Forelæsningsnoter. Makroøkonomi 1

Transkript

1 Forelæsningsnoter Makroøkonomi 1

2 Kapitel 2 Vigtige økonomiske indikatorer Der findes (mindst) tre vigtige økonomiske mål, som alle vidner om et lands økonomisk tilstand. Nemlig: - bruttonationalproduktet (BNP) - ledighedsraten - inflationsraten Kapitel 2 forklarer hvert af begreberne i detaljer: hvordan de defineres og opgøres, og hvorfor de er vigtige. 2. Som den værdi, landet/økonomien har frembragt i løbet af et år; på engelsk kaldet value added metoden (hvorfor måle value added/værdimæssig tilgang?). 3. Som summen af alle indkomster i økonomien i løbet af et år. Hvorfor medtager man i følge metode 1. kun færdigvarer og ikke alle producerede varer? Bruttonationalproduktet BNP er udtryk for en økonomis samlede produktion (oftest målt per år). Der er (mindst) tre måder, hvorpå BNP kan opgøres: 1. Som værdien af alle færdigvarer og serviceydelser skabt i løbet af et år (hvad menes der med hhv. færdigvarer og serviceydelser?). Hvorfor er det muligt at benytte metode 3., dvs. indkomster, til at opgøre samfundets produktion? 1

3 Økonomer skelner mellem nominelt og realt BNP. Forklar kort forskellen på de to måder at opgøre BNP på: Er g Y <0 siger man normalt, at der er tale om en økonomisk recession. Er derimod g Y >0 kaldes dette en økonomisk ekspansion. (Faktisk vil et lavt, positivt g Y sommetider opfattes som en recession.) Et andet vigtigt mål, som relaterer sig til BNP, er produktionen per indbygger. Produktionen per indbygger, symbolsk udtrykt ved Y/L, opfattes ofte som synonymt med befolkningens levestandard. Symbolet L anvendes enten som mål for størrelsen af landets befolkning eller størrelsen af landets arbejdsstyrke. Et mål for økonomisk udvikling er den årlige vækst i realt BNP, symbolsk udtrykt som g Y =(Y t+1 - Y t )/ Y t. (Da økonomiske størrelser som BNP ændrer sig over tid, henviser fodtegnet t til et bestemt tidspunkt, f.eks. årstal.) Det for tiden måske allervigtigste mål for et lands økonomiske udvikling er den årlige vækst i produktionen per indbygger, hvilket kaldes økonomisk vækst. Hvorfor er økonomisk vækst en vigtig indikator for et lands økonomiske tilstand (og gælder det alle lande)? 2

4 Ledighedsraten Ledighedsraten måles som antallet af ledighed, symbolsk betegnet U, i forhold til den samlede arbejdsstyrke, symbolsk betegnet L. Ledighedsraten kan altså skrives som Inflationsraten Et lands inflation er udtryk for en vedvarende stigning i prisen på landets varer og serviceydelser. Inflationsraten angiver den hast, hvormed priserne stiger. u=u/l. Vil et land altid vær udsat for inflation (forklar)? Der findes en vigtig sammenhæng, som vi skal studere mere dybtgående i et senere kapitel, mellem samfundets produktion og ledighedsraten, kaldet Okun s lov. Okun s lov siger, at høj BNP-vækst er synonymt med en aftagende ledighedsrate, og vice versa (jf. figur 2-2 på side 28). Som mål for prisernes udvikling benyttes ofte Hvorfor er ledighedsraten en vigtig økonomisk indikator? - BNP-deflatoren, som måler forholdet mellem nominal og real BNP og derfor skrives P t =$Y t /Y t. - forbrugerprisindekset (CPI), som angiver udviklingen i priserne på de varer og serviceydelser, som indgår i forbrugernes daglige forbrug. 3

5 Nævn en væsentlig forskel på de to prisindekser Mener du, at økonomer er meget optaget af: - økonomisk vækst (hvofor/hvorfor ikke)? Der findes endnu en vigtig sammenhæng, som vi også skal studere mere dybtgående i et senere kapitel, mellem samfundets produktion og inflationsraten. Denne sammenhæng er beskrevet ved den såkaldte Phillipskurve. Phillipskurven påpeger, at lav ledighed (og i følge Okun s lov derfor høj outputvækst) hænger sammen med til høj inflation. - Ledighedsraten (hvofor/hvorfor ikke)? Hvorfor kan lav ledighed tænkes at fører til høj inflation - Inflationsraten (hvofor/hvorfor ikke)? (forklar)? 4

6 Kapitel 3 Varemarkedet Kapitel 2 beskrev tre vigtige økonomiske størrelser, som alle var udtryk for en økonomis (dvs. et lands) økonomiske tilstand. Nemlig bruttonationalproduktet (BNP), ledighedsraten og inflationsraten. Disse størrelser påvirkes alle af forhold som: Hvorledes adfærd påvirker produktionen afhænger af, hvilken tidshorisont vi betragter: På kort sigt, dvs. inden for ganske få år, siger man normalt, at samfundets produktion påvirkes stærkere af forbrugernes, virksomhedernes og statens efterspørgselsadfærd end af samfundets ressourcer. Udbuddet (dvs. produktionen) af varer siges med andre ord at være efterspørgselsbestemt. - virksomhedernes og forbrugernes adfærd - regeringens politik - samfundets ressourcer (arbejdskraft, kapital etc.) Pga. samhandel med udlandet er et lands økonomi også under indflydelse af udenlandske forhold. Men denne påvirkning tager vi først hul på i kapitel 18. I kapitel 3 studerer vi påvirkningen af forbrugerens, virksomhedernes og regeringens adfærd på samfundets produktion af varer og serviceydelser, dvs. på BNP (eller output). På mellemlangt sigt, over f.eks. en tiårsperiode, siger man normalt, at samfundets produktion i stedet afhænger udelukkende landets ressourcer og ikke af efterspørgslen. I så fald taler man om, at landets produktion er udbudsbestemt. På mellemlangt sigt betragtes samfundets ressourcer som givne. Dvs. det er vanskeligt inden for en tiårsperiode for alvor fx at øge mængden af arbejdskraft. Men på langt sigt derimod, fx over en periode på år, kan arbejdsstyrken øges betragteligt, og samfundets produktion af varer og serviceydelser afhænger da af den udvikling, der sker i ressourcemængden (fx arbejdsstyrken) i den pågældende periode. 5

7 I kapitlerne 3 til 5 opstiller vi en model til at analysere et lands økonomi på kort sigt. Kapitlerne 6-9 udvider modellen til også at inkludere det mellemlange sigt. Og endelig tager kapitlerne fat på det lange sigt. Den model af verden, vi fremover skal arbejde med, beskæftiger sig med tre markeder: et varemarked, et pengemarked og et arbejdsmarked. I kapitel 3 studeres alene varemarkedet. Varemarkedet i en lukket økonomi Den samlede efterspørgslen efter varer (og serviceydelser) kan opdeles i følgende efterspørgselskomponenter: Betragter man en lukket økonomi, dvs. ser vi på et land, som ingen samhandel med udlandet har, gælder der, at IM=X=0. Denne antagelse fastholder vi, indtil vi når kapitel 18. I det følgende ser vi på, hvilke forhold som påvirker hver enkelt efterspørgselskomponent. Privatforbrug Det virker ikke urimeligt at sige, at privatforbruget vokser med forbrugernes indkomst, dvs. privatforbruget kan skrives som C=C(Y D ), - privat forbrug, hvis mængde er betegnet C - investeringer, hvis mængde er betegnet I - offentligt forbrug, hvis mængde er betegnet G - import, hvis mængde er betegnet IM - eksport, hvis mængde er betegnet X hvor om det antages, at C YD >0. Den disponible indkomst, betegnet Y D, er forbrugernes indkomst, betegnet Y, fratrukket skatter, betegnet T, dvs. Y D Y-T. 6

8 Bemærk: Symbolet Y benyttes både som produktion og indkomst (hvorfor kan vi tillade os det?). Bemærk: Symbolet Y er udtryk for realt BNP (hvad vil det sige?). Investeringsniveauet Antag indtil videre, at økonomiens investeringer er eksogene. Det, at noget er eksogent, betyder, at det er bestemt uden for vores model (er privatforbruget også eksogent?). Samfundets investeringsniveau skrives da Somme tider specificeres forbrugsfunktionen, således at den får formen: C=c 0 +c 1 Y D, I = I. Hvilke forhold må forventes i virkeligheden at påvirke investeringsniveauet (forklar)? hvor c 0 er det såkaldte autonome (dvs. indkomstuafhængige) forbrug, og hvor c 1 er den marginale forbrugstilbøjelighed, dvs. vidner om størrelsen af den forbrugsændring, som en marginal (eller én enheds) ændring i indkomsten forårsager. Hvad må man formode gælder om fortegnet og størrelserne af c 0 og c 1? Offentligt forbrug Som tilfældet var med investeringerne, antager vi, at omfanget af det offentliges (dvs. statens) forbrug, symbolsk betegnet G, er eksogent givet. 7

9 Det samme gælder det offentliges indtægter, nemlig skatterne, T; også disse er eksogene. Dvs. Er det muligt, at G T (forklar)? G= GT ; = T. Ligevægt på varemarkedet Lad symbolet Z være betegnelsen for samfundets samlede efterspørgsel efter varer og serviceydelser. I en lukket økonomi gælder da følgelig, at Z C+I+G. Eller udtrykt mere specifikt: Z=c 0 +c 1 (Y-T)+I+G. Vi siger, at der er ligevægt på varemarkedet (dvs. ligevægtsbetingelsen er opfyldt), når udbuddet af varer (dvs. landets produktion) svarer til efterspørgslen efter varer; dvs. der er ligevægt, når Y=Z, Vi har nu været igennem samtlige efterspørgselskomponenter for den lukkede økonomi. I det følgende ser vi på en meget vigtigt betingelse inden for økonomisk teori, nemlig ligevægtsbetingelsen. altså når Y=c 0 +c 1 (Y-T)+I+G. 8

10 Illustration Ligevægt på varemarkedet Beregn produktionen i ligevægt (tip: isoler Y i ligningen ovenfor) og diskuter påvirkningen på Y af ændringer i samtlige efterspørgselskomponenter: Ligevægtsoutput Som økonom kan der være interessant at se, hvordan samfundets produktion påvirkes af ændringer i efterspørgselskomponenterne. kaldes den autonome efterspørgsel. kaldes multiplikatoren. 9

11 ANALYSE: Undersøg og forklar i ord, hvad der sker med samfundets produktion, såfremt regeringen beslutter sig for i) at øge det offentliges forbrug G med dg=1, ii) at sænke skatterne T, så dt=-1 (hvor d er udtryk for ændringen i variablen.) Er resultatet det samme i de to tilfælde (hvorfor/hvorfor ikke)? Hvis politikerne ønsker at øge Y, hvilken af de to metoder bør de da vælge (forklar)? 10

12 ANALYSE: Det balancerede budgets multiplikator Regeringen ønsker at stimulere samfundets produktion ved at øge det offentliges forbrug med dg>0. Stigningen i det statens forbrug finansieres af en tilsvarende stigning i skatterne, dvs. dg=dt>0. Antag, at der som udgangspunkt gælder, at G=T. Hvad sker der med Y, når G vokser med en enhed? Hvilken rolle spiller størrelsen af den marginale forbrugstilbøjelighed for resultatet? Hvad sker der med Y, når T vokser med en enhed? Hvordan påvirkes Y samlet set af en balanceret budgetstigning? 11

13 Kap. 4 Pengemarked (kap. 4-3 og 4-4 kursorisk) I den model, vi er i gang med at opbygge, indgår tre markeder: varemarkedet, pengemarkedet og arbejdsmarkedet. Men uden penge, ingen handel! I kap. 4 beskæftiger vi os derfor med pengemarkedet (også kaldet de finansielle markeder). I kap. 3 så vi på varemarkedet i en lukket økonomi. Vi opdelte efterspørgslen efter varer og serviceydelser (kaldet Z) i følgende komponenter: privat forbrug, C, offentligt forbrug, G, og investeringer, I. Vi benyttede ligevægtsbetingelsen (det vil her sige, at vareudbuddet svarer til efterspørgslen: Y=Z) til at udregne økonomiens produktion (dvs. BNP) i ligevægt. Vi opskrev Y som en funktion af multiplikatoren samt de autonome efterspørgselskomponenter. Endelig foretog vi en økonomisk analyse, hvor vi undersøgte, hvordan en stigning i det offentlige forbrug påvirker produktionen i ligevægt. Da vi studerede varemarkedet, fandt vi betingelsen for, at efterspørgsel efter varer svarer til udbuddet. I det følgende skal vi finde betingelsen for, at efterspørgslen efter penge (dvs. efter kontanter, altså kroner og øre) svarer til udbuddet. Først ser vi på efterspørgslen og dernæst udbuddet af penge. Efterspørgsel efter rede penge (kontanter) I en forsimplet verden kan man sige, at penge kan holdes enten som kontanter eller placeres i et aktiv, f.eks. en obligation. Obligationen, antager vi, giver en forrentning, som vi betegner i. Nævn et par fordele og ulemper ved at holde penge henholdsvis kontakt og i form af obligationer 12

14 Man må formode, at efterspørgslen efter kontanter vokser proportionalt med folks nominelle indkomst, $Y, men afhænger negativt af renteniveauet i (hvorfor?). Pengeefterspørgselsfunktionen (d for demand) skrives således M d =$Y L(i), Bemærk: For et givet renteniveau vil højere nominel indkomst rykke M d -kurven mod venstre i diagrammet, og vice versa. Udbud af rede penge (kontanter) Nationalbanken stiller en given pengemængde, dvs. en given beholdning af kroner og øre, hvis størrelse er målt ved M, til rådighed for landets økonomi. hvor likviditetsefterspørgselsfunktionen L(i) tillægges egenskaben, at L i <0 (hvad er likviditet og hvofor er L i <0?) Illustration: Ligevægt på pengemarkedet Ligevægt på pengemarkedet Der er ligevægt på pengemarkedet, når udbuddet af penge, M s (som er lig M), svarer til efterspørgslen, M d, dvs. når ligevægtsbetingelsen for pengemarked, M=$Y L(i), er opfyldt. Hvordan må et større udbud af penge nødvendigvis påvirke renten i ligevægt (svar uden at kigge i bogen)? 13

15 Nationalbanken kan påvirke pengemængden ved at regulere renten. I praksis sker dette gennem Nationalbankens handel med obligationer, hvilket kaldes open-marked operations. Forklar i ord, hvordan Nationalbanken via open-market operations gennem et rentefald forøgelser pengemængden: ANALYSE Antag, at Nationalbanken ønsker at holde et fast renteniveau, uanset hvad der sker i økonomien (hvorfor?). Hvad skal Nationalbanken i så fald foretage sig, hvis den nominelle indkomst, $Y, stiger (forklar og illustrer)? Illustration: Pengemarkedsanalyse 14

16 Kap. 5 IS-LM modellen I=I(Y,i), I kap. 3 så vi på varemarkedet, mens vi i kap. 4 skildrede pengemarkedet. I begge tilfælde betragtede vi betingelsen for ligevægt på det enkelte marked. hvor investeringsfunktionen tillægges egenskaberne, at (I Y,-I i )>0. Argumenter for rimeligheden i antagelsen om disse egenskaber: I kap. 5 kombinerer vi nu penge- og varemarkedet. Vi udleder ISkurven (investment-savings), som vedrører varemarkedsligevægten, og LM-kurven (liquidity-money), som vedrører pengemarkedsligevægten. Dernæst opstiller vi den såkaldte IS-LM model, som vi benytter til at analysere effekten på produktionen og renten af ændringer i forbrugere og virksomheders adfærd og i økonomisk politik, givet at der er ligevægt både på penge- og varemarkedet. IS-ligningen I kap. 3 opfattede vi investeringsniveauet som eksogent givet. Nu antager vi i stedet (mere realistisk), at investeringsniveauet kan skrive som Ligevægtsbetingelsen for varemarked implicerer nu, at Y=C(Y-T)+I(Y,i)+G. hvilket vi vil omtale som IS-ligningen. Udledning af IS-kurven IS-kurven består kombinationer af Y og i, der giver ligevægt på varemarkedet. IS-kurven kan udledes grafisk som følger: 15

17 Illustration: IS-kurven Hvad er betingelsen for, at ZZ-kurven skærer 45 -linjen? Hvordan påvirkes IS-kurvens placering i diagrammet af ekspansiv hhv. kontraktiv finanspolitik (og hvad forstås herved)? Hvordan påvirkes IS-kurvens placering i diagrammet af ekspansiv hhv. kontraktiv pengepolitik (og hvad forstås herved)? 16

18 LM-ligningen I kap. 4 skrev vi ligevægten på pengemarked som Illustration: LM-kurven M=$Y L(i) Da $Y P Y, kan vi i stedet skrive ligevægten som M/P=Y L(i) hvilket kaldes LM-ligningen. Bemærk, at priserne P for øjeblikket (og på kort sigt) opfattes som eksogent givne. Hvordan påvirkes LM-kurvens placering i diagrammet af ekspansiv hhv. kontraktiv pengepolitik? Størrelsen M/P er det såkaldte reale pengeudbud, ofte kaldet realkassen. Populært sagt udtrykker realkassen det antal varer, som pengemængden M giver mulighed for at købe til prisen P. Udledning af LM-kurven LM-kurven udgøres af kombinationer af Y og i, der giver anledning til ligevægt på pengemarked. LM-kurven udledes grafisk som følger: Hvordan påvirkes LM-kurvens placering i diagrammet af ekspansiv hhv. kontraktiv finanspolitik? 17

19 IS-LM modellen I kap. 3 undersøgte vi, hvordan økonomisk politik isoleret set påvirker landets produktion, givet at der hersker ligevægt på varemarkedet. Og i kap. 4 undersøgte vi, hvordan økonomisk politik isoleret set påvirker renten, givet at der hersker ligevægt på pengemarkedet. Illustration: IS-LM modellen IS-LM modellen sammenkobler vare- og pengemarkedet. Modellen tillader os at undersøge, hvordan økonomisk politik påvirker både produktion og rente, givet at der er ligevægt på vare- og pengemarked samtidig. IS-LM modellen består af to ligninger: IS-ligningen: LM-ligningen: Y=C(Y-T)+I(Y,i)+G M/P=Y L(i) Bemærk: Langs IS-kurven er der ligevægt på varemarked, mens der langs LM-kurven er ligevægt på penge-marked. Kun i skæringspunktet mellem de to kurver er der ligevægt på begge markeder samtidig. 18

20 Generel analysemetode (super eksamensrelevant ;-)!) Når man ønsker at studere de økonomiske konsekvenser på produktion of rente af ændringer i forbrugernes eller virksomhedernes adfærd, eller af økonomisk politik, kan man benytte følgende fremgangsmåde: 1. Skitser IS- og LM-kurven i et IS-LM diagram. 2. Undersøg hvorledes de oplyste ændringer påvirker placeringen af hhv. IS- og LM-kurven i IS-LM diagrammet. 3. Observér den grafiske placering af skæringspunktet mellem IS- og LM-kurven før og efter ændringerne. 4. Konkludér (dvs. forklar i ord) hvorledes ændringerne påvirker først og fremmest produktion og rente, og dernæst forbrug, investeringer og pengeefterspørgsel. 19

21 ANALYSE: Effekt af en skattestigning under fast-rente politik Antag, at Nationalbanken ønsker at opretholde et fast renteniveau, uanset hvad der sker i økonomien (hvorfor anvende en sådan politik?). Illustration Antag endvidere, at regeringen ved hjælp af en skattestigning ønsker at forbedre statens finanser (symbolsk betegnet G-T). Hvorledes påvirkes produktion og rente af en skattestigning, hvis Nationalbanken intet foretager sig som reaktion på regeringens politik? Illustration 20

22 Hvilken form for politik skal Nationalbanken fører, hvis den ønsker at fastholde det oprindelige renteniveau? Er det i dette tilfælde godt eller skidt for økonomien, at Nationalbanken fører fast-rente politik? 21

23 ANALYSE: Matematisk analyse af større offentligt forbrug Betragt følgende model for en lukket økonomi: 1. Z=C+I+G 2. C=c 0 +c 1 (Y-T) 3. I=b 0 +b 1 Y-b 2 i 4. Y=Z 5. M d /P=k 1 Y-k 2 i 6. M/P=M d /P Saml alle ligninger i én og isoler Y. Beregn effekten på Y, C, I, M d og M af en stigning i G på dg=1. Kommenter. Beskriv kort ligningerne samt modellens parametre. 22

24 Kap. 6 Arbejdsmarkedet I kap. 6 bevæger bogen sig fra det korte sigt til det mellemlange sigt (hvad var det nu, forskellen var?). Skiftet i tidshorisont betyder i praksis, at priserne nu ikke længere er eksogene, som vi antog i de forrige kapitler, samt at produktionen ikke længere er bestemt af efterspørgslen efter varer og serviceydelser, men af økonomiens ressourcebeholdning. Kap. 6 ser på arbejdsmarkedet, dvs. det sidste af de tre markeder, som vores model indeholder. Vi skal finde reallønnen i ligevægt, vi skal definere den såkaldte naturlige ledighed, og vi skal undersøge, hvordan ændringer i arbejdsmarkedsforhold, f.eks. lavere kontanthjælp, påvirker ledigheden. Hvordan bestemmes arbejderens løn? Arbejdernes nominelle lønkrav (dvs. den ønskede løn i kr. og øre) antages at kunne skrives som W=P e F(u,z), hvor P e er det af arbejderne forventede prisniveau; u er ledighedsraten, mens z fanger alle andre forhold, der vedrører arbejdsmarked (hvad kunne det være?). Ligningen kaldes lønfastsættelsesforholdet (forkortet WS for wage setting). Det ses, at den nominelle løn antages at vokse proportional med det forventede prisniveau. Endvidere antages det, at (-F u, F z )>0. Forklar disse antagelser i ord: 23

25 Hvorledes kan man fortolke værdien af F-funktionen? Hvad udtrykker arbejdernes forventede realløn W/P e? hvor Y er produktionens størrelse (output), N antal beskæftigede arbejdere (input) og A et mål for den enkelte arbejders produktivitet (teknologi/viden). Hvad er arbejderens produktivitet udtryk for? Hvorfor indgår det forventede prisniveau P e i lønfastsættelsesforholdet frem for den faktiske pris P? Med A=1 kan produktionsfunktionen skrives Y=N, og output per arbejder er følgelig Y/N=1. Dvs. hver arbejder producerer én vareenhed per år. Hvis en arbejder opnår lønnen W per år, er Hvordan bestemmes prisniveauet P? Hvad bestemmer en vares pris? Prisen afhænger primært af varens produktionsomkostninger. Omkostningerne afhænger i sin tur af produktionsteknologien, altså af, hvor effektivt input omdannes til output. omkostningerne per produceret enhed per år altså W (forstår du?). Virksomhederne fastsætter varens pris ved brug af en såkaldt markup pricing metode. Antag, at produktionsfunktionen kan skrives som Hvad vil markup pricing sige? Y=AN, 24

26 Hvis µ (udtales my) er markup'en (dvs. den procentdel, der tillægges omkostningerne), kan varens pris udtrykkes som P=(1+µ)W. Denne relation kaldes prisfastsættelsesforholdet (forkortet PS for price setting). Den naturlige ledighed, betegnet u n, findes som den ledighedsrate, hvor WS og PS gælder samtidig, dvs. hvor F(u n,z)=1/(1+µ), og dermed hvor P= P e. Bemærk: Hvis den faktiske ledighed afviger fra den naturlige ledighed, skyldes det, at det forventede prisniveau afviger fra det faktiske prisniveau. En vigtig information, vi får brug for senenre! Den realløn, virksomhederne tilbyder arbejderen, kan følgelig (ved omskrivning) formuleres som Illustration: Reallønfastsættelse og ledighed W/P=1/(1+µ). Hvad bestemmer den naturlige ledighed? Den naturlige ledighedsrate er den ledighedsrate, hvorved alle økonomiens agenter antages at kende det faktiske prisniveau P. Hvis P er kendt af alle, kan arbejdernes nominelle løn, skrives som W=P F(u,z). Og den realløn, arbejderne kræver, er da W/P=F(u,z). 25

27 Den naturlige produktion Til den naturlige ledighedsrate hører det naturlige antal arbejdere, N n, som skrives N u =L(1-u n,), mens den naturlige produktion (med A=1) skrives Arbejdsmarkedsrelaterede begreber Der findes tre begreber, som alle spiller en rolle i forbindelse med arbejdsmarkedsrelaterede forhold, nemlig fælles lønforhandling, reservationsløn samt effektivitetsaflønning. Forklar betydning af disse begreber samt hvilken indflydelse de må forventes at have på lønniveauet: Y n = N n =L(1-u n,). Bemærk: Hvis Y Y n, skyldes det, at P P e. 26

28 ANALYSE: Effekt af lavere kontanthjælp Opskriv vores model for arbejdsmarkedet Illustration: Betydningen for ledigheden af lavere kontanthjælp Hvordan kan man i modellen fortolke et fald i kontanthjælpen? Hvordan påvirkes i så fald PS- og WS-kurverne (illustrer)? Hvad er resultat for produktion og ledighed af lavere kontanthjælp? 27

29 Kap. 7 AD-AS modellen I kap. 5 kombinerede vi vare- og pengemarkedet i den såkaldte IS-LM model. IS-LM modellen er en model, som primært anvendes til at analysere økonomien på kort sigt, hvor priserne antages at være faste (eksogene), og hvor produktionen påvirkes gennem ændringer i efterspørgselskomponenterne C, I og G. I kap. 6 beskrev vi arbejdsmarkedet. Vi fandt det såkaldte naturlige produktionsniveau, som vi så var en funktion af den naturlige ledighed. Den naturlige ledighedsrate var den, hvorved den realløn, arbejderne efterspørger, svarer til den realløn, virksomhederne er villige til at betale, når alle kender de faktiske priser (dvs. når P e =P). Vi så, at ledighed og produktion kun afviger fra deres naturlige niveau, når arbejdernes forventning til priserne afviger fra de faktiske priser et forhold, som er meget vigtigt at huske på. I modsætning til de forrige kapitler (dvs. kap. 3-6), hvor vi var beskæftiget med kort sigt, beskrev kap. 6 økonomien på det mellemlange sigt. På det mellemlange sigte så vi, at produktionen ikke længere er efterspørgselsbestemt, men afhænger alene af den mængde arbejdskraft, virksomhederne ansætter. På mellemlangt sigt er produktionen med andre ord udbudsbestemt, dvs. afhænger af mængden af økonomiens ressourcer (dens mulige input). I kap. 7 skal vi lave en model, så vi kan analysere økonomien både på kort og mellemlangt sigt. Denne modelkonstruktion kaldes AD-AS modellen. AD-AS modellen er sammensat af to ligninger: AD-ligningen, der udspringer af samtidig ligevægt på vare- og pengemarkedet, og AS-ligningen, der udspringer af ligevægt på arbejdsmarkedet. 28

30 Nedenfor udleder og illustrerer vi AD- og AS-ligningerne. Så kombinerer vi de to ligningerne og undersøger, hvorledes ændringer i forbrugernes, virksomhedernes og/eller statens adfærd påvirker produktion og priser, forudsat at der hersker ligevægt på samtlige markeder, dvs. både på vare-, penge- og arbejdsmarkedet. AS-ligningen AS-ligningen opstår af ligevægten på arbejdsmarkedet. Dvs. den kræver, at prisfastsættelses- og lønfastsættelsesligningerne er opfyldt samtidig. Altså, at I stedet for en sammenhæng mellem pris og ledighed, vil vi gerne skrive AS-ligningen som en sammenhæng mellem pris og produktion. Derfor erstatter vi ledighedsraten u i AS-ligningen med udtrykket 1-(Y/L). Vis, ved brug af den symbolik du kender fra tidligere kapitler, at ledighedsraten kan skrives som u=1-(y/l). Start med definitionen u=u/l. W=P e F(u,z) og P=(1+µ)W Kombiner de to ligningener og isoler P: Dette kaldes AS-ligningen. 29

31 AS-ligningen, dvs. kombinationer af Y og P for hvilke der er ligevægt på arbejdsmarkedet, kan nu skrives som P=P e (1+η) F(1-(Y/L),z). AS-kurven ser ud som følger: Illustration: AS-kurven Ifølge AS-ligningen eksisterer der en positiv sammenhæng mellem BNP og inflation. Forklar denne sammenhæng i ord (benyt evt. løn- og prisfastsættelsesrelationerne fra kap. 6): AD-ligningen AD-ligningen opstår på baggrund af samtidig ligevægt på vare- og pengemarkedet. Opskriv kravene (ligningerne) til ligevægt på vare- og pengemarkedet, som vi kender fra tidligere. IS: LM: 30

32 I lighed med AS-kurven vil vi gerne illustrere AD-ligningens kurve (kaldet AD-kurven), som er udtryk for kombinationer af pris P og produktionen Y, for hvilke der er ligevægt på vare- og pengemarkedet. Kan vi udtale os om Y-funktionens afledte, dvs. om fortegnet på Y M/P, Y G og Y T (forklar)? Kendte vi ligningernes specifikke funktionsformer (hvilket vi somme tider gør, men ikke altid), kunne vi isolere renten f.eks. i LM-ligningen og indsætte udtrykket herfor i IS-ligningen. Det eneste, vi generelt ved, er dog, at tre økonomiske forhold påvirker vare- og pengemarkedsligevægten. Nemlig M/P, G og T. AD-ligningen kan derfor skrives som en funktion af disse størrelser, dvs. Y=Y(M/P, G, T). 31

33 Udled AD-kurven grafisk ud fra IS-LM modellen: AD-AS modellen består altså af følgende ligninger: Illustration: AD-kurven AS: AD: P=P e (1+η) F(1-(Y/L),z). Y=Y(M/P, G, T). og ser ud som følger: Illustration: AD-AS modellen Bemærk: Kombinationen (Y,P)=(Y n,p e ) sikrer lige-vægt på arbejdsmarked (hvorfor?). Derfor går AS-kurven altid gennem punktet (Y,P)=(Y n,p e ). 32

34 ANALYSE Antag, at der er ligevægt på alle tre markeder samt at produktionen som udgangspunkt befinder sig på sit naturlige niveau, dvs. Y=Y n. Illustration: Resultatet af ekspansiv pengepolitik Analysér grafisk effekten af ekspansiv pengepolitik på hhv. kort og mellemlangt sigt. Brug både IS-LM- og AD-AS diagrammerne. Afgør hvordan Y, P, P e, i, I, C og M/P påvirkes i de to situationer: 33

35 34

36 Kap. 8 Phillipskurven I kap. 6 studerede vi arbejdsmarkedet. Vi forklarede, hvordan løn og priser blev bestemt, og vi fandt en sammenhæng mellem priser og ledighed, som sikrer ligevægt på arbejdsmarked. Kap. 8 bygger videre på kap. 6. I kap. 8 forsøger vi at forklare sammenhængen mellem inflation og ledighed, dvs. mellem to af de tre vigtige økonomiske mål, vi talte om i kap. 2. Sammenhængen mellem inflation og ledighed, som beskrives ved den såkaldte Phillipskurve, findes ved at omskrive ligevægten på arbejdsmarked. Det viser sig at være praktisk at skrive F-funktionen (hvad var det nu, den var mål for?) på en mere specifik form, nemlig som F(u,z)=1-αu+z, hvor α er en positive konstant. Hvordan kan man fortolke parameteren α? Fra AS-kurven til Phillipskurven Ligevægt på arbejdsmarked (se kap. 6) indebærer, at løn- og prisfastsættelsesrelationerne er opfyldt samtidig. Heraf følger, at P=P e (1+η) F(u,z), hvilket er den såkaldte AS-ligning. Det ses, at F-funktionens værdi aftager, når u stiger. Baggrunden er (som omtalt i kap. 6), at højere ledighed gør arbejdernes krav om løn mere moderat. 35

37 Omvendt ses det, at F-funktionens værdi stiger med z. Hvis z f.eks. er udtryk for kontanthjælpsniveauet, vil højere kontanthjælp (dvs. et højere z) betyde, at arbejderne stiller krav om højere løn (er du med?). Vis, at AS-ligningen tilnærmelsesvis kan skrives som Med specifikationen af F-funktionen kan AS-kurvens ligning nu skrives som P=P e (1+η)(1-αu+z). Vi ønsker nu at erstatte prisniveauet, P, samt det forventede prisniveau, P e, med inflationsraten, symbolsk betegnet π, og den forventede inflations-rate, symbolsk betegnet π e. π=π e +(µ+z)-αu, hvilket er ligningen for Phillipskurven. 36

38 Det fremgår af Phillipskurven, at en stigning i - den forventede inflationsrate, π e - virksomhedernes markup µ samt - diverse arbejdsmarkedsforhold, z Fakta I perioden passede Phillipskurven rigtig fint med empirien i USA: alle fører til højere inflation. Hvad er især bemærkelsesværdigt i denne sammenhæng? Phillipskurven er udtryk for en negativ sammenhæng mellem ledighedsraten og inflationsraten. Denne forklares med den såkaldte wage-price spiral. Forklar i ord, hvad der sker ved en wage-price spiral: 37

39 Men fra omkring 1970 stemte Phillipskurvens forhold mellem inflation og ledighed ikke længere overens med virkeligheden: Der er basalt set to grunde til, at den originale Phillipskurve ikke længere duer: 1. USA blev ramt af to oliekriser i 1970 erne. Disse kan i modellen fortolkes som en stigning i virksomhedernes markup µ (hvorfor?). 2. Forventningsdannelsen ændres. Før i tiden var den gennemsnitlige inflation omkring nul, idet der nogle år var positiv, men andre år negativ inflation. Fra 1970 erne ændres mønsteret: inflationsraten forbliver positiv. 38

40 Den ændrede forventningsdannelse har ført til en revision af forventningerne til inflation. Denne kan formuleres som Vi kan altså skrive Phillipskurven som: π = θπ 1 + ( µ + z) αu t t t π e t = θπ t 1 hvor π e t = θπ t 1 Hvor størrelsen θ (kaldet teta) angiver hvor meget inflationen i år t afhænger af inflation i år t-1 (dvs. året før). Så længe inflationen er lav og ikke vedvarende (som før 1970), kan arbejdere og virksomheder se bort fra inflationsniveauet og blot antage, at prisniveauet i indeværende år var lig prisniveauet forrige år. Dvs. indtil 1970 kunne man altså sætte θ = 0. Hvis θ =0 har vi den oprindelige Phillipskurve, dvs. π = ( µ + z) αu t hvor en stigning i ledighedsraten sænker inflationsraten og omvendt. Er derimod θ = 1, afhænger inflationsraten ikke kun af ledighedsraten, men også af inflationen fra sidste år, dvs. t Fra 1970 blev inflationen mere vedvarende, og forventningsdannelsen ændredes. Arbejdere og virksomheder antager nu, at hvis inflationen var høj året før, så ville den nok også være høj det kommende år. Forventningen var altså, at inflationsraten dette år var lig med inflationsraten for forrige år. Så her er θ = 1. π = π 1 + ( u+ z) αu t t t Her gælder ikke længere en negativ sammenhæng mellem ledigheds- og inflationraten, men snarere en negativ sammenhæng mellem ledighed og ændring i inflationsraten. 39

41 Den naturlige ledighed I kapitel 6 definerede vi den naturlige ledighed som den ledighedsrate, hvor de forventede priser, P e, netop svarer til de faktiske priser, P. Opskriv Phillipskurven som et udtryk, hvor både den naturlige ledighed, u n, og den faktiske ledighed, u, indgår. Tilsvarende kan vi nu udlede den naturlige ledighed, som den ledighedsrate hvor inflationsforventningerne svarer til den faktiske inflation, dvs. hvor π=π e. Opskriv ved brug af Phillipskurven den naturlige ledighed som funktion af α, µ og z. Det ses heraf, at en højere markup og (f.eks.) en højere understøttelse begge øger den naturlige ledighed, mens en større lønændring, fremkaldt af ændringer i ledigheden (målt ved α) sænker den naturlige ledighed. 40

42 Kap. 9 Inflation og pengemængdevækst I kap. 7 samlede vi vare-, penge- og arbejdsmarked under ét, i det vi kaldte AD-AS modellen. AD-AS modellen gav os et redskab til at studere resultatet af ændringer i f.eks. økonomisk politik både på kort og mellemlangt sigt (hvad var det nu, der adskilte kort og mellemlangt sigt?). I kap. 9 vil vi drage nogle mere generelle konklusioner omkring sammenhængen mellem pengemængdevækst, ledighed og inflation. Pengemængdevækst skal forstås som en vedvarende stigning i pengemængden (og ikke, som i analysen i kap. 7, blot en engangsforøgelse heri). Vi lærte i kap. 7, at det på kort sigt er muligt - f.eks. ved hjælp af ekspansiv pengepolitik - at øge samfundets produktion og dermed at reducere ledigheden. Men vi så også, at produktionen på mellemlangt sigt vender tilbage til sit naturlige niveau, og at en større pengemængde derfor på længere sigt blot forvandles til inflation uden at ledigheden ændres. I kap. 8 så vi nærmere på sammenhængen mellem samfundets produktion, målt indirekte i form af ledighed, og samfundets priser, målt i form af inflation. Denne sammenhæng fik betegnelsen Phillipskurven. Kap. 9 kombinerer Phillipskurven, som vi kender fra kap. 8, med AD-ligningen, som vi kender fra kap. 7, og med Okuns lov, som kort blev omtalt i kap. 2 (kan du huske, hvad Okuns lov sagde?). Phillipskurven Antag, at den forventede inflationsrate svarer til inflationsraten forrige periode, dvs. at π e t=π t-1. Da kan Phillipskurven, som vi udledte i kap. 8, skrives som π t -π t-1 =-α(u t -u n ). Her står, at hvis ledigheden overstiger sit naturlige niveau, da vil inflationsraten aftage over tid, og vice versa. 41

43 Okuns lov Okuns lov påstår, at der findes en negativ sammenhæng mellem ændringer i ledighedsraten og ændringer i produktionens vækstrate. En hensigtsmæssige måde at formulere Okuns lov på viser sig at være som følger: AD-ligningen I kap. 7 beskrev vi den samlede efterspørgsel efter varer og serviceydelser som et udtryk, hvor samfundets produktion viste sig at afhænge af realkassen, af mængden af offentligt forbrug samt af skatter, dvs. Y=Y(M/P,G,T). u t -u t-1 =-β(g yt -g y ), Vi argumenterede ved brug af IS-LM modellen for, at (Y M/P,Y G,- Y T )>0. hvor g yt (Y t -Y t-1 )/Y t-1 og hvor outputvækstrate. g y er den såkaldt normale Ser vi bort fra påvirkningen fra skatter og offentligt forbrug, kan AD-ligningen derfor antageligvis formuleres som et udtryk, hvor Er g y negativ, positiv eller nul (forklar): Y t =γ M t /P t, og hvor γ > 0 fortæller, hvor effektivt pengepolitikken påvirker samfundets produktion. Okuns lov siger her, at hvis produktionen vokser hurtigere end sit normale niveau, da vil ledigheden aftage, og vice versa. 42

44 Vis, at outputvækstraten, g yt (Y t -Y t-1 )/Y t-1, kan skrives som vækstraten i pengemængden minus vækstraten i priserne: 43

45 ANALYSE Vi er interesseret i at undersøge, hvordan en konstant, positiv pengemængdevækst påvirker produktion, ledighed og inflation på henholdsvis kort og mellemlangt sigt. Antag derfor i det følgende, at nationalbanken lader pengemængden vokser med en vækstrate g M >0. Afgør, hvordan produktion, ledighed og inflation påvirkes på mellemlangt sigt af vækst i M: Reduktion af inflationsraten Antag, at den såkaldt korrigerede pengemængdevækstrate, π=g M -g y, er positiv, og at staten ønsker at nedbringe inflationsraten ved at sænke pengemængdevækstraten, dvs. ved at sænke g M. Hvorledes påvirkes produktion og ledighed på kort hhv. mellemlangt sigt af en sådan politik (forklar)? 44

46 Kap. 10 Økonomisk vækst Vi har opstillet en model for det korte sigte (IS-LM modellen), og har siden udvidet modellen til også at omfatte det mellemlange sigte (AD-AS modellen). På kort sigt så vi, at produktionen kan afvige fra sit naturlige niveau, som konsekvens af ændringer i efterspørgselskomponenterne. Men på mellemlangt sigt vil produktionen returnere til et niveau, som er bestemt af de tilstedeværende ressourcer (hos os: arbejdskraft, N, og teknologi, A). Vi mangler nu blot en model til beskrivelse af økonomisk udvikling på langt sigt, og det finder vi i kapitlerne 10, 11 og 12. På langt sigt, dvs. f.eks. over et halvt århundrede, kan økonomiens ressourcer ændrer sig væsentligt, og dermed ændres landets naturlige produktionsniveau. I kap. 10 ser vi på, hvilke tiltag man kan gøre for at øge den naturlige produktion, og på hvordan man skaber økonomisk vækst. Økonomisk vækst Økonomisk vækst er udtryk for en vedvarende stigning i produktionen per indbygger, målt ved Y/L (også kaldet levestandarden). Hvad ved vi om meget langsigtet økonomisk vækst? Tabellen nedenfor viser udviklingen i levestandard siden begyndelsen af vor tidsregning. Verdens BNP, årene (opgjort i 1990-US$) time CE per capita fold increase annual growth rate , Som det fremgår af tabellen, er økonomisk vækst et relativt moderne fænomen. 45

47 Siden 2. verdenskrig har tre forhold kendetegnet økonomisk udvikling i den industrialiserede del af verden: - levestandarden er forøget dramatisk - væksten i produktion per indbygger har været aftagende siden midten af 1970 erne - produktion per indbygger lader til at konvergere landene imellem. Nu formulerer vi i stedet produktionsfunktion som: Y=F(K,N), hvor K er kapital, dvs. redskaber, maskiner, fabrikker og kontorbygninger, osv. F-funktionen dækker bl.a. over information omkring den viden, der inddrages, når man konverterer input til output. Solow modellen I det følgende skal vi studere en model, kaldet Solow-modellen, som er i stand til at forklare de tre forhold beskrevet ovenfor. Vi starter med at udvide vores forklaring på, hvordan input omdannes til output. I kap. 6 antog vi, at produktionsfunktionen kunne skrives som Y=AN. Det betød, at den mængde output, en økonomi er i stand til at skabe, alene afhænger af mængden af arbejdere anvendt i produktionen, målt ved N, og den enkelte arbejders produktivitet, målt ved A. Produktionsfunktionen F(, ) antages at have konstant skalaafkast. Matematisk set vil dette sige, at xy=f(xk,xn), hvor x > 1. Har Y=γK α N β har konstant skalaafkast (forklar)? 46

48 Desuden antages det i forbindelse med produktionsfunktionen, at der er aftagende marginalproduktivitet (eng: decreasing/- diminishing returns) af kapital og arbejdskraft. Produktionen per indbygger (per arbejder) kan skrives som Y/N=F(K/N,1). Hvad forstås ved aftagende marginalproduktivitet, og hvorledes kan denne antagelse formuleres matematisk? Hvilke af antagelserne ovenfor har vi benyttet for at kunne foretage denne omskrivning? Vis, at der for produktionsfunktionen Y=γK α N β er aftagende marginalproduktivitet af hhv. kapital og arbejdskraft, såfremt (α,β) (0,1). Illustration: Aftagende afkast af kapital 47

49 Hvordan skabes økonomisk vækst? Betragt udtrykket Y/N=F(K/N,1). Hvilke forhold vil i henbold til denne ligning føre til økonomisk vækst (forklar)? 48

50 Kap. 11 Kapitalakkumulation Hvilke fortegn har f-funktionens afledte, f K/N og f K/N K/N (forklar)? I kap. 10 så vi, at både kapitalakkumulation og teknologisk fremgang er af betydning for økonomisk vækst. I kap. 11 ser vi nærmere på kapitalakkumulation som drivkraft for vækst. Vi undersøger hvilken indflydelse opsparingsraten (dvs. den andel af landets produktion, der opspares) har på økonomiens kapitalbeholdning og produktionen. Kapitalens betydning for produktionen I kap. 10 skrev vi produktionsfunktionen som Y/N=F(K/N,1). Vi antager nu, at F-funktionen kan omformuleres, således, at der eksisterer en funktion, symbolsk betegnet f, hvorom gælder, at f(k/n)=f(k/n,1) Vi antager endvidere, at - N og L er konstante, dvs. udviklingen i produktionen per beskæftiget og produktionen per indbygger ændres proportionalt (sæt eventuelt L=N) - teknologisk udvikling ikke forekommer (A er konstant) Produktionens betydning for kapitalakkumulation For at kunne sige noget om produktionens betydning for akkumulation af kapital, må vi gøre følgende antagelser: - der er tale om en lukket økonomi, dvs. I=S i ligevægt (dvs. der kan ikke lånes i udlandet) - det offentliges opsparingsoverskud er nul, dvs. T=G - den private opsparing udgøres af en andel, betegnet s, af indkomsten, dvs. S=sY 49

51 Af disse antagelser følger, at der er ligevægt på varemarked i periode t, når I t =sy t. Vis, at udviklingen i kapitalbeholdningen per indbygger mellem periode t og periode t+1 kan skrives som en funktion af kapitalbeholdningen per indbygger i periode t samt opsparingsog nedslidningsraten: Investeringsniveauet I er udtryk for, hvor meget der hvert år afsættes til kapitalakkumulation. Samtidig bliver den tilstedeværende kapital nedslidt med nedslidsningsraten δ>0. Opskriv udviklingen i kapitalbeholdningen mellem to perioder, dvs. fra periode t til periode t+1: 50

52 Illustration: Levestand og kapital per indbygger Har opsparingsraten, s, i steady state nogen indflydelse på (i) produktionen per indbygger, eller på (ii) væksten i produktionen per indbygger (forklar)? Hvad kalder man den tilstand, hvor økonomien når et K/Nforhold, hvorved opsparingsniveauet svarer til nedslidningen af kapitalbeholdningen? 51

53 ANALYSE Antag, at produktionsfunktionen kan skrives som Y=γK 0,3 N 0,7. - Er denne produktionsfunktion kendetegnet ved konstant skalaafkast samt aftagende marginalproduktivitet af arbejdskraft og kapital (forklar)? - Beregn produktionen per indbygger og opskriv udviklingen i kapitalbeholdningen per indbygger over tid som funktion af opsparingsraten s og nedslidningsraten δ - Udregn kapitalbeholdningen per indbygger i steady state - Vis, at en højere opsparingsrate i steady state fører til et højere K/N-forhold og derfor en højere produktion per indbygger - Kan solow-modellen kan give et fingerpeg om, hvordan man forbedrer levestandarden i udviklingslande (forklar) 52

54 Kapitel 12 Teknologisk fremgang I kapitlerne beskæftiger vi os med økonomien på langt sigt. Langt sigt kendetegnes bl.a. ved, at de investeringer, målt ved I, der hvert år foretages, bidrager til økonomiens kapitalbeholdning, målt ved K. I kap. 10 udvidede vi produktionsfunktion fra kap. 6, således at både arbejdskraft, N, og kapital, K, indgik som input i produktionen af varer og serviceydelser. Vi konstaterede, at opsparingsraten (dvs. den andel af produktionen, der ikke anvendes til forbrug) i steady state har betydning for levestandardens størrelse, men ikke for dens vækstrate. Konklusionen var, at kapitalakkumulation alene ikke kan forklare vedvarende økonomisk vækst. Spørgsmålet, vi skal besvare i kap. 12, er, om teknologisk fremgang vil kunne føre til vedvarende økonomisk vækst. Vi opstillede en række kriterier, som produktionsfunktionen skulle opfylde (hvad var det nu, de var?). Og vi konstaterede, at mindst to faktorer havde betydning for økonomisk vækst (vækst i Y/N), nemlig kapitalakkumulation og teknologisk fremgang. I kap. 11 så vi på betydningen af kapitalakkumulation for vækst. Vi beskrev økonomiens steady state som en tilstand, hvor den periodevise nedslidning af kapitalbeholdningen præcis svarer til de periodevise investeringer. Teknologisk fremgang For at analysere betydningen af teknologisk fremgang, er vi endnu engang nødsaget til at udvide produktionsfunktionen. Lad symbolet A være udtryk for økonomiens teknologiske niveau. Størrelsen A kunne da f.eks. måle antallet af idéer, om hvordan man omformer input til output: jo større A, desto mere output vil der da kunne skabes med en given mængde input. 53

55 Produktionsfunktionen kan da eksempelvis skrives som Y=F(K,N,A). Hvad vil det være naturligt at antage om F A, F AA? Under antagelsen om konstant skalaafkast, kan output per enhed effektiv arbejdskraft skrives som Y/AN=F(K/AN,1) f(k/an). Antagelserne fra kap. 10 implicerer da, at investeringerne per enhed effektiv arbejdskraft - givet ligevægt på arbejdsmarked - kan skrives som Ikke mindst af illustrative hensyn er det dog praktisk at skrive produktionsfunktionen som I/AN=sY/AN=s f(k/an). Y=F(K,AN), hvor AN kan opfattes som enheder af effektiv arbejdskraft. Hvor store investeringer per enhed effektiv arbejdskraft kræves der for at opretholde en konstant kapitalbeholdning per enhed effektiv arbejdskraft, dvs. et konstant K/AN-forhold (forklar)? I kap. 11 så vi på sammenhængen mellem output per indbygger og kapital per indbygger. På grund af indførslen af teknologi, ser vi her i stedet på sammenhængen mellem output per enhed effektiv arbejdskraft og kapital per enhed effektiv arbejdskraft. 54

56 Illustration: Output per enhed effektiv arbejdskraft Er der vækst i levestandarden (defineret som Y/N) i steady state (hvorfor/hvorfor ikke)? Hvilken rolle spiller opsparingsraten i steady state i forhold til kap. 11? Som figuren ovenfor viser, er steady state her karakteriseret ved et konstant K/AN- og et konstant Y/AN-forhold. Et konstant K/AN- og Y/AN-forhold betyder, at kapitalbeholdningen og produktionen i steady state vokser med samme hast som økonomiens effektive arbejdskraft. Dette kaldes balanceret vækst. Hvordan opstår teknologisk fremgang? 55

57 Tilbage til de tre fakta om økonomisk vækst I kap. 10 så vi, at den økonomiske udvikling i den industrialiserede del af verden kunne beskrives ved tre forhold, nemlig: - dramatisk vækst i levestandarden - relativt lav vækst efter midten af 1970 erne - relativt fattige landes levestandard vokser relativt hurtigt (konvergens) Afgør om vores model i stand til at forklare disse fakta? 56

58 Kapitel 18 Den åbne økonomi I kapitlerne 3-9 konstruerede vi en model af verden for et land, der ingen samhandel har med andre lande, dvs. vi beskrev en lukket økonomi. Vare- og pengemarkederne kender vi fra hhv. kap. 3 og 4. Faktormarkedet kender vi fra kap. 6 i form af arbejdsmarkedet. Faktormarkedet omfatter ud over arbejdsmarked normalt også handel med virksomheder mm. I det følgende ser vi på vare- og pengemarkedet for en åben økonomi. I Kapitlerne lukker vi op for samhandel med udlandet, dvs. vi beskriver nu en åben økonomi. Formålet er især at afgøre, hvordan det påvirker vores tidligere konklusioner - både på kort og mellemlangt sigt - at varer og serviceydelser samt obligationer nu kan handles på tværs af grænser. Import og eksport Hvor meget et land importerer henholdsvis eksporterer, afhænger af landets bytteforhold (også kaldet den reale valutakurs). Bytteforholdet siger noget om, hvor dyr en vare er i ét land i forhold til samme vare købt i et andet land. I forhold til tidligere, er der en del nye begreber, som skal introduceres; disse omtales primært i kapitel 18. Åbenhed Åbenhed kan i princippet vedrøre alle vores tre markeder: - markedet for varer og serviceydelser - pengemarkedet - faktormarkedet (her: arbejdsmarkedet) Bytteforholdet afhænger bl.a. af landets nominelle valutakurs. I lærebogens 4. udgave (modsat 3. Udgave!) er den nominelle valutakurs, symbolsk betegnet E, opgjort som prisen på én enhed indenlandsk valuta, udtrykt i enheder af udenlandsk valuta: Hvis fx en amerikansk dollar koster seks danske kroner, er den nominelle valutakurs E=1/6. Valutakursen fortæller altså, at det koster 1/6 US$ at erhverve sig en dansk krone. 57

59 Hvad er forskellen på en nominel appreciering og en nominel revaluering? Lad P betegne det indenlandske prisniveau og P* det udenlandske prisniveau. (I det følgende betyder * altid at der er tale om udenlandske størrelser.) Da kan bytteforholdet, målt ved symbolet ε [epsilon], skrives som ε=ep/p*. EP er prisen på indenlandske varer, opgjort i udenlandsk valuta. Hvad er forskellen på en nominel depreciering og en nominel devaluering? Hvis prisen på en Marsbar er 6 kr. (Uhm, Marsbar) og valutakursen E=1/6, da koster koster en Marsbar købt i Danmark 1 US$. Koster en Marsbar 0,5 US$ i USA, er bytteforholdet derfor ε=ep/p*=(1/6) 6/0,5=2. Ud over den nominelle valutakurs E afhænger bytteforhold også af, hvor høj prisen på en given vare er i udlandet i forhold til indlandet. For 6 danske kroner får man 1 US$. For 1 US$ får man i USA to Marsbarer. En Marsbar er altså realt set dobbelt så dyr i Danmark som i USA. 58

60 Generelt kan man sige, at jo større ε er, desto billigere er det at handle varer i udlandet i forhold til i indlandet. Betalingsbalancen Betalingsbalancen er sammensat af to dele, nemlig Bemærk: Ændringer i den reale valutakurs kan skyldes både ændringer i den nominelle valutakurs og ændringer i de relative priser. Hvad forstås ved loven om én pris? - handelsbalancen (eng: current account) - kapitalbalancen (eng: capital account) Handelsbalancen omhandler alle betalingstransaktioner mellem indlandet og udlandet, og inkluderer således import og eksport samt afkast af investeringer foretaget på tværs af grænserne. Se et øjeblik bort fra afkast af investeringer. Hvis der nu importeres mere end der eksporteres, at der opstår underskud I hvilken valuta måles bytteforholdet? på handelsbalancen, og vice versa. Et handelsbalanceunderskud finansieres gennem lån i udlandet. Kapitalbalancen afspejler ændringerne i størrelsen af de lån, der sker på tværs af grænserne. 59

61 Investering i værdipapirer over grænserne Den åbne økonomi giver mulighed for at placere formue både i indenlandske og udenlandske obligationer. Med frie kapitalbevægelser på tværs af grænserne, vil investorer (i sagens natur) placere deres penge i det land, som tilbyder det højeste afkast. Forklar ved brug af bogens symbolik hvorfor afkastet i indenlandsk mønt af at investere en enhed indenlandsk mønt (fx en krone) i et udenlandsk værdipapir kan skrives som (1+ i t *)E t /E e t+1 (Forvirret!? Prøv alligevel!): 60

62 Kan man forestille sig en situation, hvor i t >i t *, og hvor man som indenlandsk indbygger alligevel hellere vil placere sin formue i en udenlandsk obligation (forklar)? Argumenter for, at følgende arbitrage betingelse (også kaldet renteparitetsbetingelsen) må gælde, nemlig at i t =i t *-(E e t+1-e t )/E t. Antag, at i t *=0,1, at E t =6 og at E e t+1=5. Hvor stor skal i t være, for at det betaler sig at investere i et indenlandsk aktiv? 61

63 Kapitel 19 Varemarkedet i en åben økonomi Fra kapitel 18 og frem udvides vores model af verden, således at vi nu kan studere effekten af samhandel med udlandet. Kap. 18 introducerede åbenhed. Vi talte især om bytteforholdet (også kaldet den reale valutakurs), dvs. om hvor mange udenlandske varer man opnår i bytte for en indenlandsk vare. Kap. 18 inddrog også muligheden for at placere sin formue i udenlandske værdipapirer. Vi sammenlignede afkastet af at placere sine penge i hhv. indenlandske og udenlandske obligationer. Og vi opstillende en såkaldt arbitragebetingelse, som er den betingelse som sikrer, at det forventede afkast af obligationer er ens i ind- og udland. Bytteforhold viste sig at afhænge dels af den nominelle valutakurs og dels af prisniveauet i ind- og udland. Bytteforhold kunne symbolsk skrives som ε=ep/p*. Kap. 18 talte også om handelsbalancen, og det viste sig, at et underskud på handelsbalancen var ensbetydende med en forøgelse af landets gæld til udlandet. I kap. 19 udvider vi nu varemarkedet, som blev beskrevet i kap. 3, til også at inkludere samhandel med udlandet. Vi skal med andre ord inddrage muligheden for import og eksport i modellen. Og vi skal se på, hvordan bytteforholdet påvirker import og eksport og dermed handelsbalancen. Vi vil derpå undersøge, hvordan forskellige former for økonomisk politik, både i ind- og udland, påvirker omfanget af samhandel med udlandet samt indlandets produktion og ledighed. 62