Nye regler om foder og fødevarer Vejledning om god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode Den 1. januar 2006 indføres nye regler for hygiejne ved produktion af fødevarer og foder. Branchekoden er en vejledning om, hvordan du kan leve op til de nye regler.
Indhold 3 4 8 12 12 14 17 19 20 21 22 22 23 23 23 Vejledning om god produktionspraksis en branchekode Nye regler for foder og fødevarer Branchekode for god produktionspraksis Forklaring til de enkelte punkter i branchekoden 1. Dyrkning af afgrøder 2. Indkøb og opbevaring af foder 3. Udfodring, intern transport og udstyr 4. Skadedyrsbekæmpelse 5. Såsæd, kemikalier, medicin og affaldshåndtering 6. Døde dyr 7. Generel smittebeskyttelse 8. Uddannelse 9. Medicinering 10. Rene slagtedyr 11. Analyser og kontrol GRAFISK DESIGN: NINA GRUT MDD FOTOS: JENS TØNNESEN/DANSK LANDBRUGS MEDIER TRYK: COLOR PRINT A/S ISBN 87-87323-04-4 EAN 978-87-87323-04-8 OPLAG: 70.000 EKSEMPLARER DECEMBER 2005 2
Vejledning om god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode Fra den 1. januar 2006 indfører EU nye regler for hygiejne ved produktion af fødevarer og foder. Selvom reglerne stiller nye administrative krav til den enkelte landmand, har de danske myndigheder ikke ønsket at udmønte dem i en dansk vejledning. Det er Dansk Landbrugs opfattelse, at de nye krav er unødigt bureaukratiske, men da reglerne skal overholdes, har vi anset det for nødvendigt at udarbejde denne vejledning for at gøre det nemmere for dig at opfylde kravene. produktionen i hele kæden fra foderet til de færdige fødevarer sporbarheden af både foder og fødevarer registreringer mv., der dokumenterer, at kravene til produktion og sporbarhed er overholdt. Målet er at producere sikre foderstoffer og fødevarer. De nye regler præciserer, at det som producent er dit ansvar at sørge for det. Selv om EU-reglerne er nye, vil de fleste landmænd i forvejen opfylde en stor del af kravene. Principperne for de nye regler vil ligeledes være velkendte, da de minder om principperne i andre kvalitetsprogrammer som Arlagården, Code Of Practice, Hedegaard foods jord til bord koncept, Kvalitetsstyring i Kyllingeproduktionen, Dansk-IP m.fl. EU-kravene er formuleret meget bredt, og derfor kan der være flere måder at gribe tingene an på afhængig af forholdene på din egen bedrift. Én mulighed er at bruge denne Vejledning for god produktionspraksis også kaldet en branchekode, som landbrugets organisationer har udarbejdet. Branchekoden kan forhåbentlig hjælpe dig til at leve op til de nye EU-krav om god produktionspraksis på din bedrift. Det står dig dog frit for at vælge andre løsninger, men det er under alle omstændigheder dit ansvar, at du overholder lovgivningen. Hvis du vælger at benytte organisationernes branchekode, skal du læse den, udfylde skemaet ved afkrydsning, skrive det under og bruge det samt i øvrigt opbevare materialet. Når myndighederne kommer på kontrolbesøg, vil de gennemføre deres kontrol med udgangspunkt i det udfyldte skema. Branchekoden er anerkendt af Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen. Med venlig hilsen Dansk Landbrug og Dansk Landbrugsrådgivning 3
NYE REGLER Nye regler for foder og fødevarer Hvem gælder reglerne for? De nye regler gælder for alle landmænd og andre, der arbejder med foderstoffer og fødevarer. Fødevarer er med undtagelse af foder og non-food stort set alle de produkter, der kommer fra et landbrug, et gartneri eller et akvakulturbrug. Det er dyr, mælk, æg og afgrøder, og det er uanset, om du sælger til slagteri, mejeri, pakkeri og grovvarefirma, eller om du sælger direkte til private. Derfor er stort set alle danske landbrug omfattet af de nye regler, både planteavlere og husdyrproducenter, herunder akvakulturbrug, rideskoler, hestepensioner mm. Du er dog undtaget fra de nye regler, hvis du kun producerer foder: Til dyr, der bruges i egen husholdning, f.eks. foder til et lille hønse- eller fårehold Til dyr, der ikke bruges til fødevarer, f.eks. mink eller hunde/katte Til heste, hvis alle heste i din besætning er mærket med mikrochips med henblik på udelukkelse fra levering til konsum. eller hvis du: Producerer små mængder foder under 5 tons som f.eks. korn eller hø, der sælges lokalt dvs. inden for 20 km. Hvad er god produktionspraksis? God produktionspraksis er retningslinier for, hvordan man kan leve op til den nye lovgivning ved at tilrettelægge produktionen på en måde, så produkterne bliver sikre, og den ikke er til fare for menneskers og dyrs sundhed eller miljøet. God produktionspraksis kaldes også for GMP, der er forkortelsen for den internationale betegnelse Good Manufacturing Practice. Retningslinierne for god produktionspraksis (GMP) består af tre dele: denne generelle beskrivelse et skema med de krav, du skal opfylde en række uddybende forklaringer til skemaet. Skemaet indeholder de processer, som kan forekomme på forskellige landbrug. Det betyder, at nogle af processerne ikke findes i din produktion. Derfor skal du sætte kryds i skemaets første kolonne ud for de processer, som findes på din bedrift, og du skal løbende sørge for, at de processer er i orden. Du skal skrive skemaet under og gemme det. Når myndighederne kommer på kontrolbesøg, vil de gennemføre deres kontrol med udgangspunkt i det udfyldte skema. Kontrolmyndighederne vil fortsat påse, at foderstoflovgivningen i øvrigt er overholdt. Det anbefales, at du går bedriften igennem med skemaet i hånden, for at se om du lever op til kravene. 4
NYE REGLER Hvis du anvender forblandinger eller rene tilsætningsstoffer i foderet, gælder der skærpede krav til foderproduktionen. Så skal du ud over reglerne for GMP også følge de såkaldte HACCP-principper med brug af kritiske kontrolpunkter. Ifølge HACCP-principperne skal du udpege kritiske kontrolpunkter, hvor der skal vises særlig opmærksomhed. Hvis du alene bruger de såkaldte mineralske foderblandinger, skal du kun følge reglerne for GMP. Hvis du anvender en forblanding, skal det fremgå af indlægssedlen eller fakturaen, at det er en forblanding. Eksempler på brug af rene tilsætningsstoffer er f.eks. brug af aminosyrer eller zink i ren bestand. Hvornår er GMP ikke nok? Landbrugets organisationer har lavet en særskilt vejledning til producenter, som anvender forblandinger eller rene tilsætningsstoffer i foderet. Den kan findes på Dansk Landbrugsrådgivnings hjemmeside www.landscentret.dk eller rekvireres hos din lokale rådgiver. Hvis du forarbejder nogle produkter yderligere eller sælger direkte fra landbruget, så skal du være opmærksom på, at der kan være yderligere lovgivning, som skal overholdes på hygiejneområdet. Det gælder eksempelvis ved: Vask af grønsager Honningslyngning Slagtning af høns på bedriften Hjorteopdræt Stalddørssalg Gårdbutikker. Hvis du blander og efterfølgende sælger færdige foderblandinger fra et landbrug, skal du følge reglerne for foderstofvirksomheder, jf. Plantedirektoratets hjemmeside. Denne branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen er en beskrivelse af, hvordan lovgivningen på området kan overholdes. Andre branchekoder eller kvalitetsprogrammer forudsætter, at lovgivningen overholdes, så denne branchekode er et supplement hertil. Det er f.eks. i forhold til Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger, Arlagården, Code Of Practice, Hedegaard foods jord til bord koncept, Kvalitetsstyring i Kyllingeproduktionen og Dansk-IP. Det vil derfor være en god ide, at opbevare denne nye branchekode sammen med materialet herfra. Hvordan er sammenhængen til andre branchekoder og kvalitetsprogrammer? Er du økologisk producent, gælder branchekoden også, men du skal fortsat være opmærksom på de særlige krav til økologisk produktion. 5
NYE REGLER Hvordan registreres din bedrift? Alle bedrifter, der er omfattet af hygiejnereglerne skal registreres i Plantedirektoratet. For langt de fleste skete det i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling og for nogles vedkommende ved den fælles husdyrindberetning. Hvis du benytter forblandinger eller selv anvender rene tilsætningsstoffer, skal du indberette det til Plantedirektoratet. Ansøgningsskema hertil kan findes på Plantedirektoratets hjemmeside www.pdir.dk. Hvis du ikke anvender forblandinger eller rene tilsætningsstoffer, kan du afvente den indberetning om foderanvendelsen, som forventes at være en del af den fælles husdyrindberetning i 2006. Hvis du har ændringer til din indberetning om foderanvendelse, skal du meddele det til Plantedirektoratet. Det kan ske via CHR (gå ind via www.husdyrindberetning.dk) eller på et indberetningsskema, som vil være at findes på Plantedirektoratets hjemmeside, eller evt. ved et brev. Ændringer kunne vedrøre, om du benytter forblandinger eller iblander rene tilsætningsstoffer i foderet eller ej. Hvad skal dokumenteres? Forordningerne stiller i nogle tilfælde krav om, at du dokumenterer, at du følger reglerne. Dokumentationskravene i forhold til god produktionspraksis (GMP) fremgår bl.a. af skemaet side 8. På bedriften skal du opbevare: Sprøjtejournal Optegnelser om anvendelse af genetisk modificerede frø Tilbageholdelsessedler og optegnelser over anvendelse af lægemidler Salmonelladelresultater og -månedsopgørelse fra slagteri (zoonoseregistret) Breve med analyseresultater af foder eller husdyrsygdomme, som kan have betydning for fødevaresikkerheden Eventuelle breve fra Fødevareregionen vedrørende offentligt tilsyn Kommunens eller private firmaers udleverede dokumentation for skadedyrsbekæmpelse. Desuden skal du i løbet af få dage kunne fremskaffe: Fakturaer på køb og salg af foder Oplysninger om sundhedsanmærkninger fra slagteri. Dokumentationen kan både være på papir og i elektronisk form, og den bør foreligge overskueligt af hensyn til brugbarheden ved kontrol eller øvrig anvendelse. Hvor finder du lovgivningen? De nye EU-regler findes i: Fødevareforordningen (178/2002) Foderhygiejneforordningen (183/2005) Fødevarehygiejneforordningen (852/2004, bilag 4) Foderhygiejneforordningen kan læses på Plantedirektoratets hjemmeside. Fødevareforordningen og fødevarehygiejneforordningen kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk. 6
NYE REGLER Hvis der kommer nye regler på området, skal branchekoden tilrettes. Landbrugets organisationer vil orientere om eventuelle nye regler på Dansk Landbrugsrådgivnings hjemmeside www.landscentret.dk/branchekode, hvor branchekoden som helhed også vil kunne findes. De aktuelle bekendtgørelser kan altid findes på www.retsinfo.dk > retsinformation > søgning. Det er dit ansvar, at du hele tiden tager højde for eventuel ny lovgivning. Hvordan opdateres branchekoden? Hvis du har spørgsmål til de nye regler eller til denne vejledning for god produktionspraksis, kan du rette henvendelse til dit lokale rådgivningscenter. Hvor kan du få svar på dine spørgsmål? Relevante hjemmesider: Dansk Landbrugsrådgivning www.landscentret.dk Plantedirektoratet www.pdir.dk Fødevarestyrelsen www.fvst.dk 7
SKEMA Branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen For uddybende anbefalinger samt henvisninger til bekendtgørelser mv., se side 12. Skemaopdeling: Proces: Beskriver de arbejdsgange eller områder i landbrugsproduktionen, der har betydning for fodersikkerhed eller fødevaresikkerhed. Sikringspunkt: Beskriver de handlinger/tiltag, der skal sikres eller kontrolleres. Håndtering og dokumentation: Kort forklaring på, hvordan sikringspunktet anbefales håndteret samt den lovpligtige dokumentation. For en mere detaljeret beskrivelse henvises til side 12. Sæt kryds i 1. kolonne ud for de processer, som forekommer på din bedrift. Nr. Proces Sikringspunkter Håndtering og dokumentation 1.0 Dyrkning af afgrøder, Kontroller, om tidsfristerne for Anvend sprøjtejournal herunder afgræsning. sprøjtning overholdes og det rigtige som dokumentation. sprøjtemiddel benyttes inden sprøjtning, høst og evt. afgræsning. Dyrkning af genetisk Oplys Plantedirektoratet om dyrkning af Før journal og informer køber. modificerede afgrøder. genetisk modificerede afgrøder. Søg om godkendelse til dyrkning af genetisk modificerede afgrøder. Uddan medarbejdere til dyrkning. 1.1 Udbringning af slam. Anvend spildevandsslam, som beskrevet Før gødningsregnskab. i lovgivningen. 1.2 Udbringning af Udbring ikke husdyrgødning på arealer, Overhold den anbefalede tidshusdyrgødning. som umiddelbart efter skal høstes/ frist for høst/afgræsning. afgræsses. Før gødningsregnskab. Rengør gyllevogne udvendigt inden udkørsel på anden bedrift. 1.3 Høst, herunder Kontroller, at høstudstyr er rent. Rengør om nødvendigt ensilering. udstyret før ibrugtagning. 1.4 Intern transport af Kontroller, at udstyr og faciliteter til afgrøde. intern transport er rent. 2.0 Indkøb af foder. Køb kun foder fra registrerede eller godkendte virksomheder/landbrug. 8
SKEMA Nr. Proces Sikringspunkter Håndtering og dokumentation 2.1 Varemodtagelse og Kontroller foder ved modtagelse. Sammenlign varen med følgeudlevering. Mærk tydeligt silo eller tank. seddel/indlægsseddel/faktura. Kontroller, at foderet kommer i den Vær opmærksom på lugt, rette silo, tank eller planlager. temperatur og friskhed. Gem faktura og evt. følgeseddel/indlægsseddel. 2.2 Forarbejdning af Adskil foder og fødevarer fra råvarer, lagring og forurenende stoffer, f.eks. gødning, konservering af foder. bekæmpelsesmidler og rengøringsmidler. Adskil foder med indhold af lægemidler eller tilsætningsstoffer fra andet foder. Undgå skimmeldannelse. Tørring eller køling kan foretages for at undgå skimmeldannelse. Vær opmærksom på temperatur og fugtighed især i starten af lagerperioden. 2.2 Planlager. Hold lagre rene. Markstakke eller Afdæk foder i markstakke eller planlager Følg god ensileringspraksis. planlager (ensilage). omhyggeligt for at undgå forurening og Sikre at løst liggende foder iltning. ikke fremmer varmedannelse. Gastæt silo. Undgå skimmeldannelse ved iltning. Forhindre ilttilførsel. Kontroller løbende tryk i siloen. Rengør siloen ved tømning. Sækkevarer. Undgå skimmeldannelse. Opbevar sækkevarer tørt. Undgå beskadigelse af emballage. Silo eller tank. Undgå skimmeldannelse. Hold silo eller tank ren. Undgå forkert vare i silo. Mærk tydeligt silo eller tank. 2.3 Blanding af foder. Anvend de rigtige råvarer og mineral- Kontroller vejesystem. blandinger. Kontroller indtag. Doser korrekt i blanderen. Kontroller restmængder. Sikre, at restmængden ikke overstiger Renhold blandetank og den planlagte mængde. råvareindtag. Renhold blanderen og råvareindtaget. Adskil foder med indhold af lægemidler eller tilsætningsstoffer fra andet foder. 2.4 Vand til drikkebrug Anvend vand af god kvalitet i tilstræk- Tøm og rens regelmæssigt og vådfodring. kelige mængder. vandkar og vandkopper for Før tilsyn med vandkar, vandkopper foderrester, gødning og urin. og vandnipler. 2.5 Vand til rengøring. Anvend vand af god kvalitet. 9
SKEMA Nr. Proces Sikringspunkter Håndtering og dokumentation 2.6 Vand til vanding af Anvend vand af drikkevandskvalitet. spiselige gartneriafgrøder. 3.0 Udtagning fra foder- Kontroller, at foderet ikke er blevet Kontroller ved udtagning for lager og udfodring. fordærvet. begyndende varmedannelse Kasser fordærvet foder. og råd i ensilagen. Sikre, at foderet ikke forurenes med Renhold transportudstyr. jord, gødning eller andre uønskede Hold transportvejene i god stoffer ved udtagning og udfodring. stand. Rens ved hver udfodring overgange på foderbord og tilstødende indgange til foderbord, krybber mv. Drøvtyggere og heste Svin og fjerkræ 3.0 Udfodring. Kontroller, at foder til forskellige Kontroller rørføring og dyregrupper ikke sammenblandes. silopåfyldning. 3.1 Foderautomater, Kontroller regelmæssigt for forurening Rengør overgange for dyrene foderbord/krybbe. af automater og foderbord for at sikre med vand. gode hygiejniske forhold omkring Fej og rengør foderbord. dyrenes ædeplads. Rengør krybber, skåle og automater. 3.2 Bygninger, anlæg og Kontroller regelmæssigt for lækager, Hold bygninger, anlæg og udstyr. skader mv. udstyr rene og i god stand/ ved lige. 4.0 Forebyggelse og Sikre foderlagre og besætning bedst Observer jævnligt for tegn på bekæmpelse af muligt mod skadedyr. forekomst af skadedyr. skadedyr. Før tilsyn med giftkasser omkring bygninger og inde i bygninger. Hold orden i og omkring bygninger. Opbevar dokumentation for skadedyrsbekæmpelse. 5.0 Opbevaring af såsæd, Opbevar såsæd, kemikalier og medicin Opbevar indkøb såvel som kemikalier og medicin. forsvarligt. rester/affald på et lovligt indrettet sted. 5.1 Farligt affald og Opbevar farligt affald og emballage Hold emballage og medicinemballage. forsvarligt ved modtagelse/transport rester adskilt fra foder, og anvendelse. fødevarer og dyr. Opbevar affaldet på forsvarlig måde, indtil bortskaffelsen kan finde sted. 10
SKEMA Nr. Proces Sikringspunkter Håndtering og dokumentation 6.0 Døde dyr. Opbevar døde dyr isoleret fra foder, føde- Rekvirer umiddelbar varer og levende dyr indtil afhentning. afhentning til destruktion. 7.0 Generel Fastlæg og indfør adgangsregler til Følg overvågningsprogrammer. smittebeskyttelse. besætningen. Følg adgangsregler. Vær opmærksom på forekomst af Tilkald dyrlæge ved mistanke smitsomme husdyrsygdomme. om de anmeldepligtige smitsomme husdyrsygdomme. Vær opmærksom på sygdomsforekomst hos personale. Før journal over forekomst af sygdomme med mulig indflydelse på sikkerheden af animalsk produktion. 8.0 Uddannelse. Sikre mod fejl i håndtering af foder, Instruer den ansvarlige for kemikalier, medicin mv. opgaven i de opgaver, der Sikre mod fejl i forbindelse med pålægges. dyrkning, transport og opbevaring af Sikre faglige færdigheder ved afgrøder. nyansættelse og nye opgaver. Sikre god personalehygiejne. Følg produktspecifikke anvisninger vedrørende sundhedsrisici. 9.0 Medicinering. Kontroller færdigvaresiloer og transport- Følg dyrlægens anvisning. system for at sikre, at den rigtige dyre- Følg dyrlægeforskrifter/ gruppe får den rette foderblanding. almen registrering iht. medici- Adskil foder med indhold af lægemidler nallovgivningen. Registrer eller tilsætningsstoffer til en bestemt behandlede dyr samt udfør dyregruppe fra andet foder. evt. krævet mærkning. Overhold tilbageholdelsesfrist. Nyt personale skal gennemgå Sørg for, at personalet har modtaget medicinhåndteringskursus. instruktion i medicinering. 10.0 Rene slagtedyr. Hold dyrene passende rene. Vurder dyrenes renhed ved levering. Rengør om nødvendigt. 11.0 Analyser og kontrol. Følg op på analyse- og kontrolresultater, Registrer analyse- og kontrolder kan have betydning for fødevare- og resultater og iværksæt evenfodersikkerheden. tuelle nødvendige afhjælpende foranstaltninger på basis heraf. Som den ansvarlige for bedriften ønsker jeg at følge Branchekode for god produktionspraksis og har vurderet, at bedriften er omfattet af de afkrydsede processer. Underskrevet den Ansvarlig for bedriften 11
FORKLARING TIL SKEMA Branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen Forklaring til de enkelte punkter i skemaet/branchekoden Afsnit 1. Dyrkning af afgrøder 1.0 Dyrkning af afgrøder, herunder afgræsning Krav: Afgrøderne skal sikres mod farlig forurening og giftige stoffer. Producenten sørger for, at afgrøden bliver produceret under de betingelser, der gælder på den enkelte ejendom mht. økologisk eller konventionel drift. Det sikres, at sprøjtefrister og behandlingsfrister overholdes. For at sikre at grænseværdier ikke overskrides, kan det i nogle tilfælde medføre, at høsttidspunktet skal udskydes. Dokumentation skal foreligge i form af sprøjtejournal. Sprøjtejournalen skal indeholde nedenstående oplysninger og skal føres løbende af ejeren eller brugeren af arealet og senest 7 dage efter anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtejournalen skal opbevares i mindst 5 år. Minimumskrav til oplysninger i sprøjtejournalen: Markens/arealets identifikation Markens/arealets størrelse i ha (angives med 1 decimal) eller for væksthus i m 2 Afgrøde/kultur Anvendt middel, dosering pr. ha (landbrug/gartneri/planteskole) eller for væksthus pr. m 2 Dato for anvendelsen Ejers/brugers navn. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 492 af 7. juni 1994 om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget Dyrkning af genetisk modificerede afgrøder Krav: Der skal foreligge en godkendelse af dyrkning af genetisk modificerede afgrøder, og Plantedirektoratet skal oplyses om dyrkningen. Ved dyrkning af gensplejsede afgrøder skal Plantedirektoratets retningslinier følges. Plantedirektoratet offentliggør, hvor der bliver dyrket genetisk modificerede afgrøder. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2005 om dyrkning mv. af genetisk modificerede afgrøder 12
FORKLARING TIL SKEMA 1.1 Udbringning af slam Krav: Der må ikke ske forurening af afgrøder med tungmetaller og smitstoffer. For mængden af slam skal der i lighed med brug af husdyrgødning føres gødningsregnskab. Desuden skal følgende iagttages vedrørende spildevandsslam: Ikke behandlet slam må ikke anvendes til jordbrugsformål Hygiejniseret slam må anvendes forud for alle afgrøder, medmindre der er stillet andre krav (DQC, Arlagården m.fl.) Stabiliseret og komposteret slam må ikke anvendes til fortærbare afgrøder som f.eks. grøntsager, kartofler, græs og majs til foder eller sukkerroer senere end 1 år forud. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Bilag 3 1.2 Udbringning af husdyrgødning Krav: For at hindre smittespredning må der ikke ske gødningsforurening af foder og fødevarer. For mængden af husdyrgødning føres gødningsregnskab. Undgå smittespredning. De veterinære anbefalinger om udbringning af gylle til græsmarker er følgende: Gylle bør ikke anvendes på græs til afgræsning og staldfodring, men til slætafgrøder (ensilage, hø eller grønpiller) Hvis man undtagelsesvis skal anvende gylle til græs til afgræsning og staldfodring, bør det ske snarest efter 1. februar Hvis gylle anvendes til græs til afgræsning og staldfodring, bør afgræsning/ afslåning tidligst påbegyndes 30 dage efter udbringning af lagret gylle og tidligst 60 dage efter udbringning af ikke-lagret gylle Ved lagret gylle forstås gylle, som er opbevaret uden frisk tilledning i mindst 60 dage i sommerperioden og mindst 90 dage i efterårs- og vinterperioden Nedfældning af gylle reducerer ikke risikoen for smittespredning væsentligt i forhold til slangeudlægning Under gylleudbringning skal man så vidt mulig undgå at køre, hvor der allerede er udbragt gylle. Det spreder smitte. 13
FORKLARING TIL SKEMA 1.3 Høst (ensilering) Krav: Afgrøden høstes, uden at den forurenes med uønskede stoffer f.eks. gødning. Afgrøden høstes og samles på en hensigtsmæssig måde, så risiko for forurening fra jord, gødningsrester mv. minimeres herunder at eventuelt vildt på marken er afdrevet før høst. Opbevaring af afgrøden både ude og inde bør ske på et fast underlag. Der skal være fokus på kritiske punkter i maskinkæden. Det vil sige skårlægning, rivning, snitning samt transport og indlægning i silo eller stak. Transportvejene til og omkring ensileringsstedet skal holdes frie for gødningsrester. Også under fugtige betingelser bør man sikre, at der ikke kommer sand og jord i afgrøden. Kun godkendte ensileringsstoffer må benyttes. Se pjece: Ensilering et håndværk. Landbrugsforlaget, Landscentret, Skejby 1.4 Intern transport (planteavl) Krav: Produkter må ikke forurenes med jord, gødning og andre uønskede stoffer. Det kontrolleres, om udstyr og faciliteter til intern transport er rent, inden det tages i brug. Afsnit 2. Indkøb og opbevaring af foder 2.0 Indkøb af foder Krav: Der må kun foretages indkøb fra godkendte eller registrerede virksomheder / landbrug. Enhver form for indkøb af foder må kun ske fra godkendte eller registrerede virksomheder/landbrug. Alle landbrug, som har indsendt ansøgning om enkeltbetalingsordning i 2005, er automatisk registreret i Plantedirektoratet. Ved valg af ny leverandør eller i tvivlstilfælde sikres, at leverandøren er registreret eller godkendt. Det er muligt at se en liste over registrerede virksomheder, men pt. ikke landbrug, på Plantedirektoratets hjemmeside: www.pdir.dk > virksomheder > foder > virksomhedsliste 14
FORKLARING TIL SKEMA Ved indkøb skal man forholde sig kritisk til udbuddet af stoffer. Visse stoffer kan være til fare for mennesker og dyrs sundhed og miljøet, selvom de kan købes i fri handel. 2.1 Varemodtagelse og udlevering Krav: Varen er sporbar. For at sikre fuld sporbarhed er det nødvendigt at kunne dokumentere, hvor alt foder kommer fra. Som dokumentation gemmes faktura fra foderleverandøren i 5 år. Selv om fakturaer i perioder opbevares hos økonomikonsulent/revisor, kan den fremskaffes på anmodning fra myndigheder, og foderleverandøren skal altid kunne redegøre for, hvorfra foderpartiet stammer. Det skal, uanset om foderet købes fra en foderstofforretning eller en landmand, sikres: At foderet kan spores tilbage til leverandøren (leverandørnummer, batch/ partinummer). Sikre eksempelvis en skriftlig faktura med batchnummer At de modtagne foderstoffer er den korrekte vare og af den bestilte kvalitet At mineralske foderblandinger, tilskudsfoder og færdigfoder er i overensstemmelse med indlægssedler og/eller følgesedler At siloer er tydeligt mærkede, så foder leveres i den rigtige silo At temperaturen i varen vurderes og ikke ligger væsentlig over omgivelsestemperaturen At der ved køb af korn, proteinråvarer og grovfoder direkte fra andre landmænd, anvendes faktura som dokumentation, og at det sikres, at varen er af sund kvalitet At egenproducerede råvarer som korn, proteinråvarer og grovfoder vurderes inden brug. 2.2 Forarbejdning af råvarer, lagring og konservering af foder Krav: Der må ikke ske farlig forurening med gødning, pesticider og rengøringsmidler. Undgå skimmeldannelse. Det skal sikres: At foderet ikke forurenes med gødningsstoffer, pesticider og andre uønskede stoffer At foder med indhold af lægemidler holdes adskilt fra andet foder At foder med indhold af fodertilsætningsstoffer som kun må gives til en bestemt dyreart eller aldersgruppe, skal holdes adskilt fra andet foder At foderet ikke forurenes via skadedyr At opbevaringsfaciliteter er tilstrækkeligt rene og rengøres regelmæssigt At råvarer/foderblandinger ikke kommes i forkerte siloer At der ikke sker råd og mugdannelse At der ikke sker forurening fra hunde- og kattefoder mv. indeholdende animalske proteiner (kød-/benmel). Hunde- og kattefoder må ikke opbevares på foderlageret. Fiskemelsprodukter må ikke anvendes til drøvtyggere og skal opbevares adskilt fra varer i kvægproduktionen. 15
FORKLARING TIL SKEMA Der skal være gode tilkørselsforhold til siloanlægget og planlageret. Foderet skal opbevares tørt, og det skal så vidt muligt forhindres, at foderet forurenes med hunde- og katteekskrementer. Fodersiloer skal være rene inden påfyldning. 2.3 Blanding af foder Krav: Råvarer, tilskudsfoder og mineralsk foder og eventuelle forblandinger eller tilsætningsstoffer skal doseres korrekt i blanderen. Ved blanding af foder skal det sikres: At de rigtige råvarer anvendes At råvarerne tages ind i en hensigtsmæssig rækkefølge At råvarerne doseres korrekt At der ikke sker fejlagtig dosering af tilsætningsstoffer At restmængden reduceres mest muligt At blande- og forsyningsveje er renholdte At råvarer, tilskudsfoder og mineralsk foder og eventuelle forblandinger eller tilsætningsstoffer er opblandet ensartet At der tages særlige hensyn ved blanding af foder med indhold af fodertilsætningsstoffer eller lægemidler, som ikke er beregnet til alle dyr. Det er vigtigt at undgå forurening af de efterfølgende foderblandinger. For at sikre korrekt blanding af foderet skal anlægget kontrolleres med jævne mellemrum. Specielt er det vigtigt at sikre, at anlæggets vejeceller vejer foderet korrekt. Det skal ved ibrugtagning af et nyt anlæg sikres, at de forskellige forsyningsveje af råvarer (snegle, påslag, redlere mm.) er korrekt monteret, så der ikke forekommer utilsigtet sammenblanding af råvarer. Vejledning i blanding af tørfoder og vådfoder kan findes på Landsudvalget for Svins hjemmeside under INFO SVIN: Tørfoder: www.infosvin.dk > foder > foderfremstilling og opbevaring > blanding af tørfoder Vådfoder: www.infosvin.dk > foder > foderfremstilling og opbevaring > blanding af vådfoder og www.infosvin.dk > foder > foderfremstilling og opbevaring > vådfoder (checkliste): notat 0248 2.4 Vand til drikkebrug og vådfodring Krav: Dyrene tildeles vand af god kvalitet. Dyrene skal have adgang til rigeligt vand af god kvalitet. 16
FORKLARING TIL SKEMA Kar, kopper og drikkenipler renses jævnligt. Det sikres, at der er vand af god kvalitet i marken ved afgræsning helst ledningsvand. 2.5 Vand til rengøring af malkeanlæg Krav: Til rengøring anvendes vand af tilstrækkelig god kvalitet Hvis der benyttes vand fra egen boring eller fælles boring med under 10 brugere, skal der foretages forenklet kontrol mindst en gang årligt af et godkendt laboratorium. Producenten kan tegne et abonnement hos et laboratorium til at forestå de kontroller, som hans produktion er omfattet af i lovgivningen. Hvis der benyttes vand fra et alment indvindingsanlæg, ligger ansvaret for kontrol af vandkvalitet ved vandværket. 2.6 Vand til vanding og vask af spiselige gartneriafgrøder Krav: Til vanding af spiselige gartneriafgrøder anvendes vand af drikkevandskvalitet. Hvis der benyttes vand fra egen boring eller fælles boring med under 10 brugere, skal der foretages forenklet kontrol mindst en gang årligt af et godkendt laboratorium. Producenten kan tegne et abonnement hos et laboratorium til at forestå de kontroller, som han produktion er omfattet af i lovgivningen. Hvis der benyttes vand fra et alment indvindingsanlæg, ligger ansvaret for kontrol af vandkvalitet ved vandværket. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 3.0 Udtagning fra foderlager og udfodring (drøvtyggere og heste) Krav: Foderet må ikke forurenes med jord, gødning og andre uønskede stoffer. Der må ikke anvendes fordærvet foder. Forurenet og fordærvet foder fjernes og kasseres. Afsnit 3. Udfodring, intern transport og udstyr Løstliggende foder, som kan give varmedannelse, skal undgås. Ved udtagning af foder fra ensilagestakke eller siloer skal indtrængning af ilt undgås. Wrapballernes plast bør løbende tjekkes i opbevaringsperioden, og eventuelle huller tapes hurtigst muligt til. 17
FORKLARING TIL SKEMA Endvidere bør følgende følges: Åbn aldrig stakken, før udtagning begynder Plasten skal ligge stramt hen over ensilagen, fordi blafrende plastik virker som en luftpumpe Der må ikke kunne slippe luft ind under plastikken ved snitfladen. Læg eventuelt en række sandsække eller halmballer langs snitfladen Stakken skal have en ren og lodret snitflade Ensilage skal skæres eller trækkes ud af stakken, den må ikke løftes op og ind i stakken Ensilage skal kasseres, hvis den er inficeret med svampe eller mug Ensilage skal have en vellugtende krydret duft. Se pjece: Ensilering et håndværk. Landbrugsforlaget, Landscentret, Skejby For at undgå forurening af foderet holdes transportvejene rene. Derved undgås indslæbning af urenheder på foderbordet. Udstyr, som anvendes til fodertransport og udfodring, holdes rene. Om nødvendigt afvaskes hjulene på udstyret, som kommer i berøring med foderet. Om nødvendigt afvaskes transportudstyret med vand og eventuelt desinficeres. Vedligeholdelse af transportvejene omkring bygninger. Hunde og katte må ikke fodres i stalden. Hunde- og kattefoder må ikke opbevares i stalden. 3.0 Udfodring (svin og fjerkræ) Krav: Foder til forskellige dyregrupper må ikke sammenblandes. Ved intern transport af foder skal det sikres: At foderblandinger anvendes til den dyregruppe, blandingen er bestemt til At afblandning undgås. Det skal sikres, at udfodringsanlægget udfodrer de rigtige foderblandinger til de rigtige dyregrupper. Hunde- og kattefoder, der kan indeholde kød og benmel, må ikke forefindes i stalden. Der er risiko for afblanding ved anvendelse af især tørfoder. Vær opmærksom på, at dette minimeres. Se INFO SVIN: www.infosvin.dk > foder > fejl ved råvarer > afblanding af foder 18
FORKLARING TIL SKEMA 3.1 Foderautomater, foderbord/krybbe Krav: Der skal være rengjort og herske gode hygiejniske forhold på og omkring foderbord og ædeplads. Dyrene skal kunne æde frisk foder. Det kontrolleres dagligt, at foderbord, krybbe skåle o.l. er rene. I svineproduktionen tømmes og renses automaterne efter behov. Det bør bl.a. ske, når der indsættes et nyt hold dyr. Personer, der færdes på foderbordet, skal udvise god hygiejnisk adfærd. Passageovergange på foderbordet rengøres, før der foregår færdsel med transportudstyr m.m. Som en beskyttelse mod gødningsforurening bør der være etableret en plade, som enten dyrene passerer hen over, eller fodertransporten foregår hen over. Tværgående gange til og fra malkning rengøres efter hver malkning. Kontroller for foderrester på skjulte steder både på fastmonteret udfodringsudstyr og mobilt udstyr. Gummibånd eller kæder, som anvendes af transportudstyr, skal holdes rene. Regelmæssig rensning/rengøring af materiel udføres. 3.2 Bygninger, anlæg og udstyr Krav: Der skal ske vedligeholdelse med henblik på sikring mod lækager (olie, glas mv.) samt skadedyr. Bygninger, anlæg og udstyr skal indrettes og vedligeholdes, så risiko for forurening med uønskede stoffer (olie, glas, sprøjtemidler, gødningsstoffer m.m.) minimeres. Faciliteterne skal renholdes, og det skal så vidt mulig forhindres, at såvel kæledyr som skadedyr kan forårsage farlig forurening. 4.0 Forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr Krav: Skadedyr bekæmpes for at minimere risikoen for at overføre smitstoffer. Afsnit 4. Skadedyrsbekæmpelse Udendørsarealer samt området omkring foderopbevaringen holdes ryddeligt og renholdt. Aftale med sikringsselskab anbefales. 19
FORKLARING TIL SKEMA Ved mistanke om forekomst af rotter skal der ske anmeldelse til kommunen. Eventuel forekomst og bekæmpelse registreres. Ved bekæmpelse af og sikring mod rotter etableres et bekæmpelsesprogram, som omfatter systematisk udlægning af rottebekæmpelsesmidler i foderdepoter. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 611 af 23. juni 2001 om bekæmpelse af rotter mv. Afsnit 5. Såsæd, kemikalier, medicin og affaldshåndtering 5.0 Opbevaring af såsæd, kemikalier og medicin Krav: Såsæd, kemikalier og medicin skal opbevares forsvarligt og må ikke komme i utilsigtet kontakt med foder, fødevarer og dyr. Såsæd, kemikalier og bekæmpelsesmidler skal altid opbevares utilgængelige for børn og ikke sammen med fødevareprodukter, foderstoffer og medicin. Medicin til dyr må ikke opbevares efter ordineringsperiodens udløb. Bekæmpelsesmidler, klassificeret som giftige eller meget giftige bekæmpelsesmidler, skal opbevares under lås. Genetisk modificeret såsæd skal opbevares adskilt fra anden såsæd. 5.1 Farligt affald og emballage Krav: Farligt affald må ikke komme i kontakt med foder, fødevarer og dyr, udstyr eller transportudstyr til foder eller fødevarer. Emballage skal generelt behandles i henhold til leverandørens bortskaffelsesanvisning. Afbrænding af emballage er ikke tilladt hverken udendørs eller i halmfyr. Mange typer emballage kan, efter en fuldstændig tømning og for dunkes vedkommende en grundig skylning med vand 3 gange, bortskaffes med husholdningsaffaldet. Følgende affald skal afleveres til modtagestation eller -plads: Rester af bekæmpelsesmidler Emballage fra midler, der er klassificeret som Meget giftig eller Giftig Emballage, der ikke kan rengøres. Følgende affald kan sendes med dagrenovation: Rengjort emballage fra midler, som er klassificeret: Sundhedsskadelig, Ætsende eller Lokalirriterende ifølge etiketten, samt tom medicinemballage. Medicinrester samt brugte kanyler afleveres enten til: Dyrlæge 20
FORKLARING TIL SKEMA Apotek Modtagestation Dagrenovation som farligt affald (medicinrester) Dagrenovation som klinisk risikoaffald (kanyler). Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald Bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 om bekæmpelsesmidler Bekendtgørelse nr. 134 af 6. marts 2003 om lægemidler til dyr 6.0 Døde dyr Krav: Midlertidig henlæggelse af kadavere må ikke udgøre en sundhedsrisiko. Afsnit 6. Døde dyr Der skal for døde dyr rekvireres umiddelbar afhentning, med mindre der på bedriften findes særligt udstyr til opbevaring eller konservering. Afhentningsstedets indretning: Det er vigtigt, at dyrene så vidt muligt ligger i skygge specielt for middagssolen. Hvis dyrene er overdækkede, skal overdækningen også være i skygge. Skygge kan opnås ved bygninger, høje træer eller sikres ved opstilling af hegn, hæk med trådnet eller lignende. Max. højde 1,4 m i læssesiden. Læs mere på Dakas hjemmeside: www.dakabio-industries.dk > landmandsservice Hvis der på en ejendom etableres en husdyrproduktion, der overstiger et årsgennemsnit på 500 dyreenheder, skal der være faciliteter til midlertidig henlæggelse af døde dyr. Henlæggelse skal ske på cementeret underlag, som ved indhegning er sikret mod hunde og katte. Døde dyr skal enten opbevares i lukket container eller være afdækket med presenning eller lignende. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav m.m. 21
FORKLARING TIL SKEMA Afsnit 7. Generel smittebeskyttelse 7.0 Generel smittebeskyttelse Krav: Spredning af smitte til dyr og mennesker, f.eks. salmonella, skal begrænses bedst muligt. Smittebeskyttelsen vedrører: Infektionssygdomme, som giver produktionstab Infektionssygdomme, som udgør en fare for mennesker. De såkaldte zoonoser som eksempelvis salmonella. Vær specielt opmærksom på de områder, hvor der er iværksat overvågningsprogrammer som for eksempel salmonellahandlingsplanerne for æg, slagtekyllinger og svin. Smitte kan ligge skjult hos tilsyneladende raske dyr. Derfor er det nødvendigt, at du sikrer din besætning bedst muligt mod smitte. Dette gøres ved at være opmærksom på: Indkøbte dyrs sundhedsstatus Transport (ind- og udlevering af dyr og foder mv.) Servicepersonalets adfærd i stalden (konsulent, dyrlæge, kontrollant, service- og vedligeholdelsesfolk) Indretning af stald og drift God staldhygiejne, herunder renholdelse af dyr Hygiejne (mulighed for at vaske hænder og fodtøj. Overtrækstøj og støvler til rådighed, desinficerende fodbade ved alle ind- og udgange til stalden) Medarbejdernes adfærd ved sygdom (overførbare sygdomme) Gæster. Hvornår har de været i andre stalde? Ingen staldbesøg af personer, der har været i udenlandske besætninger, før 48 timer efter ankomst til Danmark Petfood, som hunde- og kattefoder, og kødvarer må ikke opbevares i stalden. Før adgang til stald skal fodtøj være rengjort, eller der skal benyttes overtræksfodtøj. Efter staldbesøg skal der være mulighed for at rengøre fodtøj. Syge dyr skal isoleres. Afsnit 8. Uddannelse 8.0 Uddannelse Krav: Besætningens medarbejdere skal være hensigtsmæssigt instrueret i de forskellige processer og mulige sundhedsrisici. Ejeren af bedriften er ansvarlig for at yde personalet en fyldestgørende instruks i god produktionspraksis (GMP). Ejeren skal desuden sikre, at personalet har kendskab til sikring af god hygiejne og minimering af sundhedsrisici. Der skal være speciel opmærksomhed på overholdelse af produktspecifikke regler for håndtering. 22
FORKLARING TIL SKEMA 9.0 Medicinering Krav: Der skal ske en korrekt blanding og indgivelse til korrekt dyregruppe. Afsnit 9. Medicinering Det skal sikres: At behandlede dyr registreres og for mælkebesætningers vedkommende, at hvert enkelt dyr mærkes At anvisning fra dyrlægen følges At nye medarbejdere har gennemgået lovpligtigt medicinhåndteringskursus At medicineret foder ikke blandes med foder til andre dyregrupper At kanyler og medicinrester bortskaffes korrekt (se side 20) 10.0 Rene slagtedyr Krav: At dyrene er passende rene. Kvæg: Det skal sikres, at kreaturerne ikke står med fastsiddende lårkager. Afsnit 10. Rene slagtedyr 11.0 Analyser og kontrol Krav: Der skal tages hensyn til resultater af analyser og offentlig kontrol. Analyser og kontrol foretages for at forebygge farer for mennesker og dyrs sundhed og for at sikre miljøet. Afsnit 11. Analyser og kontrol Det skal sikres, at der tages stilling til analyse- og kontrolresultater, og at der iværksættes eventuelle nødvendige handlinger til imødegåelse af risici for dyr og mennesker. Dokumentation vedrørende resultater og analyser samt offentlige kontroller skal gemmes. Ligeledes bør de iværksatte foranstaltninger eller ændringer af procedurer som følge af ovennævnte registreres. Ved myndighedskrav om tilbagetrækning skal sporbarheden på dyr og produkter sikre, at en sådan kan foretages op imod næste led i kæden. Ved mistanke om farlige produkter og risiko for mennesker og dyrs sundhed kontaktes rådgiver, og der iværksættes en evt. pligtig oplysning til myndighederne. 23
Dansk Landbrug Axelborg 4. sal Vesterbrogade 4 A 1620 København V Telefon 33 39 46 00 dl@dansklandbrug.dk www.dansklandbrug.dk Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon 87 40 50 00 post@landscentret.dk www.landscentret.dk