Rapport fra Danmark Vedr. lovgivning Lovændringer 12. december 2006 vedtoges lovforslag nr. L 23, Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.. Med denne nye lov har justitsministeren til hensigt at udmønte intentionerne i satspuljeforliget i 2006, hvor man besluttede, at der skal sikres en behandlingsgaranti også til stofmisbrugere i kriminalforsorgens institutioner. Samtidig er loven et led i den samlede indsats for, at fængslerne skal holdes fri for ulovlige stoffer. Lovændringen indebærer, at indsatte fra 1. januar 2007 har ret til gratis behandling mod stofmisbrug, med mindre vedkommende forventes løsladt inden for 3 måneder, eller ikke skønnes egnet og motiveret til behandling. Behandlingsgarantien gælder ikke for varetægtsfængslede. Behandlingen mod stofmisbruget skal så vidt muligt iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har fremsat sit behandlingsønske over for kriminalforsorgen. Indsatte med alkoholproblemer er i forvejen dækket af en behandlingsgaranti i sygehusloven, der betyder at de kan blive visiteret til udvalgte åbne eller lukkede fængsler med alkoholbehandlingstilbud. De tilbud der ydes, skal tilstræbes at svare til de tilbud, der ydes udenfor kriminalforsorgen. Behandlingsgarantien tilstræbes at svare til den behandlingsgaranti, der gælder i det øvrige samfund. På en række områder har man dog fundet det nødvendigt at fravige dette mål: 1) den indsatte skal tilkendegive sit ønske om behandling mindst 3 måneder før forventet løsladelse, 2) den indsatte kan ikke vælge andre tilbud end det af kriminalforsorgen anviste, og 3) det afgøres af ansatte på den institution, hvor den indsatte er anbragt, eller hvor behandlingstilbuddet udbydes, om den indsatte er egnet og motiveret til behandling for sit stofmisbrug. Behandlingstilbuddene i kriminalforsorgens institutioner forbeholdes de indsatte, der ikke kan visiteres til misbrugsbehandling på en institution uden for kriminalforsorgen. Den nye lov indebærer samtidig, at undersøgelser der indebærer afklædning, kun må foretages og overværes af personer af samme køn som den indsatte. 14. december 2006 vedtoges lovforslag nr. L 48, Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om psykologer m.v.. Blandt mange delelementer rummer denne lov en justering i forhold til tilsynet med de private og offentlige døgnbehandlingsinstitutioner for misbrugere. Efter at der i nogle år sidst i 1990 erne var kraftig kritik af forholdene i især de privatejede døgnbehandlingsinstitutioner for alkohol- og stofmisbrugere, kom der i 2000 en ny lov, der påbød Danmarks 14 amtskommuner at føre juridisk, økonomisk og behandlingsmæssigt tilsyn med døgnbehandlingsinstitutionerne. I perioden 2001 2003 opbyggede alle amtskommunerne herefter faglige kompetencer i forhold til at varetage denne tilsynsopgave. I mange amtskommuner fokuserede man indledningsvis primært på at opbygge kompetence i forhold til at føre tilsyn med juridiske og økonomiske forhold, og først derefter fokuserede man på opbygning af kompetencer i forhold til at føre tilsyn med behandlingsmæssige forhold. Fra 1. januar 2007 er amtskommunerne i Danmark opløst, og de fleste af de tidligere amtskommunale opgaver er derfor samtidig overgået til de 98 nye storkommuner. Med den nye lov, L 48, overføres opgaven med at føre tilsyn med behandlingsinstitutionerne fra de 14 amtskommuner til de 98 nye storkommuner, der herefter må påbegynde opbygningen af lokal kompetence i forhold til af føre tilsynet med behandlingsinstitutionerne. Ifølge den nye lov er en kommune, hvori der ligger en behandlingsinstitution, pligtig til af føre det generelle tilsyn med økonomi, bygninger, behandling m.v., også selv om kommunen ikke selv benytter institutionen. Kommuner der benytter den pågældende institution har derimod en konkret tilsynsforpligtelse i forhold til den enkelte klient. 72 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 24. 2007. 1
Folketingsbeslutninger og forslag til folketingsbeslutninger 3. november 2006 fremsattes beslutningsforlag B 26, Forslag til folketingsbeslutning om initiativer til nedbringelse af alkoholforbruget og begrænsning af salget af alkoholdige produkter, der appellerer til børn og unge. Partiet Enhedslisten, der er forslagsstiller, er af den opfattelse, at det er nødvendigt politisk at forholde sig til den problemstilling, at de lavere priser på alkohol og en større kynisme i markedsføringstiltag af nye produkter som bl.a. alkoholsodavand har meget uheldige konsekvenser for befolkningens alkoholforbrug ikke mindst for børns og unges alkoholdebut og vaner. Med forslaget opfordres regeringen til, med henvisning til Nordisk Råds anbefalinger, at tage initiativer, der understøtter følgende målsætninger: 1) En sænkelse af det gennemsnitlige alkoholforbrug gennem en stram pris- og udbudspolitik og en restriktiv markedsføringspolitik. 2) En kraftig begrænsning af salget af alkoholdige drikkevarer, der i deres produktudformning og markedsføring henvender sig til børn og unge. 15. december 2006 fremsattes beslutningsforlag B 70, Forslag til folketingsbeslutning om narkotikatest af bilister. Partiet Dansk Folkeparti, der er forslagsstiller, foreslår fastsættelse af administrative regler, der pålægger politiet at foretage obligatorisk narkotikatest af førere af motorkøretøjer. Der foreslås bestemmelser der sikrer, at politiet får de fornødne redskaber til at afsløre, om bilister er påvirkede af narkotika eller andre euforiserende stoffer. Forslaget lægger endvidere op til bestemmelser om indføring af en 0-grænse for kørsel under påvirkning af ulovlige stoffer samt narkotikaklassificeret medicin, der ikke er lægeordineret. Endelig lægger forslaget op til bestemmelser om, at der også skal gælde en 0-grænse for de typer lægeordinerede stoffer, som ikke er tilladte ved bilkørsel. Den danske lovgivning tillader allerede nu politiet at narkotikateste bilister, men en række vanskeligheder medfører, at poli- tiet kun sjældent vælger at teste. Dels koster det 15 20.000 kr. at teste en blodprøve for medicin og narkotiske stoffer. Dels er der i Danmark ikke faste grænser for, hvor påvirket af medicin eller narkotiske stoffer man skal være, før det er ulovligt at køre. Dette medfører at de sager, der kommer for retten, sjældent ender med en domfældelse. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at en kombination af bedre testværktøjer og indførelse af 0- grænser vil lette politiets arbejde og medføre flere domfældelser. I Danmark testes årligt ca. 100.000 personer for alkoholkørsel, og 13 14 % bliver efterfølgende dømt for promille- eller spirituskørsel. Årligt testes og dømmes ca. 200 personer for at køre under påvirkning af narkotika eller trafikfarlig medicin. Til sammenligning identificerede politiet i Sverige omkring 7.000 narkotikapåvirkede bilister i 2005. En stikprøveundersøgelse foretaget i Danmark i 2000 testede 1,3 % af 1.000 tilfældigt udvalgte bilister positive for amfetamin/metamfetamin, hash, kokain eller opiat. Blandt de samme 1.000 bilister blev 0,7 % testet positive for nerve-/sovemedicin. Ca. halvdelen af de positivt testede blev vurderet at være påvirket i sådan en grad, at det kunne have trafiksikkerhedsmæssig betydning. 15. december 2006 fremsattes beslutningsforlag B 71, Forslag til folketingsbeslutning om et permanent juridisk rådgivningstilbud til gadens folk: hjemløse, gadeprostituerede og stofmisbrugere m.v.. Partiet Enhedslisten, der er forslagsstiller, ønsker med forslaget at imødekomme det stigende behov for juridisk hjælp til den mest sårbare del af de udsatte, der lever en stor del af deres liv på gaden. Erfaringer fra et eksisterende projekt i København, Gadejuristen, viser ifølge forslagsstillerne, at der findes et stort behov for et juridisk rådgivningstilbud, der opererer på gadeplan. Mange mennesker inden for målgruppen kender ikke deres rettigheder og er ikke i stand til at identificere en mulig juridisk krænkelse. På baggrund af flere års arbejde med blandt andet stofmisbrugere på gadeplan viser erfaringer fra projekt Gadejuristen ifølge forslagsstillerne, at mange har NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT V O L. 24. 2007. 1 73
retshjælpsbehov, og at stort set ingen kan mobilisere de nødvendige ressourcer til at forfølge deres rettigheder, selv når de kender dem. Dertil kommer, at de udsatte grupper ikke anvender de etablerede retshjælpstiltag. Forslaget indebærer et permanent landdækkende tilbud, eller som et minimum et tilbud der dækker de større byer i Danmark. Vedr. undersøgelser, rapporter og publiceringer Bonke, J. & Borregaard, K. (2006): Ludomani i Danmark Udbredelsen af pengespil og problemspillere. Socialforskningsinstituttet, 79 sider. Denne rapport er et produkt af den første kortlægning af udbredelsen af pengespil og problemspillere i den danske befolkning. Ca, 8.000 tilfældigt udvalgte voksne danskere i alderen 18 74 år er blevet interviewet om deres spillevaner. Der skelnes mellem risikospillere, hvis spil risikerer at komme ud af kontrol, problemspillere, som har vanskeligt ved at styre spilletrangen, og ludomaner, som er ude i et egentligt misbrug. I undersøgelsen fandt man, at 0,26 procent har været ludomaner på et tidspunkt i deres liv, mens 0,13 procent er eller har været ludomaner inden for de seneste 12 måneder. Det skønnes således at mellem 2.300 og 8.000 danskere er eller har været ludomaner inden for det seneste år. Mellem 4.900 og 12.900 danskere er problemspillere, eller har været det inden for det seneste år. Endelig er mellem 59.700 og 82.100 danskere risikospillere, eller har været det inden for det seneste år. Ifølge undersøgelsen er det især mænd, og især mennesker med lav- eller mellemindkomst der udvikler risoko- eller problemspil. Ifølge undersøgelsen er udbredelsen af risikospillere, problemspillere og ludomaner mindre i Danmark end i Norge og Sverige. Dahl, H. V. & Pedersen, M. U. (2006): Kvinder i motivations- og stofmisbrugsbehandling i Vestre Fængsel og Horserød Statsfængsel. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, 175 sider. Kriminalforsorgen i Danmark har i de seneste år etableret en række afdelinger og projekter målrettet afsonere med et problematisk forhold til rusmidler. Et af disse, et treårigt forsøgsprojekt, er specifikt rettet mod kvinder, og tilbyder en motivations- og behandlingsindsats for kvinder i varetægt eller under afsoning. Motivationsarbejdet er foregået blandt indsatte kvinder i kvindefløjen i Vestre Fængsel, mens behandlingsforløbet er afviklet i en særlig oprettet stoffri behandlingsafdeling i Horserød Statsfængsel. Misbrugsbehandling i fængsler er endnu pionerarbejde i Danmark og forskningsevalueringen af forsøgsprojektet viser, at der er særlige vanskeligheder forbundet med at etablere misbrugsbehandling i fængslerne. Et af de største problemer har været at fylde pladserne på den stoffri behandlingsafdeling. Dette skyldes bl.a. såkaldte systeminterne forhold, svingende motivation blandt deltagerne for at afsone i afdelingen, og endelig at kvinderne ofte af forskellige årsager flyttes til andre fængsler eller afdelinger. Den manglende søgning har betydet, at man åbnede tilbudet for andre former for misbrug end stofmisbrug, eksempelvis spiseforstyrrelser, og at man er gået grundlæggende på kompromis med visitations- og selektionskriterierne, hvorved kvinder med korte straffe og kvinder i metadonbehandling, der ikke var indstillet på nedtrapning eller stoffrihed, blev indskrevet. Kompromiserne medførte et stort flow blandt deltagerne, vanskeligheder med at skabe struktur og kontinuitet i behandlingsprogrammet og negativ påvirkning af behandlingsmiljøet. Da man i projektets 3. år valgte at forholde sig mere kritisk til belægningskrav og visitation, opnåede man efterfølgende højere grad af stabilitet og kontinuitet, og for de indsattes vedkommende større tilfredshed og behandlingsudbytte. Gundelach, P. & Järvinen, M. (red.) (2006): Unge, fester og alkohol. Med bidrag af Gundelach, P., Järvinen, M., Demant, J. og Østergaard, J., Akademisk Forlag, København, 200 sider. Bogen præsenterer resultater fra forskningsprojektet Projekt unge og alkohol 74 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 24. 2007. 1
(PUNA). Bogen er baseret på tre forskellige datasæt: 1) En spørgeskemaundersøgelse udsendt pr. post til 2.000 tilfældigt udvalgte unge (født i 1989). Spørgeskemaerne blev besvaret i begyndelsen af 2005 (svarprocent 72). 2) En spørgeskemaundersøgelse blandt de unges forældre (svarprocent 71) 3) 28 fokusgruppeinterviews med unge. De unge blev interviewet først gang, da de gik i 8. klasse, anden gang ét år senere. Fokusgrupperne var sammensat på forskellige måder f.eks: klassekammerater, venskabsgrupper, pige grupper, drengegrupper og kønsblandede grupper. Samlet giver datasættene et indblik i unges drikkepraksis, samt holdninger til alkohol blandt unge og deres forældre. Et centralt resultat af bogens analyser er, at de unges sociale baggrund (forældrenes uddannelse og stilling mv.) kun har begrænset betydning for de 15 16 åriges drikkepraksis. Forældrenes ryge- og drikkevaner har her større forklaringskraft. I bogen identificeres tre forskellige alkoholrelaterede drikkelivsstile blandt teenagere: De alkoholerfarne med tidlig fuldskabsdebut (12 13 år), som ofte går til fester og på diskotek, mange af dem er også rygere og en stor del har herudover erfaringer med hash; Mainstreamlivsstilen med en senere fuldskabsdebut (omkring 14 år), som en gang imellem (ca. en gang om måneden) går til fest, men sjældent på diskotek eller bar; samt endelig De forsigtige alkoholbrugere som stort set aldrig går til fester, og som, hvis de overhovedet har prøvet at drikke alkohol, aldrig har drukket sig fulde. I bogen peges der på følgende faktorer, som har betydning for danske unges alkoholforbrug (og som set i et reguleringsperspektiv er mulige at påvirke): I) En mulighedsstruktur (adgangskrav og pris) der gør det mere eller mindre let at bruge meget alkohol. II) Et sæt holdninger blandt de unge og forældrene, der gør et højt alkoholforbrug naturligt og endda ønskeligt som en del af en proces, der opfattes som modenhedsskabende. III) En generel dansk alkoholkultur, der har et meget afslappet forhold til brug af alkohol. Jørgensen, M. H. & Riegels, M. & Hesse, U. & Grønbæk, M. (2006): Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år. Rapport fra Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed, 21 sider. I 2004 kom der i Danmark en lovændring, der hævede aldersgrænsen for salg af alkohol og tobak i detailhandlen fra 15 til 16 år. Denne rapport fremlægger resultater fra en evaluering af lovændringen med særligt fokus på konsekvenserne for de unges køb og forbrug af alkohol. Evalueringen er baseret på to tværsnitsundersøgelser foretaget umiddelbart før lovens ikrafttræden, henholdsvis ét år efter. Begge gange blev 8.000 tilfældigt udvalgte 13 16-årige inviteret til at svare på et spørgeskema om bl.a. deres forbrug og køb af alkohol. Evalueringen viser, at 15-åriges køb af alkohol er faldet efter den nye aldersgrænses ikrafttræden. Der er således sket næsten en halvering af andelen af 15-årige, der selv har købt alkohol i en butik. Selve forbruget af alkohol blandt de 13 16-årige er imidlertid stort set uændret. En af forklaringerne på, at forbruget ikke er faldet i den samme periode er, at flere unge end tidligere nu drikker alkohol, de har fået af venner eller familie. Rapporten konkluderer, at man ikke kan nedbringe unges alkoholforbrug alene ved at forhindre dem i at købe alkohol. Forbuddet bør kombineres med forebyggende indsatser. Især udgør kammeratskabsgrupper ifølge rapporten et væsentligt forebyggelsespotentiale i fremtiden. Lindgaard, H. (2006): Familieorienteret Alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter. Sundhedsstyrelsen, 81 sider. Rapporten er den såkaldt evidensrapport, hvis formål er på baggrund af en systematisk litteratursøgning at gennemgå den foreliggende videnskabelige litteratur om metoder NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT V O L. 24. 2007. 1 75
og effekter i relation til familieorienteret alkoholbehandling, primært med fokus på alkoholmisbrugerens familie. Rapporten rummer en lang række konklusioner. Blandt hovedkonklusionerne er, at hele familien lider under tilstedeværelsen af et alkoholmisbrug hos én eller flere af de voksne, men at familieorienteret alkoholbehandling har en positiv virkning på en lang række problemer som familiefunktion, vold, psykosociale problemer hos børnene, stress, depression, mestringsstrategier mv. Behandlingsmetoder rettet alene mod familiemedlemmerne kan nedsætte misbrugerens alkoholforbrug, samt fremme dennes indtræden i behandling. Vind, L. & Finke, K. (2006): Ambulante behandlingstilbud til unge under 18 år med misbrugsproblemer. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, 94 sider. Inden for de senere år har alle de danske amtskommuner samt en række af de større kommuner oprettet ambulante behandlingstilbud til unge under 18 år med misbrugsproblemer. Man har de fleste steder været optaget af, at disse tilbud skal være særligt tilpasset de unge, og ikke blot være en udvidelse af medarbejderstaben i de etablerede behandlingstilbud for voksne med stof- eller alkoholproblemer. Rapporten er en status over, hvor langt man i kommunerne og amtskommunerne er kommet med opbygningen af disse nye tilbud til de unge, og hvilke erfaringer man har gjort med hensyn til virksomme metoder, måder at komme i kontakt med de unge på m.v., før en stor del af de nye behandlingstilbud i forbindelse med kommunalreformen bliver kastet ud i strukturændringer. Ved hjælp af prævalensstudier fra USA og Tyskland estimeres der at være 18.000 21.000 unge under 18 år med misbrugsproblemer (misbrug eller afhængighed af alkohol eller narkotiske stoffer) i Danmark. Det skønnes at kun 5 10 procent af disse i 2006 behandledes i det ambulante misbrugsbehandlingssystem. Der er imidlertid i nogle amtskommuner udviklet lovende metoder til opsporing af langt flere unge med misbrugsproblemer, end der i dag opspores. Trods de unges stærke ambivalens mod behandlingssystemerne er der de fleste steder udviklet metoder til at fastholde de unge i behandlingen. Til gengæld er der i de fleste behandlingsorganisationer forholdsvis lav udredningskompetence, hvilket betyder at kun få unge udredes i forhold til psykiatriske problemer, indlæringsvanskeligheder mv. I de få behandlingsorganisationer, der udreder for psykiatriske problemer, vurderes det, at ca. halvdelen af alle klienter har behandlingskrævende eller behandlingsrelevante psykiatriske problemer. Vedr. offentlig debat og væsentlige begivenheder I Danmark er der en voksende tendens til, at debatter vedrørende misbrug, misbrugspolitik, brug af og handel med rusmidler, behandling m.v. i stigende grad føres i åbne og lukkede netværk på Internettet, hvilket gør det vanskeligt at danne et egentligt overblik over debatemnerne. Et emne har dog været tydeligt også i efteråret 2006, nemlig de danske unges store forbrug af alkohol og stoffer, og spørgsmålet om hvorvidt dette forbrug bør dramatiseres eller afdramatiseres. Både i offentligheden og i behandlingsmiljøet har der den senere tid været stigende opmærksomhed på de helt unges forbrug. Der er blevet etableret ambulante behandlingstilbud til de unge i de fleste større byer i Danmark, der laves kampagner og forebyggende arbejde, og der er kommet lovændringer, der betyder at de unge først kan købe alkohol og tobak, når de er fyldt 16 år. Ikke desto mindre sætter de danske unge den ene Europarekord efter den anden i alkoholforbrug, og man er nu på forskellige måder begyndt at rette opmærksomheden på forældrene og opdragelsen. Danske forældre er generelt optagede af at fastholde et dialogisk og tillidsfuldt forhold til deres børn, også når børnene går ind i teenage-alderen, men noget tyder på, at mange forældre ofrer deres ret til at opsætte regler for eksempelvis brug af alkohol i forsøget på at bevare det gode forhold. Samtidig har det vist sig, at 15-årige, der efter lovindgrebet ikke længere selv kan købe 76 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 24. 2007. 1
alkohol, nu i højere grad får alkohol foræret af venner og familie, og at de 15-årige derfor nu forbruger lige så meget alkohol som før lovindgrebet. Både forskningsmæssigt og i den offentlige debat er der således i øjeblikket et øget fokus på forældrenes rolle i forhold til de unges brug af alkohol. Samtidig bliver der imidlertid også tilkendegivet holdninger om, at brug af alkohol og stoffer for de unges vedkommende er en central del af kulturproduktionen, og at der også er mange positive faktorer knyttet til det at beruse sig. Leif Vind Center for Rusmiddelforskning, Nobelparken bygn. 1453, 3. Jens Chr. Skous Vej 3, DK-8000 Århus C E-post: leif.vind@stofanet.dk Rapport fra Norge Drikking er i økende grad et helgefenomen i Norge Det typiske helgemønsteret i nordmenns alkoholvaner har blitt forsterket de siste 25 årene, og det er lite som tyder på at nordmenn har fått mer kontinentale drikkevaner. Dette er noen av konklusjonene forsker Øyvind Horverak trekker i artikkelen Det norske drikkemønster under endring?, som innleder SIRUS statistikkoversikt Rusmidler i Norge 2006. Horverak har gjennomgått spørreundersøkelser om nordmenns drikkevaner som er foretatt hvert femte år fra 1973 til 2004, og resultatene viser at 62 % av drikkesituasjonene var knyttet til fredag og lørdag i 2004, mot 46 % i 1973. I tillegg viser resultatene at det totale alkoholforbruket har gått opp, det er blitt vanligere å drikke mer når man drikker, og øl og vin har økt sin popularitet på bekostning av brennevin. Du kan lese artikkelen i Rusmidler i Norge 2006 her: http://www.sirus.no/cwobjekter/ rin_2006_norsk.pdf Statusrapport om rusmiddelsituasjonen i Norge 2006 Helse og omsorgsdepartementet har for tredje år på rad gitt ut en statusrapport om rusmiddelsituasjonen i Norge. Den gir en samlet statistisk oversikt over rusmiddelsituasjonen blant annet når det gjelder omfang og utvikling i bruk av alkohol og narkotika, rusmidlenes utbredelse, bruksmønster samt sosiale og helsemessige skader som er forbundet med bruk av rusmidler. Statusrapporten er et godt dokument for dem som er ute etter faktainformasjon om rusmiddelsituasjonen, vil vite mer om organiseringen av tjenestene eller ønsker oversikt over det løpende arbeidet på rusfeltet. I tillegg trekker den fram enkelte tiltak og prosjekter som det har vært en særlig satsing på i året som har gått. Du kan laste ned rapporten her: http://odin.dep.no/ filarkiv/295194/rushefte_2006.pdf Norge skal lede ekspertgruppe om rusmiddelproblemer i Europarådet Norge ble i november 2006 valgt inn i arbeidsutvalget i Europarådets samarbeidsgruppe for narkotikaspørsmål, Pompidougruppen, og skal de neste fire årene lede Europarådets ekspertgruppe som skal drøfte spørsmål knyttet til behandling av rusmiddelproblemer. Arbeidet i Pompidougruppen er organisert innenfor seks ulike områder: forebygging, behandling, justisspørsmål, flyplasspørsmål, etikk og forskning. Du kan lese mer om Pompidougruppen på Europarådets nettsider: www.coe.int Færre sprøytemisbrukere i Norge En ny undersøkelse fra SIRUS viser at antall sprøytemisbrukere i Norge har gått ned siden 2001, og nye beregninger viser at det var ett sted mellom 8 200 og 12 500 misbrukere i Norge i 2005. Den viktigste årsaken til fallet er trolig at mange sprøytemisbrukere er tatt inn i legemiddelassistert rehabilitering (LAR). Undersøkelsen viser også at debutalderen for sprøytebruk har økt, at rekrutterin- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT V O L. 24. 2007. 1 77