ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

Relaterede dokumenter
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Region Hovedstadens arbejde med FN s verdensmål

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Transportplan På vej mod en fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

Elforsk programmet prioriterer at:

Region Hovedstaden. Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Grøn omstilling katalog over indsatser

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

Forstudie Høje Taastrup Kommune

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

UDKAST følger ikke designmanual

Kommunens grønne regnskab 2011

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER

Kommunens grønne regnskab 2012

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

DET LANGE, SEJE TRÆK

Energikonference den 1. december 2015

Energibesparelser i private virksomheder

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Bilag 11. Definitioner, regionale udviklingsområde

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2013

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Energipolitik Vision

Klima- og Miljøudvalget

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer. Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation

Det åbne land og de mindre byer

April Klimastrategi for hovedstadsregionen. Nulpunktsmåling

Lokal Agenda 21-strategi

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening

Energi- og klimahandlingsplan

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Klima og energibesparelser i bygninger

Grønt regnskab kort udgave.

Fokus på 2017 og 2018 KLIMAHANDLEPLAN

IDAs Klimaplan Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

Energirenovering med ESCO 3,0

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

By- og Boligudvalget BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Energieffektivitetsrapport

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Klima- og energipolitik

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

2014 monitoreringsrapport

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Klimastrategi og Klimaplan

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Status og orientering Energi på Tværs

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats

Præsentation af REFER-CDR

KLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Energibesparelser i private virksomheder

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

En region går foran!

Transkript:

ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1

Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at skabe en grøn og innovativ metropol. I forlængelse heraf fremgår det af Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), at hovedstadsregionens CO2-udledning skal nedbringes, så regionens el- og varmeforsyning er fossilfri i 2035 og transportsektoren er fri for fossile brændstoffer i 2050. I Strategien Fokus og Forenkling indgår ti koncernfælles strategiske indsatsområder. Et af dem er Grøn drift og udvikling, der netop har CO2 som kongeindikator og derfor understøtter målsætningen om en grøn og innovativ metropol. Grøn drift og udvikling består af Energiplan 2025, Affaldsressourceplan 2025 samt Transportplan 2025, der tilsammen udgør en ambitiøs indsats for grøn drift og udvikling på hospitaler, virksomheder og koncerncentre i Region Hovedstaden. Energiplan 2025 fremlægges her som den første. Region Hovedstaden vil, som landets metropolregion og en af landets største offentlige virksomheder, gå forrest i den grønne omstilling. Baggrunden er: Ved at handle på klimaudfordringen nu kan skade for natur og mennesker samt store økonomiske udfordringer mindskes CO2 udledningen skal nedbringes. Hospitalernes årlige udgift til el og varme er ca. 450 mio. kr. Der er et betydeligt besparelsespotentiale ved at gennemføre energi- og ressourceeffektiviseringer. En fokuseret grøn omstilling vil øge innovationskraften og omsætningen i grønne virksomheder i Danmark og vil medføre en positiv beskæftigelseseffekt. Grøn drift og udvikling er bygget op omkring de områder, hvor muligheden for at nedbringe regionens CO2-udledning er størst. Med Energiplan 2025 sætter Region Hovedstaden overliggeren højt for et langsigtet mål for fossilfri el- og varmeforsyning, opnåelse af energieffektiviseringer, økonomiske besparelser og grøn vækst. Indsatserne i Energiplan 2025 skal medvirke til, at Region Hovedstaden realiserer disse målsætninger. De er ambitiøse og opnåelse af effekterne forudsætter en koncernfælles tilgang og en udmøntning af målsætningerne i hospitalers, virksomheders og centres aktiviteter. Energiplan 2025 er blevet udviklet i tæt dialog med koncernens aktører - hospitaler, virksomheder og centre. 2

Status på energiforbrug Grundlaget for Energiplan 2025 er en kortlægning af det nuværende energiforbrug og CO2- udledning på Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder, og en gennemgang af, hvor det er muligt med størst gevinst at nedbringe CO2-udledningen. Moderne hospitalsdrift og patientbehandling medfører et højt energiforbrug. Koncernens udgifter til el- og varme udgjorde i 2014 450 mio. kr., mens elforbruget alene svarede til godt 115.000 privatpersoners forbrug. Figur 1 viser CO2-udledningen fra energiforbruget fordelt på områder, der anvender mest el og varme. Ventilation står for godt 25 % af den samlede CO2-udledning efterfulgt af belysning med 21 % og rumvarme med 18 %. Herefter følger en række produkter og tekniske anlæg m.m., som tilsammen udgør de resterende godt 36 %. FIGUR 1 DEN GENNEMSNITLIGE CO2-UDLEDNING FRA ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ HOVEDANVENDELSESOMRÅDER Med udgangspunkt i ovenstående fordeling er udpeget de tre områder, hvor potentialet for omkostningseffektive CO2-reduktioner vurderes størst, nemlig ventilation, belysning samt produkter og tekniske anlæg. 3

Målsætninger i Energiplan 2025 Målsætningerne i Energiplan 2025 understøtter den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) s mål om fossilfri region i 2050. CO2 er desuden en af regionens fire kongeindikatorer. Den overordnede målsætning i Energiplan 2025 er derfor at bane vejen for, at Region Hovedstaden som koncern bliver fossilfri i 2050. Indsatsen måles ved at sætte et CO2- reduktionsmål i 2025 samt pejlemærker for energi- og omkostningseffektiv drift i 2025. CO2-reduktion som mål 2025-mål Region Hovedstadens CO2-udledning fra egen virksomhed er i 2025 reduceret med 67.000 tons i forhold til 2013, hvor udledningen var godt 113.000 tons. Det svarer til en CO2- reduktion på 60 %. Region Hovedstadens CO2-udledning kan reduceres ad tre veje: Hospitaler, virksomheder og centre energieffektiviserer driften og nedbringer dermed energiforbruget. Hospitaler, virksomheder og centre installerer individuelle vedvarende energianlæg. Kollektive el- og varmeforsyningsselskaber, hvor regionen køber energi, omlægger til fossilfri energikilder. Energiplan 2025 omfatter Region Hovedstaden som virksomhed, og den indsats som regionen kan igangsætte som direkte myndighed. Omlægning til fossilfri energi ved brug af vedvarende energi hos forsyningsselskaber er ikke en del af indsatsen i energiplanen. Målsætningen om en CO2-reduktion på 67.000 tons dækker over en samlet reduktion fra indsatser i energiplanen og fra mindre fossil energi fra el- og varmeforsyningen. Energieffektiviseringsindsatser i Energiplan 2025 udgør 18 %, hvilket svarer til en CO2- reduktion på knap 13.000 tons. De øvrige 72 % kommer fra omstilling af energi fra el- og varmeforsyning. Det overordnede CO2-reduktionsmål understøttes af to driftsnære pejlemærker for henholdsvis energiforbrug og energiudgifter i 2025. Energi- og omkostningseffektiv drift 2025-pejlemærke Region Hovedstadens energiforbrug er i 2025 reduceret med 74 GWh i forhold til 2013. Det svarer til en reduktion på 15 %. Pejlemærket opnås ved at iværksætte fire indsatser. 4

Indsatsområder i Energiplan 2025 Energiplan 2025 indeholder fire indsatser: 1. Forceret energirenovering 2. Koncernfælles bæredygtighedsstandarder 3. Energieffektive indkøb 4. Grøn vækst og innovation Energiplan 2025 er bygget op om hovedindsatsen Forceret energirenovering. Denne indsats står for 85 % af planens effekt på energibesparelsen og knap 90 % på CO2-reduktion i 2025. Indsatserne Koncernfælles bæredygtighedsstandarder og Energieffektive indkøb bidrager til at indfri regionens mål for CO2-udledning og pejlemærker for energiforbrug i 2025. Indsatsområde 4 Grøn vækst og innovation omhandler øget fokus på vækst og udvikling ved partnerskaber samtidig med, at miljøbelastningen og ressourceforbruget reduceres. Indsats 1 - Forceret energirenovering Forceret energirenovering er en indsats, hvor funktionsdygtige bygningsdele, installationer og energiforbrugende produkter forbedres eller udskiftes udelukkende for o energieffektivitet og dermed økonomiske besparelser. Indsatsen fokuseres på områderne ventilation, belysning samt produkter og tekniske anlæg. TABEL 1 BEREGNING AF ÅRLIG CO2 REDUKTION SAMT ENERGIBESPARELSE SOM FØLGE AF FORCERET RENOVERING I FORHOLD TIL BASELINEÅRET 2013. CO2-REDUKTIONEN FRA FORSYNINGEN ER IKKE MEDREGNET. 2025 mål 2025 pejlemærke Årlig CO2-reduktion (ton CO2) Årlig energibesparelse (GWh) 11.229 65 Indsatsen kan f.eks. omfatte: Ventilation: genvinding af varmen i udsugningsluften, udskiftning til mere energieffektive motorer og ventilatorer, behovsstyring af ventilationen. Belysning: udskiftning til nye mere effektive armaturer og lyskilder, behovsstyring af lyset, zoneopdeling af belysningen. Køling: udnyttelse af frikøling (udeluft, grundvandskøling) frem for konventionel køling, installation af solafskærmning. Installation af vedvarende energi. Forbedret styrings- og regulering, så der i højere grad kan styres efter behov. De konkrete projekter, som gennemføres, vil blive sammensat efter en gennemgang af de enkle virksomheder, hospitaler og centre. 5

Indsats 2 - Koncernfælles bæredygtighedsstandarder Koncernfælles bæredygtighedsstandarder skal medvirke til at sikre, at nye installationer lever op til et fælles højt niveau for energieffektivitet. Standarder skal gælde ved nybyggeri og genanskaffelser, således at niveauet for energieffektivitet fastholdes og udbygges. Energiplan 2025 indebærer udvikling af standarder for ventilation, belysning, som vil gælde ved udbud samt driftsstyringsstandarder, f.eks. for varme, luftskifte mv. TABEL 2 BEREGNING AF ÅRLIG CO2 REDUKTION SAMT ENERGIBESPARELSE SOM FØLGE AF KONCERNFÆLLES BÆREDYGTIGHEDSSTANDARDER I FORHOLD TIL BASELINEÅRET 2013. CO2-REDUKTIONEN FRA FORSYNINGEN ER IKKE MEDREGNET. 2025 mål 2025 pejlemærke Årlig CO2-reduktion (ton CO2) Årlig energibesparelse (GWh) 800 6 Der udarbejdes standarder på områder, hvor koncernen med fordel kan stille skærpede krav udover allerede eksisterende krav - der bidrager til at øge energieffektivitet i koncernen. Standarderne vil indgå som grundlag for arbejdet med forceret energirenovering og vil tage højde for de særlige driftsforhold som gælder for en koncern med stor andel af hospitalsdrift. Bæredygtighedsstandarderne skal vise totaløkonomisk fordelagtighed og skabe reel værdi - økonomisk og miljømæssigt. Indsats 3 - Energieffektive indkøb Energieffektiviseringer af el-forbrugende produkter og anlæg opnås nemmest og billigst i forbindelse med nyanskaffelser. Energiplan 2025 omhandler derfor en styrket indkøbsindsats, der understøtter det samlede CO2-reduktionsmål. Der stilles i dag krav til energieffektivitet i udbud, men med denne indsats intensiveres arbejdet med at udvikle og anvende totaløkonomiske betragtninger ved udbud af produkter og anlæg. Målet er, at der tages totaløkonomiske hensyn ved udbud. Desuden intensiveres indsatsen med at udarbejde kravspecifikationer til energiforbrug. Indsatsen skal sikre et solidt markedsoverblik, dialog med markedet om produktforbedringer og bruger- og driftsinstruktioner. TABEL 3 BEREGNING AF ÅRLIG CO2 REDUKTION SAMT ENERGIBESPARELSE SOM FØLGE AF ENERGIEFFEKTIVE INDK ØB I FORHOLD TIL BASELINEÅRET 2013. CO2-REDUKTIONEN FRA FORSYNINGEN ER IKKE MEDREGNET. 2025 mål 2025 pejlemærke Årlig CO2-reduktion (ton CO2) Årlig energibesparelse (GWh) 626 3 6

Tons CO2 g g k s ko k ernes løbetid samt krav til og modeller for opfølgning på produkternes egenskaber vil blive styrket. Indsats 4 Grøn vækst og innovation Grøn vækst handler i Energiplan 2025 om at skabe vækst og udvikling samtidig med, at miljøbelastningen og ressourceforbruget nedbringes. Grøn vækst omfatter både vækst indenfor traditionelle grønne teknologier og udvikling af nye innovative teknologier, som understøtter grøn omstilling. Med Energiplan 2025 vil Region Hovedstaden styrke samarbejdet med virksomheder, vidensinstitutioner og andre myndigheder for at udvikle nye grønne løsninger og styrke grøn vækst i hovedstadsregionen. Hospitaler og virksomheder skal i stigende grad udgøre platforme for udvikling, afprøvning og kommercialisering af innovative tiltag i partnerskaber med andre aktører. For at styrke grøn vækst og innovation og en positiv beskæftigelseseffekt i relation til energieffektiviseringer og individuel vedvarende energi iværksættes følgende tiltag: Afholde innovationsworkshops indenfor udvalgte områder. Øge omfanget af offentligt-private partnerskaber på energiområdet. Skærpe indsatsen for innovative udbud, f.eks. gennem øget brug af funktionsudbud, markedsdialog før udbud og innovative udbudsformer som offentligt-private innovationspartnerskaber (OPI). Samlet effekt på CO2-udledning og energiforbrug Udviklingen i Region Hovedstadens CO2-udledning frem til 2035, hvor der antages fossilfrihed i el- og varmeproduktion, fremgår af figur 2. I 2013 var regionens CO2-udledning godt 113.000 tons. Som en konsekvens af Energiplanens mål reduceres udledningen inkl. omstilling i forsyningsselskaberne med 67.000 tons til 46.000 tons i 2025. Reduktionseffekten af energiplanen falder efter 2025, hvor Energiplanens indsatser ophører, ligesom andelen af fossil energi i forsyningen efterhånden bliver så lille, at effekten af energibesparelserne er minimale med hensyn til CO2-reduktion. 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 - Varme El FIGUR 2 BEREGNING AF UDVIKLING I CO2-UDLEDNING FREM TIL 2035 MED EFFEKT FRA ENERGIPLAN 2025 OG FORSYNING 7

GWh I 2013 var regionens energiforbrug godt 500 GWh. Pejlemærker for indsatser i Energiplan 2025 viser, at energiforbruget med realisering af planen vil falde til 429 GWh i 2025 (beregnet på baggrund af en forudsat fordeling i besparelserne på 72 % el og 28 % varme). Dette fremgår af figur 3. Fra 2025 og frem er udviklingen uændret, hvilket skyldes, at indsatser i Energiplan 2025 afsluttes her. 600 500 400 300 200 100 - Varme El Nationalt mål FIGUR 3 BEREGNING AF UDVIKLING I ENERGIFORBRUG FREM TIL 2035 ENERGIFORBRUGET EFTER 2025 ER MARKERET MED GRÅT DA ENERGIPLAN 2025 SLUTTER DETTE ÅR. Energiplan 2025s samlede effekt på CO2-udledning og energiforbrug forudsætter, at indsatserne i denne plan gennemføres i fuldt omfang, samt at forsyningsselskaberne omlægger gradvist til helt fossilfri produktion i 2035. Det er derudover forudsat efter en alt andet lige betragtning, at fremtidige ændringer i bygningsmasse og produktionsforhold samt ændring i behandlingsaktivitet og nye behandlingsformer ikke betyder ændringer i behovet for energi frem til 2025. Det er derudover forudsat, at 72 % af besparelserne kommer fra elforbruget, mens kun 28 % af besparelserne kommer fra varmeforbruget. Den endelige fordeling vil afhænge af de konkrete projekter, som gennemføres. Dermed vil de opnåede energibesparelser målt i GWh afvige fra pejlemærkerne for indsatsområderne. Økonomi og investeringer Energiplan 2025 indeholder beregninger ved investeringer i energieffektiviseringer, bæredygtighedsstandarder og styrkede indkøbskrav på godt 1,1 mia. kr. fra 2016 til 2025. Projekter forbundet med forceret energirenovering forudsættes primært gennemført i offentligprivat-samarbejde (ESCO-projekter). Det betyder, at den private part (ESCO- partneren) identificerer og gennemfører projekterne og garanterer, at besparelserne realiseres. Det er også ESCO-partneren, der som betaling for investeringen indhøster besparelsen i den aftalte periode. Herefter tilfalder besparelsen regionen. Planens investeringer ophører i 2025, mens besparelseseffekten fortsætter i en periode afhængig af investeringstidspunkt og levetid. Region Hovedstaden vil med denne model først realisere besparelser i relation til ESCOprojekter fra 2026, hvor de første ESCO-projekter er forudsat at være afsluttet. Dette fremgår af figur 4. Den maksimale besparelse for regionen vil forekomme omkring 2034. 8

Millioner kr. Tilbagebetalingstiden er 12 år, hvilket betyder, at regionen først vil opleve den økonomiske besparelse af disse efter 12 år, hvor projektperioden for ESCO projekterne ophører. De mindre besparelser fra 2017 i figur 4 stammer fra effekten af bæredygtighedsstandarder og styrket indkøbskrav. Gennemføres forceret energirenovering ved ESCO-projekter vil den samlede besparelse for regionen udgøre i størrelsesordenen 0,36 mia. kr. i perioden 2016-2045. Besparelsen vil variere over årene, og de største besparelser vil forekomme i perioden 2030-2036. Investeringer og besparelser 75 25-25 -75-125 -175-225 Besparelse Omkostning FIGUR 4 BEREGNING AF INVESTERINGER OG BESPARELSER SOM FØLGE AF ENERGIPLANENS INDSAT SER GENNEMFØRT VED ESCO-PROJEKTER. PLANENS INVESTERINGER OPHØRER I 2025, MENS BESPARELSESEFFEKTEN FORTSÆTTER. Realisering og opfølgning Der udarbejdes en årlig status for Grøn drift og udvikling. Derudover vil denne plans koncernmål for kongeindikatoren CO2 og pejlemærker for energiforbrug i det videre forløb nedbrydes i lokale mål på hospitaler, virksomheder og centre, som opgøres årligt i forbindelse med udarbejdelse af regionens klimaregnskab. 9