PÆDAGOGISK PLAN Vejledning til udarbejdelse af Dagtilbudsområdet 2013
Indholdsfortegnelse 1. H V A D? 3 2. H V O R F O R? Politik for Dagtilbud Politiske mål på dagtilbudsområdet 4 6 3. H V O R D A N? 6 3.1. Hvem er vi? 6 3.2. Ledelse 6 3.3. Værdigrundlag 6 3.4. Læringssyn 7 3.5. It og læring 7 3.5. Bakspejl status og tendenser 8 3.6. Tilgangen til læreplanstemaer 9 3.7. Pædagogisk Læreplan 9 3.8. Evaluering af læreplanstemaer 10 4. H V O R N Å R? Bilag 1 Skabelon til læreplanstema 11 2
1. H V A D? Konceptet Pædagogiske Planer i Brønderslev kommune, udgør en fælles ramme for hele dagtilbudsområdet. Konceptet er blevet til i et samarbejde mellem ledelse og kommunens børnehaver, vuggestue og dagpleje. Arbejdet med børns trivsel og udvikling er omdrejningspunktet for Brønderslev Kommunes Sammenhængende Børnepolitik. I samarbejde med Børne- & Skoleudvalget har dagtilbudssområdet besluttet, at de pædagogiske læreplaner udarbejdes og integreres som en del af dagtilbuddets samlede plan. Det betyder, at alle relevante og ønskede elementer af betydning for det pædagogiske arbejde herunder de pædagogiske læreplaner - er samlet i ét og samme dokument. Dette dokument kaldes:. 2. H V O R F O R? Børnehaver, vuggestue og dagpleje i Brønderslev Kommune skal løbende sikre, at der er overensstemmelse mellem: det, der politisk er vedtaget det som det enkelte dagtilbud har beskrevet i sin pædagogiske læreplan den pædagogiske hverdagspraksis De Pædagogiske Planer anvendes også som et supplement til og et redskab i den løbende dialog mellem dagtilbuddet, dagtilbudschefen og den pædagogiske konsulent. Det betyder, at det årlige tilsynsbesøg også tager udgangspunkt i dagtilbuddets Pædagogiske Plan. Brønderslev Kommunes sammenhængende børnepolitik er fundamentet for alle øvrige politikker og målsætninger inden for børne- og ungeområdet, og sammen med Politik for dagtilbud 0-6 år og de politiske mål for dagpasningsområdet dannes de overordnede rammer for arbejdet med de Pædagogiske Planer. 3
Den Sammenhængende Børnepolitik, Politik for dagtilbud 0-6 år og de politiske mål for dagpasningsområdet udgør som nævnt fundamentet for udarbejdelsen af den Pædagogiske Plan. Det betyder, at de delmål og handlinger, som det enkelte dagtilbud fastsætter for de seks obligatoriske temaer i den pædagogiske læreplan, også (men ikke udelukkende) har sit udgangspunkt i både den Sammenhængende Børnepolitik, politik for Dagtilbud og de politiske mål. Hvert 2. år fastsættes de politiske mål for dagtilbudsområdet. De politiske mål godkendes af Børneog Ungdomsudvalget og af Byrådet, og skrives ind i dagtilbuddets Pædagogiske Plan. Politik for dagtilbud 2012-2016 Kvalitet i dagtilbud Faglig udvikling er en forudsætning for kvalitet i vores dagtilbud og det er derfor et centralt begreb i denne politik. Faglig udvikling beskrives med temaerne: børn i fællesskaber, læring i dagtilbud, udvikling i den pædagogiske praksis og kompetenceudvikling, fordi det er helt centrale begreber i forståelsen af faglig kvalitet på dagtilbudsområdet. Faglig udvikling Børn og fællesskaber I Brønderslev kommune ønskes dagtilbud med en inkluderende praksis, der har både har fokus på det enkelte barn, men i særdeleshed også på fællesskabet. Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. Derfor vægtes en kontinuerlig justering af den pædagogiske praksis, så der kan ydes en differentieret indsats der skaber rammer for at alle børn kan være i et fællesskab. Der skal inkluderes flest mulige børn i dagtilbuddene, på en måde, så også børn med særlige behov ydes tilstrækkelig støtte til deres udvikling, trivsel og læring Alle dagtilbud i kommunen arbejder med den relations- og ressourceorienteret tilgang som fundament for al pædagogisk arbejde, og både børn og forældre mødes med en åben og anerkendende tilgang. I vores dialog er vi respektfulde og ligeværdige med et bevidst fokus på den pædagogiske faglighed. I det pædagogiske arbejde fokuseres på det enkelte barns potentialer og kompetencer, så barnet får mulighed for at lære og udvikle sine evner og indgå i, og udvikle positive sociale relationer med både børn og voksne. Med afsæt i et godt forældresamarbejde prioriteres en bred tværfaglig indsats og et fælles sprog, så der i et samarbejde kan skabes de mest optimale rammer og forudsætninger for det enkelte barn. Dagtilbudsområdet prioriterer det tværfaglige samarbejde ud fra en faglig, åben, værdsættende og anerkendende tilgang. 4
Læring i dagtilbud Der skal arbejdes videre med øge viden om læring og at udvikle rammerne for inspirerende og forskelligartede læringsmiljøer, der understøtter og udvikler børns læring. Medarbejderne skal sikre at der i hverdagen er en balance mellem spontane oplevelser og leg, og understøttende pædagogiske aktiviteter, der giver rum for fordybelse og udvikling. Børn er forskellige og lærer forskelligt, og skal der være fokus på at tilbyde forskellige læringsrum, som tilgodeser det enkelte barns foretrukne måde at lære på. Udvikling i pædagogiske praksis For at sikre den faglige kvalitetsudvikling skal det pædagogiske arbejde løbende udvikles. Dette understøttes blandt andet gennem et systematisk arbejde med målformuleringer, pædagogiske metoder, didaktik samt dokumentation og evaluering i de pædagogiske planer. Kompetenceudvikling En udvikling af den faglige kvalitet fordrer kontinuerlig kompetenceudvikling som Fagenheden understøtter og prioriterer højt. Ikrafttræden og revision Politikken træder i kraft ved Byrådets godkendelse, og revideres hvert 4. år i forlængelse af den Sammenhængende Børnepolitik, som sammen med de politiske mål for området afspejles i dagplejens og institutionernes arbejde med de pædagogiske planer. Politik for dagtilbud 0 6 år revideres igen primo 2016 5
Politiske mål for Dagtilbudsområdet Alle børn i fællesskaber Fællesskabet er centralt for alle børns trivsel og udvikling. Vi vil derfor udvikle den inkluderende praksis i dagtilbuddene, så der skabes forskellige fællesskaber og miljøer, der tilgodeser børns forskellige forudsætninger. Relations- og ressourcepædagogikken og den systemteoretiske forståelse er grundlaget for at arbejde inkluderende, og for at optimere og differentiere den pædagogiske indsats. Sprog og sprogstimulering Alle børn skal støttes i deres sproglige udvikling ved en styrket pædagogisk indsats, som har særlig fokus på samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde De politiske mål er gældende for 2013 og 2014. Baggrunden for de politiske mål Dagtilbuddet har i primo 2013 udarbejdet rapporten Faglige kvalitetsoplysninger for Dagtilbud. Resultaterne af dette arbejde peger i retning af, at området i den kommende 2-årige periode fokuserer på ovennævnte emner. Alle børn i fællesskaber har været et fokusområde også de to tidligere år, hvor relations og ressourcepædagogikken et blevet rodfæstet som den fælles tilgang på dagtilbudsområdet. Dette arbejde skal fortsætte, men samtidig videreudvikles. Dagtilbudsområdet igangsætter, i samarbejde med skoleområdet og PPR, et tværfagligt projekt Udvikling i fællesskaber 2013-2016. Projektet formål er at skabe trivsel, læring og udvikling for alle børn, via en fælles platform på tværs af de tre områder. Den fælles platform skal tage udgangspunkt i en systemteoretisk forståelse, hvor kontekst, relationer, ressourcer og fællesskaber er centrale elementer. I 2011 igangsatte Servicestyrelsen et landsdækkende projekt om sprogvurdering og sprogstimulering målrettet det pædagogiske personale. Hovedformålet er at opkvalificere pædagogers og kommunale nøglepersoners arbejde med børns sprogudvikling. Sprogpakken indeholder 4 temaer, som dagtilbuddene forsat skal have fokus på at implementere i den daglige praksis 6
3. H V O R D A N? Indholdet i pædagogisk plan 3.1. Hvem er vi? Det skal indeholde oplysninger der beskriver dagtilbuddet og som har indflydelse på det pædagogiske arbejde. Hvilke karakteristika er der om præcis dette dagtilbud. Det kan eksempelvis være dagtilbuddets børnesyn, tilgangen til børn og forældre, fysiske rammer, personalesammensætningen, geografisk placering, børnetal, m.m. 3.2. Ledelse Ledelsen er en betydningsfuld faktor, der er retningsgivende for det enkelte dagtilbud, både på det overordnet strategiske plan til den daglige faglige ledelse. Derfor er det en væsentligt del at have med, når man reflekterer og evaluerer på praksis i dagtilbuddet Dette afsnit skal give et billede af hvilke værdier der vægtes i ledelsen og hvilke mål der arbejdes ud fra. Det kan give klarhed omkring ledelsens kompetencer, men samtidig være grundlaget for det pædagogisk-faglige udviklingsarbejde ude i børnehaver, vuggestue og i dagplejen. Beskriv nogle af de værdier som ledelsen har og kom med konkrete eksempler Hvilke indflydelse har ledelsesstilen på den pædagogisk faglige udvikling? Hvilke kultur skabes der ud fra ledelsesværdierne? (Her i huset...) Hvilke(t) mål på ledelsesområdet er der den kommende periode? Når der vælges mål, skal det sikres, at der er et eller flere der strækker sig over hele perioden. Det kan både være helt konkrete og mere overordnede mål. Det er vigtigt, at målene er formuleret således, at der kan evalueres på dem. 3.3. Værdigrundlag Beskriv hvilke værdigrundlag der arbejdes ud fra og beskriv hvordan praksis udspringer af de fælles værdier. Det betyder i praksis, at vi... Skriv dato for udarbejdelsen af værdigrundlag eller revision/drøftelse af samme 3.4. Læringssyn Børnehaver og dagpleje har i samarbejde udarbejdet et fælles læringssyn. Det fælles læringssyn er skrevet ind i dagtilbuddets. Men det enkelte dagtilbud skal også beskrive sit eget læringssyn, som naturligvis tager udgangspunkt i det fælles læringssyn. Beskriv hvordan I sikrer at alle børn lærer hos jer Beskriv hvordan I arbejder med forskellige læringsmiljøer 7
3.5. It og læring Her beskrives jeres brug af IT i dagtilbuddet og hvilke overvejelser i gør jer i forhold til sammenhængen mellem IT og børns læring. Desuden beskrives hvilke etik i har i jeres dagtilbud omkring brugen af IT. 3.6. Bakspejl status og tendenser I bakspejlet ser dagtilbuddet tilbage på året der er gået. Hvilke udvikling har fundet sted, og hvilke resultater er der i forhold til BMV, Sprogscreeninger m.m. Bakspejl skal på denne måde, men ikke udelukkende, danne baggrund for arbejdet med læreplanstemaerne. Bakspejlet har ikke kun værdi for det enkelte dagtilbud, men også en værdi i forhold til hele dagtilbudsområdet og kan endvidere have værdi for det samlede børne- og ungeområde. Ledelsen anvender derfor materialet, og danner sig løbende et billede af, hvorvidt der er behov for at foretage indsatser generelt på dagtilbudsområdet eller på tværs af børne- og ungeområdet. F.eks. i form af tættere tværfaglige samarbejder, fælles fokus- og indsatsområder i den sammenhængende børnepolitik m.m. Skal dette arbejde give mening ikke kun for det enkelte barn, men også have en nytteværdi i forhold til den pædagogiske metode og praksis generelt, er det vigtigt, at der gøres status på dette arbejde, og at det enkelte dagtilbud reflekterer over resultaterne, og konkret tager stilling hertil i sine prioriteringer og i valg af delmål og indsatsområder m.m. Indholdet af bakspejl varierer ud fra forskellige typer dagtilbud. Bakspejlet skal indeholde: a) Beskrivelse af arbejdet med temaerne i Sprogpakken: Samtaler i hverdagen, dialogisk oplæsning og tematisk sprogarbejde b) ICDP Hvordan arbejdes der med etablering af kontakt, tilknytning og skabelse af positive relationer? 8
- I forhold til børnene - I forhold til forældrene c) Børn i fællesskaber. Beskriv jeres inkluderende praksis, der både har fokus på det enkelte barn i fællesskaber. Hvordan skaber I rammerne for, at flest mulige børn inkluderes og at alle børn ydes tilstrækkelig støtte til deres udvikling, trivsel og læring? d) Evalueringen af læreplanstemaerne. Der skal følges op på evalueringen af læreplanstemaerne og det skal bruges til at se fremad. Måske skal det igangværende fortsætte eller der skal opstilles nye mål i læreplanstemaerne. e) Refleksion over den pædagogiske praksis generelt. Hvad der har været aktuelt i perioden siden sidste pædagogiske plan og hvad I har været optaget af og arbejdet med i praksis. Husk at bakspejlet også skal indeholde de gode historier. 3.7. Tilgangen til pædagogisk læreplan Det er vigtigt, at dagtilbuddet beskriver tilgangen til arbejdet med læreplanstemaerne, refleksioner og prioriteringer og argumentation i forhold til fokus, delmål m.m. I den forbindelse er der følgende valgmuligheder: 1. At udarbejde en samlet indledning til arbejdet med læreplanstemaerne 2. At udarbejde en indledning til hvert læreplanstema i umiddelbar tilknytning til hver temaskabelon 3.8. Pædagogisk Læreplan Som supplement til Serviceloven 8 blev lov om pædagogiske læreplaner vedtaget i foråret 2004. Loven forpligter alle kommunale dagtilbud til at udarbejde en pædagogisk læreplan, som godkendes af forældrebestyrelse og byråd. Loven har fastsat seks obligatoriske temaer: Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetence) 9
Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnemiljøvurderinger skal fremover integreres i de pædagogiske læreplaner, så børnemiljøet ikke forstås isoleret fra dagtilbuddet arbejde med børns læring. Børnemiljøet skal betragtes og forstås i tæt sammenhæng med det pædagogiske arbejde, og den er med til at danne grundlag og fastlæggelse af nye læringsmål. I følge Dagtilbudsloven 8 stk.4 skal det fremgå af den pædagogiske læreplan hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes i forhold til børn med særlige behov. Dagtilbuddets differentieret indsats i den pædagogiske praksis skal derfor fremgå tydeligt i læreplanstemaerne. Til konceptet for Pædagogiske Planer er der udviklet en skabelon til arbejdet med læreplanstemaerne. 3.9. Evaluering af læreplanstemaer Koncept for Pædagogiske Planer er tænkt som et systematisk pædagogisk redskab til læring og udvikling, og hertil hører redskaber til at skabe en evalueringskultur, som er forankret i dagtilbuddets egen praksis, og som giver mening for det enkelte dagtilbud og deres pædagogiske arbejde. At undersøge, reflektere og drøfte forholdet mellem pædagogiske mål og pædagogiske initiativer fører både til individuelle og fælles erkendelser, der styrker det pædagogiske engagement, fagligheden og samarbejdet til gavn og glæde for børnene. Ved at evaluere læreplanstemaerne skal det enkelte dagtilbud se på, om de pædagogiske initiativer går i retning af de pædagogiske intentioner og målsætninger? Altså opfylder den pædagogiske praksis de læringsmål, som man har sat sig indenfor det pågældende tema? Børns læring sker naturligvis ikke kun i relation til konkrete initiativer og i arbejdet med læreplanstemaer. Rigtig mange betydningsfulde aspekter, relationer og spontane læreprocesser, opstå og foregår dagligt i det pædagogiske arbejde. Alligevel har dagpasningsområdet for nuværende valgt at koncentrere sit dokumentations- og evalueringsarbejde i forhold til læreplantemaerne. Valget er et bevidst valg, og er truffet i erkendelse af, at dokumentation og evaluering er et vigtigt og lærerigt arbejde men også ressourcekrævende. Evalueringsforløbet i konceptet er opdelt i en mundtlig og en skriftlig evaluering. Som tidligere nævnt foreskriver Dagtilbudsloven, at der skal dokumenteres og følges op på mål i læreplanstemaerne. Derfor evaluerer det enkelte dagtilbud hvert 2. år skriftligt mindst et af læringsmålene i hvert læreplanstema. Evalueringen af læringsmålet tager udgangspunkt i et eller flere af de konkrete initiativer, som er knyttet op på delmålet. 10
Til konceptet for Pædagogiske Planer er der udviklet en skabelon, som skal danne rammen for evalueringsarbejdet. Skabelonen er tænkt som et enkelt redskab til at evaluere læringsmål og læreprocesser, og skal samtidigt være med til at lette videreformidlingen af læring. Skabelonen fremgår af bilag 2. 4. H V O R N Å R? Der vedtages overordnede politiske mål for Dagtilbudsområdet hvert andet år. På baggrund af de overordnede mål udarbejder kommunens dagtilbud deres Pædagogiske Planer. De Pædagogiske Planer er 2-årige. Hvert andet år udarbejdes der aktivitetsplaner for arbejdet med de pædagogiske planer. Dagtilbuddene sender hvert andet år deres Pædagogiske Plan til fagenheden Børn & Kultur, hvor de opbevares hos dagtilbudschefen og den pædagogiske konsulent. Det årlige tilsynsbesøg tager bl.a. udgangspunkt i dagtilbuddets Pædagogiske Plan. Jf. loven er det Byrådet, der skal: godkende den pædagogiske læreplan og vurdere om målene for børnenes læring er rimelige, målbare, relevante og tilstrækkelige, og at aktiviteter og metoder kan føre til målopfyldelse drøfte evalueringerne og drøfte hvorvidt dagtilbuddene arbejder tilfredsstillende med metoder og aktiviteter samt tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling Byrådet har delegeret denne kompetence til forvaltningen. Afrapporteringen forgår som følger: År 1 - Børne- og Skoleudvalget forelægges et notat omkring tilsyn og status på arbejdet med læreplanstemaerne. År 2 - Der udarbejdes Faglige Kvalitetsoplysninger jvf. Dagtilbudsloven, som forelægges Børne- Og Skoleudvalget 11
BILAG 1 Skabelon til læreplanstemaer TEMA xx... Dagtilbuddets vision for det enkelte tema beskrives. Visionen kan være både lille og stor alt efter hvorledes det enkelte tema prioriteres i den pågældende periode. Læringsmål fastsættes indenfor hvert tema og som udgangspunkt i overensstemmelse med/ indenfor rammerne af de politiske mål for dagpasningsområdet. Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i forhold til hvert tema Læringsmål er ikke udtryk for noget man allerede gør/præsterer. Dvs. en tilstand, væremåde, service eller lignende der allerede er god praksis og indarbejdet i dagtilbuddets hverdag. Læringsmål skal betyde læring og udvikling. Delmål øger fokus og prioriterede handlinger (aktiviteter/initiativer) i en given periode og skaber forventning om læring og øgede kompetencer. Et kvalificeret dokumentations-, opfølgnings- og evalueringsarbejde er tidskrævende, derfor bør der max. sættes tre delmål pr. tema. Der laves en kort begrundelse for valget af hvert delmål. Med konkrete initiativer menes metode(r) og aktiviteter. Feltet er vigtigt i forhold til at omsætte læringsmålene til konkrete læringsforløb både for børn og voksne. Det betyder, at der for hvert læringsmål skal overvejes og vælges de pædagogiske tilgange og aktiviteter, som forventes at fremme den læring og udvikling, som efterlyses. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter for at omsætte delmålene til læringsforløb Nedenstående spørgsmål kan måske hjælpe jer i dette arbejde: Hvilke metoder og aktiviteter tror vi vil føre til den ønskede læring/udvikling hos børnene og hvordan? Hvordan kan vi bedst tilrettelægge det pædagogiske arbejde så børnene får mulighed for den læring, som vi har valgt at sætte fokus på? Tegn på læring er børnenes konkrete handlinger, ord og kropsudtryk, der viser Jer, at børnene lærer og udvikler sig i en bestemt retning. Tegn på læring Til hvert læringslmål noteres de tegn på læring som I forventer at se hos børnene. Hvis læringsmålet f.eks. er, at børnene udviser omsorg for hinanden, kan 12
tegn på læring være: at børnene hjælper hinanden at de henter en voksen, hvis barnet har behov for det og at de trøster hinanden Tegn er altså det, som I kan iagttage blandt børnene. Tegn fortæller Jer om børnenes læring og dermed, om I arbejder i den retning, som I ønsker. Udviklingsområder Overvejelser i forhold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i forhold til at kunne opnå den forventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Hvem har ansvaret for de forskellige aktiviteter, og hvornår og hvordan gennemfører vi dem? Organisering Rammer for udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m. 13