Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Relaterede dokumenter
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Hvordan har du det? 2017

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Sundhed og beskæftigelse

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Hvordan har du det? 2010

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom


Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Social ulighed i sundhed

HVORDAN HAR DU DET? 2017

10. DE ÆLDRES SUNDHED

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Hvordan har du det? 2013

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer:

Notat vedr. KRAM-profilen

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Den Nationale Sundhedsprofil

Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil for Aarhus

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer

Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Odder Kommunes sundhedspolitik

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

SUOC Team Udvikling og Sundhed

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Social ulighed og alkohol

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Orientering om Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil 2017

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

National Sundhedsprofil Unge

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Hvordan har du det? 2017

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

NOTAT. Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune. Hovedtræk af sundhedsprofilen

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune Foto: Colourbox.dk

Sundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Læsø Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Transkript:

Unges sundhedsvaner Mathias Lasgaard Seniorforsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet www.regionmidtjylland.dk

UNGES SUNDHEDSVANER - 2013 a) Flere fysisk inaktive a) Færre unge kvinder drikker b) Færre fysisk inaktive b) Færre unge mænd drikker c) Ingen ændring c) Færre 20-24-årige drikker a) En ud af fire ryger dagligt b) En ud af fem/seks ryger dagligt c) En ud af syv ryger dagligt a) 13 % - usikker sex ved samleje b) 18 % - usikker sex ved samleje c) 23 % - usikker sex ved samleje

Hvorfor skal vi interessere os for unges sundhedsvaner? Sundhedsvaner grundlægges ofte tidligt Høj forekomst af nogle risikable sundhedsvaner Fremtidens voksne

Risikable sundhedsvaner - 2013 Fysisk inaktivitet: 13 % Rusdrikkeri: 28 % Højrisikoforbrug: 18 % Daglig rygning: 14 % Højt antal sexpartnere: 17 % Lejlighedsrygning: 11 % Usikker sex ved samleje: 23 % Højt forbrug af hash: 5 % Usund kost: 15 % Forbrug af andre stoffer: 4 % Svær overvægt: 6 % Sover under 7 timer: 23 % Moderat overvægt: 19 % Spørgeskemaundersøgelse: 3561 etnisk danske unge, 16-24-år

Fysisk inaktivitet

Risikable sundhedsvaner - 2013 Fysisk inaktivitet: 13 % Rusdrikkeri: 28 % Højrisikoforbrug: 18 % Daglig rygning: 14 % Højt antal sexpartnere: 17 % Lejlighedsrygning: 11 % Usikker sex ved samleje: 23 % Højt forbrug af hash: 5 % Usund kost: 15 % Forbrug af andre stoffer: 4 % Svær overvægt: 6 % Sover under 7 timer: 23 % Moderat overvægt: 19 %

Rusdrikkeri

Risikable sundhedsvaner - 2013 Fysisk inaktivitet: 13 % Rusdrikkeri: 28 % Højrisikoforbrug: 18 % Daglig rygning: 14 % Højt antal sexpartnere: 17 % Lejlighedsrygning: 11 % Usikker sex ved samleje: 23 % Højt forbrug af hash: 5 % Usund kost: 15 % Forbrug af andre stoffer: 4 % Svær overvægt: 6 % Sover under 7 timer: 23 % Moderat overvægt: 19 %

Daglig rygning

Risikable sundhedsvaner - 2013 Fysisk inaktivitet: 13 % Rusdrikkeri: 28 % Højrisikoforbrug: 18 % Daglig rygning: 14 % Højt antal sexpartnere: 17 % Lejlighedsrygning: 11 % Usikker sex ved samleje: 23 % Højt forbrug af hash: 5 % Usund kost: 15 % Forbrug af andre stoffer: 4 % Svær overvægt: 6 % Sover under 7 timer: 23 % Moderat overvægt: 19 %

Usikker sex ved samleje med ny partner

Risikable sundhedsvaner - 2013 Fysisk inaktivitet: 13 % Rusdrikkeri: 28 % Højrisikoforbrug: 18 % Daglig rygning: 14 % Højt antal sexpartnere: 17 % Lejlighedsrygning: 11 % Usikker sex ved samleje: 23 % Højt forbrug af hash: 5 % Usund kost: 15 % Forbrug af andre stoffer: 4 % Svær overvægt: 6 % Sover under 7 timer: 23 % Moderat overvægt: 19 %

Højt forbrug af hash

Forbrug af andre stoffer end hash

Risikable sundhedsvaner - 2013 Fysisk inaktivitet: 13 % Rusdrikkeri: 28 % Højrisikoforbrug: 18 % Daglig rygning: 14 % Højt antal sexpartnere: 17 % Lejlighedsrygning: 11 % Usikker sex ved samleje: 23 % Højt forbrug af hash: 5 % Usund kost: 15 % Forbrug af andre stoffer: 4 % Svær overvægt: 6 % Sover under 7 timer: 23 % Moderat overvægt: 19 %

Usund kost

Risikable sundhedsvaner - 2013 Fysisk inaktivitet: 13 % Rusdrikkeri: 28 % Højrisikoforbrug: 18 % Daglig rygning: 14 % Lejlighedsrygning: 11 % Højt forbrug af hash: 5 % Forbrug af andre stoffer: 4 % Svær overvægt: 6 % Moderat overvægt: 19 % Højt antal sexpartnere: 17 % Usikker sex ved samleje: 23 % Usund kost: 15 % Sover under 7 timer: 23 %

Svær overvægt

Risikable sundhedsvaner - 2013 Fysisk inaktivitet: 13 % Rusdrikkeri: 28 % Højrisikoforbrug: 18 % Daglig rygning: 14 % Lejlighedsrygning: 11 % Højt forbrug af hash: 5 % Forbrug af andre stoffer: 4 % Svær overvægt: 6 % Moderat overvægt: 19 % Højt antal sexpartnere: 17 % Usikker sex ved samleje: 23 % Usund kost: 15 % Sover under 7 timer: 23 % Dårlig søvnkvalitet: 21 %

Dårlig søvnkvalitet

Sammenfatning: Uddannelse og beskæftigelse Erhvervsuddannelser (16-19 år): Betydeligt mere risikobetonet adfærd Grundskoleelever: Mindre risikobetonet adfærd Ikke i arbejde eller under uddannelse (20-24 år): Betydeligt mere risikobetonet adfærd

Sammenfatning: Køn og alder Unge mænd: Mere risikobetonet adfærd 20-24-årige: Mere risikobetonet adfærd

Unge (16-24 år) versus voksne (25-79 år) Færre fysisk inaktive unge Færre unge dagligrygere Flere unge lejlighedsrygere Færre svært overvægtige unge Færre moderat overvægtige unge Flere unge rusdrikkere/med højrisikoforbrug af alkohol Flere unge med usundt kostmønster Færre unge har en dårlig søvnkvalitet Færre unge sover under 7 timer

Unge (16-24 år) versus voksne (25-79 år) Færre fysisk inaktive unge Færre unge dagligrygere Flere unge lejlighedsrygere Færre svært overvægtige unge Færre moderat overvægtige unge Flere unge rusdrikkere/med højrisikoforbrug af alkohol Flere unge med usundt kostmønster Færre unge har en dårlig søvnkvalitet Færre unge sover under 7 timer

Udviklingen i risikable sundhedsvaner 2010-2013 Fysisk inaktivitet Stigning: 2 procentpoint Daglig rygning Fald: 2 procentpoint Svær overvægtig Ingen ændring Rusdrikkeri Fald: 5 procentpoint Usundt kostmønster Fald: 2 procentpoint Søvn Ingen ændring

Udviklingen i risikable sundhedsvaner 2010-2013 køn og alder Fysisk inaktivitet Mænd: 3 procentpoint 16-19 år: 3 procentpoint Daglig rygning Mænd: 4 procentpoint Svær overvægtig Kvinder: 2 procentpoint Rusdrikkeri Mænd: 8 procentpoint 16-19 år: 8 procentpoint Usundt kostmønster Mænd: 4 procentpoint 16-19 år: 3 procentpoint Søvn Ingen ændring