Lærervejledning. Jonna Byskov og Marianne Keinicke. På vej til

HIP HURRA for ASTRID Lærervejledning Jonna Byskov og Marianne Keinicke På vej til

Indhold Intentionerne med bogen......................................... 3 Et værdifuldt forfatterskab..................................... 3 Fejring et kulturhistorisk fænomen....................... 3 Danskfaglige områder........................................... 4 Oversigt over arbejdet med bogen............................. 5 Om HIP HURRA og det eleverne skal arbejde med..... 6 Aktiviteter med udgangspunkt i forside og plakat...... 7 Til fødselsdag hos Lisa, Pippi og Karlsson................. 9 Klassens arbejde med afsnittet............................... 9 Tillykke til Lisa, Pippi og Karlsson.......................... 12 Sådan holder vi fødselsdag..................................... 14 Klassens arbejde med afsnittet.............................. 14 Hvad Astrid holder af............................................. 16 Klassens arbejde med afsnittet.............................. 17 Goddag til Astrid og alle hendes påhit..................... 20 Klassens arbejde med afsnittet.............................. 20 Astrid Lindgren værd at fejre................................ 24 Klassens arbejde med afsnittet.............................. 24 Hvad har vi lært?.................................................... 26 Klassens arbejde med afsnittet.............................. 26 Litteraturliste......................................................... 30

Intentionerne med bogen Et værdifuldt forfatterskab Astrid Lindgrens forfatterskab har en lødighed og spændvidde der gør at det er værdifuldt at beskæftige sig med, både i og uden for skolen. Tre generationer af børn, forældre og bedsteforældre kan være sammen om mødet med de litterære figurer, de kan le af og græde over de stærke og levende begivenheder som fortællingerne byder på. Naturligvis er Astrid Lindgren først og fremmest svensk, men hun er fuldt integreret i den danske børnekultur. Det værdisyn som Astrid Lindgren står for, svarer til det mange forældre og folkeskolen har for vore børns opdragelse, og de etiske problemstillinger der rejses i bøgerne, er væsentlige for både ung og gammel. I hjemmene, i institutionerne og i skolen møder de danske børn Astrid Lindgrens værker som oplæsning, film, medieprodukter og selvstændig læsning. Det er relevant at beskæftige sig med forfatterskabet på flere klassetrin, også på tværs af årgange. Hip hurra for Astrid er rettet mod 2.-3. klasse, og ud over de mange aktiviteter med at lytte, tale, læse og skrive der lægges op til, kan arbejdet med bogen være en forberedelse til en mere omfattende forfatterskabslæsning senere i skoleforløbet. Verdens bedste Astrid (Dansk I Midten, 2. udgave, Alinea 2007), kan danne rammen om forløb i 4.-5.klasse, og hjemmesiden Astrid Lindgren fuld af fortællinger kan være afsæt for et mere selvstændigt arbejde i 5.-6. klasse. (Se litteraturlisten). Fejring et kulturhistorisk fænomen Det at samles i fællesskaber af forskellig art for at feste for det man finder værdifuldt, må siges at være alment menneskeligt, og det er indlejret i alle kulturer til alle tider. Herhjemme har vi en stærk tradition for at fejre fødselsdage i familien, i skolen og i det danske samfund. Denne tradition har mange danskere med anden etnisk baggrund og beriget med deres egne skikke. Der er ingen tvivl om at det er af stor betydning ikke kun at fejre individet, men også fællesskabets værdier. Det kan være den første skoledag, den afsluttende eksamen, åbningen af en ny institution, en stor kulturpersonligheds jubilæum, Danmarks befrielse, Grundlovsdag. Vi mener at det er traditioner som det er værd at fastholde, og at forståelsen af deres betydning kan styrkes gennem arbejdet i dansk. 3

Danskfaglige områder I tråd med de prioriteringer der gælder for danskfaget i de yngre klasser, er der i Hip hurra for Astrid lagt vægt på de grundlæggende sproglige færdigheder: at læse og skrive, at lytte og tale. Eleverne vil møde flere teksttyper og udtryksformer. De skal arbejde på egen hånd og sammen med andre. Forløbet lægger i egentlig forstand op til at den enkelte kan bidrage til det fælles arbejde. At læse Lærerens oplæsning af gode tekster er et meget væsentligt led i elevernes udvikling af læsefærdigheder. Ad den vej møder de litteratur som de ikke kan læse på egen hånd, og motivationen for læsningen styrkes. Der bliver brug for at eleverne genlæser og nærlæser, både i de fælles tekster og i det selvstændige arbejde med læsning af billedbøger. At tale og lytte De varierede arbejdsformer i Hip hurra for Astrid giver anledning til mange former for samtale, i klassen og gruppevis. Elevernes sprog udvikles ved at fortælle om egne oplevelser og erfaringer og ved at lytte til hvad andre har at sige. Evnen til formidling styrkes ved at delagtiggøre kammeraterne i hvad man er nået frem til. At skrive Læsning og skrivning er integreret for at give det bedst mulige udbytte. Brug af stikord og noter øger opmærksomheden på teksternes sprog, indhold og opbygning, og det at skrive korte forklarende tekster er velegnet til at fokusere på den præcise sprogbrug. Til det at fejre er der knyttet genrer som gratulationskort, fødselsdagssang, festtaler og digte. Der er hjælp at hente i bogen til stavning af centrale ord. At arbejde med litteratur Uddragene fra tre af Astrid Lindgrens romaner (elevbogen side 4-23) er oplagte til at arbejde med personbeskrivelse. Ved at nærlæse, finde citater i teksten, tegne portrætter og udforme replikker kommer eleverne til at beskæftige sig med centrale elementer i det at lære en litterær person at kende. Når klassen skal forholde sig til personerne, er der anslag til en tolkning af teksterne og et godt afsæt for vurdering. 4

At arbejde med en sagtekst Den korte, men fokuserede biografi med titlen Hvad Astrid holder af (elevbogen side 28-32) bliver anvendt til brug af tankekort for at eleverne kan iagttage hvordan en sagtekst kan bygges op. Klassen arbejder også med overskrifter og med forholdet mellem billede og tekst. Der peges endvidere på hvor vigtigt ordstoffet er for at tilegne sig indholdet i en sagtekst, fx sammensatte ord og egennavne. Udtryksformer Selvfølgelig bliver der brug for mange måder at udtrykke sig på når Astrid Lindgrens forfatterskab er emnet! Eleverne skal læse op, holde taler og spille små skuespil. Og otte teaterdukker sættes i spil til leg og drama. Evaluering Bogen afsluttes med en grundig evaluering, både individuelt og fælles. Oversigt over arbejdet med bogen Bogens længste afsnit består af tre romanuddrag om at fejre fødselsdag. Klassen læser og arbejder i fællesskab litterært med de tre tekster. Næste afsnit fokuserer på hvordan eleverne fejrer fødselsdag i familien. Klassen læser en sagtekst om Astrid Lindgren og får ad den vej viden om hendes liv og personlighed. Gennem mødet med en række billedbøger fra forfatterskabet udbygger eleverne deres kendskab til de litterære figurer, og de anvender det i form af drama. Den viden eleverne har tilegnet sig, tages i brug ved at planlægge og gennemføre en fejring af Astrid Lindgren. Til sidst lægges der op til fastholdelse af det der er lært. Til indhold 5

Om HIP HURRA og det eleverne skal arbejde med Elevbogen side 3 ASTRID er Astrid Lindgren som har skrevet mange børnebøger. Mon ikke I kender nogle af dem? Astrid Lindgren har tit fortalt om fest og fejring. Hun er også selv værd at fejre med et HIP HURRA! Til fødselsdag hos Lisa, Pippi og Karlsson........................... 4 Min allerbedste fødselsdag......................................... 5 Til fødselsdagsfest i Villa Villekulla................................. 10 Karlsson kommer i tanke om at han igen har fødselsdag.......... 18 Tillykke til Lisa, Pippi og Karlsson.................................. 24 I dette afsnit skal I læse, tale og skrive om hvordan tre af Astrid Lindgrens figurer fejrer deres fødselsdag. Sådan holder vi fødselsdag........................................... 26 I fortæller hinanden om hvordan I fejrer fødselsdag hjemme i jeres familie. Hvad Astrid holder af................................................. 28 Her kan I læse lidt om Astrid Lindgren og hvad hun godt kunne lide. Goddag til Astrid og alle hendes påhit............................... 34 Her kommer vi!..................................................... 38 Sammen kan I læse nogle af Astrid Lindgrens billedbøger og lave små skuespil med figurerne. Astrid Lindgren værd at fejre....................................... 40 Nu ved I meget om Astrid Lindgren og hendes figurer. Planlæg hvordan I vil fejre hende. Astrid Lindgren og hendes fortællinger............................. 43 Til sidst skal I tænke over og tale om alt det I har lært. GOD FORNØJELSE! Forord og indholdsfortegnelse er bygget op så eleverne kan få et bedre kendskab til hvordan en lærebog kan være disponeret. Denne form for forforståelse har eleverne brug for i deres videre skoleforløb. Læreren læser forordet på sidens fire første linjer, og eleverne udveksler viden om de af Astrid Lindgrens bøger og film som de kender. Hvad har klassen læst og set i fællesskab? Hvem kender andre af hendes værker? Er der nogen der har været på besøg i Astrid Lindgrens Verden ved Vimmerby? Hvem ved noget om hendes barndom? Den festlige og indholdsrige forside der er tegnet af Bente Bech, kan give inspiration. 6

Aktiviteter med udgangspunkt i forside og plakat Den festlige og indholdsrige forside, der er tegnet af Bente Bech, kan også fås som plakat. Hæng plakaten op i klassen, og lad først eleverne gå på opdagelse i forsidebilledet nogle minutter. Figurerne på billedet ( lige for en sikkerheds skyld!) Nederst til venstre med lam: Lisa fra Bulderby-bøgerne Nederst i midten på knæ: Kitte Kry Nederst til højre gående: Grynet I midten til venstre på gærdet: Kalle fra En tyrefægter fra Småland. I midten på Astrid Lindgrens skød: Dragen med de røde øjne I midten med blå kasket: Emil fra Lønneberg Øverst til venstre: Karlsson på taget Øverst til højre: Pippi Langstrømpe Billedsamtale Læreren stiller eleverne én iagttagelsesopgave ad gangen, som løses parvis. Efter hver opgave taler klassen om det parrene har fundet ud af. Hvad forestiller billedet? Hvilken situation viser det? Læreren beder eleverne fortælle om lignende situationer som de selv kender til. Hvem er den vigtigste person på billedet? Hvilket indtryk får I af hende? Der er uden tvivl nogle af eleverne der ved at tegningen forestiller Astrid Lindgren. I første omgang er der ikke brug for at uddybe dette; det tages op i forbindelse med gennemgangen af forord og indholdsfortegnelse til Hip hurra for Astrid. (Se denne lærervejledning, side 5 nederst). Hvordan er stemningen? Hvordan kan man se det? Her kan klassen komme ind på farverne i billedet samt på figurernes ansigtsudtryk og kropsholdning og den måde de forholder sig til hinanden på. Hvad kan man smage? Hvad kan man lugte? Hvad kan man høre? Eleverne kan finde på tre ting til hver af sanserne. Klassen taler om nogle af eksemplerne på smags- og lugtesans, fx hindbærsaft og duften af græs. 7

Parrene får lov til på skift at imitere én lyd indtil der ikke er flere forslag, fx lyden af Emils snittende kniv, lammet der bræger og Kárlssons snurrende propel. Statuer Parvis får eleverne udleveret en kopi af forsiden på Hip hurra for Astrid. Læreren har tegnet en ring om én af figurerne på hver kopi. Parrene øver sig på at indtage nøjagtigt den samme kropsstilling som deres figur har på billedet, og en elev fra hvert par viser frem. Klassen gætter hvem det skal forestille. Måske er der nogle af eleverne der kan sætte navn på figuren? Gæt en figur! Eleverne arbejder sammen i grupper på tre og udvælger en figur som de vil arbejde med. Læreren kan evt. igen tegne en ring om en bestemt figur til hver gruppe. Grupperne udformer fem sætninger om deres figur. Sætningerne siges én ad gangen med de mest generelle først, fx det er en pige, og de mest specifikke til sidst, fx han har en propel på ryggen. Efter hver sætning byder klassen ind med forslag, men kun ét efter hver sætning. Vi vil gerne vide I grupper på tre finder eleverne på noget som de gerne vil vide om hver af de otte figurer på billedet. Det skal formuleres som et hvorfor-spørgsmål. Hvorfor har han bare fødder? Hvorfor har hun så fin en kjole på? To grupper går sammen og fortæller hinanden om det de gerne vil vide. Dernæst læser og gennemgår læreren indholdsfortegnelsen afsnit for afsnit, og klassen får lejlighed til at spørge og kommentere. Det betaler sig at bruge god tid til denne indledende samtale så klassens forventninger til både arbejde og fornøjelser kan blive afstemt. Alle elever får indsigt i arbejdsprocessen og kan dermed også få indflydelse på den. Til indhold 8

Elevbogen side 4-23 Pippi Lisa, Til fødselsdag hos Karlsson og De tre romanuddrag præsenterer tre forskellige litterære personligheder i det samme scenarium. Derfor bliver det ligetil at sammenligne hvordan miljø og personkarakteristik udmøntes i tre væsensforskellige former for fødselsdagsfejring. Lisa søger det varme, trygge, overskuelige og traditionelle, Pippi står for humor, glæde og overraskelser, mens Karlsson tilsidesætter de fælles normer til fordel for sine egne behov. Klassen og eleverne hver for sig vil kunne bygge på erfaringer fra familie, institution og skole når de skal forstå og forholde sig til teksternes indhold. Klassens arbejde med afsnittet Sammen bladrer klassen hele afsnittet igennem, læreren læser de tre små indledende tekster højt, og klassen samtaler ganske kort om kendskabet til de tre figurer: Lisa, Pippi og Karlsson. Arbejdet med de tre romanuddrag forløber på næsten samme måde: Læreren læser et romanuddrag op, efterfulgt af en ikke for lang klassesamtale om hovedpersonen og den måde der fejres fødselsdag på netop her. Læreren gennemgår opgaverne til romanuddraget. Klassen arbejder videre i grupper på 3-4 sammensat af både sikre og svagere læsere. I gruppen skiftes eleverne til at læse et kortere eller længere afsnit op afhængigt af læsesikkerhed. Når gruppen støder på vigtige oplysninger om hovedpersonen, noterer eleverne side og linjenumre til arbejdet med at løse opgaven Hvordan er Lisa? (Pippi, Karlsson). Linjenumrene gør at passagerne er lette at finde igen til en senere drøftelse. En del af gruppen tegner et portræt af Lisa (Pippi, Karlsson). Andre nærlæser de udvalgte passager og finder frem til ord og vendinger der fortæller hvordan Lisa (Pippi, Karlsson) er. Ordene og vendingerne, der både kan være direkte fra teksten og elevernes egne, skrives på sedler og limes på portrættet. Til begge arbejdsprocesser bliver der god brug for notaterne. 9

Gruppernes portrætter med ord og vendinger hænges op og præsenteres for klassen. I en opsamlende klassesamtale sørger læreren for at det der er karakteristisk for netop Lisa (Pippi, Karlsson), står klart for eleverne. Min allerbedste fødselsdag Hvordan er Lisa? Kik igen i teksten, og find steder der fortæller hvordan Lisa er. Tegn et stort billede af Lisa. Skriv alt det I ved om hende, ind på billedet. Lisas fødselsdag Hvad sker der på Lisas fødselsdag? Lav en tidslinje. Skriv hvad der sker lige fra tidligt om morgenen. Hvad synes Lisa? Og hvad synes I? Find sætninger der viser hvad Lisa synes om sin egen fødselsdag. Hvad synes I om hendes fødselsdag? Hvordan passer fødselsdagen til Lisa? Tidslinjen om Lisas fødselsdag kan klassen udarbejde i fællesskab ved at læreren noterer tidspunkter på tavlen eller på en bred bane papir, evt. i form af ure med visere der tegnes på. Eller en mindre gruppe kan lave tidslinjen, måske som hjemmearbejde. Læreren forklarer hensigten med opgaven Hvad synes Lisa? Og hvad synes I?. Eleverne kan parvis finde sætninger i romanuddraget der viser det, og læse dem højt for klassen. Igen vil notaterne fra tidligere komme til gavn. Klassen drøfter hvad de mener om den måde at fejre fødselsdag på, og hvordan den passer til Lisa. Til fødselsdagsfest i Villa Villekulla Hvordan er Pippi Kik igen i teksten, og find steder der fortæller hvordan Pippi er. Tegn et stort billede af Pippi. Skriv alt det I ved om hende, ind på billedet. Hvordan synes I Pippis venner, Tommy og Annika, er? Pippis fest Hvordan holder Pippi fest? Skriv en liste med alt det der sker. Hvad er vigtigt for Pippi? Hvad synes Tommy og Annika om festen? Hvad synes I om Pippis fest? Er der noget som I synes godt om? Er der noget som I ikke kan lide. Hvordan passer festen til Pippi? Klassen finder i fællesskab frem til alle de ting der sker til Pippis fødselsdag, og læreren noterer dem på tavlen eller på en bane papir. 10

Læreren læser spørgsmålene i opgaven Pippis fest højt, og klassen drøfter dem. Der lægges i samtalen vægt på at tage stilling til den måde Pippi fejrer sig selv på, og hvordan det passer til hende. Måske kan klassen slutte af med at synge Her kommer Pippi Langstrømpe som kan findes i flere sangbøger. Karlsson kommer i tanke om at han igen har fødselsdag Hvordan er Karlsson? Kik igen i teksten, og find steder der fortæller hvordan Karlsson er. Tegn et stort billede af Karlsson. Skriv alt det, I ved om ham, ind på billedet. Karlsson og Lillebror Hvad gør Lillebror for at fejre Karlsson? Hvordan har Karlsson og Lillebror det med hinanden? Find nogle steder i teksten der viser det. Karlssons ekstra fødselsdag Hvordan vil Karlsson fejres? Hvad er særligt ved Karlssons fødselsdag? Hvad synes I om Karlsson? Læreren forklarer hensigten med opgaven Karlsson og Lillebror hvor det drejer sig om at fokusere på Lillebrors person og hans forhold til Karlsson. Eleverne kan parvis finde passager i romanuddraget der viser noget om det, og læse dem højt for klassen. Notaterne fra arbejdet med de tre portrætter kan igen anvendes. Klassen drøfter hvad de mener om Karlssons måde at fejre fødselsdag på, og hvordan den passer til det indtryk de har af hans komplekse personlighed. Her kan læreren også spørge til hvad Karlsson mener når han kalder noget for en biting. Eleverne kan nærlæse de to citater hvor biting nævnes. Til indhold 11

Pippi Lisa, Tillykke til Karlsson og Elevbogen side 24-25 Klassen deles op i grupper med 2-3 elever. Hver gruppe arbejder med én person, enten Lisa, Pippi eller Karlsson, i de næste tre opgaver. Læreren sørger for at der er mindst én gruppe der tager sig af hver person. En dejlig fødselsdagsgave Fremgangsmåden er nøje beskrevet i elevbogen, og læreren læser først denne forklaring til opgaven højt for klassen. I gavevalget bygger eleverne på det forudgående arbejde med personkarakteristik. Gruppen får et eksemplar af kopiside nr. 1 eller 2. Det foldes sådan at gaven kan tegnes på indersiden, og verset skrives i det lille felt på ydersiden. Mind eleverne om at de både kan bruge enderim og bogstavrim i deres gavevers. En fra gruppen øver sig på oplæsning. Alle gruppers ark sættes op på opslagstavlen, foldet, så man ikke kan se tegningerne af gaverne. Vi gratulerer I de samme grupper løser eleverne sammen opgaven med at skrive et gratulationskort og tegne en forside der passer til modtageren. Eleverne får en halvt ark A4-karton hertil. De færdige kort sættes op på opslagstavlen, og en af eleverne øver oplæsning. Hurra, hurra, hurra! Endelig digter alle grupper et par vers til deres figurs fødselsdagssang. De grupper der arbejder med samme figur, vælger også den samme melodi, gerne én der passer godt til enten Lisa, Pippi eller Karlsson. Læreren retter versene inden de skrives rent i hånden eller på computer og limes op på en af de dekorative rammer på kopiside nr. 11-16. Husk at skrive hvilken melodi der skal synges. Fødselsdagssangene dekoreres med farver og kopieres over på en transparent. 12

13 24 Fold tegningerne sammen så man kun kan se pakken og læse kortet med verset. I kan lukke papiret med en nål så gaven er en hemmelighed. Digt et lille vers der passer til hver gave. Skriv det på kortet. Verset skal sige lidt om gaven, men I må ikke røbe hvad det er. Hjælp hinanden med at få det til at rime. Tegn jeres fødselsdagsgaver til dem. Hvad mon Lisa, Pippi og Karlsson ønsker sig? Tal om hvilke gaver der passer til de tre personer. Mangler de noget? Hvad ville de blive glade for? En dejlig fødselsdagsgave Nu kender I de tre figurer fra Astrid Lindgrens bøger godt. I grupperne skal I arbejde med opgaverne nedenfor. Bagefter skal I vise de andre hvad I har lavet., i og Karlsso p p i P a n L is Tillykke til Bagefter skal I fejre Pippi og Karlsson. Nu skal I høre hvad der står på lykønskningskortene til Lisa. Så skal I lytte til versene og gætte hvad hun får i fødselsdagsgave. Til sidst synger hele klassen Lisas fødselsdagssang. Så er der fødselsdagsfejring En fødselsdagssang må gerne passe til den man fejrer. Digt nogle vers til jeres fødselsdagsbarn, Lisa, Pippi eller Karlsson. Brug en melodi som alle i klassen kender. Hurra, hurra, hurra! Skriv et lykønskningskort til Lisa, Pippi eller Karlsson. Tal om hvad man kan skrive til én der har fødselsdag. Tegn en festlig forside til kortet. Vi gratulerer 25

Så er der fødselsdagsfejring Som det er beskrevet i elevbogen, skal fødselsdagskortene læses op, og forsiden vises frem; gaveversene, der jo er en form for gåde, skal gættes; og så skal fødselssangene afsynges. Som afslutning kan klassen drøfte om der er kort, gaver og sange der passer særligt godt til den enkelte person. Til indhold Elevbogen side 26-27 Sådan holder vi FØDSELSDAG Arbejdet med afsnittet giver mulighed for at eleverne i klassens fællesskab kan overveje hvad og hvorfor vi fejrer noget, og hvordan de selv bliver fejret. Fødselsdagen er et eksempel, men læreren må sørge for at brede emnet ud så klassen også får talt om andre former for fejring. Formålet er at eleverne skal blive lidt mere bevidste om at der er såvel fælles som forskellige skikke i familierne. Ad den vej kan de på deres eget niveau få anskueliggjort hvordan kulturel, social og religiøs baggrund er bestemmende for fødselsdage og andre fejringer. Det er ikke helt enkelt at forstå, og vi forestiller os ikke at klassens arbejde med Hip Hurra for Astrid vil udtømme dette emne, men vi er sikre på at det kan blive en god begyndelse. Klassens arbejde med afsnittet I grupper på 3-4 taler eleverne om hvordan der fejres fødselsdag hjemme hos dem. Læreren beder 4-6 elever om ganske kort at fortælle om særlige fødselsdage fra deres familiekreds. Gruppearbejdet vil give stof til det individuelle arbejde, og i klassesamtalen er der mulighed for at komme ind på de kulturelle forskelle. I min familie er det skik Denne opgave er individuel, men løses meget gerne med støtte fra gruppen. Den egner sig også godt som hjemmeopgave så familien kan hjælpe til. Hvis der er elever som af religiøse eller andre årsager ikke fejrer fødselsdag, må de naturligvis gerne beskrive andre familieskikke i forbindelse med fejring. Ordene på opslaget er ment som stavehjælp; klassen kan evt. gennemgå ordene sammen. De fleste er sammensatte ord, et område der tages op på side 33. 14

15 26 skik at er det skik at I min familie er det skik I min familie at Hvilke skikke er mange familier fælles om? Er der skikke der er særlige for en enkelt familie? Hvorfor tror I det er sådan? Læg alle klassens sedler ud på gulvet. De sedler der handler om det samme, lægges oven på hinanden. I min familie er det I min familie er det skik at Skriv om tre ting som I gør i din familie når I fejrer fødselsdag. I min familie er det skik Hvorfor fejrer vi fødselsdag? Har I oplevet fødselsdage som var noget helt særligt? Fejrer alle mennesker fødselsdag? FØDSELSDAG Sådan holder vi Min bedste 4 KOPISIDE Alinea. Dansk På vej til i Midten. Byskov og Hip hurra. Keinicke: else med ng i forbind Til fri kopieri n. undervisninge Alinea. På vej til Dansk i Midten. Byskov og Keinicke: Hip hurra. Til fri kopiering i forbindelse med undervisnin gen. Tegn gaven, og skriv hvorfor du blev så glad for den. KOPISIDE 4 Min bedste fødse lsdagsgave Herzliche Glückwünsche er tysk Congratulations er engelsk Gratulerar er svensk Hvad hedder TILLYKKE på andre sprog? gsgave fødselsda Tænk tilbage på alle dine fødselsdage. Hvad har du fået som gave? Hvilken gave var den allerbedste? Hvorfor forærer man hinanden fødselsdagsgaver i de fleste familier? Min bedste fødselsdagsgave 27

Forhåbentlig kan eksemplerne på side 26 også være inspiration til at hver elev udfylder 2-4 sedler om familiens fødselsdagsskikke. Brug kopiside nr. 3 Bordene i klassen flyttes til side så der er plads til de mange sedler. De læses op én for én af eleverne på skift. Læreren dirigerer sorteringen af sedlerne så de skikke der er ens eller minder meget om hinanden, ligger i samme bunke. Det er en god ide at læreren undervejs udfylder en større seddel med overskrift eller emne for en bunke sedler. Som beskrevet i elevbogen taler klassen om de fælles skikke og om dem der er specifikke for en enkelt familie, og overvejer hvorfor det forholder sig netop sådan. Min bedste fødselsdagsgave Efter en kort klassesamtale om gaver og deres betydning skal eleverne individuelt udvælge en fødselsdagsgave som har en særlig betydning for dem. På kopiside nr. 4 tegner de gaven i rammen og skriver kort om hvorfor de har valgt netop den. Opgaven egner sig godt til hjemmearbejde. Eleverne øver sig på at læse deres forklaring op og kan ved fremlæggelsen fortælle mere eller svare på spørgsmål fra klassen. Til sidst hænges tegninger og tekster op eller sættes i en fælles mappe. Tillykke Klassen kan samle på hvad tillykke hedder andre steder i verden. Elever med kendskab eller relationer til andre sprog får opgaven for som hjemmearbejde. Til indhold Hvad ASTRID holder af Elevbogen side 28-33 Formålet med dette afsnit er at give eleverne en viden om Astrid Lindgrens liv der har sammenhæng med det at de senere i forløbet skal fejre hende. Samtidig lærer de noget om hvordan en sagtekst kan være bygget op, og hvordan man kan arbejde med den for at tilegne sig dens indhold. Artiklen indeholder biografisk stof om Astrid Lindgren der i en enkel form fortæller om nogle af de mange livselementer der havde betydning 16

for hende. Artiklen er opdelt i otte afsnit uden overskrifter. Det enkelte afsnit er bygget op sådan at der både gives oplysninger om barndommen og om voksenlivet. Den er altså også et eksempel på den biografiske genre som eleverne vil møde i deres videre skoleforløb. Emnerne i den rækkefølge de optræder i artiklen: Lege Historier Sangen Naturen Dyr og mennesker Læsningen At skrive Familien Læg mærke til at artiklen er skrevet sådan at der forekommer en del sammensatte ord som ofte er centrale for indholdet. Desuden er der flere egennavne med tæt tilknytning til Astrid Lindgrens liv. De ni illustrationer er nummererede, men deres rækkefølge er tilfældig. Det giver mulighed for at klassen kan se på forholdet mellem tekst og billede, en vigtig del af arbejdet med sagtekster. Tankekortet introduceres som et enkelt og effektivt arbejdsredskab til at få styr på sagteksters opbygning. Klassens arbejde med afsnittet Læreren læser artiklen op for klassen i et roligt tempo og indlægger pauser efter hvert afsnit med tid til nogle få kommentarer eller spørgsmål fra eleverne. Eleverne må gerne følge med i teksten hvis de læsemæssigt kan klare det. Illustrationerne skal ikke inddrages i første omgang. Det holder Astrid af På kopiside nr. 5 er midterfeltet og to ud af de otte emnebobler udfyldt som en hjælp til det videre arbejde. Opgaven med brug af tankekort kan organiseres på flere måder. Klassen kan sammen under lærerens ledelse udfylde de manglende seks emne-bobler og derefter skrive 3-4 eksempler ind i detalje-boblerne. For at bevare overblikket over teksten, er det en god ide at skrive eksemplerne i den rækkefølge de forekommer i artiklen. 17

Læreren kan også vælge at eleverne arbejder i grupper med hvert sit afsnit, og at grupperne instruerer resten af klassen i hvad der kan stå i emne- og detaljeboblerne. OPGAVER Det holder Astrid af Tankekortet på kopisiden skal vise hvad artiklen handler om. Gør tankekortet færdigt så man tydeligt kan se hvad det er Astrid kan lide. Ord fra Astrids liv Sammensatte ord Hjælp hinanden med at finde de sammensatte ord i artiklen. Læreren skriver ordene op på en l a n g liste. Forklar så mange ord I kan for hinanden. Egennavne Skriv alle ord der begynder med stort bogstav på tavlen. Det kan være navne på personer og på steder. Fordel dem mellem jer i klassen. Skriv hvert ord på et ordkort. Skriv en forklaring til. 9 Da Astrid fyldte 7 år, blev hun fotograferet. Læg mærke til de flotte fletninger ved ørerne. Det hedder kringler på svensk. Ved I hvad det hedder på dansk? Billeder fra Astrids liv Se på de ni billeder. Hvor i teksten passer de bedst? Det er en god ide at læreren tegner tankekortet i stort format på to ark karton der er sat sammen. Så kan alle i klassen følge med mens tankekortet udfyldes. Der kan tilføjes flere detalje-bobler hvis det er nødvendigt. Båndene mellem boblerne i tankekortet kan farves så det tydeligt fremgår hvad der hører sammen. 33 Ord fra Astrids liv På tavlen afsætter læreren ni kolonner, én for hvert af de otte afsnit i artiklen til sammensatte ord og én til egennavne. I stedet kan ordene skrives på papirbaner til opslagstavlen. Parvis skimmelæser eleverne artiklen afsnit for afsnit på jagt efter de sammensatte ord. Læreren skriver 4-5 eksempler op, og klassen taler om hvad ordene betyder. 18

Derefter gælder det skimmelæsning af hele artiklen mens der punktlæses efter egennavnene, som betegner personer eller steder fra Astrid Lindgrens liv. Læreren skriver dem alle op, og ordene fordeles mellem elevparrene. Hvert ord skrives med tydeligt skrift på et ordkort og får en kort forklaring ud fra oplysningerne i artiklen inden det hænges op på opslagstavlen. Egennavne I artiklen: Astrid Lindgren Astrid Gunnar Stina Ingegerd Näs Småland Lasse Karin Stockholm Samuel August Hanna Anne-Marie Vimmerby Sture I billedteksten: Edit Ericsson Wien Billeder fra Astrids liv Sammen ser klassen på de ni illustrationer og læser billedteksterne. Derefter kommer eleverne med forslag til hvilke tekstdele billederne knytter sig til. I flere tilfælde er der mere end én mulighed. Opgaven kan også løses i grupper. Til indhold Læreren kan benytte billede 5 til at drøfte det med højre og venstre, der kan være lidt svært. Astrid har sløjfen i sin venstre side og Stina i sin højre side, men for os der ser på billedet, er Astrids sløjfe jo placeret til højre og Stinas til venstre. 19