SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2009

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2009 1

1 INDLEDNING OG IDENTIFIKATION AF PROGRAMMET... 4 1.1 STRATEGISK OG ØKONOMISK RAMME FOR STRUKTURFONDSINDSATSEN I DANMARK... 4 1.2 SOCIALFONDSPROGRAMMET... 6 2 OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF DET OPERATIONELLE PROGRAM... 8 2.1 RESULTATER OG ANALYSE AF FORLØBET... 8 2.1.1 En totaloversigt over oplysninger om programmets mål og indikatorer som er indtastet i Kommissionens SFC database... 8 2.1.2 Finansielle oplysninger... 8 2.1.3 Detaljerede oplysninger om anvendelsen af fondsmidlerne i henhold til del C bilag II i Kommissionens forordning nr. 846/2009 jf. udbetalingsanmodning... 8 2.1.4. Oplysninger om målgrupper i henhold til bilag XXIII... 8 2.1.5. Tilbagebetalt eller genanvendt støtte... 8 2.1.6. Kvalitativ analyse... 8 2.1.6.1. Resultater og analyse af de foreløbige fysiske resultater...9 2.1.6.2. De finansielle resultater og målopfyldelse...24 2.1.6.3 Programanvendelsen jf. Lissabonstrategiens øremærkningskategorier...32 2.1.6.4 Støtte efter målgruppe...40 2.1.7 Overvågningsudvalget 2009*... 42 2.2 OPLYSNINGER OM OVERENSSTEMMELSE MED EU-RETTEN*... 45 2.3 VÆSENTLIGE PROBLEMER, DER HAR GJORT SIG GÆLDENDE, OG HVORDAN DE ER BLEVET LØST *... 45 2.3.1 Dialog og kompetenceudvikling*... 45 2.3.2 Administrative regler og procedurer*... 45 2.3.3 Statsstøtte*... 46 2.4 ÆNDRINGER I KONTEKSTEN OMKRING DET OPERATIONELLE PROGRAM*... 49 2.4.1 Ændringer af nationale regler 2008*... 49 2.4.2 Den regionaløkonomiske udvikling i Danmark*... 50 2.4.2.1 Sammenfatning af den socioøkonomiske situation og tendenser for globale mål...54 2.5 EVENTUEL VÆSENTLIG ÆNDRING SOM OMHANDLET I ARTIKEL 57 I FORORDNING (EF) NR. 1083/2006*... 55 2.6. KOMPLEMENTARITET MED ANDRE INSTRUMENTER*... 55 2.6.1 Administrativ koordination med anden EU-støtte*... 56 2.6.2. Programmernes bidrag til Østersøstrategien*... 56 2.7 TILSYNSFORANSTALTNINGER*... 57 2.7.1. Artikel 62*... 57 2.7.2. Funktionsadskillelse mellem og inden for tilsynsmyndighederne*... 57 2.7.3 Central udpeget revision*... 57 2.7.4 Rapportering og overvågning mellem forvaltningsmyndigheden i EBST og det organ, der har fået pålagt opgaven*... 59 2.7.5 Styrelsens sagsbehandling*... 60 2.7.6 Ordninger vedrørende dataindsamling*... 60 2.7.7 Evalueringsindsatsen 2009*... 63 3 GENNEMFØRELSEN AF DE ENKELTE PRIORITEREDE OPGAVER... 65 3.1. PRIORITET 1: EN KVALIFICERET ARBEJDSSTYRKE... 65 3.1.1. Gennemførelse prioritet 1... 67 3.1.1.1 Gennemførelsen på Udvikling af menneskelige ressourcer...73 3.1.1.2 Innovation, videndeling og videnopbygning...76 3.1.1.3 Gennemførelsen på Anvendelsen af ny teknologi...78 3.1.2 Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende... 81 3.2. PRIORITET 2: UDVIDELSE AF ARBEJDSSTYRKEN... 81 3.2.1. Gennemførelsen af prioritet 2:... 84 3.2.1.1 Gennemførelsen af Udvikling af menneskelige ressourcer...88 3.2.2 Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst... 96 3.3 OPLYSNINGER OM OVERENSSTEMMELSE MED EU-RETTEN... 96 3.4 VÆSENTLIGE PROBLEMER, DER HAR GJORT SIG GÆLDENDE, OG HVORDAN DE ER BLEVET LØST... 96 4. ESF-PROGRAMMER: SAMMENHÆNG OG KONCENTRATION... 100 4.1 VÆSENTLIG UDVIKLING I DE NATIONALE OG REGIONALE POLITIKKER... 100 4.1.1 Kommissionens opfølgning på Danmarks nationale reformprogram 2008... 101 4.1.1.1 Investering i viden og innovation...101 4.1.1.2 Frigørelse af erhvervspotentialet...103 4.1.1.3 Modernisering af arbejdsmarkederne og investering i mennesker...104 2

4.1.1.4 Energi og klima...105 4.2 BIDRAGET FRA ESF TIL AT GENNEMFØRE RETNINGSLINJER OG ANBEFALINGER I DEN EUROPÆISKE BESKÆFTIGELSESSTRATEGI... 106 5. TEKNISK ASSISTANCE... 107 6. INFORMATION TIL OFFENTLIGHEDEN... 108 6.1. KOMMUNIKATIONSHANDLINGSPLANEN... 108 6.2. REGIONALT.DK - PROJEKTDATABASE... 112 6.3. ÅRLIG EVENT... 113 6.4. INFORMATIONSPRODUKTER... 113 6.5. FLAGNING... 113 6.6. VÆKSTFORAENES INFORMATION TIL POTENTIELLE ANSØGERE OG TILSKUDSMODTAGERE... 114 6.7. INFORMATIONSGRUPPE... 115 BILAG 1: ÅRSRAPPORT 2009 SOCIALFONDEN... 116 2.1.1. TOTALOVERSIGTER OVER OPLYSNINGER OM PROGRAMMETS MÅL OG INDIKATORER, SOM INDTASTET I KOMMISSIONENS SFC-DATABASE. OPGJORT PR. 31.12.2009, 2009 AKKUMULERET... 116 I TABELLER KAN AFRUNDING MEDFØRE, AT TAL- LENE IKKE SUMMER TIL TOTALEN 3

1 INDLEDNING OG IDENTIFIKATION AF PROGRAMMET OPERATIONELT PROGRAM ÅRLIG GENNEMFØRELSESRA- PORT Mål: Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse Støtteberettiget område: Danmark Programmeringsperiode: 2007-2013 Programmets nr. CCI nr.: 2007DK052PO001 Programmets titel: Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark Flere og bedre job Rapporteringsår: 2009 Dato for overvågningsudvalgets godkendelse af årsrapporten: 14. juni 2010 Det danske socialfondsprogram Flere og bedre job under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse blev godkendt af Kommissionen den 16. april 2007. I overensstemmelse med artikel 67 i rådets generelle forordning 1083/2006 af 11. juli 2006 skal forvaltningsmyndigheden for EU s strukturfondsprogrammer hvert år fremsende en årsrapport for hvert program til Kommissionen. Inden fremsendelse til Kommissionen skal årsrapporten godkendes af Overvågningsudvalg (OU) og årsrapporten 2009 forelægges udvalget 14. juni 2010. I forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten har forvaltningsmyndigheden indhentet og indarbejdet bidrag fra de enkelte regionale vækstforumsekretariater om blandt andet informationstiltag, sammenhæng mellem regional erhvervsudviklingsstrategi og strukturfondsprogrammerne, den konkrete prioritering af indsatsområder under programmerne og implementering af den administrative praksis. Figur 1.1: Den strategiske tragt EBST indsendte i slutningen af 2009 Strategisk Rapport til Kommissionen som opfølgning på den programstrategi, der danner grundlag for den danske strukturfondsindsats. I 2009 er der ved en ekstern evaluator gennemført en temaevaluering vedrørende strukturfondsperioden 2007-2009. Begge rapporter vil indgå i årsrapporten. 1.1 Strategisk og økonomisk ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark Tragten (fig. 1.1) fra Danmarks Strategiske Referenceramme (NSRF) viser, hvordan strukturfondsindsatsen i Danmark ud over at støtte op om Lissabon-målene skal understøtte såvel regeringens globaliseringsstrategi som de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier og dermed sikre, at den samlede regionale erhvervspolitiske indsats trækker i samme retning. 4

Hertil kommer de gensidigt forpligtende politisk-strategiske regionale partnerskabsaftaler mellem regeringen og Danmarks seks vækstfora om vækst og erhvervsudvikling 1. Partnerskabsaftalerne skal bidrage til, at globaliseringsstrategien udfoldes i hele landet og styrke sammenhængen mellem den nationale vækstpolitik og den regionale og lokale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Det er den helt overordnede målsætning for den danske strukturfondsindsats, at Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så vi fortsat hører til de rigeste lande i verden målt ved BNP pr indbygger 2. Den danske strukturfondsindsats udmøntes gennem regional- og socialfondsprogrammet. For hele programperioden 2007 2013 er Danmark tildelt ca. 509,6 mio. EUR, ligeligt fordelt mellem socialfondsprogrammet og regionalfondsprogrammet, svarende til ca. 1.898,2 mio. kr. for hvert program jf. fig. 1.2. Figur 1.2: Strukturfondsmidlerne i Danmark. Tildelingen til Danmark pr. prioritet under Socialfonden og Regionalfonden. DKK pr. prioritet for hele strukturfondsperioden 2007-2013 (2007-priser) Strukturfondsindsatsen De nationale danske programmer Socialfonden Prioritet 1 Bedre job 1.332,9 mio. kr. Socialfonden Prioritet 2 Flere job 493,0 mio. kr. Regionalfonden Prioritet 1 Innovation og viden 1.825,9 mio. kr. Note: På hvert program er der en prioritet på Teknisk Assistance på 72,3 mio. kr. I den danske NSRF er der ikke sat mål for strukturfondsindsatsen. Strukturfondsmidlernes andel af Danmarks BNP er yderst beskeden (ca. 0,03 pct. af BNP), og selv en meget vellykket strukturfondsindsats vil kun have en forholdsvis lille effekt på BNP pr. indbygger. Strukturfondsindsatsen kan dog sammen med den øvrige indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan bidrage til at opfylde de overordnede mål (NSFR s. 69) 3. Strukturfondsindsatsen skal sammen med den øvrige nationale, regionale og lokale indsats føre frem mod de globale mål i 2013 inden for vækstkilderne, som beskrevet i kapitel 2. 1 Partnerskabsaftalerne om regional erhvervsudvikling er et initiativ i globaliseringsstrategien. Aftalernes proces og indhold kan følges på www.regionalt.dk. 2 Nationale Strategiske Referenceramme s. 69. 5

Som det fremgår af fig. 1.2, er den danske indsats for målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse fokuseret mod hovedindsatsområderne Flere og bedre job og "Bedre viden og innovation til sikring af vækst" i Fællesskabets strategiske retningslinjer. Strukturfondsindsatsen skal også tage en række tværgående hensyn blandt andet ift. ligestilling, miljø, beskæftigelsesudviklingen samt hensyn til byer og yderområder. Ønsket om sammenhæng reflekteres også i høj grad i det danske administrative set-up, hvor de regionale vækstfora har retten til at prioritere strukturfondsmidlerne og indstille til staten (Erhvervs- og Byggestyrelsen) om anvendelsen af midlerne 4. 1.2 Socialfondsprogrammet Socialfondsprogrammets formål er inden for Lissabon-aftalernes målsætninger at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse ved at forbedre vækstvilkårene i regionerne inden for de fire vækstkilder: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling, videnopbygning, Anvendelse af ny teknologi og Etablering og udvikling af nye virksomheder. Figur 1.3: Oversigt over socialfondsprogrammets prioriteter og indsatsområder Kilde: Socialfondsprogrammet s. 5 Socialfondsprogrammet består af to programprioriteter: Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job). Derudover er der en prioritet for teknisk assistance. 3 Der er redegjort for strukturfondsindsatsens mål og indikatorer i hhv. regionalfondsprogrammets og socialfondsprogrammets bilag 1, og i årsrapporten 2007 og 2008 er der en detaljeret gennemgang af programmets mål og indikatorer og gennemførelsen i forhold hertil. 4 jf. lov om erhvervsfremme 10 og bekendtgørelse nr. 358 om ansvar og kompetencefordeling mv. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. 6

De fire vækstkilder er indsatsområder under de to programprioriteter. Inden for disse indsatsområder skal der efter rådsforordningerne og programmerne desuden tages en række tværgående hensyn, herunder ligestillings-, miljø-, beskæftigelses- og territorielle hensyn. I årsrapporten behandler kapitel 2 den overordnede udvikling på programniveau i forbindelse med implementeringen af programmet. Udviklingen uddybes i forhold til indsatsområderne og de enkelte regionale vækstforumsekretariaters indstillinger i kapitel 3, som omhandler gennemførelsen af den prioriterede indsats. Kapitel 4 omhandler sammenhæng i den danske strukturfondsindsats, kapitel 5 Teknisk Assistance og kapitel 6 er en gennemgang af informationstiltag i 2009. 7

2 OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF DET OPERATIONELLE PROGRAM Kapitel 2 ser overordnet på programgennemførelsen. Det er en gennemgang af aktivitetsudviklingen og den finansielle udvikling på de to overordnede prioriteter. Kapitlet indeholder også en gennemgang af de globale mål, de tværgående hensyn og artikel 10 i socialfondsforordningen. Der redegøres for udviklingen i den nationale rammesætning, det regionalpolitiske set-up, væsentlige socioøkonomiske ændringer, ændret lovgivning, de væsentligste udfordringer i 2009, og hvilke tiltag der er blevet sat i værk for at imødekomme dem. Afslutningsvis redegøres for tilsynsforanstaltninger 2009. 2.1 Resultater og analyse af forløbet Afsnit 2.1.1-2.1.3, som er rene tabeloplysninger, er indeholdt i bilag 1. De væsentligste data fra bilag 1 er brugt og forklaret i afsnit 2.1.6 nedenfor. 2.1.1 En totaloversigt over oplysninger om programmets mål og indikatorer som er indtastet i Kommissionens SFC database 2.1.2 Finansielle oplysninger 2.1.3 Detaljerede oplysninger om anvendelsen af fondsmidlerne i henhold til del C bilag II i Kommissionens forordning nr. 846/2009 jf. udbetalingsanmodning 2.1.4. Oplysninger om målgrupper i henhold til bilag XXIII Disse oplysninger er behandlet i årsrapportens kapitel 2 og 3. 2.1.5. Tilbagebetalt eller genanvendt støtte Der er ikke tilbagebetalt eller genanvendt støtte. 2.1.6. Kvalitativ analyse For at styrke de regionale vækstvilkår og udbuddet af arbejdskraft både i bredden og i dybden er socialfondsprogrammet indholdsmæssigt og finansielt opdelt på to prioriteter: Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) til at styrke de regionale vækstvilkår i dybden ved at fjerne vækstbarrierer i virksomhederne mv. Der blev afsat 73 % af EU-midlerne (ca. 1.333 mio. kr.) i den 7-årige programperiode. Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job) til at styrke de regionale vækstvilkår i bredden ved at udvide virksomhedernes rekrutteringsgrundlag. Der blev afsat 27 % af EU-midlerne (ca. 493 mio. kr.) i den 7-årige programperiode. Under både prioritet 1 og 2 skelnes mellem to projekttyper: 8

Projekttype A: Aktiviteten er rettet mod den enkelte deltager og sigter på at opkvalificere personens kompetencer. Projekttype B: Aktiviteten er rettet mod virksomheder/institutioner/organisationer og sigter på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og rekrutteringsgrundlag. I socialfondsprogrammet er opstillet en række mål og indikatorer under de enkelte prioriter og indsatsområder. Inputindikator: Måler antal deltagende personer og virksomheder/institutioner/organisationer. Oplysningerne registreres i forbindelse med ansøgning. Outputindikator: Måler de umiddelbare projektresultater og den faktiske deltagelse. I projekter, som vedrører kompetenceudvikling for personer, opgøres deltagelsen og resultaterne løbende. I de øvrige projekter for virksomheder/institutioner/organisationer opgøres deltagelse og resultater ved projektafslutning. Resultatindikator: Måler de faktiske effekter. Opgøres i lighed med outputindikatoren løbende for deltagende personer og ved projektafslutning for deltagende virksomheder/institutioner/organisationer. Afsnit 2.7.6 beskriver ordninger vedrørende dataindsamling. 2.1.6.1. Resultater og analyse af de foreløbige fysiske resultater I årsrapporterne for 2007 og 2008 var det vanskeligt at vurdere målopfyldelsen, da der kun var igangsat forholdsvis få projekter. I perioden 2007-09 er der igangsat så mange projekter, at man kan begynde at vurdere graden af målopfyldelse. Oversigt over resultatmål for den samlede socialfondsindsats 2007-13 opdelt på prioriteter. Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke - bedre job, 73 % af rammen. Projekttype A (personer): 62.000 personer har som følge af deres projektdeltagelse forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job. Projekttype B (virksomheder/institutioner/organisationer): 600 virksomheder/institutioner/organisationer har som følge af deres projektdeltagelse udviklet/implementeret nye organisatoriske modeller/samarbejdsformer/processer/produkter. Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken - flere job, 27 % af rammen. Projekttype A (personer): 16.900 personer er som følge af deres projektdeltagelse kommet i beskæftigelse/kommet tættere herpå/har hævet deres kompetenceniveau. Projekttype B (virksomheder/institutioner/organisationer): 200 virksomheder/institutioner/organisationer indgår i samarbejde og netværk om udvidelse af arbejdsstyrken og styrkelse af iværksætterkultur. 9

De følgende skemaer beskriver målopfyldelsen baseret på de igangsatte projekters selvangivne forventede resultater og de faktiske resultater. De faktiske resultater er opgjort for afsluttede projekter og for igangværende type A projekter (deltagerprojekter). For type B projekter (virksomheder/institutioner/organisationer) opgøres de faktiske resultater først ved projektafslutning. Langt de fleste socialfondsprojekter er flerårige projekter. Der var ultimo 2009 igangsat 112 projekter og kun afsluttet syv socialfondsprojekter (to projekter under prioritet 1 og fem projekter under prioritet 2). De afsluttede projekter repræsenterer et EU-tilskud på godt 4 mio. kr., svarende til under 1/4 % af den samlede socialfondsramme. Det er derfor ikke overraskende, at graden af faktisk målopfyldelse i de følgende skemaer generelt er marginal. De igangværende type A projekters faktiske resultater (der opgøres løbende) er medtalt disse projekter vil fortsætte med at levere resultater de kommende år i takt med, at de bliver færdige. I de kommende årsrapporter bliver det gradvist mere og mere relevant at betragte den faktiske målopfyldelse, men i nærværende rapport er det mest relevant at betragte den forventede målopfyldelse set i forhold til tilsagnsmidlerne. Der er tale om forventet målopfyldelse hos projekterne på tilsagnstidspunktet med de forhold, det giver. Prioritet 1 Tabel 2.1 Opgørelse af de foreløbige resultater for indsats igangsat 2007-09 under prioritet 1 Faktiske 1) Forventede 2) Type Resultater prioritet 1 Endeligt mål for 2007-13 2009 resultat akkumuleret %- opfyldelse af resultatmål Antal igangsatte projekter Forventet resultat af igangsatte aktiviteter %- opfyldelse af resultatmål Tilsagnsbeløb i mio. kr og i pct. af prioritetens rammen 1A 1A - Personer der som følge af deres projektdeltagelse har forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job 62.000 3.010 (f) 5 % 39 36.173 58 % 1B 1B - Antal virksomheder/institutioner/organisationer der som følge af deres projektdeltagelse har udviklet / implementeret nye organisatoriske modeller/samarbejdsformer/processer/produkter 600 1 (a) 0,2 % 24 1.061 177 % 397,3 mio. kr (30,2 %) 1) Tal efterfulgt af (f) er opgjort på baggrund af igangværende projekters foreløbige resultater. Tal efterfulgt af (a) er opgjort på baggrund af resultaterne for 1 afsluttet projekt. 2) Opgjort på baggrund af de igangsatte projekters selvangivne forventede resultater. 10

Prioritet 1 Ultimo 2009 var der givet tilsagn for ca. 30 % (397,3 mio. kr.) af prioritet 1 s ramme jf. tabel 2.1. De igangsatte projekter forventer at opkvalificere over 36.000 personers kompetencer. Dette ville svare til en forventet målopfyldelse på ca. 58 %. Den faktiske målopfyldelse er foreløbig kun ca. 5 % for type A projekterne (kompetenceudvikling af personer), hvilket afspejler, at mange projekter er et godt stykke fra at være afsluttet. For type B projekterne (virksomheder, institutioner, organisationer), hvor resultatet opgøres ved projektafslutning, var der under prioritet 1 endnu kun afsluttet 1 projekt med EU-støtte på 1,2 mio. kr., som indgår i resultatoplysningerne. De igangsatte projekter forventer, at over 1.000 virksomheder/institutioner/organisationer vil udvikle eller implementere nye organisatoriske modeller / samarbejdsformer / processer / produkter. Det vil være betydeligt over målet for hele perioden 2007-13 (600). Man vil kunne overveje at opjustere målet, men først bør der afsluttes flere projekter og indhentes flere faktiske resultater. Prioritet 2 Tabel 2.2 Opgørelse af de foreløbige resultater for indsats igangsat 2007-09 under prioritet 2 Faktiske 1) Forventede 2) - Type Resultater prioritet 2 Endeligt mål for 2007-13 2009 Resultat akkumuleret %- opfyldelse af resultatmål Antal igangsatte projekter Forventet resultat af igangsatte aktiviteter %- opfyldelse af resultatmål Tilsagnsbeløb i mio. kr og i pct. af prioritetens rammen 2A 2A - Antal personer, der som et resultat af deres projektdeltagelse er kommet i beskæftigelse / kommet tættere herpå / har hævet deres kompetenceniveau 16.900 881 (f) 5 % 36 13.318 79 % 174,5 mio. kr. 2B 2B Antal virksomheder/institutioner/organisationer, der indgår i samarbejde og netværk om udvidelse af arbejdsstyrken og styrkelse af iværksætterkultur 200 0 (a) - 13 640 320 % (35,4 %) 1) Tal efterfulgt af (f) er opgjort på baggrund af igangværende projekters foreløbige resultater. Tal efterfulgt af (a) er opgjort på baggrund af resultaterne for 2 afsluttede projekter.. 2) Opgjort på baggrund af de igangsatte projekters selvangivne forventede resultater. Prioritet 2 Ultimo 2009 var der givet tilsagn for ca. 35 % af rammen under prioritet 2 (174,5 mio. kr.), jf. tabel 2.2. De igangsatte projekter forventer at opkvalificere over 13.000 personer, hvilket vil svare til en forventet målopfyldelse på næsten 80 %. Den faktiske målopfyldelse er forholdsvis lav, hvilket ligesom under prioritet 1 afspejler, at forholdsvis få projekter er afsluttet. De igangsatte projekter forventer, at 640 virksomheder vil indgå i samarbejde og netværk om udvidelse af arbejdsstyrken og styrkelse af 11

iværksætterkulturen. Begge de to afsluttede type B projekter (EUstøtte 1,1 mio. kr.), har oplyst, at ingen virksomheder / institutioner / organisationer har indgået i samarbejde og netværk om udvidelse af arbejdsstyrken og styrkelse af iværksætterkulturen (2 B indikatoren), Der foreligger dog oplysninger om, at 5 virksomheder / institutioner / organisationer, som et resultat af indsatsen, har forbedret muligheden for at rekruttere nye medarbejder samt fastholde eksisterende medarbejdere. Man vil kunne overveje som under prioritet 1 - at opjustere målet, men først bør der afsluttes flere projekter og indhentes flere faktiske resultater. Det samlede resultat (prioritet 1 og prioritet 2) Resultatet af den hidtidige indsats for både prioritet 1 og prioritet 2, hvor 5.181 deltagere har afsluttet et kompetenceudviklingsforløb på et socialfondsprojekt, viser, at 75 % af deltagerne i socialfondsaktiviteter i perioden 2007-2009 har tilkendegivet at have opnået et fagligt eller beskæftigelsesmæssigt udbytte af socialfondsindsatsen. Hver femte ledige eller person uden for arbejdsstyrken havde opnået beskæftigelse i løbet af den periode, de deltog i et socialfondsprojekt. Tabel 2.3 og 2.4 neden for viser faktiske resultater for de igangværende projekters deltagere fordelt for prioritet 1 og 2 og indsatsområderne under de enkelte prioriteter. I alt indgår 3.891 personer i resultatet (Prioritet 1: 3.010 personer, prioritet 2: 881 personer). På tværs af de to programprioriteter og bag de samlede oplysninger om disse 3.891 personers faktiske resultater har forvaltningsmyndigheden oplysninger om følgende: 3.178 beskæftigede personer har forøget deres kompetenceniveau inden for nuværende jobfunktioner (horisontalt) eller i forhold til nye jobfunktioner (vertikalt). (Ud af 4.408 beskæftigede deltagere) 156 ledige personer er kommet i beskæftigelse (Ud af 733 ledige deltagere) 46 personer har etableret selvstændig virksomhed 15 personer uden for arbejdsstyrken er overgået til at være en del af arbejdsstyrken 496 personer har fået nye jobfunktioner som led i indsatsen. På tværs af prioriteterne fremgår det af årsrapportens tabeller over deltagergennemførelsen, at ultimo 2009 var der foreløbig igangsat 12.124 deltagerforløb i projekterne. Projekterne vil fortsætte med at oprette deltagerforløb. Bag oplysningerne om angivelsen af de forventede resultater, som tilsagnsmodtagerne har oplyst på ansøgningstidspunktet, ligger der også mere konkrete oplysninger om indholdet: 12

46.099 personer vil få forøget deres kompetenceniveau inden for nuværende jobfunktioner (horisontalt) eller i forhold til nye jobfunktioner (vertikalt) 2.318 ledige vil komme i beskæftigelse 1.074 personer vil starte egen virksomhed 1.701 virksomheder/institutioner/organisationer vil indføre nye samarbejdsformer/organisationsformer/modeller og produkter som retter sig mod en kvalificeret og udvidet arbejdsstyrke. Ovenstående resultater er prioritetsopdelt i kapitel 3. Indsatsområdernes bidrag til resultatopfyldelsen Gennemførelsen på indsatsområdeniveau er udførligt behandlet i årsrapportens kapitel 3. Nedenstående tabeller viser de faktiske og forventede resultater op mod de fysiske mål på indsatsområdeniveauet. Som nævnt ovenfor kan de faktiske resultater kun opgøres for afsluttede projekter (et afluttet type B projekt på prioritet 1 og 2 type B projekter på prioritet 2) og for igangværende type A projekter. 13

Tabel 2.3: Målopfyldelsen på indsatsområdernes resultatmål samt den forventede målopfyldelse jf. ansøgninger, prioritet 1, 2007-09 Faktiske 1) Forventede 2) Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Endeligt mål 2007-13 2009 Resultat akkumuleret %- opfyldelse af resultatmål Antal igangsatte projekter Forventet resultat af igangsatte aktiviteter %- opfyldelse af igangsatte aktiviteter Tilsagnsbeløb (mio. kr.) og i pct. af prioritetens tilsagnsbeløb Udvikling af menneskelige ressourcer 50 354,1 Personer, der som en følge af deres projektdeltagelse har forøget deres kompetenceniveau i forhold til deres nuværende eller nyt job Virksomheder / institutioner / organisationer, der som en følge af deres projektdeltagelse har udviklet / implementeret nye organisatoriske modeller / samarbejdsformer / processer / produkter 26.000 2.967(f) 11 % 30.937 119 % 200 1(a) 0,2 % 605 303 % Der er ikke rammebeløb på indsatsområder (89 %) Innovation, videndeling og videnopbygning 7 29,1 Personer, der som en følge af deres projektdeltagelse har forøget deres kompetenceniveau i forhold til deres nuværende eller et nyt job indenfor innovation Virksomheder / institutioner / organisationer, der som en følge af deres projektdeltagelse har udviklet / implementeret nye organisatoriske modeller / samarbejdsformer / processer / produkter 15.000 43(f) 3.654 24 % 200 (a) 404 202 % Der er ikke rammebeløb på indsatsområder (7 %) Anvendelse af ny teknologi 6 14,1 Personer, der som en følge af deres projektdeltagelse har forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job inden for anvendelse af ny teknologi Virksomheder / institutioner / organisationer, der som en følge af deres projektdeltagelse har introduceret nye samarbejdsformer / processer / produkter vedrørende ny teknologi 21.000 0 =Ingen deltagere afsluttet0(f) 1.582 8 % 200 (a) 52 26 % Der er ikke rammebeløb på indsatsområder (4 %) Prioritet 1 i alt 63 397,3 Resultatmål, personer 62.000 3.010 5 % 36.173 58 % Resultatmål, virksomheder / institutioner / organisationer 600 1(a) 0,2 % 1061 177 % (100 %) 1) Tal efterfulgt af (f) er opgjort på baggrund af igangværende projekters foreløbige resultater. Tal efterfulgt af (a) er opgjort på baggrund af resultaterne for 1 afsluttet projekt.. 2) Opgjort på baggrund af de igangsatte projekters selvangivne forventede resultater. 14

Tabel 2.4: Målopfyldelsen på indsatsområdernes resultatmål samt den forventede målopfyldelse jf. ansøgninger, prioritet 2, 2007-09 Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken Endeligt mål 2007-13 2009 Resultat akkumuleret Faktiske 1) Forventede 2) %- opfyldelse af resultatmål Antal igangsatte projekter Forventet resultat af igangsatte aktiviteter %- opfyldelse af igangsatte aktiviteter Tilsagnsbeløb (mio. kr.) og i pct. af prioritetens tilsagnsbeløb Udvikling af menneskelige ressourcer 35 137,6 Personer, der som et resultat af deres projektdeltagelse er kommet i beskæftigelse / kommet tættere herpå / har hævet deres kompetenceniveau. Virksomheder / institutioner / organisationer, der indgår i samarbejde og netværk og udvikling af organisationer og strategier vedr. udvidelse af arbejdsstyrken. 6.200 785(f) 13 % 8.881 143 % 100 0(a) 0 % 220 220 % Der er ikke rammebeløb på indsatsområder (79 %) Etablering og udvikling af nye virksomheder 14 36,9 Personer, der som en følge af deres projektdeltagelse er kommet i beskæftigelse / blevet selvstændige / har forbedret deres iværksætterkompetencer og er kommet tættere på arbejdsmarkedet. Virksomheder / institutioner / organisationer, der er indgået i samarbejde og netværk om rådgivning og styrkelse af iværksætterkultur. 6.200 96(f) 2 % 4.437 72 % 100 (a) 420 420 % Der er ikke rammebeløb på indsatsområder (21 %) Anvendelse af ny teknologi 0 0 Personer, der som et resultat af deres projektdeltagelse er kommet i beskæftigelse, kommet tættere på arbejdsmarkedet / har forbedret deres kompetenceniveau vedr. ny teknologi 4.500 0(f) 0 % 0 0 % Der er ikke rammebeløb på indsatsområder 0 % Prioritet 2 i alt 49 174,5 Resultatmål, personer 16.900 881 5 % 13.318 79 % Resultatmål, virksomheder / institutioner / organisationer 200 0(a) 0,2 % 640 320 % (100 %) 1) Tal efterfulgt af (f) er opgjort på baggrund af igangværende projekters foreløbige resultater. Tal efterfulgt af (a) er opgjort på baggrund af resultaterne for 2 afsluttde projekter.. 2) Opgjort på baggrund af de igangsatte projekters selvangivne forventede resultater. Sammenfattende kan det siges om udviklingen på programmets indsatsområder, at der med undtagelse af ny teknologi på prioritet 2, var igangsat aktiviteter på alle indsatsområder. Nedenstående tendenser kan også aflæses af forventningerne til deltagerantallet og i tallene over aktivitetsgennemførelsen, jf. kapitel 3 i årsrapporten. 15

Udvikling af menneskelige ressourcer har i perioden 2007-2009 været det højest prioriterede indsatsområde på begge prioriteter. Indsatsområdet er højt eller meget højt prioriterede i alle de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, og hhv. 89 % og 79 % af tilsagnsbeløbene på hhv. prioritet 1 og 2 er placeret her. Etablering og udvikling af nye virksomheder, der alene findes på prioritet 2, udgjorde en femtedel af prioritet 2 indsatsen målt på tilsagnsbeløb, og var det næststørste indsatsområde i socialfondsindsatsen. Innovation, videndeling og videnopbygning, der alene findes på prioritet 1, udgjorde 7 % af prioritet 1 indsatsen målt på tilsagn. Indsatsområdet var i 2009 højt eller meget højt placeret i de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Der var dog tilsyneladende mindre fokus på socialfondsprogrammets muligheder for innovationsindsats i den konkrete udmøntning, og to af de regionale vækstfora havde endnu ikke igangsat aktiviteter på området. Indsatsen inden for Anvendelse af ny teknologi, som findes på begge prioriteter, bidrog til prioritet 1 med 4 % af tilsagnene, mens der ikke var igangsat aktiviteter på området på prioritet 2. Det er fortsat et opmærksomhedspunkt at få igangsat projekter på dette område. Om projektgenerering inden for Anvendelse af ny teknologi nævner evaluator i temaevalueringen 2009, at adgangen til ny teknologi er det område, som projekterne har lavest incitament til at give sig i kast med. Både EBST og de regionale vækstfora arbejder løbende på at blive bedre til at effektmåle strukturfondsprojekterne. Der er bl.a. i 2009 skrevet en guide om effektmåling, som kan downloades af strukturfondsansøgere. Guiden indeholder konkrete værktøjer og gode råd til effektmåling. I 2010 revideres ansøgningsskemaet bl.a. for at øge fokus på projekternes effekter. I forbindelse med den strategiske evaluering 2010 er følgende evalueringsspørgsmål rejst til brug for et tjek af indikatorsystemet. Sammenholdt med programmernes fremdrift er output, resultater og virkninger så i overensstemmelse med de forventede mål? Har den ændrede socioøkonomiske situation i negativ eller positiv retning påvirket realiserbarheden af programmernes opstillede mål? Er indikatorsystemet velegnet til at beskrive programmernes nøjagtige fremdrift? Opfølgning på de globale mål og den socioøkonomiske udvikling Socialfondsindsatsen skal sammen med regionalfondsindsatsen bidrage til at indfri en række generelle ( globale ) mål, jf. strukturfondsprogrammerne. 16

De globale mål De globale mål frem mod 2013 i socialfondsprogrammet er, jf. fig. 2.1, opstillet i forhold til de to programprioriteter og fire vækstkilder, som udgør programmets indsatsområder: 1. Udvikling af menneskelige ressourcer, 2. Innovation, videndeling og videnopbygning, 3. Anvendelsen af ny teknologi samt 4. Etablering og udvikling af nye virksomheder. Nedenfor følges op på de globale mål i socialfondsprogrammet. Den foreløbige målopfyldelse skal ses i sammenhæng med den generelle socioøkonomiske udvikling i de danske regioner, som beskrives i årsrapportens afsnit 2.4.2. Generelt har den økonomiske afmatning, som begyndte i midten af 2008, gjort det vanskeligere at indfri de globale målsætninger. Udviklingen i hovedparten af de indikatorer, som anvendes nedenfor, kan følges gennem den regionale benchmark af regionerne, som Erhvervs- og Byggestyrelsen foretager på www.regionalt.dk og i den årlige regionale konkurrenceevneredegørelse. Fig. 2.1: De globale mål i socialfondsprogrammet Udvikling af menneskelige ressourcer Prioritet 1: I 2013 er Danmarks høje erhvervsfrekvens fastholdt på 76,3 % (udgangspunkt: 76,3 % i 2005) I 2013 deltager 30 % af de 25-64- årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: ca. 27 % i 2005) I 2013 deltager 45 % af de ufaglærte i aldersgruppen 25-64 år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca. 41 % i 2003) Socialfondsprogrammets globale mål Innovation, videndeling og videnopbygning I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative (udgangspunkt: 40 % i CIS3, 1998-2000) I 2013 er Danmark blandt de fem mest innovative lande i EU (udgangspunkt: nr. 10 i CIS3, 1998-2000) Anvendelsen af ny teknologi I 2013 er den gennemsnitlige IKT-anvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 % (udgangspunkt 56 % i 2005) Etablering og udvikling af nye virksomheder I 2013 er etableringsraten i Danmark fastholdt på mindst samme niveau som i dag (udgangspunkt 8,5 % i 2003) I 2013 er andelen af iværksættere som udvikler sig til vækstiværksættere forøget til 13 % (udgangspunkt: ca. 5 % i 2003) Prioritet 2: I 2013 er beskæftigelsesfrekvensen 72,7 % (udgangspunkt: 72,6 % i 2005) I 2013 deltager 30 % af de 25-64- årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: 28 % i 2004) I 2013 deltager 45 % af de ufaglærte i aldersgruppen 25-64 år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca. 41 % i 2003) Kilde: Socialfondsprogrammet s. 116. På impactniveau måles indsatsen ved sit (relativt begrænsede) bidrag til opnåelsen af nogle mere overordnede mål som f.eks. erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser. 17

Udvikling af menneskelige ressourcer: Globale mål i programmet: I 2013 er Danmarks høje erhvervsfrekvens fastholdt på 76,3 % (udgangspunkt: 76,3 % i 2005) I 2013 deltager 30 % af de 25-64-årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: ca. 27 % i 2005) I 2013 deltager 45 % af de ufaglærte i aldersgruppen 25-64 år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca. 41 % i 2003) I 2013 er beskæftigelsesfrekvensen 72,7 % (udgangspunkt: 72,6 % i 2005) I 2013 deltager 30 % af de 25-64-årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: 28 % i 2004) I 2013 deltager 45 % af de ufaglærte i aldersgruppen 25-64 år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca. 41 % i 2003). Erhvervsfrekvens Den oprindelige målsætning i socialfondsprogrammet er baseret på en arbejdsstyrke omfattende de 16-66 årige. Som følge af reformer i Danmark er definitionen imidlertid ændret til 16-64 år. Det globale mål i socialfondsprogrammet er fortsat at fastholde erhvervsfrekvensen på 2005-niveauet, hvilket med den nye definition vil sige mindst 78,0 %. Dette mål var opfyldt i 2008, hvor hele landets erhvervsfrekvens var 79,1 %. Samtlige regioner oplevede i perioden 2006 til 2008 en positiv udvikling og opfyldte i 2008 det globale mål. Uddannelse De oprindelige målindikatorer i socialfondsprogrammet om en uddannelsesdeltagelse på 30 % af de 25-64-årige og uddannelsesdeltagelse på 45 % af de ufaglærte i aldersgruppen 25-64-år er ligesom i Konkurrenceevneredegørelsen ændret til at omfatte de 30-64 årige med henblik på at give et mere retvisende billede af deltagelsen i voksenog efteruddannelse. Ved at ændre afgrænsningen til 30-64-årige undgås den forholdsvis store andel af de 25-29-årige, der deltager i det ordinære uddannelsessystem 5. Med den nye definition var udgangspunktet i 2005, at 25 % af alle de 30-64-årige inden for de seneste fire uger deltog i uddannelse (mod 27 % med den gamle definition). Den oprindelige målsætning om en 3 % point stigning svarer således til, at Danmark med den nye definition skal op på 28 % i 2013. Dette mål var opfyldt i 2008, hvor andelen af de 30-64 år, der havde deltaget i uddannelse inden for de seneste fire uger, var godt 28 %. For uddannelsesaktiviteten blandt de ufaglærte i aldersgruppen 30-64 år er udgangspunktet med den nye definition 10,5 % (2003 niveau). Med den oprindelige målsætning om en 5 % point stigning svarer dette til en målsætning om at nå op på 15,5 % i 2013. Dette mål var op- 5 Konkurrenceevneredegørelsen 2009 (regeringen) 18

fyldt i 2008, hvor 19,6 % af de ufaglærte mellem 30-64 år havde deltaget i uddannelse inden for de seneste fire uger. Beskæftigelsesfrekvens Definitionen af beskæftigelsesfrekvensen er i lighed med erhvervsfrekvensen ændret til at omfatte 16-64 årige i stedet for 16-66 årige. Med den nye definition er målsætningen, at beskæftigelsesfrekvensen i 2013 skal være 74,3 % (mod 74,2 % i 2005). Det svarer til den oprindelige målsætning om en stigning på 0,1 pct.point. Det globale mål var opfyldt i 2008, hvor beskæftigelsesfrekvensen på landsplan var 77,4 % (seneste data). Samtlige regioner oplevede en betydelig stigning i beskæftigelsesfrekvensen i perioden frem til 2008 og opfyldte alle det globale mål. Siden 2008 er beskæftigelsen i Danmark reduceret kraftigt som følge af den økonomiske afmatning. På landsplan faldt den samlede beskæftigelse med ca. 170.000 personer fra 3. kvartal 2008 til 4. kvartal 2009, jf. figur 2.2. Arbejdspladserne er især forsvundet i industrierhvervene, handel- og transportsektoren, finansiering og forretningsservice samt bygge- og anlægssektoren. Der er således ikke tvivl om, at beskæftigelsesfrekvensen i 2009, som endnu ikke er offentliggjort, vil være betydeligt lavere end i 2008. Figur 2.2: Den samlede beskæftigelse i Danmark, 1. kv. 2006-4. kv. 2009 (1000 personer) (sæsonkorrigeret) 3000 2950 2900 2850 2800 2750 2700 2006K1 2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 Kilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Innovation: Globale mål i programmet: I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative I 2013 er Danmark blandt de 5 mest innovative lande i EU De nyeste internationale sammenligninger for perioden 2004-06 i Konkurrenceevneredegørelse 2009 viser, at Danmark kun indtager en tiende plads målt på andel innovative virksomheder. De nyeste danske tal er fra 2006-08 og viser, at andelen af innovative virksomheder i regionerne i perioden 2006-08 er stort set uændret 19

sammenlignet med 2005-07, jf. figur 2.3. 6 I Region Hovedstaden og Region Midtjylland er ca. 45 % af virksomhederne innovative, mens det i Region Syddanmark og Region Nordjylland er ca. 40 %. I Region Sjælland er kun ca. hver tredje virksomhed innovativ, og andelen er reduceret mærkbart i 2006-08 sammenlignet med 2005-07. Andelen af innovative virksomheder i hele landet i 2006-2008 var 42 %. Dermed opfylder Danmark endnu ikke det globale mål i socialfondsprogrammet om 50 % innovative virksomheder. Figur 2.3: Andel innovative virksomheder i regionerne, 2005-07 og 2006-08 Pct. 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 45 45 Region Hovedstaden 38 34 Region Sjælland 41 2005-07 2006-08 41 Region Syddanmark Anm.: Antal virksomheder, som har gennemført mindst en af fire innovationstyper (nyt produkt, ny proces, ny organisation eller ny markedsføring), i % af samtlige virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik. Anvendelse af ny teknologi: I 2013 er den gennemsnitlige IKT-anvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 %. Siden målet blev opstillet, har Danmarks Statistik ændret de spørgsmål, som virksomhederne stilles vedr. deres anvendelse af IKT. Fremover vil virksomhedernes IKT-anvendelse derfor blive målt med de nye indikatorer, som fremgår af figur 2.4: Automatiseret dataudveksling; Elektronisk salg: Modtaget ordrer via internet eller andre netværk; Elektronisk køb: Afgivet ordrer via internet eller andre netværk; Bruger e-læring i alt. Der er mindre regionale niveauforskelle på IKT-anvendelsen, jf. figur 2.4. Region Hovedstaden ligger generelt lidt over landsgennemsnittet. I lyset af de nye IKT-indikatorer vil der være behov for at revidere det globale mål for anvendelse af ny teknologi. 45 44 Region Midtjylland 39 39 Region Nordjylland 43 42 Hele landet 6 De regionale data for innovation, forskning og udvikling skal generelt tolkes med forbehold for, at oplysninger for virksomheder, der er del af en koncern, er opgjort på hovedsædet, mens aktiviteterne kan have fundet sted på arbejdssteder i andre regioner. Virksomheder med under 2 ansatte indgår ikke i stikprøvematerialet, og i enkelte brancher indgår heller ikke virksomheder med under 5 eller under 50 ansatte. 20

Figur 2.4: Indikator for IKT-anvendelsen, % (2009) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Virksomheder der anvender automatiseret dataudveksling Elektronisk salg: Modtaget ordrer via internet eller andre netværk Elektronisk køb: Afgivet ordrer via internet eller andre netværk Bruger e-læring i alt Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af IT, 2009. Iværksætteri: Globale mål i programmet: I 2013 er etableringsraten i Danmark fastholdt på mindst samme niveau som i dag. Udgangspunkt 8,5 % 2003 I 2013 er andelen af iværksættere, som udvikler sig til vækstiværksættere, forøget til 13 %. Etableringsraten Etableringsraten har siden udgangspunktet i 2003 været stigende i samtlige regioner, dog med tendens til stagnation i slutningen af perioden, jf. figur 2.5. Figur 2.5: Etableringsrater, 2001-2007 (pct.) 14 12 10 8 6 4 2 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Bornholm Anm: Nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv i % af samtlige virksomheder Kilde: Danmarks Statistik De nyeste tal for etableringsraten er fra 2007, men CVR-registreringerne kan følges frem til efteråret 2009. CVR-registreringerne indikerer, at antallet af nyetableringer faldt i 2009 som følge af den økonomiske afmatning. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Danmarks pæne internationale placering vil forringes, idet alle lande må forventes at opleve færre virksomhedsopstarter. 21

Vækstiværksættere Siden det oprindelige mål blev opstillet, har OECD og Eurostat ændret metoden for opgørelse af vækstiværksættere med henblik på bedre international sammenlignelighed. Med den nye definition betegnes virksomheder som store vækstiværksættere, hvis de to år efter etableringen har mindst 10 ansatte, samt i de efterfølgende tre år oplever en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 20 %. Baseret på den nye definition af vækstiværksættere vil målsætningen fremadrettet være, at Danmark skal ligge blandt de fem bedste lande i internationale sammenligninger. Danmark var i den seneste internationale opgørelse af store vækstiværksættere (2005) placeret som nummer fem ud af de ti lande, der indgik i målingen. 7 Der var i 2006 kun 108 store iværksættere i Danmark, hvorfor regionale målinger bliver meget usikre. Ved regionale opgørelser betegnes virksomheder derfor som vækstiværksættere, hvis de to år efter etablering har 5 eller flere ansatte, samt i de efterfølgende tre år oplever en gennemsnitlig årlig vækstrate på mindst 20 % i antal ansatte. En ledende indikator for andelen af vækstiværksættere (5+) er de såkaldte gazelle-virksomheder. Andelen af gazelle-virksomheder er steget betydeligt i perioden frem til 2008 i Region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, jf. figur 2.6. 8 Til gengæld er andelen af gazeller ikke vokset i hverken Region Sjælland eller Nordjylland. Den økonomiske afmatning har medført et betydeligt fald i andelen af vækstiværksættere i det seneste år. Denne udvikling må forventes at være gældende i alle lande og Danmarks internationale placering vil derfor ikke nødvendigvis forringes. 7 Konkurrenceevneredegørelse 2009 (Regeringen) 8 Regional Konkurrenceevneredegørelse 2009 (Erhvervs- og Byggestyrelsen) 22

Figur 2.6 Indikator for andel regionale vækstiværksættere (5+) beregnet på ATPbeskæftigelse, 2001-2.kv.2005 til 2005-2. kv. 2009 14 % 12 10 8 6 4 2 0 2001-2. kv. 2005 Hovedstadsregionen Midtjylland 2002-2. kv. 2006 Nordjylland 2003-2. kv. 2007 Sjælland Syddanmark 2004-2. kv. 2008 Danmark 2005-2. kv. 2009 Anm.: Der er tale om en foreløbig indikator, som kan afvige fra den endelige opgørelse. * Vækstiværksættere er virksomheder, der er etableret i 2004 og 2005 og som har 5 eller flere ansatte i vækstperiodens start. Væksten i beskæftigelsen er på mindst 20 % i gennemsnit pr. år i perioden 2006-2009. Kilde: ATP-statistikken og virksomhedsdatabasen (FIDA). Sammenhæng og synergi mellem den aftalte prioritering Den regionaløkonomiske situation i Danmark ser væsentligt anderledes ud end ved tilblivelsen af NSRF og programmerne. Alle danske regioner har oplevet stigende ledighed og svag eller negativ økonomisk vækst siden medio 2008. Ledigheden er den største udfordring på kort sigt. Ud over de initiativer, som regeringen har gennemført for at bremse den økonomiske nedgang, har alle seks regionale vækstfora inden for rammerne af programmerne kunnet igangsætte initiativer for strukturfondsmidler, som har til formål at imødegå den økonomiske krise, bl.a. ved at styrke den regionale kapitalformidling og opkvalificere arbejdskraften. De danske strukturfondsprogrammer har således vist sig robuste for konjunkturudsving. Der er ikke konstateret vanskeligheder med den indholdsmæssige opbygning af programmerne, og programmerne har, jf. konklusionerne fra temaevalueringen, været opfattet som rummelige. Vækstforaene har haft få eller ingen barriere i deres arbejde med programmerne 9. Via de regionale vækstfora vil strukturfondsmidlerne således bidrage til at styrke rammevilkår og præstationer inden for uddannelse og beskæftigelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation indsatsområder, som har stor betydning for både beskæftigelsen og for produktivitetsvæksten. 9 Temaevalueringen side 3, COWI 2009. 23

Til trods for strukturfondsmidlernes beskedne andel af Danmarks BNP har strukturfondsindsatsen ikke alene flugtet med, men har også i et vist omfang kunnet bidrage til gennemførelsen af det nationale reformprogram. Samtidig har de operationelle programmer på regionalt niveau kunnet bidrage til at imødegå udfordringerne under den økonomiske krise. 2.1.6.2. De finansielle resultater og målopfyldelse Tabel 2.5.: Oversigt over tilsagn og indstillinger og udbetalt støtte på prioriteter mio. kr. Antal tilsagn På baggrund af den socioøkonomiske udvikling er det væsentligt, at de regionale vækstfora fastholder fokus for anvendelsen af strukturfondsmidlerne på at forbedre de langsigtede regionale rammevilkår og præstationer inden for indsatsområderne i lov om erhvervsfremme, heriblandt uddannelse, iværksætteri, innovation, videnopbygning og videndeling. Det er væsentligt at fastholde de positive resultater, som tegner sig. Samtidig er det hensigtsmæssigt, at projekterne også på kortere sigt kan skabe arbejdspladser, sikre sunde virksomheder adgang til kapital og forbedre kompetencerne for både ledige og beskæftigede. Tilsagnsbeløb mio. kr. Indstillingsbeløb mio. kr. Udbetalt mio. kr. Disponeret andel af rammen jf. tilsagn Prioritet 1 63 397,3 58,7 84,8 30 % Prioritet 2 49 174,5 42,7 28,0 35 % I alt 112 571,8 101,4 112,8 32 % Oplysninger vedrørende den finansielle gennemførelse på detaljeret niveau findes i kapitel 3 vedrørende den prioriterede indsats og i bilag 1. Figur 2.7: Samlet finansiel gennemførsel på prioriteter ultimo 2009 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Pr. 1: Flere job Pr. 2: Bedre job Prioritet 1 og 2 Disponibelt 876,8 275,8 1.152,6 Indstillinger til tilsagn 58,7 42,7 101,3 Tilsagn fremadrettet 312,5 146,5 459,0 Udbetalt EU-bidrag betalingsanm. 84,8 28,0 112,8 24

Med regnskabsafslutning pr. 21.12.2009 blev der fremsendt betalingsanmodning til Kommissionen på attesterede, støtteberettigede udgifter afholdt under prioritet 1, prioritet 2 og teknisk assistance på 34.952.968,85 EUR (ca. 112,8 mio. kr.) Det finansielle krav for n+2 målet for afholdte udgifter var opfyldt. Ultimo 2009 var der forløbet 42 % af den 7-årige strukturfondsperiode. 32 % af strukturfondsperiodens samlede rammer var forpligtet til projekter i form af tilsagn. Forvaltningsmyndigheden finder det ikke helt tilfredsstillende, at der endnu kun i den samlede disponering (tilsagn og indstillinger) var disponeret 37 % af de samlede programrammer. Der er til stadighed særdeles stor fokus på at nå n+2 målene. Overvågningsudvalget, forvaltningsmyndigheden og vækstforumsekretariaterne har fra programstarten haft meget stort fokus på n+2 problematikken og nødvendigheden af momentum i programgennemførelsen, herunder at få tilsagnsgivningen til projekter tidligt i gang. Langt hovedparten af projekterne er flerårige, og de fleste projekter har en opstartsfase, fra projektet opnår tilsagn, til der genereres forbrug af strukturfondsmidler, som tæller med i n+2 regnskabet. Der er særlig opmærksomhed på initiativer, hvis formål dels er at hæve indstillingsmomentum og dels at forbedre indstillingernes kvalitet, så momentum i programgennemførelsen styrkes. Problematikken tages løbende op dels bilateralt med partnerskabet og dels gennem det administrative specialistnetværk. Læs mere om n+2 håndtering i afsnit 2.1.7. Der blev i 2009 udvist store bestræbelser fra vækstforumsekretariaterne og fra forvaltningsmyndighedens side på at optimere programgennemførelsen, mindske sagsbehandlingstiderne og optimere samt kvalitetsudvikle information og vejledning i alle led, bl.a. ved at indføre fasttrack-procedure, afholdelse af møder i specialistnetværk og strukturfondsakademiet, afholdelse af trimestermøder mellem de enkelte vækstfora og forvaltningsmyndigheden samt afholdelse af seminarrække på tværs af de regionale vækstforumsekretariater. Det fremgår af tilbagemeldingerne fra de regionale vækstforumsekretariater, at der har været tale om en meget vellykket og anvendelig proces, se tabel 6.2. Læs mere om de væsentlige udfordringer afsnit 2.3 Figur 2.8 Prioritet 2; 174,5; 31% Prioritet 1; 397,3; 69% Analyse af tilsagn jf. finansieringstabellerne Med disponeret jf. tilsagn af 30 % af prioritet 1 s ramme og 35 % af prioritet 2 s ramme kan der konstateres størst fremdrift på prioritet 2. Det indbyrdes størrelsesforhold mellem de to programprioriteter i tilsagnene var på 69-31. Der var således en mindre afvigelse på 4 procentpoint med vægt mod prioritet 2 jf. programmets finansieringstabel, hvor størrelsesforholdet mellem de to prioriteter er på 73-27. Erhvervs- og Byggestyrelsen har bedt de enkelte vækstfora om, i deres bidrag til årsrapporten, at vurdere det fremtidige behov på træk på henholdsvis Socialfondens prioritet 1 og 2. De regionale vækstforas tilbagemeldinger afspejler et muligt fremtidigt behov, som imidlertid ikke ultimo 2009 var helt entydigt. 25