INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN

INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Ballerup Kommune Maj 2016

INDHOLD 1.0 Indledning og formål 2 2.0 Metodisk tilgang 2 2.1 Hvad er Sverigesmodellen? 2 2.2 Hvilken effekt forventes af Sverigesmodellen? 2 2.3 Metodisk tilgang til Investeringscasen 3 3.0 Nuværende tilbudsvifte og serviceniveau 4 3.1 Kortlægning af nuværende tilbudsvifte 4 3.2 Tilbudsviften 4 3.2.1 Tidligt forebyggende indsatser 5 3.2.2 Forebyggende/hjemmebaserede indsatser 5 3.2.3 Netværksanbringelse 6 3.2.4 Anbringelse i familiepleje 6 3.2.5 Anbringelse i egen bolig mv 6 3.2.6 Institutionsanbringelse 6 3.2.7 BDO s samlede vurdering af tilbudsviften 6 3.3 Ballerup Kommunes udgifter fordelt på indsatstrappen 7 4.0 Investeringscase 8 4.1 Tidsplan 8 4.2 Opstillede forudsætninger i Investeringscasen 9 4.2.1 Investering (opnormering af socialrådgivere) 9 4.2.2 Forventet effekt (bevægelser ned ad indsatstrappen) 11 5.0 Resultater af Investeringscasen 13 5.1 Beregning 13 5.2 Afledte effekter af Sverigesmodellen 14

2 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN INDLEDNING OG FORMÅL Ballerup Kommune har overvejelser om at omlægge det nuværende myndighedsarbejde til en bedre tidlig indsats efter inspiration fra den svenske model. Overvejelserne er drevet af et ønske om at opnå både bedre kvalitet i støtten til familierne samt frigøre et eventuelt økonomisk potentiale. Ballerup Kommune har derfor bedt BDO om at udarbejde en investeringscase, der baserer sig på den aktuelle situation og de lokale forhold i Ballerup Kommune. Afsættet skal således være en vurdering af, hvor tæt Ballerup Kommunes aktuelle myndighedsarbejde er på den svenske model. Herudfra besluttes, hvilke omlægninger, der skal foretages for i større eller mindre grad at komme tæt på den svenske model. METODISK TILGANG 2.1 HVAD ER SVERIGESMODELLEN? Ballerup Kommune er inspireret af Sverigesmodellen, der har fokus på en omlæggelse af myndighedsarbejdet og indsatserne ift. udsatte børn, unge og familier. Forventningen er, at der kan opnås øget kvalitet og økonomiske besparelser ved et større fokus på tidlige og forebyggende indsatser, samt på altid at anvende den mindst indgribende foranstaltning. Sverigesmodellen stammer fra den svenske kommune Borås deraf navnet Sverigesmodellen. Modellen er i forskellig grad rullet ud i en række danske kommuner, og der er i flere sammenhænge dokumenteret positive erfaringer både ift. den faglige kvalitet og ift. det økonomiske ressourcetræk. 2.2 HVILKEN EFFEKT FORVENTES AF SVERIGESMODELLEN? Sverigesmodellen har til formål at skabe en række kvalitetsmæssige effekter for børn og unge, bl.a.: Færre anbragte børn og unge Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie. Herunder, at hele barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv, og at barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig institution og/eller folkeskole. evt. med støtte Ændret fordeling af anbragte: flere i familiepleje og slægts-/netværkspleje og færre på institution, bl.a. gennem tidsbegrænsede anbringelser på institution

3 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Figur 1. Sverigesmodellen. 2.3 METODISK TILGANG TIL INVESTERINGSCASEN Investeringscasen skal give svar på, hvilke økonomiske effekter der vil knytte sig til at iværksætte mindre indgribende indsatser jf. ovenstående indsatstrappe, samt hvilke investeringer (øget forebyggelse, tidligere indsats) der kræves, for at dette kan lade sig gøre. Investeringscasen er en sammenligning af den nuværende situation i Ballerup Kommune med forventningerne til, hvordan situationen på det specialiserede børneområde i kommunen vil se ud, efter indførelse af Sverigesmodellen. Derfor er der helt indledende foretaget en gennemgang af den nuværende tilbudsvifte samt serviceniveau. Der er med andre ord tale om en kortlægning af den nuværende situation. Denne kortlægning er beskrevet i kapitel 3. Herefter er der i kapitel 4 opstillet forventninger til en fremtidig situation efter indførsel af Sverigesmodellen. Der opstilles først en række faglige forventninger til, hvilke effekter der konkret kan opnås i Ballerup Kommune. Det drejer sig om forventninger til, hvor mange børn/unge der kan flyttes ned af indsatstrappen, og hvor mange færre anbringelser der kan opnås, samt om der kan ændres i varigheden af anbringelser. Forventningerne opstilles på baggrund af BDO s løbende dialog med Ballerup Kommune og erfaringerne fra andre kommuner, bl.a. Herning Kommune, der har arbejdet intensivt med Sverigesmodellen. Til hver af de faglige forventninger knyttes økonomiske forudsætninger. Der udarbejdes på baggrund af Ballerup Kommunes egne regnskabstal for 2015 nøgletal på, hvad et barn/en ung koster på hvert trin på indsatstrappen. Endvidere udarbejdes nøgletal på, hvad ændringer i varighed af anbringelser kan medføre af økonomiske potentialer. På den måde bliver det muligt at beregne den økonomiske forskel på, om der sker bevægelser ned af indsatstrappen. De økonomiske forudsætninger baseres på faktisk afholdte udgifter i regnskab 2015. Der er endvidere estimeret på udgiften til den investering (bl.a. flere socialrådgivere) der kræves, for at implementere Sverigesmodellen i Ballerup Kommune. Det er generelt erfaringen, at det kan tage tid at opnå den fulde effekt af en overgang til Sverigesmodellen. Det fulde potentiale kan ikke forventes realiseret i år 1. I investeringscasen tages udgangspunkt i perioden fra 2016 og hen over overslagsårene. Forudsætninger for, hvor hurtigt potentialet kan realiseres, er således i investeringscasen lagt ud på overslagsårene angivet som hhv. år 1, år 2, år 3 og år 4.

4 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN NUVÆRENDE TILBUDSVIFTE OG SERVICENIVEAU 3.1 KORTLÆGNING AF NUVÆRENDE TILBUDSVIFTE Som udgangspunkt for opstilling af en investeringscase, har BDO afdækket Ballerup kommunes nuværende serviceniveau og tilbudsvifte. Afdækningen sker med udgangspunkt i Ballerup kommunes indsatstrappe med 6 niveauer af indsatser; fra forebyggende indsatser til institutionsanbringelser. For hvert indsatstrin på trappen har BDO kortlagt målgrupperne, tilbudsviften og serviceniveaet. Figur 2. Ballerup Kommunes indsatstrappe I gennemgangen har der været særligt fokus på overgangene mellem de enkelte trin på indsatstrappen og kriterierne for, at børnene og de unge visiteres til tilbud på det givne indsatstrin. I en investeringstænkning med udgangspunkt i Sverigesmodellen er det netop relevant at se på, om indsatser på et givet trin kan erstattes af mindre indgribende indsatser på et lavere trin. 3.2 TILBUDSVIFTEN Nedenfor fremstilles de indsatser, foranstaltninger og øvrige tiltag, der aktuelt indgår i Ballerup Kommunes samlede tilbud til udsatte børn og familier. Fremstillingen er systematiseret med inspiration fra Herning Kommunes tillempelse af Sverigesmodellen og indeholder også tidligt forebyggende indsatser, som er tilgængelige for alle børn og unge.

5 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN 3.2.1 Tidligt forebyggende indsatser De tidligt forebyggende indsatser kan inddeles i to kategorier. Dem, der er tilgængelige for alle familier/vordende forældre, og dem, der i et omfang kan tilbydes efter henvisning fra Sundhedsplejen, PPR eller Socialafsnittet i C- BUR. Følgende tilbud for børn og unge er tilgængelige for alle familier: Tilbuddene leveres af forskellige aktører i Ballerup Kommune: Sundhedsplejen har almene tilbud til alle børn, unge og forældre. Tilbuddene er målrettet vordende forældre, spædbørn, børn 1-6 år, skolebørn 6-15 år og teenagere. Sundhedsplejen er en vigtig faktor i den tidlige opsporing af børn og unge i udsatte miljøer. Skoler og daginstitutioner rummer overordnet set alle børn og unge og medvirker til barnets udvikling af kompetencer og livsduelighed og tilbyder en stabil ramme for børn og unge. Skoler og daginstitutioner er ligeledes en vigtig faktor i den tidlige opsporing. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) yder med deres vejledning og supervision af forældre, skoler og institutioner en tidlig og forebyggende indsats. PPR er således sammen med sundhedsplejen og skoler og institutioner en vigtig faktor i opsporingen af børn og unge i udsatte miljøer. Center for Børn og Ungerådgivning (C-BUR) er åben for forbyggende anonym rådgivning efter henvendelse fra både forældre, børn og unge. Dette ydes enten i Myndighedsafsnittet Fronten eller af Ballerup Familiehus. Rådgivningen ydes i henhold til Servicelovens 11. Endvidere er der mulighed for at unge kan henvende sig til Det Opsøgende Team (DOT), som fungerer som anonym ungerådgivning. Følgende tilbud er mulige efter en henvisning: Tilbud i denne kategori er åbne for familier og børn efter henvendelse til Ballerup Familiehus eller Fronten. Ballerup Familiehus tilbyder både gruppebaserede forløb og enkeltsamtaler til gravide og spædbørnsfamilier, ligesom der tilbydes par- og familiesamtaler. Aktuelt er det følgende tilbud i henhold til servicelovens 11: o Gravid-gruppe o Spæd-gruppe o Parrådgivning o Krisesamtaler o Skilsmissesamtaler Endvidere har Ballerup Familiehus efter henvisning fra Fronten tilbud til børn iht. til Servicelovens 11: o Sorggrupper for børn o Angstgruppe for børn o Ungegruppe PPR yder pædagogisk-psykologisk vurderinger af førskolebørn og skolebørn efter henvendelse fra forældre og efter henvisning fra institutioner og skoler med henblik på eventuel særlig støtte efter Folkeskoleloven. 3.2.2 Forebyggende/hjemmebaserede indsatser De forebyggende indsatser leveres efter visitation fra C-BUR s myndighedsafsnit. Der er tale om indsatser i henhold til Servicelovens 52. Leverandørerne er hovedsageligt Ballerup Familiehus og Ballerup Ungdomspension, men der tilbydes også ydelser fra eksterne leverandører, som enten har særlige kompetencer, eller som tilbyder andre rammer for indsatserne. Ballerup Familiehus har følgende forebyggende tilbud, som myndighedsafdelingen kan henvise til efter Servicelovens 52: o Praktisk pædagogisk støtte iht. Servicelovens 52.3.2 o Familiebehandling iht. Servicelovens 52.3.3 o Intensiv Familiestøtte 52.3.2 Ballerup Ungdomspension / Det Udgående Team tilbyder følgende ydelser efter Servicelovens 52.3.6: o Kontaktperson o Piger uden grænser o Mentorkorps o Ad hoc løsninger a la et aktuelt pigeprojekt Familieplejen tilbyder aflastningsordninger jf. Servicelovens 52.3.5

6 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Eksterne leverandører anvendes som supplerende tilbud, når egne ikke vurderes relevant. Det drejer sig om tilbud vedrørende opgaver jf. Servicelovens 52.3.2, 52.3.3, og 52.3.6, der har specialfaglig karakter, som eksempelvis særligt kendskab til handicap, etnicitet mv. Endvidere anvendes eksterne leverandører, når der skal løses opgaver, som umiddelbart ligger uden for almindelig arbejdstid eller hvis Ballerup Familiehus eller Ballerup Ungdomspension ikke har den fornødne kapacitet til opgaverne og der som følge heraf er ventetid på foranstaltningerne. Følgende virksomheder benyttes hovedsaligt: FFA, Plan B, Mican og Støttekompagniet. Økonomisk tilskud jf. Servicelovens 52a til efterskole anses i C-BUR også som en forebyggende indsats, idet tilskuddet kan anses for forbyggende i forhold til en eventuel mere indgribende indsats. 3.2.3 Netværksanbringelse Netværksanbringelse, hvor barnet anbringes jf. Servicelovens 52.3.7 hos personer i barnets i netværk. I Ballerup Kommune afdækkes mulighederne i myndighedsområdet og beslutninger om netværksanbringelser formidles gennem Familieplejen. 3.2.4 Anbringelse i familiepleje Når de forebyggende indsatser ikke er tilstrækkelige med henblik på at dække barnets udækkede behov, og der ikke kan peges på netværksanbringelser, afsøges muligheder for anbringelse i almindelig plejefamilie, subsidiært i specialiseret plejefamilie. Afgørelse om plejefamilieanbringelse jf. Servicelovens 52.3.7 træffes i myndighedsafdelingen og formidles via Familieplejen. 3.2.5 Anbringelse i egen bolig mv For unge, der ikke får tilstrækkelig støtte gennem de forebyggende indsatser eller hvor netværks- og familieplejeanbringelser ikke er relevante, kan tilbydes anden form for anbringelse jf. servicelovens 52.3.7. Det drejer som aktuelt om anbringelse på: Hybler med tilsyn via Ballerup Ungdomspension Eget værelse Turbo via Ballerup Ungdomspension 3.2.6 Institutionsanbringelse Øverst på indsatstrappen ligger muligheden for anbringelser jf. Servicelovens 52.3.4 og 52.3.7 på døgninstitutioner og opholdssteder. Denne mulighed anvendes, når alle andre tilbud ikke vurderes at kunne tilgodese barnets aktuelle udækkede behov. Anbringelsesstederne vurderes og vælges i forhold til både faglige og økonomiske hensyn. Som udgangspunkt prioriteres Ballerup Kommunes egne tilbud i det omfang, der er kapacitet og relevant faglig kompetence frem for eksterne tilbud. Nedenfor fremstilles de aktuelt mest anvendte døgntilbud: Anbringelser på kostskoler Anbringelse på Ballerup Ungdomspension Anbringelser på døgntilbud / opholdssteder for socialt udsatte børn Anbringelser på døgntilbud / opholdssteder for børn og unge med handicap Mor/barn anbringelser på relevante eksterne tilbud. De oftest benyttede er Kildehøj, Skovvænget, Bagsværd Obs, Glostrup, Margrethevej 3.2.7 BDO s samlede vurdering af tilbudsviften BDO vurderer, at der er en bred og fleksibel tilbudsvifte, som ud fra de aktuelle forhold suppleres med eksterne tilbud. BDO vurderer, at der er god fokus på at have mange forskellige tidligt forebyggende og forbyggende/hjemmebaserede tilbud. Samtidig får BDO viden om, at der på en lang række områder suppleres med eksterne tilbud, fordi der ikke er tilstrækkelig kapacitet på Familiehusets og Ungdomspensionens tilbud.

7 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN BDO foreslår, at Ballerup Kommune - uanset graden af omlægning til Sverigesmodel - foretager en afdækning af eventuel økonomisk gevinst ved at udbygge egne tilbud både kapacitetsmæssigt og fagspecifikt med henblik på i højere grad at anvende egne tilbud frem for køb af eksterne tilbud. Afdækningen bør dog ses i sammenhæng med beslutning om, hvilke tilbud der særligt skal udvikles i forbindelse med Sverigesmodellen. 3.3 BALLERUP KOMMUNES UDGIFTER FORDELT PÅ INDSATS- TRAPPEN Nedenfor fremgår Ballerup Kommunes nuværende udgifter fordelt på indsatstrappen. Udgifterne indgår som grundlag for beregninger af investeringspotentialet ved indførelse af Sverigesmodellen. Figur 3. Samlede udgifter på indsatstrappens niveauer. Regnskab 2015. 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 - Forebyggende indsatser Foregribende indsatser Netværksanbringelse Anbringelse i familiepleje Anbringelse i egen bolig Institutionsanbringelse Figur 4. Børn/unge på indsatstrappens niveauer. 2015 600 500 400 300 200 100 0 Forebyggende indsatser Foregribende indsatser Netværksanbringelse Anbringelse i familiepleje Anbringelse i egen bolig Institutionsanbringelse Figur 5.Gennemsnitsudgifter pr. barn/ung. Regnskab 2015 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 - Forebyggende indsatser Foregribende indsatser Netværksanbringelse Anbringelse i familiepleje Anbringelse i egen bolig Institutionsanbringelse

8 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN INVESTERINGSCASE Sverigesmodellen vægter tidlige, foregribende indsatser, indsatser i nærmiljøet samt myndighedsarbejde tæt på familier og indsatser. Modellen har inspireret Herning Kommune og andre danske kommuner, som med udgangspunkt i de lokale forhold og muligheder udvikler det sociale arbejde i retning af Sverigesmodellen. Ballerup Kommune står nu overfor at træffe en række valg med hensyn til hvilket udgangspunkt, der skal være for modellen i Ballerup Kommune, samt hvilke tiltag der skal udvikles for at tilpasse modellen til netop Ballerup Kommunes ønsker og behov - i både et fagligt og et økonomisk perspektiv. C-BUR er i gang med at afdække så mange aspekter som muligt med henblik på at indkredse rammerne for Ballerup Kommunes Sverigesmodel og forventer, at udviklingen af modellen sker i flere faser. 4.1 TIDSPLAN 1. Den første fase er at få klarlagt omkostningerne ved at etablere myndighedsarbejde så tæt på familierne og indsatserne som muligt. Sagstallet for de socialrådgivere, der skal indgå i Sverigesmodellen, tager udgangspunkt i forudsætningerne fra Herning Kommune, hvor hver socialrådgiver har 20 sager. Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, om alle rådgivere i C-BUR skal indgå i Sverigesmodellen og der er derfor i det følgende opstillet 2 modeller, hvoraf model 1 anbefales. Iværksættelse af programmet forventes pr. 1.1.2017 under forudsætning af, at der træffes politisk beslutning herom. 2. Den anden fase vil omhandle en afklaring af, hvilke tilbud der skal udvikles i C-BUR med henblik på i så høj grad som muligt at kunne tilbyde indsatser til børn og unge på næste niveau ned af trappen, set i relation til det aktuelle trin de pågældende børn og unge befinder sig på. Som nævnt under afsnittet om tilbudsviften, skal kapaciteten på de interne forebyggende / hjemmebaserede indsatser tilpasses, således at der er mulighed for tilstrækkelig støtte til de børn og unge som skal tilbydes hjemmebaserede indsatser frem for anbringelser. I forlængelse heraf skal der ske en afsøgning af døgntilbuddenes muligheder for ud over de sædvanlige udslusningsmuligheder at medvirke til nytænkning med henblik på at danne sikkerhedsnet under hjemgivne børn og unge. Afsøgningen af muligheden for at nedbringe anbringelses frekvensen og længden vil have høj prioritet i Ballerup Kommune. En foreløbig evaluering og revurdering af tilbudsviften forventes fremlagt BSU maj/juni 2017, og vil tage udgangspunkt i en kortlægning af tilbudsviften samt de tidlige erfaringer med Sverigesmodellen. Afklaringen af udvikling af tilbud vil også berøre de tidlige forebyggende indsatser med henblik på at understøtte at disse udvikles og har en kapacitet, så disse i højere grad kan medvirke til at undgå eller udskyde, at børn og unge bevæger sig op ad trappen til de forbyggende / hjemmebaserede indsatser. 3. Parallelt med ovenstående skal der pågå et tæt samarbejde og forventningsafstemning med de tilgrænsende centre i Ballerup Kommune omkring muligheden for opgradering af de nuværende serviceniveauer på det almene børneog ungeområde. Sverigesmodellen fordrer, at der er tilstrækkelig rummelighed og kapacitet i de tidligt forebyggende indsatser, der ligger uden for C-BUR. Der kan for eksempel være behov for en betydeligt større indsats fra sundhedsplejersker med henblik på hyppigere hjemmebesøg, konkrete vejledningsforløb mm. Ligeledes vil man kunne forestille sig behov for yderligere services og indsatser fra PPR, skoler og daginstitutioner mv. såfremt så mange børn og unge i højere grad skal støttes i forhold til nærmiljøerne. Disse indsatser er i høj grad fundamentet for at børn og unge kan forblive hjemme frem for anbringelser og mor/barn anbringelser. Den 31.5.2016 forelægges BSU udkast til kommunens samlede børnepolitiske strategi, hvor øget inklusion er målet og hvor der lægges op til investeringer i en pædagogisk analyse-model og en svensk model på 0-25 års-området. Ud over en forventningsafstemning med tilgrænsende centre i forhold til bred rummelighed indebærer Sverigesmodellen også, at der pågår et betydeligt tættere samarbejde, som medfører, at der i de tilgrænsende centre skal findes ressourcer til hyppigere mødedeltagelse. C-BUR forestiller sig på nuværende tidspunkt, at der i de fem skoledistrikter skal afholdes ugentlige konsulationsmøder, hvor de relevante samarbejdsparter indgår, det vil sige lærere, pædagoger, sundhedsplejersker mv. ud over rådgivere fra myndighedsafsnittet i C-BUR. Yderligere skal der afholdes opfølgningsmøder på enkeltsags-niveau mindste en gang hver 3. måned hvilket også kræver udvidet mødeaktivitet fra de ovenfor nævnte samarbejdsparter.

9 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN 4.2 OPSTILLEDE FORUDSÆTNINGER I INVESTERINGSCASEN Investeringscasen bygger på en række forudsætninger, der er opstillet i dialog mellem Ballerup Kommune og BDO. Det er væsentligt at bemærke, at forudsætningerne i høj grad har karakter af forventninger det vil sige, at der er tale om kvalificerede bud på, hvordan det specialiserede børneområde i Ballerup Kommune vil se ud, såfremt Sverigesmodellen indføres på den forudsatte måde. Ændringer i organiseringen og implementeringen af Sverigesmodellen fra det forudsatte i investeringscasen, vil sandsynligvis medføre ændringer i de forventede effekter både fagligt og økonomisk. Først beskrives den forventede investering, som bygger på beslutninger truffet i Ballerup Kommune. Herefter beskrives den forventede effekt (bevægelser ned ad indsatstrappen), som er baseret på erfaringerne fra Herning Kommune. Afsluttende knyttes økonomiske nøgletal på, og den samlede investeringscase opstilles. Det samlede antal rådgivere i C-BUR er aktuelt 36 og fordelt således: 5 forebyggende rådgivere som er projektansatte. Der er givet 3,2 mio. kr. årligt fra 2017 til at videreføre projektet. Fronten består af 5 rådgivere, hvoraf de fire socialrådgiver i forhold til udsatte børn og unge, og den sidste i forhold til børn og unge med handicap. C-BUR forestiller sig som udgangspunkt, at der fortsat skal være opretholdt en front, der består af to rådgivere til udsatte børn og unge samt en til børn og unge med handicap, det vil sige en Front bestående af tre medarbejdere, som ikke indgår i Sverigesmodellen. Familieteamet består at 18 rådgivere fordelt på tre distrikter. Ved en igangsættelse af sverigesmodellen skal alle disse indgå i modellen, og der omlægges til fem skoledistrikter. Handicapteamet består af 6 rådgivere, ud over den ene i Fronten. Heraf beskæftiger de to sig alene med sager vedrørende merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste (hhv. 41 og 42 i serviceloven). Som udgangspunkt er det ikke tanken, at Handicapteamet på nuværende tidspunkt skal indgå i Sverigesmodellen, men måske på længere sigt. Under alle omstændigheder vil de to rådgivere, der beskæftiger sig med 41 og 42 i serviceloven ikke indgå i Sverigesmodellen. Et Krimteam med 2 rådgivere. 4.2.1 Investering (opnormering af socialrådgivere) Ballerup Kommune har i dag følgende organisering og sagstal: Tabel 1. Nuværende organisering og sagstal i Ballerup Kommune. Team Antal socialrådgivere Antal sager Front 4+1* 125 Forebyggende socialrådgivere 5 83 Familieteam 18 588 Handicapteam 6 337 - heraf 41/42 2 279** Krimteam 2 41 I alt 36 1.174 Anm.: *1 medarbejder fra Handicapteamet.**De 279 sager vedr. 41 og 42 udgør en delmængde af de 337 sager i handicapteamet. Ballerup Kommune har foreslået 2 forskellige modeller for implementering af Sverigesmodellen. 1. Model 1: I model 1 indgår 2 af de 4 socialrådgivere fra frontteamet i Sverigesmodellen. Fronten reduceres dermed med to medarbejdere, og løser 24-screeningen og vagtopgaver o.a. De resterende socialrådgivere indgår i et samlet Familieteam, der gennemfører børnefaglige undersøgelser og følger op på handleplanerne. De 5 forebyggende socialrådgivere dækker dermed alle skole- og institutionsdistrikter. De bevares som selvstændig gruppe og indsatsform, og får tillagt flere opgaver som i dag løses i fronten. Socialrådgiverne i det forebyggende team og Handicapteamet indgår ikke i Sverigesmodellen. I model 1 forudsættes det, at alle omfattede socialrådgivere har 20 sager i gennemsnit. Denne forudsætning bygger på det sagstal, der ligger til grund for erfaringerne fra Herning Kommune.

10 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Tabel 2. Organisering og opgaver i model 1, under forudsætning af nuværende antal socialrådgivere. Antal Team socialrådgivere Opgaver Forebyggende 5 Sparring med skoler og inst. Bevilling af 11-forløb socialrådgivere Front 2 Underretninger og vagtopgaver Familieteam 20 Børnefaglige undersøgelser og opfølgning på handleplaner Krimteam 2 Børnefaglige undersøgelser og opfølgning på handleplaner I alt 29 2. Model 2: I model 2 lægges de 5 forebyggende socialrådgivere sammen med Familieteamet og indgår sammen med 2 medarbejdere fra Fronten og 2 medarbejdere fra Krimteamet i et samlet Familieteam, der arbejder med den tidlige forebyggelse, gennemfører børnefaglige undersøgelser og følger op på handleplanerne. Socialrådgiverne i Handicapteamet indgår ikke i Sverigesmodellen. Tabel 3. Organisering og opgaver i model 2, under forudsætning af nuværende antal socialrådgivere. Antal Team socialrådgivere Opgaver Forebyggende 0 Lægges ind i Familieteamet socialrådgivere Front 2 Underretninger og vagtopgaver Familieteam 25 Sparring med skoler og inst., bevilling af 11-forløb, børnefaglige undersøgelser og opfølgning på handleplaner Krimteam 2 Børnefaglige undersøgelser og opfølgning på handleplaner I alt 29 Med fordelingen af socialrådgiverne i- og uden for Sverigesmodellen kan den forventede sagskapacitet beregnes for 2 modelvarianter. Ved at sammenholde den fremtidige sagskapacitet med den nuværende sagskapacitet kan investeringsbehovet beregnes. Tabel 4. Sagskapacitet og merudgifter ved implementering af Sverigesmodellen. Nuværende Team organisering Model 1 Model 2 Front 125 sager til 4 socialrådgivere 62 af de 125 sager bliver i fronten og er ikke en del 62 af de 125 sager bliver i fronten og er ikke en del af modellen Forebyggende socialrådgivere Familieteam Krimteam I alt Behov for ekstra stillinger i Sverigesmodel 138 sager til 5 medarbejdere 588 sager til 18 medarbejdere 41 sager til 2 medarbejdere I den nuværende organisering er der en samlet sagskapacitet på 892 sager af model 1. Ikke en del af model 1. Fortsat 138 sager til 5 medarbejdere 63 af sagerne fra fronten plus 588 fra Familieteamet plus 41 sager fra Krimteam er lig med 692 sager De nuværende 18 medarbejdere fra Familieteamet plus de 2 fra Krim plus de 2 fra Fronten giver i alt 22 medarbejdere, der med 20 sager hver kan løse 440 sager. Der mangler derfor medarbejdere til 252 sager (692-440). 252 sager, delt med 20 sager pr medarbejder, er lig med 12,6 ekstra medarbejdere. 138 sager fra de Forebyggende socialrådgivere lægges til Familieteamets 588, frontens 63 og Krimteamets 42 og giver i alt 830 sager De nuværende 18 medarbejdere fra Familieteamet plus de 2 fra Krim, de 2 fra Fronten og de 5 forebyggende giver i alt 27 medarbejdere, der med 20 sager hver kan løse 540 sager. Der mangler derfor medarbejdere til 290 sager (830-540). 290 sager, delt med 20 sager pr. medarbejder, er lig med 14,52 ekstra medarbejdere. Investeringsbehov 5.502.000 6.339.000

11 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN I model 1 vil der derfor skulle opnormeres med 12,6 socialrådgiverstillinger, svarende til en forøget lønudgift på 5,5 mio. kr. årligt. I model 2 vil der tilsvarende skulle opnormeres med 14,5 socialrådgiverstillinger, svarende til en forøget lønudgift på 6,3 mio. kr. årligt. Det er i begge modeller forudsat, at det samlede sagstal fastholdes på det nuværende niveau, som følge af Sverigesmodellen. En stigning i sagstallet vil øge behovet for socialrådgivere. BDO anbefaler, at Ballerup Kommune i første omgang arbejder videre med model 1, da den som udgangspunkt kræver den mindste investering, og fordi Ballerup Kommune allerede har fokus på de forebyggende indsatser, hvilket også understøttes af videreførelse af projektbevillingen på 3,2 mio. kr./år fra 2017. En investering, der retter sig mod indsatstrappens øverste trin vurderes på nuværende tidspunkt at have en større økonomisk effekt, end en forøget investering i forebyggende indsatser dog forudsat, at de forebyggende socialrådgivere fastholdes. En reduktion i disse forebyggende indsatser kan føre til øgede foranstaltningsudgifter. Investeringscasen er baseret på en fastholdelse af de forebyggende socialrådgivere. 4.2.2 Forventet effekt (bevægelser ned ad indsatstrappen) Det er i dialog mellem Ballerup Kommune og BDO besluttet, at anvende erfaringerne fra Herning Kommune som udgangspunkt for at beregne en forventet effekt ved Sverigesmodellen i Ballerup Kommune. Herning Kommune igangsatte Sverigesprojektet i 2013 og har i 2015 fået lavet en midtvejsevaluering af både de faglige og økonomiske effekter 1. Det er resultaterne af denne midtvejsevaluering, der ligger til grund for forventningerne til effekt i Ballerup Kommune. Tabel 5. Forventninger baseret på Herning Kommunes erfaringer. Erfaringen fra Herning Kommune Forventninger i Ballerup Kommune Samlet sagsantal Stigning fra 190 til 198 sager: +4,2 % Det vurderes, at antallet af sager fastholdes på samme niveau som i dag. Forebyggende og foregribende indsatser efter 52 Ingen ændringer i antallet af sager Det vurderes, at antallet af sager med forebyggende og foregribende indsatser fastholdes på det nuværende niveau. Forebyggende og foregribende indsatser efter 11 Ingen opgørelse, men muligt at stigningen i det samlede antal sager kan henføres hertil Anbringelse i slægt/netværk Stigning fra 4 til 5 sager: +25 % Nuværende 13 sager stiger til 16 sager Anbringelse i familiepleje Fald fra 36 til 34 sager: -5,6 % Nuværende 73 sager falder til 69 sager Anbringelse på institution Fald fra 12 til 4 sager: -66,7 % Et fald på 66,7 % forventes ikke umiddelbart at være realistisk i Ballerup Kommune. BDO anbefaler derfor, at forudsætningen reduceres til 20 % indtil Ballerup Kommune har opnået konkrete erfaringer med Sverigesmodellen. Med de forudsætninger forventes de nuværende 111 sager at blive reduceret til 89 sager. Den forventede ændring i antal sager på indsatstrappen fremgår af Figur 6, herunder. 1 KORA, 2015: Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet i Herning Kommune. Tilgængelig via: http://www.kora.dk/media/3828888/10765_midtvejsevaluering-af-sverigesprogrammet-offentliggoerelse.pdf

12 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Figur 6. Forudsat ændring i antal sager på indsatstrappen ved indførelse af Sverigesmodel. 600 500 493 493 400 300 200 100 0 142 142 13 16 73 69 12 12 111 89 Nuv. model Sveriges-model Nedenfor er der knyttet økonomiske nøgletal til forventningerne. Nøgletallene baserer sig på Ballerup Kommunes egne faktisk afholdte udgifter i regnskab 2015. Tabel 6. Forventninger til den økonomiske effekt af Sverigesmodellen ved fuld indfasning. Niveau på indsats- Antal sager trappen Nuv. model Afgang Tilgang Ændring Sverigesmodel Udgift pr. sag Økonomisk effekt Forebyggende indsatser 142 142 56.430 0 Foregribende indsatser 493 493 99.485 0 Netværksanbringelse 13 3 3 16 82.385 247.155 Anbringelse i familiepleje 73-4 -4 69 355.438-1.421.752 Anbringelse i egen bolig 12 12 429.750 - Institutionsanbringelse 111-22 -22 89 627.892-13.813.624 I alt 844-26 3-23 821-14.988.221 Med udgangspunkt i forudsætningerne i Tabel 6 kan den økonomiske effekt opgøres til ca. 15 mio. kr. ved fuld opnåelse af de forudsatte ændringer i indsatserne.

13 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN RESULTATER AF INVESTERINGS- CASEN Investeringscasen sammenholder den forventede investering i form af flere rådgivere og den forventede besparelse ved, at færre børn og unge anbringes, samtidig med at der sker bevægelser ned ad indsatstrappen. Investeringscasen er opgjort i nedenstående tabeller. 5.1 BEREGNING Den samlede økonomiske effekt af de to modeller er vist i Tabel 7, herunder. Tabel 7. Investeringscase for Sverigesmodellen ved fuld effekt. P/L-2016. Scenarie Investering Forventet besparelse Forventet nettobesparelse Model 1 5.502.000-14.988.000-9.486.000 Model 2 6.339.000-14.988.000-8.649.000 I Tabel 8, nedenfor er de samlede økonomiske konsekvenser af model 1 beregnet. Erfaringerne fra Herning Kommune dækker en periode på 1½ år. Det fulde potentiale kan derfor ikke forventes realiseret i år 1. Derfor er der nedenfor foretaget en periodisering af de økonomiske effekter over en fireårig periode, fra Sverigesmodellen indføres. Investeringen i flere socialrådgivere forudsættes at have fuld økonomisk effekt i 2017, mens den økonomiske gevinst ved forskydningen i antallet af sager fra indsatstrappens øverste trin til indsatstrappens nederste trin først forventes fuldt realiseret i 2020. Tabel 8. Investeringscase for Sverigesmodellen (Model 1), periodiseret over fireårig periode. P/L-2016. Model 1 2017 2018 2019 2020 I alt Effektprofil 10% 20% 75% 100% Investering 5.502.000 5.502.000 5.502.000 5.502.000 22.008.000 Mindreudgift -1.498.000-2.997.000-11.241.000-14.988.000-30.724.000 Økonomisk effekt 4.004.000 2.505.000-5.739.000-9.486.000-8.716.000 Rammereduktion 2.000.000 3.000.000 4.000.000 4.000.000 13.000.000 Budgetvirkning 6.004.000 5.505.000-1.739.000-5.486.000 4.284.000 Anm.: - = mindreudgifter, + = merudgifter. Som det fremgår af Tabel 8 forventes model 1 med de valgte forudsætninger at give en mindreudgift på 8,7 mio. kr. i perioden 2017-2020. Mindreudgiften opvejes dog delvist af den allerede indlagte rammereduktion på i alt 13,0 mio. kr. i perioden 2017-2020.

14 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN 5.2 AFLEDTE EFFEKTER AF SVERIGESMODELLEN Sverigesmodellen fordrer, at der er tilstrækkelig rummelighed og kapacitet i de tidligt forebyggende indsatser, der ligger uden for C-BUR. Såfremt Sverigesmodellen rulles fuldt ud på det specialiserede børneområde, må der således nødvendigvis gennemføres et tæt samarbejde og en forventningsafstemning med de tilgrænsende centre i Ballerup Kommune, idet opgavernes omfang og sammensætning også på deres områder vil blive påvirket. Konkret må det forventes, at det bliver nødvendigt at se på mulighederne for at opjustere indsatserne på dele af det almene børne- og ungeområde. Der vil også være behov for omlægninger og investeringer i en bredere hjemmebaseret tilbudsvifte. Der kan for eksempel være behov for en betydeligt større indsats fra sundhedsplejersker med henblik på at foretage hyppigere hjemmebesøg, konkrete vejledningsforløb mv. Ligeledes kan man forestille sig et behov for yderligere services og indsatser fra PPR, skoler og daginstitutioner mv., når flere børn og unge skal støttes ift. nærmiljøerne. Disse indsatser udgør fundamentet for, at børn og unge kan forblive i hjemmet, og at Ballerup Kommune kan undgå anbringelser og mor/barn-anbringelser. Herning Kommune har blandt andet investeret i en LP-model og har øget udgifterne til sundhedsplejen. BDO anbefaler, at Ballerup Kommune overvejer den samlede organisatoriske understøttelse af Sverigesmodellen. Eksempelvis bør det overvejes, om sundhedsplejen skal organiseres som en del af C-BUR med henblik på at opnå fuld effekt af det tidlige forebyggende arbejde. Disse afledte økonomiske og organisatoriske effekter af Sverigesmodellen er ikke omfattet af nærværende investeringscase på nuværende tidspunkt, da det ikke har været muligt inden for projektets tidsramme at udarbejde valide estimater på udgifterne. BDO søger at fremskaffe oplysninger fra Herning Kommune om følgeudgifter og eventuelle organisatoriske tilpasninger som følge af Sverigesmodellen.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- Og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 64.000 medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr. 20 22 26 70.