Odsherred Kommune Trafiksikkerhedsplan 2008 Sammenfattende rapport 2008 Oktober
Forord 2 I 2007 blev Dragsgholm, Trundholm og Nykøbing Kommuner sammenlagt under Odsherred Kommune. Hver af disse kommuner havde forskellige planer og tilgange til trafiksikkerhed. Denne plan samler og koordinerer Odsherred Kommunes planmæssige tilgang til trafiksikkerhed. Denne trafiksikkerhedsplan er udsprunget af Odsherred Kommunes ønske om at sætte fokus på trafiksikkerheden i den nye kommune, og give borgerne mulighed for at få indflydelse på og indsigt i kommunens arbejde med trafiksikkerhed. Gennem trafiksikkerhedsplanen sættes der fokus på særligt uheldsbelastede og utrygge steder i trafikken. Samtidig vil der være fokus på skoleveje og bløde trafikanter blandt andet med det formål at opnå større trafiksikkerhed og tryghed i trafikken. Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Borgerinddragelse... 3 1. Veje... 4 Trafikstruktur... 4 2. Stier... 5 Stistruktur... 5 3. Utryghed... 6 Spørgeskemaundersøgelsen... 6 4. Trafiksikkerhed... 9 Fordeling af uheld i byområder... 10 Bløde trafikanter... 10 Færdselssikkerhedskommisionens anbefalede indsatsområder... 11 Indsatsområder i Odsherred... 11 Sortpletudpegning... 12 5. Skoleveje... 13 Skolevejsanalysens overordnede resultater... 14 6. Målsætninger... 15 Trafiksikkerhed... 15 Tryghed... 15 7. Overordnet prioritering... 16 Strategi... 16 Strategi 1: Vejnettet... 16 Strategi 2: Stinettet... 17 Strategi 3: Særligt udsatte grupper... 17 Strategi 4: Reduktion af uheld... 18 8. Projektforslag... 19 Projektoversigt... 19 Realisering og opfølgning... 20 Henvendelse... 20
Indledning 3 Formålet med trafiksikkerhedsplanen er samlet at give en vurdering af, hvordan kommunens visioner for trafiksikkerhed og tryghed bedst muligt effektueres. Planen danner grundlag for de politiske beslutninger og for prioritering af kommunens ressourcer med udgangspunkt i de konstaterede problemer. Som grundlag for trafiksikkerhedsplanen er gennemført en systematisk kortlægning af kommunens trafikstruktur. Det er kortlagt, hvilke dele af vej- og stinettet der er forbundet med stor uheldsrisiko og/eller utryghed. Kortlægningen udgør grundlaget for målsætninger og indsatsområder for trafiksikkerheden i Odsherred Kommune. På grundlag af kortlægningen af problemer samt borgerinddragelse er der foreslået målsætninger og strategier for trafikken i kommunen. Gennem disse er det vurderet, hvordan der bedst skabes mere sikre og trygge forhold for kommunens borgere. Trafiksikkerhedsplanen giver således et solidt grundlag for den fremtidige prioritering af kommunens ressourcer. Denne publikation udgør en sammenfatning af arbejdet med trafiksikkerhedsplanen. Som grundlag foreligger en uddybende kortlægningsrapport over samtlige kortlagte trafikale problemer i Odsherred. Både trafiksikkerhedsplanen og kortlægningsrapporten kan ses på kommunens hjemmeside: www.odsherred.dk Borgerinddragelse Borgerne spiller en vigtig rolle i det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde. Ved at inddrage borgerne i trafiksikkerhedsplanlægningen er der skabt lokal debat og engagement om emnet. Borgerne har det nødvendige lokalkendskab, fordi de hver dag færdes i den lokale trafik. Herudover har alle kommunens borgere haft mulighed for medindflydelse på trafiksikkerhedsplanen via en spørgeskemaundersøgelse på internettet. Mere end 300 borgere har besvaret spørgeskemaet. Odsherred Kommune har endvidere afholdt to borgermøder, samt en lang række af dialogmøder i hvert lokalsamfund, hvor trafikale problemer er blevet drøftet og borgerne har på den måde haft mulighed for at bidrage med ideer til planen.
1. Veje 4 Vejnettet i Odsherred Kommune omfatter ca. 1500 km vej. Heraf er der 40 km statsvej, 600 km kommunale veje og 850 km private veje. Infrastrukturen i Odsherred Kommune er generelt veludbygget og velfungerende. Dog kan der være behov for tilpasning af trafikvejene gennem byområder. Trafikstruktur Vejene i kommunen er inddelt efter deres betydning for trafikafviklingen. Vejenes funktion afhænger af, hvilke områder vejene er bindeled mellem, f.eks. mellem større by-, boligog erhvervsområder hvor der skabes meget trafik. Rute 231 gennem Hørve. Trafikvejen er meget trafikeret, og samtidigt er der mange udkørsler fra boliger og butikker. Det primære formål med den overordnede trafikstruktur er at sikre, at fremkommeligheden er bedst mulig på de veje der er bedst egnede, så fart og trafikmængder kan begrænses mest muligt på de mindre egnede veje, så der er overenstemmelse mellem udformning af vejen og trafikal funktion. Det bør tilstræbes, at trafikvejnettet skal kunne afvikle trafikken, herunder kollektive forbindelser, ved et passende serviceniveau, men under hensyntagen til det omgivende miljø. Konkret bør der være fokus på de steder, hvor trafikvejene går gennem byområder. På kortet herunder er illustreret de overordnede trafikveje, samt trafikveje i henhold til kommunens vinterberedskab. Gennem en klasseinddeling af vejene skelnes der mellem motorveje, primære trafikveje, sekundære trafikveje og lokalveje. Motorveje fordeler trafik mellem landsdele og byer. Primære og sekundære trafikveje forbinder byområder og lokalområder med hinanden. Lokalveje betjener lokalområderne og som udgangspunkt bør der ikke forekomme gennemkørende trafik på lokalveje. Statsveje administreres af Vejdirektoratet, kommunale veje, samt private fællesveje af kommunen. I denne trafiksikkerhedsplan er Rute 21 som er statsvej dog medtaget i de forskellige analyser, fordi en del af vejen i fremtiden muligvis overgår til kommunevej i forbindelse med udbygning af motorvejen.
2. Stier 5 En undersøgelse om transportmiddelvalg i Odsherred, viser at 16% benytter cyklen som primært transportmiddelvalg. Til sammenligning har der været en tilsvarende undersøgelse i Lejre Kommune, som også kan betegnes som landkommune hvor 27% benytter cyklen som primært transportmiddel. Formålet med stinettet i kommunen er at skabe sikre og trygge forbindelser for de bløde trafikanter til skole, arbejde eller fritidsaktiviteter. Stistruktur Stinettet er bygget op omkring et net af nationale, regionale og lokale stiruter. Stiruterne omfatter stier både i eget tracé og stier langs veje. Jævnfør cykelplan for Odsherred 2006. De steder, hvor stiruterne krydser vejnettet er der ofte behov for sikrede stikrydsninger, så de bløde trafikanter kan krydse vejen trygt og forsvarligt. Der hvor stiruterne krydser trafikvejene er der særligt behov for sikrede stikrydsninger. På kortet herunder er udpeget 17 steder, hvor stiruterne krydser trafikvejene. Nogle steder er stierne etableret med niveaufri krydsning af trafikvejen, men andre steder er der ikke etableret foranstaltninger, hvilket medfører at det kan være utrygt og farligt at krydse vejen. Krydsningspunkter mellem stiruter og rutenummererede trafikveje Fem steder er det registreret at krydstypen er et firebenet kryds og kun to af disse steder var der foranstaltninger. 9 steder er stirutekrydsningerne registreret som T-kryds og kun et sted var der en midterhelle som stikrydsning, de øvrige 8 steder var der ingen foranstaltninger. Tre steder var stirutekrydsningen etableret som en niveaufri krydsning i form af tunnel under den overordnede trafikvej. Generelt må det anbefales, at der etableres foranstaltninger de steder, hvor stirutekrydsningerne krydser overordnede trafikveje. Særligt de steder, hvor krydstypen er et firebenet kryds. Der bør som minimum opstilles advarselsskilte med krydsende cyklister på de forskellige stirutekrydsninger. Der kan etableres mere trygge og trafiksikre krydsninger for de bløde trafikanter med midterheller, signalreguleringer, niveaufri krydsninger i form af tunneler, broer, ombygning af F-kryds til forsatte T-kryds, samt en generel fartreduktion på de overordnede trafikveje.
3. Utryghed 6 Utryghed handler om, hvor trafikanterne oplever, at det er usikkert at færdes. Utrygheden skyldes ofte store trafikmængder, høje hastigheder, megen tung trafik, kørebanens bredde, som kan medføre en barrierevirkning, eller knallertkørsel på stierne. Steder, hvor borgerne føler sig utrygge, er ikke nødvendigvis sammenfaldende med steder, hvor der faktisk sker uheld. En årsag hertil er bl.a., at trafikanterne færdes særligt forsigtigt på de steder, hvor de føler sig utrygge. Trygheden har indflydelse på trafikanternes adfærd, og derfor har trygheden ofte indirekte indflydelse på trafiksikkerheden. Utrygheden på stinettet kan imidlertid også skyldes dårlig belysning og skiltning, mørke tunneler og frygten for overfald. Utrygheden kan medføre et fravalg af stinettet, hvilket medfører, at cyklister og fodgængere færdes langs vejnettet, der ikke er tilpasset bløde trafikanter. Det er vigtigt at reducere antallet af uheld, men også vigtigt at mindske borgernes utryghed. Trygheden er f.eks. afgørende for, om man tør færdes på det separate stinet, eller om forældre tør sende deres børn i skole på egen hånd. Spørgeskemaundersøgelsen Borgerne har haft mulighed for at gøre opmærksom på, hvor de mener, der er utrygt at færdes og hvorfor. De har haft mulighed for at kommentere de mest uheldsbelastede steder. Desuden har det været hensigten at klarlægge borgernes holdninger til forskellige typer af virkemidler, samt hvilke indsatsområder der bør satses på i Kommunen. Se kort over udpegede utrygge lokaliteter på side 8. Krydset Vallekildevej/Nørregade er udpeget 13 gange som utrygt kryds. Årsagerne til at krydset er utrygt er sammenfattet herunder: Der er meget store trafikmængder, hvilket gør det vanskeligt at krydse. Bilerne har høj fart, krydset ligger på en vigtig skolerute, hvor mange børn skal krydse, der er generelt dårlige forhold for bløde trafikanter og der er dårlige oversigtsforhold fra sidevejene.
Indsatsområder Der er opstillet fem indsatsområder i spørgeskemaundersøgelsen. Det fremgår af nedenstående diagram, at borgerne generelt ønsker alle fem indsatsområder højt prioriteret. Forbedring af skoleveje og de mest uheldsbelastede steder er prioriteret højest af de adspurgte deltagere. Dette betyder, at deltagerne i undersøgelsen mener, at der først skal sættes ind på skoleveje og der hvor de fleste uheld sker. Dette hænger fornuftigt sammen med kommunens målsætninger for trafiksikkerheden, hvor reduktion af uheld ønskes prioriteret højt. Indsatsen i forhold til utryghed og forhold for de gående/cyklende ønskes også af mange prioriteret højt og meget højt. Begrænsning af gennemkørende trafik ønskes lavere prioriteret. 7 Virkemidler I spørgeskemaet er 19 forskellige virkemidler vurderet. Generelt er de fleste virkemidler accepteret af mere end halvdelen af deltagerne i undersøgelsen. Hensigten har været at klarlægge, hvilke virkemidler der sandsynligvis bedst kan accepteres i forbindelse med fremtidige projekter i Odsherred Kommune. I særlig høj grad ønskes flere cykelstier og skolepatruljer. Men også indsats overfor knallertproblemer, bedre skiltning, rumlestriber til fartdæmpning samt automatisk fartkontrol ønskes i høj grad anvendt som virkemidler. Der er tre tiltag som kun ønskes anvendt af mindre end 50%. Særligt paddehattebump ønskes ikke anvendt, men også vejlukninger og ensrettede veje som vil reducere beboeres fremkommelighed. Vejlukninger og ensrettede veje er ofte anvendt som effektive tiltag i forhold til gennemkørende trafik og det kan derfor virke lidt paradoksalt at over 60% ønsker at prioritere mindre gennemkørende trafik, samtidigt med at de mest effektive virkemidler i forhold til gennemkørende trafik ikke ønskes anvendt.
8 Udpegning af utrygge lokaliteter Der er i spørgeskemaundersøgelsen udpeget 232 forskellige utrygge lokaliteter i trafikken. Udpegningerne fordeler sig på 128 strækninger og 104 kryds. Nogle lokaliteter er udpeget mange gange, mens andre lokaliteter er udpeget en enkelt eller få gange. Det skal bemærkes, at antallet af udpegninger af en lokalitet ikke nødvendigvis er et udtryk for graden af utryghed. Ordrupvej og Odsherredvej er de to mest udpegede strækninger. De er udpeget henholdsvis 14 og 12 gange. På Ordrupvej er der peget på at det særligt er bilernes høje hastighed og dårlige forhold for cyklister og gående som er årsager til at vejen er utryg. Mange har også peget på at der er meget trafik og dårlige oversigtsforhold. Herudover er det angivet at vejen er smal, mange parkerede biler, mange sideveje omkring bakketoppen og flere udkørsler er uoverskuelige. På Odsherredvej har over halvdelen peget på, at der er meget trafik, bilerne har høj fart samt at der er dårlige forhold for cyklister og gående som skal krydse. Herudover er der eksempelvis peget på, at Lårbakkekrydset er uoverskueligt og vejen generelt ikke er tilstrækkeligt vedligeholdt.
4. Trafiksikkerhed 9 Siden 1986 er mere end 3000 trafikuheld registreret af politiet i Odsherred Kommune. Over 6000 personer har været involveret i uheldene og ca. 1500 personer er kommet til skade, heraf er halvdelen alvorligt tilskadekomne. 99 personer er blevet dræbt i trafikken i Odsherred. Det svarer til gennemsnitligt 5 trafikdræbte om året siden 1986. Nedenstående figur viser udviklingen af antallet af personskader i Odsherred i perioden fra (1986 2006) fordelt på alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne. Den sorte streg i antallet er personskader viser tendensudviklingen. Reelt forekommer der flere uheld, end politiet registrerer, idet fx solouheld uden betydelig personskade kun i begrænset omfang anmeldes til politiet. Alvorligere ulykker med personskader registreres i højere grad. Samlet registreres ca. 10 % af alle uheld. Det fremgår af figuren, at antallet af personskader i Odsherred Kommune varierer fra år til år. Dog er tendensen nedadgående. For den femårige periode 2002-2006 er der i Odsherred Kommune politiregistreret 685 uheld. I disse uheld har der været 249 personskader og 17 personer er dræbt (i 13 uheld). Det svarer til, at der årligt sker 50 personskader og 3-4 personer bliver dræbt som følge af trafikuheld i Odsherred. Uheld i Odsherred Kommune fra 2002-2006
Fordeling af uheld i byområder I 11 byområder er der registreret 283 uheld i perioden 2002-2006. Det svarer til at ca. 40% af alle uheld registreres i byerne. Herunder viser tabellen de byer i Odsherred, hvor der er registreret mindst 5 uheld i alt. D e b l ø d By Uheld i alt Personskadeuheld Sommerhusområder Materielskadeuheld Ekstrauheld 1 Nykøbing 67 31 17 19 Asnæs 54 16 11 27 Vig 38 11 10 17 Hørve 36 5 18 13 Fårevejle Stationsby 23 8 8 7 Højby 21 6 5 10 Herrestrup 13 2 11 0 Havnebyen 10 1 5 4 Grevinge 10 0 5 5 Fårevejle Kirkeby 6 2 3 1 Rørvig 5 0 3 2 Uheld i lokalsamfundene i Odsherred Kommune Om sommeren er der generelt mere trafik på vejene end om vinteren. På landsplan sker der 14% flere uheld om sommeren i forhold til vintermånederne. I området omkring Nykøbing og Rørvig er der foretaget en uheldsanalyse i 2004 der viser at der om sommeren skete dobbelt så mange uheld som om vinteren. Den store stigning i antallet af uheld om sommeren i forhold til resten af landet skyldes at der i området er mange sommerhuse der medfører at antallet af personer tredobles om sommeren. Uheldsforøgelsen som følge af den større trafikmængde er dog primært ekstra uheld (f.eks. parkeringsulykker), som udgør halvdelen af stigningen. Sommerhusområder i Odsherred Kommune er påpeget som trafikalt utrygge at færdes i. Uheld som sker om sommeren sker imidlertid ikke i sommerhusområderne, men oftere i byerne og på veje med høj hastighed og meget trafik. Jævnfør kort over registrerede uheld i perioden 2002-2006 side 9. Foranstaltninger der etableres i sommerhusområderne vil derfor få størst effekt på indfaldsveje til disse områder. 10 Bløde trafikanter Der er registreret 162 bløde trafikanter der har været involveret i uheld i Odsherred. Heraf er 4 blevet dræbt. Over 50% af de bløde trafikanter involveret i uheld kører på knallert30 eller knallert45. Ca. en tredjedel er cyklister og lidt mere end hver tiende er fodgænger. Uheld mellem bilister og bløde trafikanter medfører ofte alvorlige uheld og kan medføre dræbte. Fordelingen af bløde trafikanter involveret i uheld 1 Et ekstrauheld er defineret som et uheld, hvor omfanget af den materielle skade på et motorkøretøj skønnes at være mindre end 10.000 kr. eller omfanget af anden skade skønnes at være mindre end 1.000 kr. Ekstrauheld bliver i mindre grad indberettet til politiet.
11 Færdselssikkerhedskommisionens anbefalede indsatsområder Færdselssikkerhedskommissionen blev nedsat af Folketinget i 1986 og har til formål at foreslå målsætninger og initiativer til nedbringelse af uheldsantallet. Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan fra 2007 peger på følgende indsatsområder for at nedbringe risikoen for uheld: Høj fart Spritkørsel Manglende selebrug Ulykker med cyklister Ulykker med unge trafikanter Indsatsområder i Odsherred For at vurdere indsatsområdernes relevans i Odsherred Kommune er uheldene analyseret i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens anbefalede indsatsområder. Høj hastighed optræder som uheldsfaktor i mange uheld. I uheldssituationer med eneulykker, dvs. uheld, hvor en fører er forulykket uden andre implicerede parter, er den høje hastighed i forhold til vejen og omgivelserne ofte årsag til ulykken. En anden væsentlig årsag er alkohol. I forbindelse med eneuheld er det således sandsynligt, at trafikanternes hastighed har været højere end de fysiske omgivelser har tilladt, eller der har været alkohol involveret. Høj hastighed og sprituheld (eneuheld) Over en tredjedel af alle uheld i kommunen er eneulykker (35%). Heraf er ca. halvdelen alkoholrelateret. I alt er der registreret 152 uheld hvor alkohol er involveret, hvilket samlet svarer til over 20% af alle uheld. En indsats for at nedbringe hastigheden og sprituheld i Odsherred vil derfor kunne påvirke antallet af eneulykker og dermed over en tredjedel af alle uheld. Manglende selebrug I Odsherred Kommune er der i 814 ulykker i perioden 2002 2006 registreret om der brugt sele. Heraf er der registreret præcis 100 personer uden selebrug. Det svarer til at over 12 procent i ulykkerne har kørt uden sele. Af de 12 procent der optræder i uheldsstatistikken uden sele kommer mere end en tredjedel alvorligt til skade eller bliver dræbt ved et trafikuheld. En indsats for at få folk til at bruge sele vil derfor kunne reducere alvorlighedsgraden betydeligt, når ulykken sker. Cyklistuheld I forhold til færdselssikkerhedskommisionens anbefalede indsatsområder er der i Odsherred 32% af de bløde trafikanter som var cyklister, mens over 50% var knallertkørere. På baggrund heraf foreslås det at Odsherred Kommune ikke alene kigger på cyklistuheld men også knallertulykker som et centralt indsatsområde i kommunen. Unge trafikanter Trafikanter i alderen 7-17 år udgør en andel på 6% af de implicerede parter i uheldene. På landsplan er det 7% af alle uheld. Denne type uheld er det ligeledes muligt at reducere yderligere. Sammenlignes eksempelvis med Albertslund Kommune, hvor en tilsvarende undersøgelse er foretaget er der kun 2% i alderen 7-17 år der er impliceret i uheld. I Albertslund færdes mange bløde trafikanter på det separate stisystem som sikrer at bløde trafikanter ikke færdes side om side med bilisterne. På denne baggrund vurderes det, at kommunen ved at sætte særligt fokus på unge trafikanter kan opnå relativ stor effekt.
Sortpletudpegning De steder på vejnettet, hvor der er sket flere uheld, end der umiddelbart kunne forventes, betegnes sorte pletter. De relativt store koncentrationer af uheld indikerer, at vejtekniske forhold er medvirkende til uheldene. Gennem vejtekniske forbedringer på de sorte pletter er der således størst sandsynlighed for at reducere antallet af uheld. I alt er der udpeget 18 sorte pletter. Heraf er der 10 sorte pletter i byområder. 13 sorte pletter er registreret på det rutenummererede vejnet, som udgør de overordnede trafikveje. Sammenholdt er der fem sorte pletter på det rutenummererede trafikvejnet gennem byområder. 12 Sorte pletter er defineret som strækninger på 500 meter og kryds, hvor der er sket mindst fem uheld i den fem-årige analyseperiode 2002-2006 (ekstrauheld er ikke medtaget).
5. Skoleveje 13 Der er gennemført en skolevejsanalyse i Odsherred Kommune fra januar til marts 2008, hvor skolerne i kommunen har haft mulighed for at besvare spørgsmål omkring trafiksikkerhed. Formålet med skolevejsanalysen er primært at få et overblik over de steder, hvor der trafikalt kan være behov for forbedring i forhold til, hvor skoleeleverne oftest færdes. 14 skoler indgår i skolevejsanalysen og har indsendt henvendelser til kommunen eller svaret på spørgsmål omkring trafikken ved skolerne.
Skolevejsanalysens overordnede resultater Der er i alt 13 skoler der har svaret på spørgsmål og en enkelt skole har inden undersøgelsens igangsættelse indsendt en henvendelse til kommunen omkring trafikalt problematiske skoleveje. I alt har de 14 skoler peget på 39 forskellige steder, kryds eller veje, hvor der færdes mange skoleelever. Heraf er der på 28 af stederne knyttet kommentarer om årsager til utryghed og risiko for trafikfarlige situationer for skolebørnene. Kun to skoler har svaret, at der er foranstaltninger på de udpegede skoleveje, mens 5 skoler har påpeget at der delvist er opstillet foranstaltninger. 5 skoler har påpeget at der ingen foranstaltninger er på de udpegede veje. På de skoleveje, hvor der er sikre stikrydsninger har 4 skoler peget på at eleverne benytter de sikrede stikrydsninger, mens 3 skoler har peget på at de delvist benyttes. Ti skoler har påpeget, at der er problemer eller delvist problemer med afsætning/afhentning af elever. Kun fire skoler har ikke påpeget problemer ved afsætning eller afhentning af elever, heraf en efterskole, hvor eleverne bor fast på skolen. Det er særligt om morgenen der beskrives som problematisk, hvor det påpeges, at der ofte er trafikkaos og børn der færdes mellem biler på begrænsede parkeringsarealer. På fire skoler færdes eleverne til og fra faciliteter (Idræt, SFO) der har tilknytning til skolen og som ligger uden for skolens område. Gennemsnitligt benytter 25% procent af eleverne dagligt skolebusordningen. Samlet går eller cykler ca. 40% af eleverne dagligt alene til skole. Det er primært de ældste elever der færdes alene til skole, mens elever fra børnehaveklassen og op til 4. Klasse oftest bliver kørt i skole. Det påpeges, at flest cykler og går i skole i sommermånederne. De gående og cyklende elever kommer oftest fra områder tæt på skolen, mens elever der bor længere væk fra skolen oftere bliver kørt til skole eller tager bussen. Fire skoler har givet udtryk for at gøre trafiksikkerhed til et større tema i færdselsundervisningen. En skole har delvist ønsket trafiksikkerhed som et større tema, mens seks skoler ikke ønsker at gøre færdselssikkerhed til et større tema. Af de seks skoler der ikke ønsker at gøre mere ud af færdselssikkerheden har tre af skolerne svaret at de allerede gør meget. De konkret udpegede skoleveje indgår i den endelige projektoversigt og er beskrevet nærmere i kortlægningsrapporten. 14 Ved Vig Skole
6. Målsætninger 15 For at styre arbejdet med trafiksikkerhed hen mod flest forbedringer i forhold til investeringen er der i det følgende opstillet målsætninger og strategier. Målsætningerne skal bruges til at strukturere det fremtidige arbejde og sikre, at de ønskede resultater opnås. Endvidere skal målsætningerne sammen med de kortlagte problemer danne grundlag for en prioritering af fremtidige projekter på kommunevejene. Strategien er baseret på temaer, som forventes at have stor trafiksikkerheds- eller tryghedsmæssig effekt. Gennem strategien uddybes, hvordan Odsherred Kommune vil nå de opstillede målsætninger for trafiksikkerhed. Trafiksikkerhed Målsætning: Antallet af tilskadekomne og dræbte på kommunevejnettet i 2012 skal reduceres med 40% i forhold til perioden for 1998-2000 I perioden 1998-2000 har der været 132 personskader og syv trafikdræbte på kommunevejnettet svarende til 44 personskader og mere end to trafikdræbte pr. år. Ifølge målsætningen skal antallet af dødsfald være reduceret til maksimalt 1 trafikdræbte og antallet af tilskadekomne skal være reduceret til højest 26 tilskadekomne pr. år fra 2012. I 2005 og 2006 er der registreret 4 trafikdræbte og 67 tilskadekomne på kommunevejnettet, svarende til 2 trafikdræbte pr. år og 34 tilskadekomne pr. år. Det svarer til, at antallet af tilskadekomne er reduceret med lidt over 20% gennem den første halvdel af perioden, men antallet af trafikdræbte er stadig 2 om året. Ved udgangen af 2012 bør Odsherred Kommune evaluere uheldsudviklingen i kommunen og vurdere, om målsætningen er nået og herefter opstille nye målsætninger frem mod 2020-2024. Tryghed Målsætning: Utrygheden ved at færdes i trafikken skal begrænses mest muligt, specielt hvor der færdes børn, ældre og bløde trafikanter. I alle 11 lokalsamfund i Odsherred Kommune skal ske forbedringer på steder, hvor utrygge veje og stiruter krydser, og hvor der færdes udsatte trafikanter (cyklister, børn, ældre og færdselshandicappede) inden 2012. Der bør ved udgangen af år 2012 være gjort en indsats på 35% af de mest udpegede utrygge skoleveje. Det svarer til at der gøres en indsats på 14 udpegede skoleveje svarende til antallet af skoler der har deltaget i skolevejsundersøgelsen. Der gøres en koncentreret indsats på udvalgte trafikveje i bynære omgivelser, hvor der køres for stærkt. Der bør ved udgangen af år 2012 maksimalt være 15%, der overskrider de skiltede hastigheder på kommunens vejnet. Som referencemåling hertil kan benyttes fartmålingerne fra Nykøbing By som er gennemført i 2008, hvor mere end 20 snittrafiktællinger er gennemført.
7. Overordnet prioritering 16 I kortlægningen er der udpeget et stort antal steder, hvor der er behov for forbedringer. Det er derfor nødvendigt med en overordnet prioritering. Den overordnede prioritering anvendes som udgangspunkt for den efterfølgende stillingtagen til konkrete projekter. Trafikuheld har store menneskelige omkostninger, medfører betydelige offentlige udgifter og giver øget utryghed i trafikken. Idet der således kan opnås økonomiske besparelser, samtidig med at trygheden kan forbedres, bør reduktion af uheldsantallet prioriteres højt. Odsherred Kommune anvender følgende overordnede prioritering: Projekter, der er rettet mod en reduktion af uheld, vægtes højere end projekter, der alene er rettet mod en reduktion af påpeget utryghed. 1. Vejnettet a) Tilpasning af trafikveje 2. Stinettet b) Sammenhængende stinet c) Sikre og gode stier d) Kryds mellem sti/trafikvej 3. Særligt udsatte grupper e) Skolebørn f) Ældre/handicappede g) Unge i alderen 16-17 år 4. Reduktion af uheld h) Høj hastighed i) Eneuheld j) Ombygning af Særligt uheldsbelastede lokaliteter Strategi Strategien anvendes til at konkretisere, gennem hvilke tiltag trafiksikkerheden og trygheden skal forbedres. Strategien kan opdeles i en række delelementer, som er beskrevet i det følgende. Odsherred Kommune kan iværksætte en særlig indsats og nå målsætningerne omkring trafiksikkerhed og tryghed gennem en række af konkrete indsatsområder, som er beskrevet i det følgende. Indsatsområderne for Odsherred Kommune tager udgangspunkt i kortlægningen af uheld og utryghed samt skolevejsundersøgelsen. Indsatsområderne lapper ind over hinanden, ligesom effekten af indsatsen på de enkelte områder vil gøre. Ofte vil en indsats på et område også give effekt i en eller flere af de andre områder, fordi der oftest er flere årsager til ulykker og utryghed. Derfor er det nødvendigt, at benytte forskellige indgangsvinkler til at mindske utrygheden og forhindre, at ulykker sker. Men effekten vil også være påvirket af ydre faktorer, som f.eks. forandringer i livsstil eller lovændringer på statsniveau. Strategi 1: Vejnettet Infrastrukturen i Odsherred Kommune er generelt veludbygget og velfungerende. Dog kan der være behov for tilpasning af trafikvejene gennem byområder. a) Tilpasning af trafikveje Trafikvejnettet skal kunne afvikle trafikken, herunder kollektive forbindelser, ved et passende serviceniveau under hensyntagen til det omgivende miljø. Trafikveje der går gennem følsomme byfunktioner skal fartdæmpes og tilpasses det omgivende miljø. Konkrete tiltag: Fartdæmpning af udvalgte trafikveje gennem byfølsomme områder. Eksempelvis rute 231 gennem Hørve (Søndergade-Nørregade), hvor der er mange udkørsler fra boliger og butikker, et 4 benet vigepligtsreguleret kryds og mange bløde trafikanter.
17 Strategi 2: Stinettet Stinettet i Odsherred skal sikre de bløde trafikanter et ligeværdigt alternativ til bilen. b) Sammenhængende stinet Stinettet i Odsherred Kommune skal forbinde de enkelte bysamfund med hinanden. Der skal være forbindelse til de omkringliggende kommuner og vigtige institutioner og kollektive trafikknudepunkter skal være forbundet til hovedstinettet. Konkrete tiltag: Jf. Cykelplan for Odsherred - 2006 c) Sikre og gode stier Stierne i Odsherred Kommune skal være gode og sikre at færdes på. Stierne skal have tilstrækkelig bredde, belysning og belægning i forhold til stiernes funktioner og trafikmængder. Stierne skal være tilgængelige for forskellige brugergrupper og nye stier skal etableres med direkte forbindelse mellem funktioner og boliger. Samtidigt skal stierne være trafiksikre, således at der er ordentlige oversigtsforhold, tydelig afstribning og passende hastigheder. Konkrete tiltag: Udbedring af stier, som er nedslidte eller som ikke lever op til en acceptabel standard mht. bredde, belægning og belysning Vedligeholdelse d) Kryds mellem sti/trafikvej Krydsninger mellem stiruter og trafikveje forbedres vha. fysiske foranstaltninger. Konkrete tiltag: Anlæg af trafiksikre stikrydsninger, hvor der færdes skolebørn Anlæg af trafiksikre stikrydsninger hvor hovedstiruter krydser trafikveje Strategi 3: Særligt udsatte grupper e) Skolebørn Steder, hvor manglende stiforbindelser, eller omveje ad stierne medfører, at skoleelever færdes ad trafikerede veje, skal forholdene forbedres. Konkrete tiltag: Afsætning af elever om morgenen skal foregå på passende pladser, så der ikke skabes kaotiske og utrygge forhold ved skolerne Kampagner som opmuntrer elever til at cykle eller gå til skole Forbedring af elevernes evner til at færdes i trafikken gennem færdselsundervisning på skolerne med hjælp fra politiet (cyklistprøver) f) Ældre/handicappede Steder, hvor der færdes gangbesværede, svagsynede og hørehæmmede, skal der etableres udstyr til vejene med tilstrækkelig kvalitet og tilgængelighed. Konkrete tiltag: Trafikveje og -kryds, som er særligt utrygge at passere for ældre/handicappede sikres med små kantstensopspring og ramper, opmærksomhedsfelter, ledelinier, akustiske signaler mv. Adgang til busstoppesteder, butikscentre og trafikknudepunkter etableres uden stejle trapper og så vidt muligt med ramper, der kan benyttes af kørestolsbrugere og gangbesværende. Udarbejdelse af overordnet plan for tilgængelighed i lokalsamfundene i Odsherred
g) Unge i alderen 16-17 år Unge, som kører på knallert, må ikke skabe uheldsrisiko eller utryghed, hverken for sig selv eller for andre trafikanter. En relativ stor andel af unge i alderen 16-17 år har været involveret i uheld i Odsherred Kommune. Knallertkørsel på stierne medfører utryghed for de øvrige trafikanter. Konkrete tiltag: Kampagner og holdningsbearbejdning, for de unge i netop denne aldersgruppe. Forbud mod knallertkørsel håndhæves gennem skiltning og der etableres foranstaltninger, som rumlestriber mv. på stierne. 18 Strategi 4: Reduktion af uheld h) Høj hastighed Hastigheden skal reduceres ved at etablere fysiske fartdæmpninger og iværksætte kampagner. Halvdelen af alle uheld i Odsherred Kommune er registret i glat/vådt føre og/eller i mørke/tåge (jf. kortlægningsrapport). I disse uheld er der samtidigt registreret en relativ stor andel i alderen 25-64 år, som udgør en traditionelt set erfaren gruppe af bilister. Dette tyder på, at erfarne bilister under omstændighederne i glat/vådt føre eller i mørke/tusmørke er risikoblinde og kører med for høj hastighed eller for lille afstand til forankørende. Konkrete tiltag: Enkeltvise tiltag på konkrete problemsteder (i sammenhæng med tilpasning af trafikveje jf. strategi a) Hastighedszoner, hvor hele boligområder skiltes og fartdæmpes Kampagner mod høj fart Kampagner rettet mod erfarne, risikoblinde bilister Anvendelse af fartvisere og dynamisk skiltning Eksempel på dynamisk skiltning i) Eneuheld Eneuheldene reduceres ved at dæmpe hastigheden på de mest problematiske steder i Odsherred Kommune, og indsatsen målrettes for at opnå bedre effekt: Konkrete tiltag: Kampagner mod unge bilister, som ofte optræder i en stor andel af eneuheldene. I Odsherred Kommune er næsten halvdelen af de involverede i eneuheldene under 25 år. Forbedret afmærkning i vejkurver og sving vha. afstribning med refleks og rumleeffekt. 1/3 af uheldene på kommunevejene i Odsherred er registreret i kurve eller anden vej. Næsten halvdelen af alle uheldene der er registreret i kurve er eneuheld. j) Ombygning af særligt uheldsbelastede kryds og strækninger Indsatsen kan målrettes mod de lokaliteter, hvor der er sket personskade, som udtrykker alvorligere ulykker. Fokus på de mest uheldsbelastede steder de såkaldte sorte pletter opnås erfaringsmæssigt den største uheldsreduktion. Dette skyldes, at der her er størst sandsynlighed for, at vejtekniske forhold er en væsentlig årsag til uheldene. Konkrete tiltag: Trafiksanering af særligt uheldsbelastede lokaliteter (Sorte pletter)
8. Projektforslag 19 På baggrund af den gennemførte kortlægning hvor der er foretaget spørgeskemaundersøgelser, borgermøder, dialogmøder, skolevejsanalyse og uheldsanalyser er der fundet 269 forskellige lokaliteter, hvor der er opstillet ideér til løsningsforslag. På baggrund heraf er effekten af hvert projekt vurderet og benyttet som udgangspunkt for en prioritering af projektforslagene. På skemaet er også anført 3 prisniveauer, som indikerer om prisen ligger under 100.000 kr. mellem 100.000 kr 1 mio. kr. eller over 1 mio. kr. For hvert projekt er der anført idéer til løsninger, som er påpeget gennem kortlægningen eller analyseret i uheldsanalysen. Idéerne er beskrevet i stikordsform og der henvises til uheldsanalysen i kortlægningsrapporten for uddybende tekst omkring sorte pletter for hver lokalitet. Projektoversigt I nedenstående oversigt er de 15 projekter der teknisk set bør prioriteres højt. På disse lokaliteter er der registreret mange uheld, utryghed, dårlige forhold for bløde trafikanter, ofte er der tung/gennemkørende trafik og flere steder er det samtidigt påpeget som et vigtigt sted for børn til og fra skole. For den samlede oversigt over alle 269 projekter henvises til bilag fra kortlægningsrapporten. nummer 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Lokalitet Ideer til løsninger Nørregade-Søndergade i Hørve Fartdæmpende foranstaltninger, indsnævring af vejbaner, hævede flader ved sideveje og overkørsler. Lyssignal etableres, evt. rundkørsel etableres i krydset med Vallekildevej. P-plads renoveres, så der bliver adgang til det grønne område. Vallekildevej/Nørregade Lyssignal etableres i krydset. Der opstilles advarselsskilte med krydsende cyklister. Farten begrænses på Nørregade. Evt. etableres midterhelle. Odsherredvej/Tinghulevej Signal etableres, hvilket samtidigt giver bedre passage muligheder for bløde trafikanter ad stiruten. Linde Allé Kant- og midterafstribning som tydeliggør kurve og vejforløb. Ved anlæg af omfartsvej som vil aflaste Linde Allé, anbefales det, at der etableres en rundkørsel i det nye Altavejskryds. Vallekildevej gennem Hørve Vig Hovedgade Lyngvej gennem Højby Billesvej Fodgængerfeltet bliver lavet til en hævet flade med midterhelle. Der bliver lavet parkeringsforbud og etableres faste parkeringsplader på hensigtsmæssige områder. Byport bliver etableret og fartdæmpende foranstaltninger Nye kantstene som etableres. hæves. Cykelsti/bane etableres langs vejen. Hævede flader og fartdæmpende foranstaltninger. Unødvendige sideveje lukkes. Ny omfartsvej vil reducere noget gennemkørende trafik. Stop og parkeringsforbud på Lyngvej og etablering af passende afsætningsmuligheder ved skolen. Fartgrænsen sættes ned og chikaner etableres med passende afstand. Byporte etableres Forbedring af oversigtsforholdende og opsætning af skilte. Åbning til Smedegården, så der kan være afsætning fra Svanetorvet. Etablering af afsætningsmuligheder ved skolen. Skiltning til Nordgårdshallen med skolerute. Evt. nye chikaner. Addelers Allé/Søvej/Tuborgvej Etablering af fodgængerfelter med midterheller og afmærkning af cykelsti. Evt. signalregulering. Odsherredvej ved Lårbakken Høve Stræde Opstilling af dynamiske fartvisere og steder, hvor der er kryds. Evt. hastighedsbegrænsninger på strækningen. Rumleriller og spærreflader, som indsnævrer vejen ved kryds. Vejen renoveres generelt Fartdæmpende foranstaltninger. Der etableres Venstresvingsspor i de to kryds Asnæs Lyngvej og Søndre Skovvej, evt. hævede flader. Hulvej lukkes ved Høve Stræde. Cykelsti etableres i begge sider af vejen. Evt. dynamiske fartgrænser. Forbedring af oversigtsforholdende. Undersøgelse af støjniveauet Lyngvej syd for Højby Der laves flere chikaner på strækningen med passende afstand. Byporte etableres. Rumleriller som midter og kantafmærkning uden for beboet område Ravnsbjergvej Der etableres en cykelsti langs Ravnsbjergvej. Der etableres bump på vejen til indkørslen til skolen. Parkeringspladsen v. skolen/svømmehallen forbedres og der laves afsætningspladser, så der ikke bliver parkeret i rundkørslen. Ravnsbjergvej, Vig Forbedring af vejens tilstand og ny cykelsti/bane etableres. Skiltning om skolevej opsættes. Fartdæmpende foranstaltninger Kalundborgvej Asfalten fræses, så der er rumleeffekt ved midterlinie og kanter. Kurver tydeliggøres med ny kantafmærkning. Der etableres dynamisk skiltning på Kalundborgvej der viser når der er sidevejstrafik fra sideveje. Evt. etablering af lyssignal i krydset Addelers Allé/Høvevej/Kalundborgvej. Sortpletbekæmpelse Uheld i øvrigt Skoleveje/ældre Bløde trafikanter Utryghed Tung/gennemk. trafik Driftsprojekter Antal Borgerhenvendelser 10 13 2 0 12 1 2 Lavt prisniveau 3 Middel prisniveau Højt Prisniveau 1 () 12 8 6 3 3 2 ()
Realisering og opfølgning Forud for en evt. realisering skal der i hvert enkelt tilfælde udarbejdes et konkret projekt. Når de første projekter er realiseret, vil de blive evalueret og indgå i trafikplanen der revideres hvert 4. år. Udviklingen i sorte pletter og utryghed bør løbende evalueres og borgernes holdninger klarlægges - dels til de realiserede projekter, dels til trafiksikkerhed og utryghed på vejnettet. Dermed holder kommunen sig løbende orienteret om, hvor borgerne mener, det er utrygt at færdes, samt om de tidligere kortlagte problemer bliver afhjulpet. Odsherred Kommune bør årligt afsætte et fast beløb til realisering af målsætningerne for trafiksikkerhedsplanen. Erfaringsmæssigt opnår kommuner der afsætter et fast beløb til trafiksikkerhed et bedre resultat end kommuner der afventer vedtagelse af hvert enkelt projekt. 20 Henvendelse Denne trafiksikkerhedsplan er udarbejdet af Odsherred Kommune i samarbejde med VIA TRAFIK. Kommentarer og spørgsmål om trafik kan sendes til: Odsherred Kommune Park og vej Rådhusvej 75 4540 Fårevejle Tlf. 59 66 60 41 E-post: reol@odsherred.dk