DEL I Kvalitativ og kvantitativ research
Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews (openquestions) Movie recording (actively) Think aloud test Closed questions Surveys Clearly defined objectives in observations. Page traffic SECONDARY DATA Documents Notes (from secondary source) Letters Sound and movie recordings (other s material) Artifacts (to be interpreted) Articles and pictures, etc. (to be interpreted) Statistics Registrations Artifakter som breve, film etc., kan anvendes til at understøtte primære data til nogle formål, ligesom statistik kan blive bevis for kvalitative argumenter.
Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach SYNSVINKEL KVANTITATIV METODE KVALITATIV METODE Eksempel på undersøgelsestype Spørgeskemaundersøgelse Casestudie med interview Overordnet tilgang Overordnet perspektiv Præcision: En eksakt kortlægning af den kvantitative variation Bredde: Søger oplysninger om mange undersøgelsesenheder som muligt Følsomhed: Den bedste forståelse af den kvalitative variation Dybde: Søger mange facetter og oplysninger om få undersøgelsesenheder Overordnet mål for undersøgelsen Metodekriterium Metodesign Formaliserings og strukturgrad Metodisk nøglebegreb Det gennemsnitlige: Søger fællestræk som er repræsentative Repræsentativitet: Fx skal udvalgte informanter repræsentere totalbefolkning. Systematik: Spørgeskema med faste, lukkede svarmuligheder Høj: Svarmulighederne er fastlagte på forhånd. Lav fleksibilitet. Forklaring: Hvordan. Hvor mange. Hvad gør hvem. Årsagssammenhænge. Det specielle: Søger frem til det, der kan siges at være særligt. Relevans: Informanter er relevante i forhold til problemstilling Fleksibilitet: Interview uden faste svaralternativer, dialog, interaktion. Lav: Åbne svarmuligheder og åbne fortolkninger af svar. Høj fleksibilitet. Forståelse: Hvorfor. Hvem synes hvad om hvilket. Meningssammenhænge Eksempel fra webresearch og mulige metoder/værktøj Hvor mange bruger hjemmesiden og Hvad er brugsmønstrene?: Google analytics kombineret med en undersøgelse sendt ud til udvalgte brugere. Hvad motiverer målgruppen til at foretage køb og udforske hjemmesiden? Hvad er brugernes præferencer for farve, menuer etc?: Tænke højt test og fokusgrupper.
DEL II Personaer og brugerscenarier
Personaer og brugerscenarier Typologi versus mangfoldighed Persona (inkluderer webpersona) Se Lene Nielsens (Ph.D.) model for personaopbygning: http://www.hceye.org/hcinsight Nielsen.htm Samt side 214 215 i Anne Mette Busch et al (2011): Kommunikation i multimediedesign. Forlaget Hans Reitzel.
Personaer og brugerscenarier Typologi versus mangfoldighed Brugsscenarie (user scenario) Scenariet er et narrativt eksempel, der skal levendegøre brugerens oplevelse med sitet. Det skal sættes op mod dine mål med sitet og målgruppen. Kilde: http://www.agile ux.com/tag/user stories/
DEL III Enkle metoder til usabilitytests
Usability: Testmetoder Card test Korttest (card test) Se dette site: http://sixrevisions.com/usabilityaccessibility/card sorting/
Usability: Testmetoder Gangstertest (heuristikker) Heuristisk vurdering og anvendt gangstertest Se dette link: http://www.useit.com/papers/heuristic/heuristic_list.html og gangstertest eksempel på Fronter: usability test _ gangster test method.pdf +og Busch et al (2011) s. 322 324. Anvendt i en mmd opgave:
Usability: Testmetoder Tænke højt test Tænke højt test (og om små test i det hele taget) Se denne lille film: http://www.youtube.com/watch?v=r0a6iw2tffi og Busch et al (2011) s. 101 107 + s. 319 (figur 105)
Opgave Tænke højt test Lav en tænke højt test af et website (gruppearbejde) Ca. 10 20 spørgsmål for en session på 20 30 minutter. Find en hjemmeside, som efter dit skøn ikke er nem at navigere på. Lav en heuristisk vurdering først som en slags generel hypotesegrundlag: Lav en hypotese/et arbejdsspørgsmål: Hvorfor er denne hjemmeside svær at navigere på? Skriv de enkelte problemer ned, brug gerne din faglige viden som argumenter. Overvej hvordan du kan omskrive disse spørgsmål til interviewspørgsmål. Undgå ledende spørgsmål. Informanter vil altid være pleasere ; ) Ud for hvert spørgsmål kan du lave et pointsystem, f.eks. er 1 lig med løst opgave, hvor 4 er slet ikke mulig at løse. Lav gerne et visuelt skema med en informationsstruktur, der formidler testens mål, arbejdsspørgsmål til informanten, resultater. Hjælp ikke informanten direkte. Lad vedkommende tale, dvs. fortælle hvad vedkommende gør, og lad vedkommende få tænketid. Kan opgaven ikke løses, går du videre til næste opgave. Der må gerne være en præsentation af informanten, men undlad navn og billede, respekter informantens privatliv i din formidling. Se Busch et al kap. 6, s. 102 106 for en god indføring i testens roller og metode. Vær neutrale og høflige i jeres opførsel. Det er ikke informanten, I tester, det er sitet! Præsenter undersøgelsen og jeres resultater næste gang (powerpoint, ca. 10 minutter). Alle skal bidrage kvalitativt til præsentationen. Hvordan kan sitet blive bedre?