VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser i Region Sjælland. På tværs af kommuner og brancher er data opgjort på kvartalog årsbasis, der sammenholdes med den nationale udvikling. Redegørelsen indeholder tal og beregninger indenfor: Beskæftigelses- og ledighedstal Statistik om offentlig forsørgelse Udvalgte data, der beskriver udviklingen på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet Udvikling i antallet af offentligt forsørgede (fuldtidsdeltagere) i Region Sjælland HOVEDSTADEN DANMARK SJÆLLAND MIDTJYLLAND NORDJYLLAND SYDDANMARK Siden sidste år har antallet af offentligt forsørgede været faldende i alle regioner. Det gennemsnitlige fald på landsbasis er på -2,3. Region Hovedstaden har haft det største fald på -3,9. I Region Sjælland har der over det seneste år været et fald på -1,8. Det svarer til 2059 færre på offentlig forsørgelse. -2,3-1,8-1,7-1,6-1,3 Den positive udvikling i Region Sjælland skyldes, at antallet af tilbagetrukne personer fra arbejdsmarkedet (førtidspension, efterløn og fleksydelse) er faldet med -5,5 (-2.863) til 49.109 fuldtidsdeltagere. Antallet af nettoledige på offentlig forsørgelse (både dagpenge og kontanthjælp) er i samme periode faldet med -3,3 (-425) til 12.595 fuldtidsdeltagere. Data kan ikke aflæses på figur. -3,9 Kilde: DST, AUK01: Udviklingen i offentlig forsørgede opgjort på fuldtidsdeltagere efter region (3. kvartal 2015). 2
Udviklingen i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Region Sjælland Udviklingen over det seneste år viser, at Information og kommunikation har gennemgået den største vækst på 5,1. Gennemsnitligt har væksten været 0,4 svarende til 862 flere fuldtidsbeskæftigede inden for det seneste år. Målt på antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere har der været størst udvikling i følgende brancher; 1. Bygge og Anlæg med 496 fuldtidsbeskæftigede (+2,6). 2. Handel og transport med 373 fuldtidsbeskæftigede (+0,7) 3. Erhvervsservice med 314 fuldtidsbeskæftigede (+1,5) Landbrug, skovbrug og fiskeri har haft negativ udvikling på -3,2, 4,3 4,8 5,1 LANDBRUG M.M. KULTUR, FRITID M.M. OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER INDUSTRI M.M. 0,4 0,7 1,5 2,6-3,2-0,9-0,5-0,3 ALLE ERHVERV HANDEL & TRANSPORT ERHVERVSSERVICE BYGGE & ANLÆG FINANSIERING OG FORSIKR. EJENDOMSHANDEL OG UDLEJNING INFORMATION OG KOM. Kilde: DST, LBESK31: Lønmodtagere efter arbejdsstedsområde, enhed, branche (DB07 10-grp.) og tid (3. kvt. 2014 til 3. kvt. 2015) 3
77,6 Region Nordjylland 79,3 Region Midtjylland 76,9 Region Syddanmark 77,2 Region Sjælland Region Hovedstaden 80,5 Erhvervsfrekvenser opgjort på regionalt niveau Erhvervsfrekvensen opgøres som andelen af personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) til rådighed på arbejdsmarkedet uanset, om de er ledige eller i beskæftigelse. Erhvervsfrekvens for hele landet er 79. Region Hovedstaden og Region Midtjylland er de regioner som har højeste erhvervsfrekvenser i landet. I Hovedstadsområdet udgør erhvervsfrekvensen 80,5 og i Midtjylland udgør den 79,3 af befolkningen. Region Sjælland, Nordjylland, og Syddanmark har alle erhvervsfrekvenser lavere end landsgennemsnittet. Målsætningen i den regionale vækst- og udviklingsstrategi er, at erhvervsfrekvensen skal op på 79 i Region Sjælland. Kilde: DST, AKU122: Arbejdsmarkedstilknytning (i procent) efter beskæftigelsesstatus og område (3. kvt. 2015) 4
Erhvervsfrekvens opgjort på lande-niveau i EU Danmark klarer sig godt med en erhvervsfrekvens på 78,7 og er langt over den samlede gennemsnit for EU28 (73) og EU15 (74) landene. I forhold til Norge på 78,8, befinder vi relativt på samme niveau, men i forhold til Sverige på 82,4, ligger Danmark ca. 4 bagefter. Lande med de højeste erhvervsfrekvenser i EU, er Island (89), Schweiz (84) og Sverige (82). Lande med de laveste erhvervsfrekvenser er Tyrkiet (57), Italien (64) og Belgien (68). EU28 EU15 57 60-70 70-74 74-78 78-80 >80 Kilde: Eurostat, Labour Force Survey (ifsq_argan): Erhvervsfrekvensen opgjort på lande-niveauer er sammenlignelige med erhvervsfrekvens for Region Sjælland. (3. kvt. 2015) 5
Tilgang- og fuldførelsesgraden for uddannelsestyper i Region Sjælland 8.000 7.000 Tilgang Fuldførte 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 84 GYMNASIALE UDDANNELSER 42 67 54 69 ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER KORT VID. UDD. 2-3 ÅR MELLEMLANG VID. UDD. 3-4,5 ÅR LANG VID. UDD. 5-6,5 ÅR Kilde: Undervisningsministeriets databank, Tilgang- og fuldførelsesgraden for uddannelsestyper med bopæl i Region Sjælland (2014) I 2014 var der på de 5 uddannelsestyper sammenlagt 21.911 der påbegyndte en uddannelse og der var i alt 13.964 fuldførte, svarende til en gennemsnitlig fuldførelsesgrad på 36,3. Frafaldsgraden viser, at de erhvervsfaglige uddannelser har oplevet det største frafald i 2014. I perioden var der 7.868 der påbegyndte en erhvervsfaglig uddannelse, hvoraf 58 af de påbegyndte faldt fra. I sommeren 2015 indføres erhvervsskolereformen, der sigter på at forbedre fuldførelsesgraden på de erhvervsfaglige uddannelser ved at der indføres karakterkrav på 02 i både dansk og matematik. På de gymnasiale uddannelser var der 8.057 påbegyndte i 2014. De gymnasiale uddannelser er studiekompetencegivende uddannelser, hvor der i perioden var 6.757 der fuldførte uddannelsen. Fuldførelsesgraden for året er på 84 der hermed angiver den uddannelsestype med den højeste fuldførelsesgrad. Af alle personer i samfundet, der har et studiekompetencegivende uddannelsesniveau, har 1.003 individer valgt en KVU, 3.914 en MVU og 1.069 en LVU. Frafaldsgraden på de videregående uddannelser i 2014 var; KVU = 46, MVU = 33 og LVU = 31. 6
Fremskrivning: Forventede udvikling i antallet af medarbejdere i private virksomheder 90.000 80.000-2 -1,3 70.000 60.000 50.000 2015 2020 40.000 30.000 20.000 10.000 +11,1 +10,5 +12,7 0 UFAGLÆRT FAGLÆRT KORT VID. UDD. 2-3 ÅR MELLEMLANG VID. UDD. 3-4,5 ÅR LANG VID. UDD. 5-6,5 ÅR Kilde: Sam-K/line. Antallet af medarbejdere med VU baggrund i private virksomheder Fremskrivningen viser, hvilke uddannelsestyper der i fremtiden bliver behov for. Forventninger til ufaglært og faglært arbejdskraft indikerer, at antallet af ufaglærte vil falde med -2 svarende til 1.717 færre, mens behovet for faglært arbejdskraft vil stige med +1,3 svarende til 1.148 flere private stillinger. Frem til 2020 forventes en markant stigning i efterspørgslen i antallet af medarbejdere med videregående uddannelser. Det estimeres, at antallet af KVU er vil stige fra 10.090 individer i 2015 til 11.212 individer i 2020, svarende til en procentvis stigning på +11,1. Efterspørgslen på MVU-baggrund vil stige med 10,5 svarende til 1.759 flere, og inden for LVU er forventes stigningen at være på +12,7, altså 1.119 private stillinger. Efterspørgslen på ufaglærte vil frem til 2020 stadig udgøre en stor del af de private stillinger, selvom der estimeres en reduktion i antal. Efterspørgslen på faglærte og længerevarende uddannelser (KVU, MVU og LVU) estimeres i perioden frem til 2020 at stige. Der forventes 4000 flere private LVU- stillinger frem til 2020. 7
Se de nyeste udviklingstendenser på et interaktivt kort Hvilken kommune har flest beskæftigede inden for handel og transport? Hvordan har udviklingen i arbejdsstyrken været de sidste 10 år? Find svarene på dette og meget mere på webprotalen: ajour.gisgroup.dk 01802 Region Sjælland Regional Udvikling Alleen 15 4180 Sorø tlf. 57 87 57 50 www.regionsjaelland.dk vaekstforum@regionsjaelland.dk