Arbejdsmarkedet under og efter krisen Erik Bjørsted Arbejdsmarkedsøkonom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd www..dk
Disposition Kort sigt : - Krisens betydning for de enkelte brancher - Hvad er de kortsigtede udsigter for hovedbrancherne? - I hvilke brancher er der håb for en vending og hvornår? Krisens langsigtede virkning chefanalytiker på arbejdsmarkedet: - Flere langtidsledige - Permanent løft i arbejdsløsheden - Arbejdsstyrken falder er faldet permanent? Hvor bevæger beskæftigelsen sig hen? - Mangel på uddannet arbejdskraft - Overskud af ufaglært arbejdskraft - Hvordan håndteres ubalancen?
Største vækstkrise siden 2. verdenskrig Pct. 12 Pct. 12 10 8 6 4 Kick-starten Pinsepakken Forårspakke1 Fastkurspolitik Forårspakke2 10 8 6 4 2 2 0 0-2 -4-6 "Helhedsløsning" Suez-krisen Koreakrigen 1. og 2. oliekrise Kartoffelkur og skattereform Ledighedsrekord Opgang Afmatning internationalt -2-4 -6 2011 2009 2007 2005 2003 2001 19 9 9 19 97 1995 1993 19 9 1 1989 1987 1985 19 8 3 19 8 1 1979 1977 1975 1973 1971 19 6 9 19 67 19 6 5 1963 1961 19 59 19 57 19 55 19 53 19 51 1949 Anm.: 2010-2011 er AE s marts-prognose. Kilde: AE og Danmarks Statistik
Beskæftigelsesfald fra toppunkt efter krisens udbrud Kilde: AE og Danmarks Statistik 165.000 arbejdspladser er gået tabt i de private erhverv er det 180.000 arbejdspladser!
Fremgangen på arbejdsmarkedet på tabes på gulvet 1.000 personer 2.950 2.900 2.850 2.800 2.750 2.700 1.000 fuldtidspersoner 300 250 200 150 10 0 50 2.650 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010* 2011* 0 Beskæftigelse Arbejdsløshed (højre akse) Anm.: 2010-2011 er AE s marts-prognose. Kilde: AE og Danmarks Statistik
Krisen har ramt meget bredt Håb for vending i 2. halvår 2011, men yderligere 60.000 arbejdspladser går tabt fra 2009 og frem til vendingen. Kilde: AE og Danmarks Statistik
Arbejdsløshedsudvikling for de værst ramte a-kasser OBS: A-kasser inden for salg, ledelse og marketing er dog også hårdt ramt
Fra 2. halvår 2011 går det fremad Kilde: AE og Danmarks Statistik
Hestekur og strammere Finanspolitik i 2011 kan dog kvæle opsvinget! Kilde: AE pba. ADAM-modellen.
Krisens langsigtede virkninger
Ledigheden risikerer at bide sig fast på et højere niveau -> Lavere vækstpotentiale, flere udgifter til arbejdsløse og færre skatteindtægter 1000 pers. 400 350 300 250 200 150 100 50 0 400 350 300 250 200 150 100 50 0 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1000 pers. 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 Faktisk ledighed Strukturel ledighed Kilde: AE pba. Det Økonomiske Råd
Langsigtede konsekvenser Risiko for 40-45.000 flere langtidsledige frem mod 2011. Kilde: AE, egne beregninger.
Langsigtede konsekvenser Antallet af langtidsledige er fordoblet fra 2008 til 2009 Kilde: AE pba. DREAM.
Arbejdsstyrken kan falde: Flere vælger måske at trække sig tilbage før tid (Antallet af efterlønsmodtagere faldt dog med ca. 7.000 personer trods stærkt opadgående demografisk træk) ældre har dog sværere ved at finde arbejde hvis de fyres. Svage grupper kan miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Antallet af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og folk på ledighedsydelse er tilsammen steget med ca. 13.000 siden juni 2008. Er faldet i arbejdsstyrken permanent?
Hvor bevæger arbejdsmarkedet sig hen?
Fremtidens arbejdsmarked Beskæftigelsesfordelingen frem mod 2019 Kilde: AE
Fremtidens arbejdsmarked Beskæftigelsen falder støt i industrien: Kilde: AE
men der er også industrivirksomheder i vækst 1000 personer 2008 98 08 procent Medicinalvarefabrikker 13,7 1,5 12,5 Fremstilling af andre kemiske produkter i øvrigt 3,8 2,7 254,3 Fremstilling af rør og slanger af plast 2,0 0,9 84,3 Fremstilling af andre plastprodukter i øvrigt 8,5 0,9 12,7 Overfladebehandling af metal på kontraktbasis 3,7 0,8 28,7 Almindelige maskinforarbejdningsprocesser på kontraktbasis 11,1 3,2 40,3 Fremstilling af væskepumper 5,8 0,3 6,1 Fremstilling af hydrauliske og pneumatiske maskiner 1,1 0,2 29,5 Fremstilling af kraner samt talje og hejseværker 2,2 0,4 24,4 Fremstilling af ventilations og klimaanlæg til erhvervsmæssigt brug 4,0 1,0 34,1 Fremstilling af salgsautomater, varmevekslere, centrifuger mv. 2,3 0,5 24,6 Fremstilling af industrimaskiner i øvrigt 4,7 0,2 5,0 Fremstilling af elmotorer og generatorer 1,6 0,4 37,1 Fremstilling af vindmøller 9,4 7,6 419,4 Fremstilling af elektriske fordelings og kontroltavler 3,4 0,7 26,4 Fremstilling af elektriske afbrydere, relæer, sikringer mv. 1,5 0,3 26,7 Fremstilling af andet elektrisk og elektronisk udstyr i øvrigt 2,0 1,1 114,5 Fremstilling af høreapparater og dele hertil 2,7 1,2 79,2 Fremstilling af apparater til måling af forbrug, tryk mv. i væsker og 1,1 0,5 76,8 Fremstilling af instrumenter og apparater til brug ved fysiske og kemi 1,5 0,2 15,2 Fremstilling af andet måle og kontroludstyr 3,0 0,2 5,7 Fremstilling af dele og tilbehør til motorkøretøjer 4,0 0,7 20,8 I alt 93,1 25,7 27,6
Væksten i arbejdsstyrkens gennemsnitlige uddannelsesniveau er faldende Kilde: AE
Væksten i uddannelsesniveauet for lille til at forhindre mangel på uddannet arbejdskraft - Udbuddet af uddannet arbejdskraft matcher ikke efterspørgslen Anm.: Fremskrivningen følger af AEs uddannelsesmodel, AEs juni-prognose samt en fortsættelse af de historiske tendenser hvad angår erhvervsudvikling og efterspørgselsskift efter arbejdskraft. Kilde: AEs Økonomiske Tendenser 2009.
Andel af unge der ikke får en ungdomsuddannelse Kilde: AE pba. UNI-C statistik og analyse
Væksten er dog stor nok til at mindske faldet i arbejdsstyrken men ikke stor nok til at forhindre ubalancerne Anm.: Der er alene medtager personer mellem 15 og 74. Kilde: AE beregninger på baggrund af IDA og AE s uddannelsesmodel.
Uddannede har bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, lavere ledighedsrisiko og trækker sig senere tilbage
Hvis 2015-målsætningen opfyldes i 2015 mindskes ubalancerne betydeligt Kilde: AE