tyvende medlem af World Energy Cities Partnerships (WECP). Dette er en global anerkendelse af Esbjergs status som energimetropol, en af kun tre i Europa, og medlemsskabet åbner op for mange spændende udviklingsmuligheder for både kommunen, virksomhederne samt uddannelses- og forskningsinstitutionerne. Promovering, kontaktetablering, vidensudvikling mv. er nogle af de tilbud, der gives i netværket. Der skal i strategiperioden arbejdes aktivt for at udnytte potentialet i medlemsskabet, herunder med kontaktskabelse samt erfarings- og vidensoverførsel til gavn for både den offentlige og private sektor. Som et middel til at sikre Esbjerg og Danmark en så central plads som muligt i det globale samarbejde vil der blive søgt etableret en national backing-gruppe af myndigheder, organisationer og forskningsinstitutioner, der kan bidrage til at føde idéer og viden ind til Esbjergs bidrag i netværket, og som kan bidrage til at sikre, at Esbjergs deltagelse også kommer en større del af Danmarks energisektor til gavn. Der skal endelig arbejdes på, at Esbjerg bliver vært for et årsmøde (Annual General Meeting) i WECP-regi inden udgangen af nærværende strategiperiode. 3.4 KOMMUNIKATION OG MARKEDSFØRING Selvom der er sket en positiv udvikling i befolkningens opfattelse af Esbjergs reelle styrkeposition inden for energi og offshore, viser en Epinion-undersøgelse, at Esbjerg fortsat mest associeres med fiskeri (Bilag 7:10). Samtidig med at der de kommende år bliver arbejdet med at udvikle de vækstskabere, som er afgørende for indfrielse af visionen, skal der bygges videre på kommunikationen om og markedsføringen af Esbjerg som EnergiMetropol og vækstcenter, herunder med yderligere vægt på de forhold, der kan højne områdets status som bosætningsområde. Brandingprojektet, med aktiv involvering af de største aktører i området, som har interesse i brandingen af Esbjerg som en del af deres virke, skal fastholdes og udvikles yderligere. Det drejer sig både om offentlige og private virksomheder samt centrale kulturinstitutioner. Den fælles fortælling om Esbjerg skal forfines og cementeres endnu stærkere, således at de forskellige aktører understøttet af en designlinje og diverse værktøjer (logo, film, elevatortekster, billedmateriale mv.) kan bruge den i deres respektive kommunikation og markedsføring. 13
4 ERHVERVSMÆSSIG VÆKST MED FOKUS PÅ ENERGI OG OFFSHORE Vækststrategi 2020 vil først og fremmest måle sin succes på evnen til at fastholde eksi-sterende og skabe nye arbejdspladser i området. De systematiske erhvervsmæssige satsninger i de kommende år sigter på, at I 2025 har Esbjerg Kommune fordoblet antal energiarbejdspladser fordoblet antal energivirksomheder. Ambitionen er målbar, så man løbende kan monitorere udviklingen. En nulpunktsanalyse pr. 1.1.2015 vil danne udgangspunktet, så man løbende kan følge udviklingen. Der vil som minimum blive fortaget en statusanalyse i 2020 og en afsluttende analyse i 2025. Statusanalysen i 2020 vil vurdere ambitionens målopfyldning og skabe grundlaget for nye initiativer frem mod 2025. Væksten forventes først og fremmest inden for energierhvervet og offshore branchen. Erhvervsmæssigt er der dog også en lang række andre styrker i Esbjerg-området. Disse må ikke overses eller negligeres. Når offshore og energiområdet fremhæves, sker det for at udnytte styrkepositionen og det særlige udviklingspotentiale her, også til gavn for andre erhverv. Ikke for at fjerne noget fra de øvrige områder. Esbjergs erhvervsmæssige vækst er derfor baseret på alle virksomheder i området, men særligt på offshore og energiområderne. Ser vi eksempelvis på sundheds- og velfærdsområdet, er Esbjerg blandt de førende inden for udvikling af nye teknologier og services. Esbjerg har ikke mindst en slags førerposition i forhold til en tidlig kommercialisering af disse teknologier og services, som er udviklet i et samspil mellem erhvervslivet, Esbjerg Erhvervsudvikling, Esbjerg Kommune samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Med inspiration herfra, og for at professionalisere dette helt afgørende samspil, er der udviklet en Vækstmodel Esbjerg, der skal sikre en førerposition i jobskabelse og virksomhedsetableringer i alle relevante brancher, se figur 2. Et andet eksempel er på turismeområdet, hvor Esbjerg-regionen også har et vækstpotentiale. Her vil man fremover gå fra løse og uforpligtende samarbejdsrelationer til forpligtende netværksdannelser omkring værdikæder, og fra at alle skal samarbejde om alt (som ofte bliver mindste fællesnævner) til, at de, der kan og vil, samarbejder om det, der har den største forretningsmæssige effekt. Det handler konkret om mere samarbejde mellem attraktionerne i kommunen og om etablering af et fælles markedsføringssamarbejde omkring Destination Vadehavskysten (ansatser til en dedikeret turismestrategi er givet i bilag 9). 14
4.1 ESBJERGS VÆKSTMODEL For at sikre en kontinuerlig og velunderbygget vækst er det helt centralt, at Esbjerg placerer sig blandt de bedste til at innovere og udvikle de eksisterende styrkepositioner. Dette skal ske via den særlige Vækstmodel Esbjerg, som afspejler de samarbejdsformer, der prioriteres højt i Esbjerg. Vækstmodellen skal bidrage til at levere de bedste rammebetingelser for udvikling af virksomheder i landet. FIGUR 2: VÆKSTMODEL ESBJERG Vækstmodellen består af fem faser, der hver især på forskellig vis understøttes af indsatser fra uddannelses- og forskningsmiljøet samt fra erhvervslivet. Esbjerg Erhvervsudvikling (EEU) ses som en faciliterende part i alle fem faser. Der vil blive defineret mål for hver af de fem søjler i modellen på årsbasis, eksempelvis som illustreret i modellen ovenfor. Som figuren illustrerer, tager indsatsen afsæt i de styrkepositioner, der eksisterer allerede. Den samlede indsats skal vurderes på evnen til at skabe arbejdspladser og vækst i kommunens virksomheder. 4.2 ENERGI Esbjerg er Danmarks EnergiMetropol med anslået 13.500 jobs og 250 virksomheder inden for energibranchen. Hvert femte job i Esbjerg Kommune er i energibranchen. Esbjerg har en unik og stærk position inden for især olie & gas samt offshore vind, hvor eksisterende virksomheder har oplevet stor vækst, og hvor et stigende antal nye virksomheder er flyttet til. 62 % af alle danske offshore-jobs er i Esbjerg. Esbjerg har samtidig en unik infrastruktur i form af havn, motorvej, bane, lufthavn og Europas mest fibernet intensive område. 75 % af dansk vindturbineeksport udskibes fra Esbjerg Havn. Esbjergs position som energimetropol blev desuden bekræftet ved optagelsen i World Energy Cities Partnership i 2013. 15
Ambitionen for den fortsætte vækst i energisektoren vil blive opfyldt ved at satse på fire strategiske indsatsområder: Olie & gas Offshore vind Bioenergi Intelligente energisystemer. Satsningen på disse fire områder vil understøttes af den systematiske udvikling af nogle af de centrale vækstskabere, som beskrives i afsnit 5, herunder ikke mindst af udviklingen af uddannelser, som energierhvervet efterspørger, af samspil mellem forskning og erhvervsliv, af udvikling af byens internationale profil etc. Men herudover vil Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling på tværs af de fire indsatsområder arbejde systematisk med: At understøtte og udbyde eksporttiltag og udbygge samarbejdet i World Energy Cities Partnership for at øge eksportandelen hos energivirksomheder i Esbjerg At tiltrække energivirksomheder, bl.a. med udgangspunkt i en identificering af de inci-tamenter, der er udslagsgivende for, at nuværende virksomheder har valgt Esbjerg, som grundlag for at styrke markedsføringen af Esbjerg som attraktiv erhvervskommune At tiltrække arbejdskraft til energibranchen. 4.2.1 OLIE & GAS Esbjerg skal styrke sin position og forsat være det naturlige samlingspunkt for olie & gas branchen i Danmark. I olie & gas branchen forventes der investeringer i størrelsesorden 44 mia. kr. i udbygningsaktiviteterne alene i den danske sektor over de næste fem år. En af udfordringerne i den danske olie & gas sektor er at øge udvindingsgraden på felterne i Nordsøen. Dette stiller krav til forskning og udvikling i nye teknologier og metoder. En stor del af Esbjergs olie & gas virksomheder har fokus på det internationale marked. Væksten er stigende på især nærmarkederne, og derfor vil fokus være på øget eksport og internationalisering. Vækstraterne i olie & gas branchen har skabt en udfordring med at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft, både nationalt og internationalt. Strategisk vil der blive fokuseret på, at Esbjerg skal: Styrke olie & gas klyngen i regionen generelt Drage nytte af, at Aalborg Universitet Esbjerg bliver en del af det nye nationale forskningscenter for olie og gas på Danmarks Tekniske Universitet Sikre at olie & gas virksomheder i Esbjerg Kommune involveres i forsknings- og udviklingsprojekter Styrke samarbejdet mellem virksomheder, universiteter og kommunen Sikre en sammenhæng mellem Klima-, Energi- og Bygningsministeriets udvikling af en ny strategi for olie og gas udvinding i Nordsøen og Esbjerg Kommunes indsatser. Øge antallet, der tager en sikkerhedsuddannelse i Esbjerg på baggrund af implementering af OPITO standard (OPITO standarden er en ny fælles standard for sikkerhedsuddannelse af personale i Nordsøen fra Danmark, Norge og Storbritannien) 3. 3 OPITO, Offshore Petroleum Industry Training Organization 16
4.2.2 OFFSHORE VIND Esbjerg skal bibeholde og udvikle sin nuværende position på offshore vind markedet. Der forventes 25 GW offshore vind opsat i Nordsøen inden 2020 4. Indtil nu er der installeret 5 GW på 10 år. En af udfordringerne er at nedbringe omkostningerne på at installere offshore parkerne, så de er konkurrencedygtige med andre energiformer. I offshore vind værdikæden er Esbjerg særlig stærk til at bringe vindmøller på havet, design, logistik samt service og vedligehold. En af forudsætningerne for, at Esbjerg kan fastholde og udbygge sin stærke position på vindmarkedet er, at der forsat er produktion af møller i Danmark. Strategisk vil der blive fokuseret på, at Esbjerg skal: Være nordeuropæisk hub for service- og vedligeholdelsesaktiviteter og udvikling Tilbyde den bedste transport- og havnelogistik Skal understøtte, at virksomheder inden for service, vedligeholdelse og modifikation har optimale faciliteter, herunder en identificering af de optimale betingelser Tiltrække virksomheder fra hele værdikæden for at styrke den nuværende klynge Tiltrække en producent af vindmøller. Understøtte synergiudvikling med olie & gas branchen. 4.2.3 BIOENERGI Inden for bioenergibranchen forventes det, at der nationalt skal bygges et stigende antal biomassefyrede kraftvarmeanlæg. Dog stammer omsætningen i bioenergibranchen primært fra det internationale marked. Fokus er på udvikling af nye produkter og teknologier. Branchen har behov for at skaffe højtuddannet arbejdskraft, samarbejde med universiteterne og på tværs af energisektoren at udvikle nye teknologier og agere på det internationale marked. Esbjerg skal intensivere samarbejdet mellem erhverv, forskning og uddannelse for at skabe en stærkere klynge. Strategisk vil der blive fokuseret på, at Esbjerg: Skal understøtte branchens rekrutterings- og uddannelsesbehov Optimere eksisterende teknologier, inkl. øget virkningsgrader, via forskning og sam-arbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder i energisektoren Skal understøtte udvikling af nye teknologier via forskning og samarbejde med uddannelsesinstitutioner Skal tiltrække virksomheder, der styrker klyngen. 4 GW er en forkortelse for gigawatt. Den samlede danske kapacitet til el produktion udgør ca. 14 GW. http://www.ens.dk/info/tal-kort/statistik-nogletal/nogletal/danske-nogletal 17
4.2.4 INTELLIGENT ENERGI Esbjerg skal være centrum for udviklingen af intelligente energisystemer. Intelligent energi dækker energidistributionen og det intelligente forbrug af energi. Der vil ske en udbygning af det europæiske energidistributionsnet, med fokus på distribution af vindenergi. Esbjerg ligger i Europas mest fiberintensive område og med et højt digitaliseret elnet. Kombinationen af intelligent energi og digitalisering giver en unik infrastruktur, som ikke findes andre steder i verden. Det giver mulighed for at afprøve nye innovative produkter inden for det intelligente forbrug af energi. Satsningen på udvikling af intelligente energisystemer er således et naturligt videreførelse af satsningen på Esbjerg som EnergiMetropol og energien som den primære vækstmotor. Strategisk vil der blive fokuseret på, at Esbjerg skal: Tiltrække private forsknings- og udviklingscentre inden for intelligente energisystemer, herunder områderne smart-home og smartgrid Understøtte udvikling af den intelligente by, herunder tiltrækning af midler til udviklingsprojekter Understøtte etableringen af et jævnstrømskabel til England (del af international infrastruktur til el distribution) Understøtte et samarbejde omkring udnyttelse af overskydende vindenergi til etablering af varmepumpesystem Understøtte udvikling og demonstration af gasintegration i energisystemet Sikre, at rammebetingelserne er attraktive med mål om at tiltrække internationale datacentre. 18
5 VÆKSTSKABERNE Vækststrategien skal give mening for de borgere og virksomheder, som i dag får tingene til at fungere og hænge sammen i kommunen. Men Esbjerg må med ambitionen om at fordoble energiarbejdspladser og -virksomheder og om at være Danmarks tredje vækstcenter også i stigende grad gøre området attraktivt for andre end den eksisterende befolkning. For virksomheder og mennesker med kompetencer og ressourcer, som beriger området med skattekroner, viden, relationer, netværk, mangfoldighed, udsyn og kritisk masse for en lang række attraktioner og services. Esbjerg vil frem mod 2020 systematisk arbejde med at understøtte væksten med fokus på følgende områder: Uddannelse: Videreudvikling af Esbjerg som betydende uddannelsesby Bosætning med byen som drivkraft: Udvikling af Esbjergs attraktivitet som bosætningsby Innovation og udvikling: Understøttelse af de lokale virksomheders produktivitetsudvikling og globale konkurrenceevne Internationalisering: Udvikling af Esbjergs appel til international arbejdskraft og verdensborgere Infrastruktur og transport: Udvikling af den fysiske infrastruktur til topklasse Sundhed og velfærdsteknologi: Esbjerg vil i 2020 have en af Europas førende klynger inden for sundhed og velfærdsteknologi. 5.1 ESBJERG SOM UDDANNELSESBY Esbjerg skal være kendt som en af de store uddannelsesbyer. En uddannelsesby, som qua de mange uddannelsestilbud og det nære samarbejde mellem institutionerne har et unikt sømløst, sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem med åbne grænser mellem uddannelsesinstitutioner og -niveauer. En region, som har fokus på science, entrepreneurship og innovation i uddannelsessystemet fra børnehave til Ph.d., og hvor man har et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, de studerende og erhvervslivet. Ambitionen er at øge det samlede antal af studerende i byen til 10.000 i år 2020, fordelt på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Esbjerg skal være den by i Danmark, som har den største relative stigning i antallet af studerende på en mellemlang uddannelse i 2020. Esbjerg står stærkt i forhold til det samlede udbud af uddannelser. Man har to campus-miljøer omkring de videregående uddannelser. Campus Jerne omkring samspillet mellem Syddansk Universitet og UC Syd og omkring Aalborg Universitet og Erhvervsakademiet. Man har nogle store, stærke ungdomsuddannelsesinstitutioner, og Esbjerg Kommune har udarbejdet en videnstrategi med fokus på science og naturvidenskab på tværs af alle aktører. Esbjerg er førende i Danmark med hensyn til ude -strategier i folkeskolen og har med Da Vinci-linjen og en stærk international skole udviklet sig til en kommune med flere markante profilskoler. Esbjerg som uddannelsesby står samtidig over for nogle udfordringer set i forhold til vækststrategiens vision. En nyligt gennemført bosætningsanalyse viser, at kun 7 pct. af de adspurgte associerer Esbjerg med en uddannelsesby. Til trods for at antallet af nye studerende i Esbjerg kommune er steget med 25 pct. siden 2009 5, er uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken i København, Aarhus, Aalborg, Odense og i Trekantsområdet 6 steget mere end i Esbjerg i samme periode. Det er særligt udviklingen i arbejdsstyrken med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, hvor Esbjerg halter bagefter. Her er Esbjerg den kommune, som har den mindste andel af borgere, der har en lang videregående eller en mellemlang uddannelse som højeste uddannelsesniveau. 5 Bilag 1: tabel 4.2. 6 Bilag 1: 20 19
Med Vækststrategiens overordnede ambition om, at Esbjerg skal være Danmarks tredje vækstcenter, er det helt afgørende, at virksomhederne kan få den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger, at der er de bedst mulige rammer for forskning og innovation i byen, og at Esbjerg som uddannelsesby kan bidrage til at øge attraktiviteten af Esbjerg som bosætningskommune. Delstrategien omkring Esbjerg som uddannelsesby vil have fire overordnede udviklingsområder; Grundskolen, Ungdomsuddannelser, Videregående uddannelser og Rammerne om Esbjerg som uddannelsesby. Under hvert udviklingsområde vil der være nogle konkrete indsatser, som der vil blive arbejdet på at opfylde i perioden frem imod 2020. Nogle indsatser vil være rettet imod et udviklingsområde, mens flere vil gå på tværs og dermed bidrage til at skabe grundlag for endnu bedre samarbejde mellem kommunen, uddannelsesaktørerne og erhvervslivet i Esbjerg Kommune. Det løbende fokus på ambitioner og indsatser i delstrategien om Esbjerg som uddannelsesby og udviklingen af det tværgående samarbejde mellem både kommune, institutioner og erhvervsliv skal sikres og forankres dels i et nyt forum, som indeholder repræsentanter for uddannelsesaktørerne, og som koordineres og drives af Esbjerg Kommune, dels via en årlig uddannelseskonference målrettet politikere, uddannelsesinstitutioner (både ledere og bestyrelsesmedlemmer for institutionerne), erhvervsledere, organisationsfolk m.fl., hvor man tager temperaturen på Esbjerg som uddannelsesby, fremlægger drøftelser omkring fremtidige initiativer etc. GRUNDSKOLEN Fokus på talentudvikling inden for udvalgte spor Fortsat fokus og udvikling af Da Vinci Linjen Fortsat fokus på eliteidræt Arbejde målrettet fra børnehaveniveau med at få flere unge til at vælge naturvidenskab (Syddanmark som Science Region). UNGDOMSUDDANNELSER Udbygge partnerskabsmodellen mellem ungdomsuddannelserne og kommunen Arbejde med en 14-15 års helhedsskole. Det handler om at betragte skoleforløbene fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne som et samlet fælles forløb, hvor man integrere aktiviteter fra ungdomsskolen i folkeskolen og vice versa Skabe bedre rammer for 20-20 modellen med erhvervsskolerne (skoleforløb kombineret med praktikophold) ved at samle de unge på én erhvervsskole. Det vil skabe bedre muligheder for erhvervsskoleforløb for de unge Skabe et mentorkorps til de unge med uddannelsespålæg for at sikre støtte og mindre frafald. VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Arbejde med en øget kobling mellem uddannelsesinstitutioner og uddannelsesretninger. Således at der fx bliver øgede muligheder for samarbejde mellem ingeniørstuderende og SOSU-studerende omkring innovation, udvikling og test af nye produkter Bruge Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion som vidensbank og springbræt til et fokus på inklusion. Inklusionsinitiativerne skal understøtte folkeskolereformens fokus på inklusion i folkeskolen, herunder det tætte samarbejde mellem pædagoger og lærere, og ikke mindst Esbjerg Kommunes strategi om habilitering af borgerne gennem fokus på borgernes egne styrker og muligheder, både i sundhedsmæssig og social sammenhæng. 20
Etablere en klyngestrategi for særlige uddannelsesindsatser med tæt sammenhæng med Esbjergs særlige erhvervsprofil og virksomheder, hvor Esbjerg har mulighed for at blive førende i landet (eks.: Risikomanagement, redning og paramedicin, hvor samspil mellem ungdomsuddannelse, akademiuddannelse, bacheloruddannelse og kandidatuddannelse kan etableres og synliggøres for første gang i Danmark) Arbejde med at knytte de mellemlange videregående uddannelser tættere til universiteterne og dermed øge universiteternes engagement i Esbjerg. RAMMERNE OM ESBJERG SOM UDDANNELSESBY Rammerne omkring Esbjerg som uddannelsesby relaterer sig ikke kun til uddannelsesområdet, men har ligeledes indflydelse på flere af de øvrige vækstskabere som fx bosætning og internationalisering. Af mere specifikke indsatser ift. uddannelsesområdet drejer det sig om følgende: Kommunen skal etablere et forum for sammenhængende drøftelser af uddannelsesinitiativer og -politikker, til gavn for og til styrkelse af relevans og sammenhæng i det samlede uddannelsesudbud Skabe bedre studieboliger. Særligt til de internationale studerende er der stor boligmangel Arbejde for et internationalt kollegium i centrum Lave et kollegium for musik, sport og kulturtalenter Kompleksiteten i arbejdsmarkedet er et vilkår i dag. Derfor skal man arbejde imod endnu bedre samarbejde mellem aktørerne i overgangene for at sikre koblingen mellem beskæftigelse, jobcenter, UU og uddannelsescenteret, samt uddannelsesinstitutionerne imellem Kommunen skal, før den igangsætter projekter, stille krav om bred tværfaglighed. Det skal anspore til større samarbejde på tværs af aktører og uddannelsesinstitutioner Sikre et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet. Praktikmuligheder, studiejob, opgaveforløb og erhvervs Ph.D er skal være med til at sikre, at man tidligt kan starte en erhvervskarriere, når man studerer i Esbjerg Arbejde på at etablere et energieksperimentarium i Esbjerg Energy Science World Undersøge mulighederne for et Esbjerg-baseret forskningscenter. Et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, fonde og erhvervslivet skal sikre forskning, innovation og udvikling inden for Esbjergs erhvervsmæssige styrkeområder. Udvikle den årlige karrieremesse, hvor de studerende og erhvervslivet kan møde hinanden, evt. lagt i kombination med den årlige uddannelseskonference for aktørerne. 5.2 BOSÆTNING MED BYEN SOM DRIVKRAFT Indbyggertallet i Esbjerg kommune skal øges med 4.500 personer, så man i 2020 har et indbyggertal på 120.000 personer. Esbjerg skal være en by med storbykvaliteter. Esbjerg skal være en vibrant city med den mangfoldighed i indbyggere og udtryk og den koncentrerede bymidte; med kreative miljøer, kultur, attraktioner og international ånd. Samtidig skal Esbjerg Kommunes og Esbjerg-regionens meget alsidige bosætningstilbud storbycentrum, forstadskvarterer, attraktive stadionsbyer og landsbyer samt egentlige landdistrikter markeres tydeligere. 21