Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Relaterede dokumenter
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Praktiserende læge. Den praktiserende læge 1. Hvad passer på praktiserende læge? bestille tid. ringe om natten. alvorlig ulykke.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Thomas Ernst - Skuespiller

8 Vi skal tale med børnene

Usikkerhed om fremtiden

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18 10:01:25:18. 3 <Jeg hedder Joaquim Nyamtumbo.> 10:01:30:04 10:01:35:11 <Jeg kom til verden i Mozambique.

Det danske sundhedsvæsen

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Pårørende - reaktioner og gode råd

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Kapitel 5. Noget om arbejde

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

RECOVERY EFTER FØRSTEGANGSPSYKOSE TILBAGEBLIK DPSN S FORSKNINGSKONFERENCE OKTOBER 2014 MARI HOLEN

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

Sebastian og Skytsånden

Løgnen. Nyborg Friskole

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

Når livet slår en kolbøtte

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Tæt på langt fra. Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb

PIFT - Patientuddannelse til hele familien

Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse , 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig , 10:10:49 Mads: Hej,

Bilag 2: Interviewguide

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår

Rapport fra udvekslingsophold

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Fra indlagt til udskrevet

en bog om angst, depression, stress og traumer

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

Birgith Hasselkvist Sygeplejerske, MKS Teamleder, Palliativ Team

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Unge, Idræt og Recovery Evaluering af udviklingsprojekt om idræt for sindslidende

Bilag 1: Interviewguide:

S P Ø R G E S K E M A

Forældre til psykisk syge børn og unge 2013

Transskription af interview Jette

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Holmegården Plejecenter

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Har du nogensinde kommenteret på et indlæg? Jeg tror jeg har kommenteret én eller to gange.

Allé Salonen. Professionel salon i miniformat

Portræt af en pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

En god behandling begynder med en god dialog

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

Spørgeskema. Voksne år. (Dansk)

Hvad ønsker mænd af sundhedsvæsenet. Mens Health Week 2016

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Transkript:

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud.

Program Metodologiske udfordringer o o o Rekruttering Syge informanter Interview gennem tolk Foreløbig analyse: Hvordan opleves det at være pårørende? Diskussion

Metodologiske udfordringer 1. Rekruttering af informanter Meget svært at rekruttere Mange ville ikke deltage

Metodologiske udfordringer 2. Rekruttering af informanter Mangler overskud Mangler tillid Håbløshed Altså, jeg har snakket med så mange sagsbehandlere, du er måske nummer 20 eller 30. Jeg er blevet overrasket over det her spørgsmål, jeg kan jo godt bede om nogle ting, men det bliver aldrig opfyldt. Det kan ikke betale sig, at jeg fortæller om det [ ] Jeg har boet i DK i 12 år, jeg ved at der ikke sker noget. Det nytter ikke noget (Informant 1)

Metodologiske udfordringer 1. Informanterne Syge informanter Jeg havde det også dårligt, men jeg havde det ikke så slemt som min kone. Når min kone har det skidt, det har hun hele tiden, så er det mig der passer på hende (Informant 3)

Metodologiske udfordringer 2. Informanterne Mange informanter er traumatiserede oundgå at fremkalde at informanten fik det dårligt under interviewet okorte interviews - varede mellem 21-72 (52) minutter Jeg kan ikke snakke mere nu, jeg er træt. Kan ikke snakke mere (efter 45 minutter) (Informant 1)

Metodologiske udfordringer At bruge tolk Interview med tolk - kontinuerlig dialog Kulturel tolk - viden om den irakiske kultur og sprog

Informanter Syv pårørende til psykisk syge irakere, som er i kontakt med DPC (Distriktspsykiatrisk Center i Odense) Seks ægtefæller, et voksent barn Fem og to Alder 22-47 (gns. 36 år) Fem interviewet med tolk En har uddannelse. En er under uddannelse En ufaglært arbejder, to sygemeldt, fire arbejdsløse År i DK: 9-24 år (gns. 14 år)

Hvordan opleves det at være pårørende? Foreløbige temaer: Normalitet Skam Total omsorgsgiver

Normalitet Målet er at blive normal Den pårørende skal hjælpe den syge til at føle sig normal Den pårørende ved, at den syge ikke er normal at min kone bliver rask, normal (Informant 1) at de [de pårørende] ligesom forstår, hvordan personen [den syge] har det, så man fortsætter med at behandle personen mere almindeligt. Og ikke som om personen er syg eller opføre sig mærkeligt. Det skal man ikke få den person til at føle (Informant 2)

Skam 1 Det er skamfuldt at være psykisk syg Det er skamfuldt at være pårørende til en psykisk syg I 2: I vores samfund der betragter man det som noget flovt, en ting man ikke snakker om, fordi det er med skam de mennesker, som er ramt af de der forskellige sygdomme [psykiske sygdomme], det er folk, som ikke bliver behandlet på den rigtige måde [ ] De pårørende ligesom føler skam og er flove. og de kan ikke rigtigt bede om hjælp, fordi der er ikke nogle der må få det at vide [ ] vil heller nægte og skubbe det væk og lade være med at vise det frem for verden, for det ligesom kommer tilbage til dem, fordi de er pårørende, det er din kone, din søn eller din far C: Så hvis man har en psykisk syg i familien der opfører sig på en måde som ikke er normalt, så vil det gå tilbage til familiemedlemmerne, så de også vil blive set som nogle der ikke opfører sig normalt? I 2: Ja

Skam 2 Psykisk sygdom forklares som udløst af traumer /belastende oplevelser I 3: Først krig og al den elendighed. Der var mange krige jeg var involveret i. Jeg har personligt været i krig, udsat for totur, fængsel. Selvfølgelig påvirker det os. C: Så psykisk sygdom kommer fordi, i har været udsat for store belastninger? I 3: Helt sikkert. Det kan jeg kun svare ja til.

Skam 3 Skam fører til isolation o Meget alene med alle omsorgsfunktioner o Ingen (eller ganske få) venner eller pårørende Men hvis man isolere dig i hjemmet, bliver det endnu værre (Informant 6)

Total omsorgsgiver 1 Den syge skal skærmes den syge har intet ansvar Hverdagen tilpasses den syge Jeg passer på min kone, ligesom hun er et lille barn. Medicin, giver hende tøj på, giver hende mad, ligesom hun var et lille barn (Informant 3) Og når jeg er færdig med børnene, så går jeg i gang med min mand og hjælper ham med at få morgenmad og så den behandling han skal have, det er mig der står for den. Så bagefter vurdere jeg hvordan han har det, de dage hvor han har det rimeligt, så tager jeg ham ud og omvendt de dage hvor det er skidt, kommer han ikke ud (Informant 4)

Den totale omsorgsgiver 2 Hårdt at skulle stå med ansvaret, men kan ikke lægge det fra sig I 3: Det er alt vedrørende min søn og min kone jeg tager mig af. Selvfølgelig er det belastende og hårdt, men jeg er nødt til det C: Men kunne det tænkes, at der kunne komme professionelle ind, og taget noget af det du gør? I 3: Nej, det har jeg ikke brug for. Jeg vil ikke have, at der er en anden der skal komme. Det har jeg ikke brug for. For det har de faktisk tilbudt mig fra kommunen, at der skal komme en person til min kone. Jeg har sagt nej

Løsningsforslag De pårørende ønsker, at have en kontakt i systemet, en tovholder, der kan hjælpe dem på deres vej igennem systemet Viden er nøglen til at undgå skam