IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er efterspørgslen efter indenlandske varer givet ved: Z C + I + G ε IM + X De tre første led udgør den indenlandske efterspørgsel efter varer. Nu fratrækkes importen, IM (dvs. den del af den indenlandske efterspørgsel, der går på udenlandske varer). Men værdien af importen skal omregnes til indenlandske varer, derfor ganges med real valutakursen, ε. Eksporten skal lægges til. Den dækker over den del af efterspørgslen efter indenlandske varer, der kommer fra udlandet. Komponenterne i IS-relationen: Der ændres ikke ved de kendte: C forbruget: Afhænger af den disponible indkomst, dvs. C = C( T). Sammensætningen af varer i forbruget kan varierer, men niveauet gør det ikke. I investeringer: Afhænger forsat af indkomsten/produktionen i samfundet og realrenten, dvs. I = I(, r). G offentligt forbrug: Forsat politisk bestemt og således en eksogen variabel.
De nye variable: IM import: X eksport: Afhænger positivt af indkomsten i økonomien højere indkomst leder til højere forbrug af både indenlandske og udenlandske varer. Afhænger negativt af real valutakursen, ε, idet en høj real valutakurs betyder, at udenlandske varer er dyre målt i forhold til indenlandske varer. Dvs. IM = IM(, ε ). ( + ) ( ) Afhænger positivt af udlandets (resten af verdens) produktion/indkomst, *. Den afhænger også positivt af real valutakursen, ε. En stigning i den betyder, at de indenlandske varer bliver billigere i forhold til resten af verdens. Dvs. X = X( *, ε ). ( + ) ( + ) Alle andre variable end produktion/indkomst holdes konstant (dvs. skatter, realrente, offentligt forbrug, udlandets produktion/indkomst og real valutakursen). Nettoeksport definition: Eksport fratrukket importen, dvs.: NX = X(*, ε) εim(, ε) Nettoeksporten er en faldende funktion af den indenlandske produktion,. Ved en øget indenlandsk indkomst/produktion stiger importen, mens eksporten er konstant.
Grafisk haves følgende fremstilling: Lad DZ være den indenlandske efterspørgsel, dvs. DZ = C + I + G DZ = C + I + G Fald = ε IM DZ (Korr. for IM) Korrigeres for den for importen, som er indkomstafhængig opnås DZ. DZ er fladere end DZ, da en relativt større del af en indkomst fremgang bruges på importvarer. Korrigeres efterfølgende for eksporten, som ikke er indkomst afhængig, parallelforskydes DZ opad til Z, der udgår efterspørgslen i en åben økonomi. Nettoimport DZ = C + I + G Nettoeksport DZ (Korr. for IM og X) = Z Stigning = X DZ (Korr. for IM) Afstanden mellem Z (DZ ) og DZ er konstant, da eksporten ikke afhænger af indkomsten.
Nettoeksporten: Udviklingen i nettoeksporten bliver dermed afhængig af indkomsten (). Grafisk haves: NX Nettoeksport Nettoimport 0 Ligevægtsbetingelse i en åben økonomi: Ligevægt på varemarkedet kræver stadig, at den indenlandske produktion er lig efterspørgslen efter indenlandsk producerede varer, dvs.: = Z Samlet giver det: = C( T) + I(, r) + G ε IM(, ε) + X(*, ε) Økonomiens produktion/indkomst er givet af alle andre variable. Den hælder opad med en hældning mindre end én. Ligevægten er der, hvor linien givet ved ovenstående ligning krydser 45 o linien.
Stigninger i efterspørgslen: Indenlandsk efterspørgsel: Antag at regeringen vælger at øge det offentlige forbrug, G, for at øge indenlandske efterspørgsel og produktion. Hvad sker der med produktionen og handelsbalancen? Ligesom i den lukkede økonomi: Øges det offentlige forbrug med G øges efterspørgslen, Z, med samme størrelse. Efterspørgselskurven rykker altså opad, og produktionen øges (multiplikator effekt). Forskelle: Det offentlige forbrug, G, påvirker ikke direkte handelsbalancen (hverken import eller eksport relationen), men den øgede produktion betyder, at importen stiger og dermed forværres handelsbalancen. Multiplikator effekten er mindre end i en lukket økonomi, hvilket skyldes, at efterspørgselsrelationen, Z, er fladere i en åben økonomi. Grafiske haves: G * ' Altså stiger indkomsten helt som vanligt.
Nettoeksporten: NX Fra nettoeksport til nettoimport med G * ' Nettoeksporten mindskes således med ekspansiv finanspolitik. Effekt: G Z IM NX Begge effekter skyldes det samme: En øget efterspørgsel gælder ikke alene indenlandske varer men også udenlandske varer. Derfor er efterspørgselseffekten på indenlandske varer og dermed produktion mindre end i den lukkede økonomi. Bemærkninger: Forskellen mellem multiplikatoren i den åbne og lukkede økonomi afhænger af graden af åbenhed. Jo større andel af BNP importerede varer udgør, des større er sandsynligheden for, at det øgede forbrug falder på disse.
Udenlandsk efterspørgsel: Hvad sker der, hvis den udenlandske produktion, *, stiger. Det betyder, at den udenlandske efterspørgsel stiger herunder den udenlandske efterspørgsel efter indenlandske varer (dvs. nettoeksporten stiger). Z = Z' Z X * ' Efterspørgslen stiger fra Z til Z med en stigning i eksporten: * Z Handelsbalancen: NX X * NX ' Eksporten stiger men da ligeledes øges, betyder det at importen også stiger.
Fortolkning: Den udenlandske efterspørgsel stiger fra Z til Z Efterspørgslen efter indenlandske varer stiger, men den indenlandske efterspørgsel efter indenlandske varer ændrer sig ikke. I den nye ligevægt,, er der således sket en stigning i såvel efterspørgslen efter uden- og indenlandske varer. Altså: Højere udenlandsk produktion/indkomst leder til højere eksport af indenlandsk producerede varer. Det leder til højere indenlandsk efterspørgsel og dermed produktion via multiplikator effekten.
Landene hvad gør de? Vi er kommet til to resultater: 1) Indenlandsk efterspørgsel Z og NX 2) Udenlandsk efterspørgsel (*) og NX Handelsbalance underskud er ikke populære, da Vedvarende handelsbalance underskud Øget gæld til resten af verden Øgede rentebetalinger Derfor foretrækker stater at 2) gør sig gældende frem for 1). Konsekvenser: Lande med meget åbne økonomier afholder sig fra at føre ekspansiv finanspolitik. Løsning: En mulighed er dog at samarbejde og koordinerer den økonomiske politik. Empirisk: Intet der taler for at det reelt kan lade sig gøre. Hvorfor: - Hvis kun nogle lande oplever en recession, vil de måske ikke være med til at føre ekspansiv økonomisk politik. - Nogle lande kan allerede have alvorlige handelsbalance underskud og ønsker ikke at forværre den yderligere. - Lover at koordinere, men handler ikke når det kommer til stykket (snyder). Her kan være tale om en freerider/prisoners dilemma problematik. Ovenstående har været et stort problem indenfor EU.
Depreciering (devaluering), handelsbalance og produktion: Regeringen ønsker at føre en politik, der leder til en depreciering af valutaen. Real valutakursen er givet ved: ε = EP P På kort sigt: Uændrede prisniveauer Nominel depreciering Én til én real depreciering af valutaen Depreciering (devaluering) og handelsbalance: Nettoeksporten, NX, er givet ved: NX = X(*, ε) εim(, ε) ε påvirker altså NX på tre måder: 1) Eksporten X: ε (valutaen falder i værdi) X Indenlandske varer bliver relativt billigere i forhold til udenlandske varer og forbrugerne substituerer til disse. 2) Importen IM: ε IM Udenlandske varer bliver relativt dyrere i forhold til indenlandske. 3) Den relative pris på udenlandske vare øges Den samme mængde import koster nu mere For at handelsbalancen, skal forbedres som følge af en depreciering, skal gælde at: 1) Eksporten skal stige tilstrækkeligt 2) Importen skal falde tilstrækkeligt For samlet at kompensere for den nu dyrere import. De to krav 1) og 2) udgør tilsammen Marshall-Lerner betingelsen. Empirisk: Betingelsen gælder derfor antages i det følgende at ε NX
Effekter af en depreciering/devaluering: En depreciering har en direkte effekt på handelsbalancen. Ændringen i nettoeksporten, NX, påvirker imidlertid den indenlandske produktion,. Nettoeksporten påvirkes yderligere. Grafisk ligner situationen den med en øget udenlandsk efterspørgsel: Z = Z' NX Z Nettoeksporten: * ' NX NX * ' Altså: En depreciering leder til et skift i efterspørgslen fra udenlandske mod indenlandske varer. Samlet betyder det: - Højere indenlandsk produktion ( ) - Forbedret handelsbalance (NX ) Borgerne stilles dårligere ved en depreciering/devaluering.
Kombineret valuta og finanspolitik: Ønske: Reducering af handelsbalance underskud men uændret produktion. Løsning: Valuta depreciering kombineret med kontraktiv finanspolitik: - Depreciering af valutaen i tilstrækkelig grad til at eliminere underskuddet på handelsbalancen, men det betyder at. - Reduktion af G således at efterspørgslen falder så meget at deprecieringseffekten på produktionen neutraliseres. Altså bekymrer regeringen sig om, hvordan både handelsbalancen og produktionen påvirkes udvikler sig, er det nødvendigt at anvende både valutakurspolitik og finanspolitik.