VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK Kommunernes implementering af flerstrenget tobaksforebyggelse 19. og 20. januar 2016 i hhv. København og Kolding
Formål - at få inspiration til at bruge og styrke kommunens nuværende kapacitet til implementering af en flerstrenget tobaksforebyggelse i forhold til børn og unge
Center for Forebyggelse i praksis 2016-2018 Center for Forebyggelse i praksis understøtter kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering af sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen ved at: formidle viden om nye vidensbaserede forebyggelsesindsatser understøtte implementering af vidensbaserede indsatser medvirke til udvikling af nye vidensbaserede indsatser
Program for temadag om unge og tobak Temadag om unge og tobak 19. januar 2016, KL huset, Weidekampsgade 10, 2300 S 9.30-10.00 Morgenkaffe 10.00 Velkomst, præsentation og introduktion til dagens program Tal fra ungeprofil og Sundhedsstyrelsens inspirationskatalog til en flerstrenget tobaksindsats målrettet unge Hvad er udfordringerne set fra jeres stol? og hvilke erfaringer og værktøjer kan være til hjælp? Intro til implementeringsplan Hvordan styrker vi implementeringskapaciteten og involverer egen organisation, skoler og uddannelsesinstitutioner på den gode måde? v/center for Forebyggelse i praksis 12.30-13.15 Frokost Erfa-væg. Kommuner deler gode erfaringer i forhold til ledelsesopbakning og implementeringsproces Flerstrenget indsats og rygeforebyggelsesprogram til unge succeshistorier, udfordringer og løsninger v/ Kræftens Bekæmpelse - Rammer og rygestop på ungdomsuddannelser. Kompetencer, rekruttering, organisering af aktiviteter - Forebyggelse af rygestart i grundskolen. Røgfri skole, undervisning og forældredialog Input til implementeringsplan og vejen videre efter i dag. 15.30 Tak for i dag
Program for temadag om unge og tobak Temadag om unge og tobak 20. januar 2016, KUC, Ågade 27, Kolding 9.30-10.00 Morgenkaffe 10.00 Velkomst, præsentation og introduktion til dagens program Tal fra ungeprofil og Sundhedsstyrelsens inspirationskatalog til en flerstrenget tobaksindsats målrettet unge Hvad er udfordringerne set fra jeres stol? og hvilke erfaringer og værktøjer kan være til hjælp? Intro til implementeringsplan Hvordan styrker vi implementeringskapaciteten og involverer egen organisation, skoler og uddannelsesinstitutioner på den gode måde? v/center for Forebyggelse i praksis 12.30-13.15 Frokost Erfa-væg. Kommuner deler gode erfaringer i forhold til ledelsesopbakning og implementeringsproces Flerstrenget indsats og rygeforebyggelsesprogram til unge succeshistorier, udfordringer og løsninger v/ Kræftens Bekæmpelse - Rammer og rygestop på ungdomsuddannelser. Kompetencer, rekruttering, organisering af aktiviteter - Forebyggelse af rygestart i grundskolen. Røgfri skole, undervisning og forældredialog Input til implementeringsplan og vejen videre efter i dag. 15.30 Tak for i dag
UNGEPROFIL OG HVAD VI HAR LÆRT FRA SATSPULJEPROJEKTET SKOD DET NU?
Ungdomsprofilen 2014 Elektronisk spørgeskema Januar november 2014 Målgruppen: 15-25-årige på ungdomsuddannelser 119 gymnasier 10 erhvervsskoler 75.096 elever Lisbeth Holm Olsen januar 2016
Rygevaner Rygevaner Gymnasier Erhvervsuddannelser Piger Total Piger Drenge Total Drenge (n=42.728 (n=70.124 (n=1.0 (n=3.4 (n=4.46 (n=27.396) ) ) 18) 42) 0) Ryger aldrig 55% 54% 55% 41% 44% 43% Ryger lejlighedsvist 35% 32% 34% 19% 20% 20% Ryger hver dag 11% 14% 12% 40% 37% 37% Lisbeth Holm Olsen januar 2016
Udvikling i rygevaner Rygevaner 1996 2014 Piger Drenge Total 60% 65% 62% 55% 54% 55% 35% 32% 34% 22% 18% 19% 16% 21% 17% 11% 14% 12% Lisbeth Holm Olsen januar 2016
Den flerstrengede model Skod det nu I. En indsats i grundskolen, der skal begynde, før eleverne prøver at ryge, og som har fokus på forebyggende undervisning, at inddrage forældrene og at skabe røgfrie rammer for alle II. En indsats på ungdomsuddannelser, der både skal sætte fokus på røgfrie rammer, forebygge rygestart og indeholde tilbud om rygestop til unge, der allerede er begyndt at ryge III. En informationsindsats, der er målrettet de unge, og som skal give dem viden om konsekvenserne ved at ryge
Skab røgfri rammer solid ledelsesopbakning Rådgiv skolens ledelse i at udforme en rygepolitik: Røgfri matrikler de steder, børn og unge opholder sig. Loven angiver et minimumsniveau med mulighed for at indføre mere vidtgående regler, fx mulighed for at indføre et totalt røgfrit miljø (røgfri skoletid) Skolens rygepolitik gælder for alle også for de ansatte og ledelsen. Skolens ledelse har ansvar for at håndhæve rygereglerne på skolen Gå i dialog med skolens ledelse og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning om at minimere synlig rygning omkring skolens matrikel, fx ved at anvise få rygearealer langt fra skolen NB! Tilbud om gratis rygestopforløb i skoletiden
Trin for trin til udarbejdelse af en rygepolitik Ledelsesbeslutning om at der skal udarbejdes en rygepolitik En arbejdsgruppe med repræsentanter fra ledelse, medarbejdere og elever nedsættes Gruppen fastlægger, hvad rygepolitikken skal omfatte (og hvem har ansvar for at gøre hvad) Arbejdsgruppens forslag drøftes i relevante samarbejdsorganer Arbejdsgruppen udarbejder et endeligt forslag til politikken med konkrete planer for udmøntningen af politikken Vedtagelse af rygepolitikken Formidling og implementering af rygepolitikken (fælles vidensgrundlag i personalegruppen) Håndhævelse og opfølgning Eventuelle ændringsforslag afleveres til arbejdsgruppen
Fokus på trivsel og fællesskaber indretning af inde- og udearealer Rådgiv skolens ledelse i at fremme trivsel og fællesskaber på skolen med fokus på indretning af inde- og udearealer fx bordfodbold, bordtennis, basketballbaner, udendørs fitness, hyggelige lounge/pausesteder m.m. Inddrag de unge i idéudviklingen Foto lånt fra Sundhedsstyrelsens pjece Sunde Erhvervsskoler, 2012
UDFORDRINGER SET FRA JERES STOL - OG HVILKE ERFARINGER OG VÆRKTØJER KAN VÆRE TIL HJÆLP?
Plenumdrøftelse Processen med implementering af flerstrenget indsats i praksis: Hvilke udfordringer er der - set fra din stol?
Intro til implementeringsplan
HVORDAN STYRKER VI IMPLEMENTERINGS- KAPACITETEN?
Implementeringskapacitet At finde bedste vej til implementering givet de muligheder og betingelser, man har Husk at bruge kapacitet er at styrke kapacitet
Medarbejdere frontmedarbejdere Hvordan vil I arbejde med personalets holdninger og engagement? Medarbejdere Engagement Viden Kompetencer Hvordan sikrer I at personalet har et fælles vidensgrundlag?
Ejerskab og opbakning fra ledelse? Hvordan sikrer I den øverste ledelse forståelse for indsatsen? Ledelse Synlig støttende Interesser Hvordan kan ledelsen understøtte samarbejdet med ungdomsuddannelser? Hvordan rådgiver I skolernes ledelse til at håndhæve og bakke op?
Ressourcer Hvordan sikrer I at der er afsat nødvendig tid, ressourcer og bemanding til opgaven? / middel Ressourcer Penge Bemanding Fysiske rammer Samarbejds partnere Hvordan med de fysiske rammer? Hvordan kan samarbejdspartnere støtte op?
Fokus Hvordan kan der skabes synlighed om indsatsen - fx blandt politikere, nærmeste ledere, medarbejdere og i lokale medier? Fokus Politisk Medier Politisk TrendsFokus Medier Trends Politisk Medier Borgere Hvilke dokumenter kan medvirke til at skabe fokus på indsatsen?
Målgruppen unge og familier Målgruppe Motivation Ressourcer Holdninger Hvordan fremmer I motivation hos de unge? Hvordan vil I inddrage målgruppen? Hvordan kan I arbejde med målgruppens holdninger?
Organisationsadfærd samarbejde på tværs Hvordan kan i medvirke til at stimulere til samarbejde på tværs af forvaltninger, skoler og ungdomsuddannelser? Organisationens adfærd Samarbejde på tværs incitamenter Videns- og læringskultur
TEMADAG Udvælg en anbefaling og vurder implementeringskapaciteten på en skala fra 1 til 5 for hver af de 6 områder 5 er i meget høj grad og 1 er i meget ringe grad
ERFARINGSVÆG
VEJEN VIDERE EFTER I DAG - INPUT TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
Intro til implementeringsplan
Evaluering og læring fra dagen I. Hvilke pointer tager I med herfra? II. Hvad kan gøres bedre? III. Ønsker til nye temaer?
TAK FOR I DAG I ER VELKOMNE TIL AT KONTAKTE LLO@KL.DK MOBIL: 29134402