Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg - Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen 1
Evaluering af indsatsen Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen Vejen Kommune Udarbejdet i juli 2015 af Vejen Kommune Forfatter: Sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager cand. scient. san. publ. jdg@vejen.dk 2
Indhold 1. Indledning og baggrund... 4 2. Formål med evalueringen... 5 3. Metodisk tilgang... 5 4. Resultater... 5 4.1 Opsporing og forebyggelse af udviklingen af overvægt hos småbørn... 6 4.2 Forebyggelse af overvægt hos børn senere i barndommen... 7 4.3 Vurdering af motorik og trivsel hos småbørn... 7 4.4 Hvad mener forældrene om besøget?... 8 4.4.1 Forældrenes forventninger til besøget... 8 4.4.2 Forældrenes udbytte af besøget... 8 4.4.3 Forældrenes forslag til ændringer... 9 4.5 Hvad mener sundhedsplejerskerne om indsatsen?... 10 4.5.1 Indholdet i besøget og besøgets effekt... 10 4.5.2 Udfordringerne ved besøget - fokus på mor eller barn?... 11 4.5.3 Er ressourcerne til besøget godt givet ud?... 12 5. Konklusion... 13 6. Anbefalinger... 14 7. Anvendelse, formidling og læring... 15 Bilag 1: Standardbeskrivelse for 2,7 års besøget... 16 Bilag 2: Pjece om 2,7 års besøget... 19 3
1. Indledning og baggrund Sundhedsplejen har siden 2009 drevet indsatsen 2,7 års besøget. Indsatsen består af, at sundhedsplejen tilbyder børnefamilierne et besøg med fokus på kost og bevægelse, når barnet er mellem 2½ og 3 år gammelt. Behovet for indsatsen opstod tilbage i 2009, hvor der på landsplan var meget fokus på overvægt hos børn. Også i Vejen Kommune så man mange børn med overvægtsproblemer allerede ved indskolingen. Filosofien bag en indsats allerede omkring 3 års alderen er, at her bliver forældrene for alvor rollemodeller for deres børn og giver vaner videre til barnet på godt og ondt, så et fokus på familiens livsstilsvaner før og efter familiedannelse, fremmer forældrenes refleksioner over, konsekvenserne af diverse valg, og giver dem forudsætningen for at træffe de sunde valg for barnet. Indsatsen underbygges af, at Sundhedsstyrelsen anbefaler at tilbyde et besøg mellem 1-5 års alderen, for at skabe en sammenhængende indsats, bl.a. med henblik på, at forebygge udvikling af overvægt 1. I Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om overvægt anbefales det desuden, at der tilbydes livsstilsbesøg af sundhedsplejen til alle familier med 3årige børn 2. Ifølge Dansk Sygeplejeråds 3 rundspørge i 2015 tilbyder 12 ud af 77 sundhedsordninger i kommunerne hjemmebesøg til alle familier med et barn på tre år, og syv kommuner tilbyder 3-års hjemmebesøgene til specifikke familier. I Vejen Kommune tilbydes besøget til familier med ét barn, tilflyttende børn, behovsbørn og/eller etniske børn. Besøget har specielt fokus på kost og bevægelse hvor sundhedsplejersken har en dialog med forældrene omkring barnets sundhed og trivsel, og hvor forældrene har mulighed for at få råd og vejledning. Ud over snakken om madvaner, livsstil og bevægelse, kigger sundhedsplejersken også på barnets motoriske færdigheder, kropsproportioner foruden at måle og veje barnet. Se yderligere beskrivelse heraf i bilag 1 og bilag 2. Denne evaluering er Vejen Kommunes egen evaluering af indsatsen. Der er indsamlet data fra 2010 til 2014. I denne periode har i alt 1.592 børn fået et ekstra besøg af sundhedsplejersken, da deres barn var mellem 2½ og 3 år gammel. I tidsforbrug anvendes 1½ time/barn til 2,7 års besøget. Indsatsen er finansieret som en del af sundhedsplejens almindelige drift. Formålet med indsatsen er at: Opspore og forebygge udvikling af overvægt hos småbørn, ved 3 års alderen. Vurdere motorik og trivsel Forebygge overvægt hos børn senere i barndommen Evalueringen er baseret på de aspekter ved indsatsen, som den ledende sundhedsplejerske ønsker at få belyst. Da besøgets formål omhandler overvægt, motorik og trivsel, inddrager evalueringen ikke aspekter omkring undervægt. 1 Sundhedsstyrelsen (2011), Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 2 Sundhedsstyrelsen (2013), Forebyggelsespakken Overvægt. 3 Dansk sygeplejeråd (2015), Styrk børn og unges sundhed, Brug sundhedsplejerskens kompetencer. 4
2. Formål med evalueringen Hovedformålet med evalueringen er: At vurdere resultatet af indsatsen, altså en effektmåling. Dernæst ses følgende formål med evalueringen: At afdække hvad der rent faktisk sker ved 2,7 års besøgene hos familierne (procesevaluering) At promovere indsatsen til andre eksterne interessenter såsom andre kommuner, Sundhedsstyrelsen mm. At finde ny viden om indsatsen, for derved at skabe læring og udvikling i sundhedsplejen For at målrette evalueringen så meget som muligt, er det yderligere relevant at vurdere, hvem der kan have interesse for evalueringens resultater, samt hvad disse skal bruge resultaterne til. I dette projekt er det vurderet, at evalueringen skal favne følgende interessenter: direktør samt afdelingschef for Sundhed & Familie, det politiske udvalg for Sundhed, Kultur & Fritid, sundhedsplejen samt andre kommuner. Det er sundhedsplejens ansvar at forholde sig til, hvordan evalueringen skal udbredes til disse interessenter. 3. Metodisk tilgang Der er i evalueringen brugt både den kvantitative og kvalitative metode. Kvantitativt til effektmålingen og kvalitativt til procesevalueringen. Der er gennemført individuelle interviews med 6 mødre, der har haft et 2,7års besøg i perioden 1. januar til 1. maj 2015. Der er gennemført ét fokusgruppeinterview med fem af de ni sundhedsplejersker, der udfører 2,7 års besøget. 4. Resultater Resultatafsnittet er opdelt i resultaterne af effektmålingen og resultaterne af procesevalueringen. Ud fra indsatsens formålsbeskrivelse er der opsat følgende undersøgelsesspørgsmål til effektmålingen: 1. Resulterer 2,7 års besøget i, at overvægt hos småbørn ved 3 års alderen bliver opsporet og udviklingen af overvægt bliver forebygget? 2. Resulterer 2,7 års besøget i, at overvægt hos børn senere i barndommen forebygges? 3. Resulterer 2,7 års besøget i, at motorik og trivsel bliver vurderet? Til at afdække processen ved indsatsen er der opsat følgende undersøgelsesspørgsmål: 4. Hvad mener forældrene om indsatsen? 5. Hvad mener sundhedsplejerskerne om indsatsen? 5
4.1 Opsporing og forebyggelse af udviklingen af overvægt hos småbørn Inden 2,7 års besøget blev indført i Vejen Kommune blev alle kommunens småbørns Body Mass Index (BMI) målt og noteret af sundhedsplejersken ved deres besøg hos familien når barnet er 8 måneder samt ved indskolingsundersøgelsen i folkeskolen. Denne opsporing af overvægt blev i 2009 yderligere kvalificeret med indførslen af 2,7 års besøget, for indsatsens målgruppe. I alt har 1592 af småbørnene fået tilbudt 2,7 års besøget i perioden 2010-2014, hvoraf 85 % har taget imod tilbuddet. Se yderligere fordeling af tabel 1, hvoraf det også fremgår, at flere og flere familier tager imod besøget. Tabel 1: Fordelingen af 2,7 års besøg 2010 2011 2012 2013 2014 Antal børn besøgt 366 (82 %) 386 (82 %) 245 (88 %) 189 (89 %) 168 (91 %) Antal børn ikke besøgt 79 (18 %) 87 (18 %) 33 (12 %) 23 (11 %) 16 (9 %) Besøg tilbudt i alt 445 473 278 212 184 Ved sundhedsplejens besøg bliver barnet som udgangspunkt målt og vejet, men i nogle situationer bliver dette ikke gjort. Dette er årsagen til, at der er forskel på det totale antal børn i tabel 1 og i tabel 2. Tabel 2 viser BMI ved 2,7 års besøget, blandt de børn i Vejen Kommune der har modtaget et 2,7 års besøg, og er blevet målt og vejet. Heraf ses den tendens, at andelen af normalvægtige børn falder fra 2010 og op gennem årene til 2014, og en svag tendens til, at andelen af svært overvægtige stiger. Det skal dog bemærkes, at procentdelen af overvægtige og svært overvægtige børn er så lav, at der er tale om, at der er opsporet 15 børn i henholdsvis 2010, 2011 og 2012, 7 børn i 2013 og 11 børn i 2014, som er overvægtige eller svært overvægtige. Tabel 2: Fordelingen af BMI (i procent) ved 2,7 års besøget blandt de børn i Vejen Kommune der har modtaget et 2,7 års besøg 2010 2011 2012 2013 2014 Undervægtig 18,4 % 20,5 % 20,8 % 21,6 % 23,8 % Normalvægtig 76,5 % 75,1 % 72,5 % 74,7 % 70 % Overvægtig 4,1 % 3 % 5,4 % 2,1 % 4,4 % Svært overvægtig 1 % 2 % 1,4 % 1,6 % 2,6 % Antal børn i alt 294 297 222 190 160 En del af indsatsen består i, at når sundhedsplejersken opsporer et barn med overvægt, drøftes dette med forældrene med henblik på familien iværksætter tiltag med henblik på, at forebygge yderligere udvikling af overvægt hos barnet. Når sundhedsplejersken finder et overvægtigt barn, følger hun op. Hvis barnet er i 90 percentilen, udløser det et telefonopkald efter 6 måneder, mens sundhedsplejersken kommer på endnu et besøg efter tre måneder hos de familier, hvor barnet ligger i 97 percentilen. Det er helt centralt at forældrene forstår og reflekterer over, at mor og far er barnets største rollemodeller. De giver deres vaner videre til barnet - på godt og ondt. Derfor snakker sundhedsplejersken om, hvilke vaner forældrene havde, før de fik barn og hvordan familiens 6
vaner og livsstil har konsekvenser for såvel barnet som familien. Det er mor og far, der skal sætte dagsordenen ikke barnet. Det konkluderes, at 2,7 års besøget bidrager til at overvægt bliver yderligere opsporet og forebygget, hos de småbørn der er omfattet af tilbuddet. 4.2 Forebyggelse af overvægt hos børn senere i barndommen En anden del af formålet med 2,7 års besøget er, at forebygge overvægt hos børn senere i barndommen. For at vurdere, om indsatsen har resulteret i om udviklingen forebygges, er der medtaget data på børnenes BMI ved deres indskolingsundersøgelse. Det skal bemærkes, at disse tal dækker alle skolebørn, og altså også dækker børn af de familier der har takket nej til tilbuddet om et 2,7 års besøg, eller som er uden for indsatsens målgruppe. I nedenstående tabel ses data på børnenes BMI ved indskolingsundersøgelsen. Indsatsen 2,7 års besøg blev iværksat i 2009, og data for disse børn ses derfor fra indskolingsundersøgelsen 2012/2013. Tabellen viser, at andelen af normalvægtige børn øges fra indskolingsundersøgelsen i 2012/2013 og frem, og at andelen af overvægtige falder jævnt fra 2011/2012 og frem. Andelen af svært overvægtige og ekstremt overvægtige falder og stiger gennem årene, men er på et stabilt niveau fra 2012/2013 og frem. Tabel 3: Fordelingen af BMI (i procent) ved indskolingsundersøgelsen blandt alle børn i Vejen Kommune 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013* 2013/2014 2014/2015 Undervægtig 4 8,9 10,3 12,7 9,1 7,9 7,2 Normalvægtig 75,3 74,9 74,7 77,7 78,8 80,2 Overvægtig 7,7 8,5 7,6 6,0 6,3 5,4 Svært & 8,1 6,3 4,9 7,2 7,1 6,7 ekstremt overvægtig Antal børn i alt 559 506 472 417 480 519 Anm: *= Disse børn i målgruppen har fået et 2,7 års besøg af sundhedsplejersken Man kan have en formodning om, at besøget kan have haft en indflydelse på, at der ses en stigning i andelen af normalvægtige siden besøget blev indført. Ud fra disse data kan det dog ikke direkte konkluderes, at 2,7 års besøget forebygger overvægt hos børn senere i barndommen, idet andre faktorer kan have haft en indvirkning på data. 4.3 Vurdering af motorik og trivsel hos småbørn En anden del af formålet med 2,7 års besøget er, at vurdere børnenes motorik og trivsel. Både nu og inden 2,7 års besøget blev indført i Vejen Kommune bliver alle kommunens småbørns motorik og trivsel vurderet og noteret ved deres 8 måneders besøg af sundhedsplejersken ligesom motorikken blev vurderet ved indskolingsundersøgelsen i folkeskolen. 4 Undervægtig, svært undervægtig og ekstremt undervægtig 7
Denne vurdering af motorik og trivsel blev i 2009 yderligere kvalificeret med indførslen af 2,7 års besøget, for indsatsens målgruppe. Hvordan trivsel og motorik bliver vurderet fremgår af indsatsens standartbeskrivelse, som findes i bilag 1. Ifølge den ledende sundhedsplejerske er der angivet meget få henvisninger til fysioterapeut eller egen læge på baggrund af en bekymring omkring motorik efter 2,7 års besøgene. Hvis der ses en opmærksomhed omkring trivsel eller motorik, vejleder sundhedsplejerskerne familierne i, hvorledes de i deres hverdag kan gøre nogle mindre ændringer for at imødekomme problemerne. Det konkluderes, at 2,7 års besøget bidrager til yderligere vurdering af motorik og trivsel hos de småbørn der er omfattet af tilbuddet. 4.4 Hvad mener forældrene om besøget? Til at undersøge hvordan tilfredsheden er, blandt de forældre der har taget imod besøget, er der foretaget interviews med 6 mødre, som alle har modtaget et 2,7 års besøg i perioden 1. januar 2015 til 1. april 2015. Af disse interviews er der fremkommet følgende hovedtemaer, som vil blive uddybet nedenstående. Forældrenes forventninger til besøget Forældrenes udbytte af besøget Forældrenes forslag til ændringer 4.4.1 Forældrenes forventninger til besøget Af de adspurgte mødre var der kun én der havde forventninger til besøget. Alle andre har ikke forholdt sig til besøget før selve besøget. "Jeg havde slet ikke tænkt på det inden hun kom, hvad vi egentlig skulle jeg blev jo ikke spurgt til, om jeg ville have besøget, så derfor havde jeg nok ikke tænkt så meget over det inden" "Jeg havde nok ikke rigtig nogle forventninger Den ene mor som havde forventninger, forventede at sundhedsplejersken skulle lave et generelt tjek af barnet og at sundhedsplejersken ville give nogle gode råd. 4.4.2 Forældrenes udbytte af besøget Den generelle opfattelse blandt mødrene er, at det har været meget rart at få besøg, og at det er dejligt at få set på sit barn og blive bekræftet i det man gør med sine børn. Det er en enkelt mor der er lidt mellemfornøjet med besøget, idet hun ikke fik så meget ud af besøget. det var sådan lidt middel. Hverken godt eller skidt. Hun var god til at lege med min datter. Jeg blev ikke så super meget mere klog af det, fordi jeg godt ved mange af tingene i forvejen" Jeg kan godt lide at man får nogle input, men hvis jeg ikke havde fået dem der så havde jeg nok bare fået dem ved dagplejemoren tænker jeg" jeg synes det var rigtig rart, at få af vide at jeg havde styr på det. Jeg synes faktisk det er en vigtig undersøgelse. 8
Alle mødrene fortæller, der blev talt om barnets kost ved besøget. Derudover fortæller mødrene at barnet er blevet målt og vejet og at sundhedsplejersken har lavet nogle øvelser med barnet, for at se hvad barnet kan. Mødrene har alle vanskeligt ved at sætte ord på hvilke ting, som der blev talt om ved besøget, som de har brugt efterfølgende. Der en generel holdning til, at man er blevet bekræftet i de ting man gør godt i forvejen, og så har fået lidt ideer til andre ting man kan ændre. Det er specielt ideer til madpakken og kost generelt mødrene har brugt efter besøget. Jeg synes. vi fik nogle rigtig gode råd, som vi har brugt meget også efter faktisk Nu tænker jeg meget over hvad jeg putter i hans madpakke Nej så jeg synes egentlig ikke, at der var helt vildt mere jeg kunne bruge, men man blev jo bekræftet i det man i forvejen gjorde." Når mødrene spørges til, hvad de specielt husker som positivt ved besøget, er det tydeligt at det er anerkendelsen i, at man gør det godt, kombineret med den måde sundhedsplejersken håndterer barnet. At vi godt kunne klappe os selv på skulderen, fordi hun kunne se vi havde nogle børn der hvilede i sig selv" "Det var den måde hun håndterede min søn på, det synes jeg hun var rigtig rigtig god til. Det er da dejligt, at hun også interesserer sig for ham, at det ikke kun er mig, hun kommer for at snakke med Det hele. Det er rart, at de tjekker op på hvordan det går 4.4.3 Forældrenes forslag til ændringer Mødrene er generelt glade for besøget og har ikke mange ideer til ændringer ved besøget. Alle mødrene fortæller, at der ikke har været noget negativt ved besøget. To af mødrene nævner dog, at besøget måske kan være unødvendigt til de familier, hvor der ikke er de store problemer. Det ville være rart hvis man var blevet spurgt inden, om man ville have besøg, fordi hvis man nu ikke har nogle ting (at snakke om), så er det måske lidt unødvendigt at man får besøg, og så kunne man måske bruge tiden på dem, som måske havde mere behov for det" "Det var okay. Det bedste var egentlig at få hende målt og vejet. Jeg synes ikke det var spild af tid, men nu er jeg jo også på barsel så tiden er ikke så kostbar. Jeg blev ikke så super meget mere klog af det, fordi jeg godt ved mange af tingene i forvejen" Andre mødre mener bestemt ikke, at besøget er unødvendigt. "Jeg tror ikke jeg ville kunne undvære besøget, jeg ville da nok ærgre mig lidt hvis det ikke var der. Jeg husker det kun som positivt. Jeg håber I fortsætter med det" 9
Alle mødrene fortæller, at der ikke har manglet noget ved besøget. I løbet af interviewene er det dog fremkommet, at tre af mødrene mener, at det er vigtigt for dem, at det er den sammen sundhedsplejerske man får besøg af ved 2,7 års besøget, som har fulgt familien fra starten af. Derudover er det fremkommet, at to af mødrene gerne ville have haft mere snak omkring barnets renlighed. To af mødrene nævner, at man måske kunne lægge besøget et par måneder tidligere. Hvis man til besøget får nogle ideer til ting, man kan arbejde med barnet om, har man så lidt længere tid til at gøre dette, inden barnet skal starte i børnehave. 4.5 Hvad mener sundhedsplejerskerne om indsatsen? Til at undersøge hvad sundhedsplejerskerne mener om indsatsen, er der foretaget et fokusgruppeinterview med 5 af de 9 sundhedsplejersker, der udfører 2,7 års besøgene. Af fokusgruppeinterviewet er der fremkommet følgende hovedtemaer, som vil blive uddybet nedenstående. Indholdet i besøget og besøgets effekt Udfordringerne ved besøget - fokus på mor eller barn? Er ressourcerne til besøget godt givet ud? 4.5.1 Indholdet i besøget og besøgets effekt Der er enighed om, at besøget i praksis indeholder de emner, som sundhedsplejersken har på dagsordenen inden besøget. Familierne har dog ofte andre emner, som de gerne vil omkring, men sundhedsplejerskerne vurderer, at dette ikke tager overhånd. Der kommer tit andre ting på banen end lige kost og motion Besøget kan hurtigt tage en anden drejning. Det er egentlig ikke okay, men som sundhedsplejerske er man også nødt til at tage udgangspunkt i familiens behov og så tage fat i det. Jeg synes i hvert fald, at det kan være svært at koge suppe på det her, hvis der ikke er noget Det er tydeligt, at sundhedsplejerskerne generelt er glade for 2,7 års besøget, men de er samtidig også usikre på, hvorvidt indsatsen har en effekt eller ej. Jeg har svært ved at sige, hvor meget det rykker, men vi får en god snak Jeg tænker da også på, om nogle familier ikke skulle have haft det her besøg. Altså, er det spild af tid nogen gange ved nogen virkelig ressourcestærke familier, hvor det bare kører? Jeg synes jo det er fantastisk, at vi på den måde har adgang til hjemmet.. Så man kan løfte de ting, som er godt og så også ret hurtigt komme ind og sige, hvad er der for små skridt familien kunne gøre i forhold til det andet Opsporing af og forebyggelse af udvikling af overvægt hos småbørn: Et af formålene med indsatsen er, at opspore og forebygge udvikling af overvægt hos småbørn, ved 3 års alderen. Ved 2,7 års besøget bliver børnene målt og vejet, hvilket betyder at overvægt bliver opsporet ved de familier, der siger ja til et besøg. 10
Sundhedsplejerskerne er enige om, at de finder meget få børn med overvægt. Jeg synes, at jeg har mange familier, hvor barnet egentlig ikke er overvægtigt Jeg er alligevel overrasket over, at man finder så få med overvægt ved 2,7 års besøget Det har jo relevans over for de børn, vi så fanger Forebyggelse af overvægt hos børn senere i barndommen: Et andet formål med indsatsen er, at forebygge overvægt hos børn senere i barndommen. Sundhedsplejerskerne fortæller, at drøftelserne omkring ernæring fylder meget i besøgene. At sundhedsplejerskerne har dette fokus i besøgene, understøtter formålet om at forebygge overvægt hos børn senere i barndommen. Helt konkret kan der være noget uvidenhed i forhold til ernæring, så man kan godt korrigere nogle ting, hvor de (forældrene) egentligt har troet noget andet I forhold til de 15 år jeg har været sundhedsplejersker, har der aldrig været mere forvirring omkring mad, end der er nu - så behovet er større end nogensinde Det er jo i hvert fald ikke fordi vi finder de overvægtige børn der det er jo forebyggende Vurdering af barnets motorik og trivsel: Det sidste formål er, at vurdere barnets motorik og trivsel. Dette emne fylder knapt så meget i fokusgruppeinterviewet. Der er dog enighed om, at sundhedsplejerskerne meget hurtigt kan vurdere barnets motorik og trivsel. Et par minutter inde i besøget, så har vi scannet alt nærmest, både overvægt eller motoriske vanskeligheder og sindet også, hvad typer de (børnene) er og sprogmæssigt. Ja det går meget hurtigt Jeg synes man fanger nogle hvor der er motoriske problemer. Så der har jeg da henvist nogle stykker til fysioterapeut 4.5.2 Udfordringerne ved besøget - fokus på mor eller barn? Sundhedsplejerskerne ser generelt en udfordring i afvejningen af, hvor meget fokus der skal være på barnet, og hvor meget fokus der skal være på drøftelserne med forældrene ved besøget. Jeg er lidt splittet i det. Nogle gange har mødrene rigtig mange spørgsmål og så går fokusset fra barnet. Så skabes der rigtig mange konflikter Jeg tænker nogen gange: Hvis behov er det vi er der for? Er det fordi forældrene har et behov for at snakke med os, eller er det for at de gerne vil have kigget på deres barn? Det er der den største udfordring ligger Dette fører til, at det er et svært besøg, og at der pædagogisk set, er mange udfordringer. 11
4.5.3 Er ressourcerne til besøget godt givet ud? Halvdelen af sundhedsplejerskerne mener, at de ressourcer, der anvendes til besøget, er godt givet ud. Den anden halvdel svarer både/og. Årsagerne til tvivlen ligger hovedsagligt i, at man er usikker på, om indsatsen har den forventede effekt eller ej. Dette betyder dog ikke, at sundhedsplejerskerne mener, at besøget er overflødigt. Det er vigtigt at vi holder fast i det. For helt overordnet hvem er det der har den snak med forældrene? Og der mener jeg, at vi er de relevante til det, og vi har en fantastisk indgangs port til at gøre det. Og bare af den grund skal vi holde fast i det og måske næsten udvide det Der en generel fornemmelse af, at familierne gerne vil have en bekræftelse i, at det er godt nok det de gør. Det er sådan noget hyggeligt noget for familierne. Det er ikke sådan at familierne tænker nu skal jeg have noget ud af det her. Det er egentlig bare for at vise hvordan det går prøv at se hvor dygtig han er blevet Sundhedsplejerskerne reflekterer desuden over, at familierne også kan have en autoritetstro der gør, at de ikke direkte vil fravælge et besøg sundhedsplejersken, når nu besøget er aftalt. 12
5. Konklusion Ud fra interviewene beskrevet i resultat-afsnittet gives følgende konklusioner fordelt på effektmåling og procesevalueringen: Effektmåling Resulterer 2,7 års besøget i, at overvægt hos småbørn ved 3 års alderen bliver opsporet og udviklingen af overvægt bliver forebygget? Det konkluderes, at 2,7 års besøget bidrager til at overvægt bliver yderligere opsporet og forebygget, hos de småbørn der er omfattet af tilbuddet. Konklusion Opfyldt Resulterer 2,7 års besøget i, at overvægt hos børn senere i barndommen forebygges? Man kan have en formodning om, at besøget kan have haft en indflydelse på, at der ses en stigning i andelen af normalvægtige siden besøget blev indført. Delvist opfyldt Ud fra disse data kan det dog ikke direkte konkluderes, at 2,7 års besøget forebygger overvægt hos børn senere i barndommen, idet andre faktorer kan have haft en indvirkning på data. Resulterer 2,7 års besøget i, at motorik og trivsel bliver vurderet? Det konkluderes, at 2,7 års besøget bidrager til yderligere vurdering af motorik og trivsel hos de småbørn der er omfattet af tilbuddet. Opfyldt Procesevaluering Hvad mener forældrene om indsatsen? Af de adspurgte mødre var der kun én der havde forventninger til besøget. Alle andre har ikke forholdt sig til besøget før selve besøget. Den generelle opfattelse blandt mødrene er, at det har været meget rart at få besøg, og at det er dejligt at få set på sit barn og blive bekræftet i det man gør med sine børn. Der en generel holdning til, at mødrene er blevet bekræftet i de ting de gør godt i forvejen, og så har fået lidt ideer til andre ting man kan ændre. Det er specielt ideer til madpakken og kost generelt mødrene har brugt efter besøget. Mødrene husker specielt anerkendelsen i, at man gør det godt, kombineret med den måde sundhedsplejersken håndterer barnet, som positivt ved besøget. Mødrene er generelt glade for besøget og har ikke mange ideer til ændringer ved besøget. Alle mødrene fortæller, at der ikke har været noget negativt ved besøget. To af mødrene nævner dog, at besøget måske kan være unødvendigt til de familier, hvor der ikke er de store problemer. Andre mødre mener bestemt ikke, at besøget er unødvendigt. Hvad mener sundhedsplejerskerne om indsatsen? Besøget indeholder i praksis de emner, som er formålet med indsatsen, men familierne har ofte andre emner, som de gerne vil omkring. Sundhedsplejerskerne vurderer, at dette ikke tager overhånd. Sundhedsplejerskerne er generelt glade for 2,7 års besøget, men de er samtidig også usikre på, hvorvidt indsatsen har en effekt eller ej. 13
Sundhedsplejerskerne er enige om, at de finder meget få børn med overvægt. Sundhedsplejerskerne fortæller, at drøftelserne omkring ernæring fylder meget i besøgene. At sundhedsplejerskerne har dette fokus i besøgene, understøtter formålet om at forebygge overvægt hos børn senere i barndommen. Emnet om at vurdere barnets motorik og trivsel fylder knapt så meget i fokusgruppeinterviewet. Der er dog enighed om, at sundhedsplejerskerne meget hurtigt kan vurdere barnets motorik og trivsel. Halvdelen af sundhedsplejerskerne mener, at de ressourcer, der anvendes til besøget, er godt givet ud. Den anden halvdel svarer både/og grundet, at man er usikker på, om indsatsen har den forventede effekt eller ej. Dette betyder dog ikke, at sundhedsplejerskerne mener, at besøget er overflødigt. 6. Anbefalinger Evalueringen har vist, at der ved besøgene findes meget få børn med overvægt, hvilket ses som positivt, idet formålet med denne meget tidlige indsats er at forebygge overvægt. Sundhedsplejerskerne fortæller, at drøftelserne omkring ernæring fylder meget i besøgene. Anbefaling: Sundhedsplejen kan overveje, om man skulle justere på målet i indsatsen der er rettet mod overvægt, og i stedet rette det mod sufficient kost. Man kunne overveje om man i en periode kunne sætte specielt fokus på ernæring og eventuelt sende en diætist med på besøgene, for at kvalificere dette område yderligere. Sundhedsplejersken udtrykker, at det at skulle veje og måle barnet fylder meget i besøget, men samtidig, at det er noget forældrene rigtig gerne vil have gjort. Dette underbygges at interviewene med mødrene. Sundhedsplejerskerne fortæller, at de meget hurtigt i besøget får en fornemmelse af familien, og nemt kan se om barnet trives og/eller er overvægtig. Anbefaling: Sundhedsplejen kan overveje, om det at måle og veje alle børn skal være en del af indsatsen fremadrettet, idet børnene alligevel bliver målt og vejet ved deres tre års besøg ved egen læge. En anden fremgangsmåde kunne være, at bede forældrene om at måle og veje deres børn inden besøget. Herefter kan sundhedsplejen bruge disse data til kort at vise barnets vægtkurve til forældrene, og kun gå dybere ind i denne samtale ved de familier, hvor der er en bekymring. Mødrene udtrykker, at de synes det er rigtig rart at få besøget, men at de ikke har haft de store problemer at drøfte med sundhedsplejersken. Data fra besøgene viser, at der identificeres mellem 7 og 15 overvægtige børn ved 2,7 års besøget om året. Anbefaling: Sundhedsplejen kan overveje, om indsatsen rammer de rette familier, eller om målgruppen for indsatsen kunne differentieres. Man kunne for eksempel via det kendskab man allerede inden besøget har til familierne, differentiere alle kommunens familier ud fra hvor ressourcestærke eller ressourcesvage de er. De ressourcesvage kan fortsat modtage et 2,7 års besøg i hjemmet, eventuelt med opfølgning herpå. De ressourcestærke familier kan modtage en e-mail hvor de tilbydes et gruppebaseret tilbud i sundhedscentret. Man kan indtænke anvendelsen af velfærdsteknologi til den ressourcestærke målgruppe, hvor familierne kontaktes og eller blive fulgt op via Skype eller Facetime. 14
2,7 års besøget bidrager til yderligere vurdering af motorik og trivsel hos de småbørn, der er omfattet af tilbuddet, men på trods af at trivsel og motorik bliver vurderet, ses der meget få viderehenvisninger på baggrund heraf. Dette kan grunde i, at f.eks. de præmature børn ikke er en del af indsatsen, da de modtager et andet 2,5 års besøg. Desuden tilbydes 2,7 års besøget ikke til alle familier, men kun til 1. gangs forældre, behovsbesøg, tilflyttere og behovs besøg. Der er altså fortsat behov for 2,7 års besøget, og den lave andel af viderehenvisninger kan være et udtryk for, at problemerne med motorik og trivsel hovedsageligt findes hos de familier der ikke er en del af indsatsen. Anbefaling: Sundhedsplejen kan overveje, om sundhedsplejens screeningsmetode for trivsel og motorik, er finmasket og standardiseret nok. Sundhedsplejen kan desuden overveje, om man skulle iværksætte et samarbejde med børnefysioterapeuterne i Sundhedscentret, i forhold til de børn med motorikproblemer som de ser. Én af de interviewede mødre fortæller, at idet hun ikke blev spurgt om, hvorvidt hun ville have besøget eller ej, havde hun ikke tænkt over indholdet af besøget inden besøget. Et par af mødrene fortæller, at de nok ikke ville have taget imod besøget, hvis de selv skulle henvende sig for at få planlagt besøget, ligesom én fortæller at man jo gerne skal tage imod de ting man bliver tilbudt fra kommunen. Anbefaling: Sundhedsplejen kan overveje fordele og ulemper ved at indkalde familierne til besøget uden at spørge dem til, om de vil have et besøg eller ej. Sundhedsplejen kan desuden overveje, om man kan stille nogle krav til forældrene inden besøget, for at få forældrene til at reflektere over, hvad de gerne vil have ud af besøget, og derved få forældrene til at være mere proaktive. 7. Anvendelse, formidling og læring Det vigtigste ved denne evaluering er ikke selve evalueringsrapporten, men de aktiviteter som evalueringens resultater sætter i gang. Der er derfor udarbejdet anbefalinger til det fremtidige forløb. Ledelsen skal beslutte, hvem evalueringsrapporten skal formidles til internt, hvordan den skal formidles, og hvilken respons der forventes. Endeligt skal ledelsen vurdere, hvorvidt resultaterne af evalueringen skal formidles eksternt til samarbejds-partnere osv. 15
Bilag 1: Standardbeskrivelse for 2,7 års besøget 16
17
18
Bilag 2: Pjece om 2,7 års besøget 19
20