VERESCHAGIN-UDSTILLING. KATALOG OVEE DE I KJØBENHAVN UDSTILLEDE MALERIER. KJØBENHAVN. TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. 1887.

219 erescfyocjirv

6C O

VERESCHAGIN-UDSTILLING. KATALOG OVEE DE I KJØBENHAVN UDSTILLEDE MALERIER. KJØBENHAVN. TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. 1887. SCHOU.)

I. Malerier fra Samtidens Historie. Kunstneren har ønsket at gjengive Krigen, om muligt fuldstændigt overensstemmende med Sandheden og aldeles uden Bihensigter. Begivenhederne selv, saaledes som de indprægede sig i hans Hukommelse, støttet af Studier optagne paa Stedet, maa hære Ansvaret for den Tendens, som man har forsøgt at tillægge enkelte af Malerierne. Efter Fremstillingerne af Krigen, det vil sige Massemordet i Staternes Kamp for Tilværelsen, fandt Kunstneren Interesse i at udføre nogle Billeder, som fremstille enkelte Individers Undergang i deres Kamp mod Staterne. Ved at betragte de til forskjellige Tider benyttede Henrettelsesmaader vil man lægge Mærke til det Faktum, at disse fremvise en stadig Fremgang til det Bedre. I tidligere Tider havde Dødsstraffen, hvad endnu er Tilfældet i barbariske Lande, det Hovedøjemed saa længe som muligt at forlænge Delinkventernes Pinsler, medens man nu i civiliserede Lande stadig stræber hen imod, saa meget som muligt at fremskynde Døden. Med Hensyn til de forskjellige Straffemaader, har den engelske Opfindsomhed upaatvivlelig skaffet det bedste Resultat, idet den i Indien anvendte Henrettelsesmaade ved Skydning med Kanoner (se Nr. 16) opfylder alle Nutidens humane Fordringer; Døden paafølger øjeblikkelig og derved ogsaa saa smertefri som muligt, medens ved Skydning med Geværer Delinkventen ofte ikke dør strax, og et velrettet Skud af en enkelt Soldat tilsidst maa gjøre Ende paa hans Lidelser- Indtrykket af dette Skuespil er højst afskrækkende for Tilskuerne, hvilket opfylder Hensigten, at give et advarende Exefnpel. En anden almindelig anvendt Henrettelsesmaade er Galgen (se Nr. 17), som kom i Brug i Middelalderen og endnu anvendes i mange Lande, blandt andre i Rusland. Denne Dødsmaade er

2 dog baade mere langsom og mere pinlig- Desuagtet er den et Fremskridt i Sammenligning med den tidligere anvendte Korsfæstelse, som i Særdeleshed benyttedes af Romerne (Kunstnerens Billede over dette Motiv er endnu ikke fuldført). Ved denne Dødsmaade maa Pinslerne have været saa store og langvarige, at end ikke den mest levende Fantasi kan gjøre sig noget Begreb derom. Man kan heraf drage den Slutning, at selv paa dette mørke Omraade er der blevet gjort Fremskridt, takket være den menneskelige Opfindsomhed. * s 1. Skobeleff efter Slaget ved Schenova. Efter Sejren ved Schenova opstilledes Tropperne foran Fæstningen med venstre Fløj mod St. Nikolaus-Bjerget, Skobeleff red langs Fronten, svingede sin Hue og tilraabte Soldaterne: I Fædrelandets Navn, i Kejserens Navn: Brødre, jeg takker Jer". 2. Kosakkisk Feltvagt ved Rustschuk ved Donau. j ^ De Saarede. Den lange Vej fra Plevna til Donau var efter hvert større Slag overfyldt af Vogne med Saarede. De primitive Kærrer og de daarlige Veje voldte de Syge nye Kvaler. De letteste Saar bleve livsfarlige ved de stadige Stød, og paa Grund af Heden og Støvet under den lange Transport dannedes Bakterier i Saarene. 4. Jordhytterne paa Schipka. Vejen over Schipka lignede en Gade i en By. Paa den ene Side vare Officerernes og Soldaternes Jordhytter, paa den anden Side var der stukket Fyrregrene ned i Jorden, som paa taagede Dage tjente til Vejvisere. Af Mangel paa varme Klæder benyttede Soldaterne Stykker af Teltlærred til Kapper. 5. En albanesisk Rever. 6. I Hovedkvarteret. (En Adjutant). 7. Sne-Tranchéer paa Schipka. 8. Efter Slaget. De Saaredes Antal var over Forventning stort. De Anstalter, man havde truffet til de Syges Pleje,

4 viste sig at være aldeles utilstrækkelige. I et Divisionslasaret, som var bestemt til 500 Personer, havde man sammenstuvet 6-8000- Alene paa Skobeleffs Fløj faldt omtrent 9000 Mand. Lægernes og de barmhjærtige Søstres Beredvillighed og Nidkjærhed var beundringsværdig, men desuagtet maatte utallige Saarede i flere Dage vente paa Forbinding og Føde. Naar det regnede, formeligt flød de hjælpeløse Saarede i Smuds og Vand. Uden et Kny, uden en Klage, ventede Enhver, til Turen kom til ham at sendes tilbage til Fædrelandet. 9. Tyrkisk Lasaret. Efter Erobringen af Plevna var Stadens Hovedgade overfyldt med Saarede og Syge, og hvert Hus. var et Hospital i det Smaa. Vi trængte i Selskab med en Læge ind i disse Huler og spurgte en Husejer, om der fandtes Syge i hans Hus. Ja. omtrent tredive; men en fem, sex Stykker ere vist allerede døde". Vi gik ind i Huset; en skrækkelig Stank fyldte de mørke Værelser. Alle vare døde. I det næste Hus ligesaa. I det tredie Hus ogsaa... I Kampens Hede havde Tyrkerne fuldstændig glemt deres Saarede og Syge. 10. Vejen til Plevna. Vejen fra Plevna til Donau var paa en Strækning af 50 Kilometer bogstaveligt oversaaet med ihjelfrosne Tyrkere. Frosten kom saa uventet og skarp, at mange af Plevnas tappre Forsvarere faldt omkuld og døde uden en Stønnen, uden en Smertens Lyd. Andre frøs langsomt ihjel og kæmpede hele Dage med Døden.... Jeg erindrer endnu to Tyrkere, en gammel og en ung, som sad ved en Ild af to Stykker Ved. Tidligt om Morgenen red jeg til Byen Dolni Dubnak, og da jeg nærmede mig dem, begyndte den Yngste at klage: O Effendi" Fortsættelsen forstod jeg ikke. Han græd som et Barn. Men den Gamle sad der mørk og tavs og med bortvendt Blik. Da jeg om Aftenen vendte tilbage til Plevna, vare begge Vedstykkerne forkullede. Den unge Tyrker laa livløs, med Ansigtet mod Jorden; den Gamle sad som før sammenkrøben og ubevægelig, blot endnu mere fremadbøjet. Var han ogsaa ihjelfrosset? 11. De Faldne. To Dage efter Fæstningen Telischs Overgivelse bare Russerne de lemlæstede Lig, omtrent 1300, sammen

HiliMifiimiiii M lri:.#mlhmnmi : ill I bo >

6 paa et Sted. Præsten læste en Bøn over dem, derefter lagdes de ned i den fælles Grav. 12. I Bulgarien efter Krigen. Ved Ægtefællens Grav paa Schipka. 13. I Bulgarien under Krigen. (Forposter paa Balkan). 14. Alt roligt i Schipkapasset". (General Radetzkys Rapport til Overbefalingsmanden). Daglig faldt et stort Antal Russere for de tyrkiske Kugler, men endnu flere bukkede under for Frosten. Regimenterne fortyndedes med en utrolig Hurtighed. Næsten hele den 24de Division frøs ihjel. I Schipkapasset var alt roligt! 15. Spionen. Han traadte ud af Huset fulgt af to Offieerer. Da han saa Soldaterne, blev han meget bleg, stod stille et Par Minutter, drog saa et dybt Suk, stak Hænderne i Lommen og begyndte at stige ned ad Trappen. 16. Det indiske Oprørs Undertrykkelse af Englænderne. 17. Nihilisthenrettelse i Rusland.

Kreml i Moskva. II. Malerier fra Indien, Orienten, Rusland og det hellige Land. De i det Følgende meddelte historiske Oplysninger, af hvilke nogle direkte, andre indirekte ere Resultatet af Kunstnerens Studier og Forskninger i Palæstina, ere for største Delen grundede paa Traditioner, som endnu leve blandt Orientens Folk. Foruden af egne Forskninger har Kunstneren draget Nytte af forud bekjendte Kilder, fornemmelig af Murray, Isambert, Abbé Lievin og andre franske Forfatteres Værker. Blandt Resultaterne af Kunstnerens anden Rejse til Indien findes i Udstillingen nogle Malerier og et større Antal Studier. Af de Malerier, som gjengive Kunstnerens Indtryk fra Jerusalem og Palæstina, findes nogle, paa hvilke Kristi Person fremstilles, uden nogen legendarisk og banal Opstyltning, men, som det forekommer Kunstneren, netop derved saa meget desto mere tiltalende saavel for Tanken som Fantasien. 18. Den vordende Kejser af Indien. Da Prinsen af "Wales ""gjorde sin Rejse i Indien, overbøde de indfødte Fyrster hverandre i Pragt og Festligheder ved hans Modtagelse.

-3 o n

10 Man saa engelske Uniformer med deres skrigende røde Farver ved Siden af maleriske Levninger af gammel middelalderlig Pragt; overalt blinkede kostbare Stene og Guld og Sølv. Maha-Radschaen af Jeipore udmærkede sig ved særligstor Iver. Før Prinsen af Wales' Indtog i hans Hovedstad j gav han Befaling til at lade alle Stadens Bygninger uden : Undtagelser male rosenrøde. 19. Bennen. Stormogulen i sin Privat-Moské i Delhi. Moskeen byggedes i Midten af det syttende Aarhundrede af Stormogul Schah Dschechan. 20. 21. 22. Kreml i Moskva. 23. Skitze af Kroningen i Kreml og Moskva. (Det øjeblik da Deres Kejserlige Majestæter stige ned ad Den røde Trappe" til. Uspjenskij Kathedralen.) 24. Mausoleets Vindue. Stormogul Akbar, en af Indiens mægtigste Herskere, lod dette Mausoleum opføre over Støvet af sin Ven og Raadgiver Selim Tschisti, en Mand, som førte den helligste Vandel og hvis Minde endnu holdes højt i Ære af alle Muselmænd i Indien. Vinduet er ligesom Mausoleet af rent hvidt Marmor. Paa Verandaen, som omgiver Mausoleet, ser man ofte Pilegrimme i Samtale mec den hellige Mands Efterkommere, som forrette de religiøse Ceremonier ved Graven, uden derfor selv at være Helgene. 25. Tadseh i Aftenbelysning (fra Flodsiden). Tadsch er egentlig et Mausoleum, oprejst af Stormogul Schah Dschechan over hans Yndlingshustrus Grav. Opført af hvidt Marmor er det fra øverst til nederst prydet med Ornamenter af Lapis lazuli, Malakit, Karneol og lignende kostbare Stene. Det er vanskeligt at gjøre signogen Forestilling om denne Bygnings Pragt, naar man ikke har set den med egne Gjne. Et overordentlig pragtfuldt Syn frembyder den set fra Havesiden, hvor de arkitektoniske Skjønheder og det blændende hvide Marmor fremtræde med endnu større Effekt mod det mørke Grønne. Uagtet der ingen Betaling blev ydet for Arbejdet i Løbet af 17 Aar vare 20,000 Mennesker sysselsatte med Opførelsen af denne Bygning er dog en Sum af 100 Millioner Frks. gaaet med til dens Fuldførelse.

M O. SJ "o

12 26. Tadseh i Aftenbelysning (fra Havesiden). 27. Perlemoskeen i Agra. Templet, holdt i overordentlig harmoniske Proportioner, er opført af hvidt Marmor i maurisk Stil. Nogen Prydelser findes ganske vist ikke, men de erstattes rigeligt ved selve Materialets Skjønhed. Moskeen er opført Aar 1654, fra hvilket Tidspunkt man kan begynde at regne den indiske Kunsts Forfald. 28. Berbuls Hus i Futipor-Sikri (i Nærheden af Agra). Ligesaa vældige som Masserne af det røde Stenmateriale ere, ligesaa fint og pynteligt ere Detaillerne udarbejdede; saavel udenpaa som indeni synes Bygningen at være kunstigt udmejslet af den røde Stenmasse. Radschah Berbul, Stormogulen Akbars Yndling, var en af Tilhængerne til den Retning, som ivrede for en Sammensmeltning af det saracenske og indiske Element, hvorom særlig denne Bygning bærer Vidne. 29. Thibetanske Lamaer. Godmodige, forsultne Skabninger, som aldrig skifte Klæder og af den Grund udsprede en afskyelig Stank og ere fulde af Utøj. Desuagtet ere Overlamaerne sædvanligvis udødelige, d. v. s. deres Sjæle gaa ifølge den buddhaistiske Lære umiddelbart efter Døden over i et lille Barns Krop. 30. Butijaer, i Sikkim i Himalajabjergene. 31. Kvinde af Butija-Stammen. Mongolsk Race; en doven, trættekjær og yderst overtroisk Slægt. 32. En Butija-Pige (Himalaja). 33. Butijaer fra Sikkim i Himalajabjergene. 34. En Muselmand (hinduisk Arbejder). De muhammedanske Hinduer ere, paa Grund af deres krigeriske Religion, ikke saa lade som Brama-Bekjenderne, thi de førstes Religion tillader dem adskillige Sysselsættelser, som ere de sidste forbudt. 35. Hinduisk Arbejder. En forfulgt og forkuet Skabning, som aldrig kan stille sin Sult. Beundringsværdig er Hindu-Ar-

Spionen.

14 bejderens Evne til at udføre Arbejder, som kræve den største Taalmodighed og ofte ere yderst anstrengende og fordre den største Behændighed. 36. Ved Deren til en Moskee. Tiggende Munke af Nachschbadi- Ordenen i Turkestan. 37. Moskee i Futepor-Sikri. Den er opført efter Modellen af den Moskee i Mekka, som blev rejst over Muhammeds Grav og som bekjendt, ikke maa betrædes af Vantro. 38. 39. Solopgang paa Himalaja. Lige for Darjeeling. Den frembyder, ligesom Solnedgangen i disse Bjerge, det mest henrivende og storartede Syn, som Penselen blot tilnærmelsesvis kan gjengive. 40. 41. Solnedgang i Indien. 42. Efter Solnedgangen. En lille Sø ved Delhi. A3 4J_Sa]nmnna Mur. De sex nederste Stenrækker stamme uden Tvivl fra Davids og Salomons Tid, de følgende fra Herodes Tid og den øverste fra den muhammedanske Periode. Dette Sted kaldes Sorgens Bolig", fordi Jøderne fra Arilds Tid have haft Rettighed til at komme der, i Begyndelsen kun en Gang om Aaret, paa Aarsdagen for Jerusalems Ødelæggelse, og da kun mod Erlæggelse af en høj Tribut til de muhammedanske Myndigheder; nu komme de paa alle Tider af Aaret for uforstyrrede at begræde deres fordums Fædreland og deres store Forfædre. Sjælden ser man et mere rørende Skuespil. Jøder af begge Kjøn, af alle Aldre og fra alle Verdens Kanter klage her højlydt ogbede under Taarer, saa de bogstaveligt væde de hellige Sten med deres Graad. 45. Ben ved Salomons Mur. 46. Indgang til Kongegravene. il. Portræt af en Jøde. Rabbi fra en af Ruslands vestlige Provinser. Jøderne, i Særdeleshed de som have opnaaet en mere fremskreden Alder, strømme i Hobetal sammen i den hellige By for her at tilbringe Resten af deres Dage

16 og for at begraves i Josafats Dal, hvor ifølge deres Overbevisning de Døde først skulle opvækkes til et nyt Liv. Overhovedet har den jødiske Befolkning i Jerusalem stærk Tilvækst, hvilket fornemmelig skyldes Tilværelsen af en Mængde Velgjørenheds-Anstalter, som underholdes af Montefiore, Rothschilderne og andre Pengefyrster. I den senere Tid har den tyrkiske Regering, som er bleven forskrækket over den store Tilstrømning af Jøder, givet en streng Lov, som forbyder Jøderne at opholde sig mere end tre Dage paa det hellige Lands Valfartssteder; Retten til at kunne bosætte sig, er overalt blevet dem frataget. Tyrkerne frygte sikkerligt, at det forjættede Land" paany skal gaa over i Jødernes Hænder. 48. Grotterefektorium i Fristelsens Bjerg. Siden umindelige Tider har der i dette Bjerg været Grotter, beboede af Eremitter, og en gammel katholsk Tradition siger, at Kristus i en af disse, nemlig den, hvis Refektorium her er afbildet, har tilbragt 40 Dage. Naar Grotten ved Nattetid oplyses af en Lysstraale, hensættes vi i Fantasien til det Tidspunkt for omtrent 1850 Aar siden, da den store Eneboer ved et mat Lysskjær tænkte over sit høje Kald. Refektoriets Vægge vare engang bedækkede med Frescomalerier, af hvilke nu næppe synlige Spor ere tilbage. Fra Balkonen nyder man den mest henrivende Udsigt over Jordandalen og over de talrige fra det gamle og det nye Testamente minderige Steder. Lige for Beskueren ligger Jericho; længere borte, med en yppig Vegetation til Baggrund, aftegner Jordan sig, ved hvis Strand Johannes den Døbers Kloster er beliggende, til højre det døde Hav med den hellige Gersimus Kloster, der er bygget paa det Sted, hvor ifølge Traditionen Jomfru Maria tros at have hvilet paa Flugten til Ægypten; til venstre strækker Jordan-Dalen sig, Vejen til Tiberias og de til Samarien grænsende Bjerge. 49. En lille Gaard til et Hus i Jerusalem. En karakteristisk Bygning ved Salomons Mur. En saadan Gaard bebos ofte af to Familier, som ligge i stadig Kiv med hinanden. Næsten daglig hører man Kvindernes Skjænclen stige til et uhyggeligt Hyl, i hvilket Mændene sjældent blander sig, og som for øvrigt ophører lige saa hurtigt, som det opstaar. Urenligheden og Uddunstningerne ere næsten uudholdelige for Europæerne.

18 50. En russisk Eremit ved Jordan. Fader Bassianus fra Kamenetz-Podolsk, forhenværende Møller, tragter nu kun efter den Lykke at faa Lov til at bygge et Mølleværk til et eller andet Kloster og saa dø i Fred. Han lever yderst tarveligt og tilbagetrukkent med sine Rosenkranse, hvoraf han ejer et stort Antal, som han andægtigt beder igjennem tre Gange i Døgnet, Morgen, Aften og Midnat, hvorved han hver Gang anraaber Guds Moder 300 Gange og Englene og Erkeenglene, Profeterne, Apostlene, og alle Helgener 200 Gange. Hans Tro er oprigtig, men tydeligt nok ikke uden Anfægtelser, da han f. Ex. var meget nysgjerrig efter at faa at vide, om Czaren havde faaet hans Portræt at se og maaske vilde tildele ham en Belønning (!). 51. Græsk Munk. 52. En gammel jødisk Grav. En meget lav Indgang fører i denne Slags Bygninger sædvanlig til et lille lavt Kammer, i hvilket man ser Nischer indhugne paa alle Sider i Væggene, bestemte til Opbevaringssted for de Døde. I en saadan Nische, i hvilken endnu Ingen havde været begravet, lagdes Kristi Legeme, og det i den Gravhvælving, som Josef havde ladet udhugge til sig selv og sin Familie. Indgangen lukkedes sædvanligvis med en hugget Sten. Af den Beskaffenhed ere alle Gravbygningerne fra gammel Tid; andre fandtes ikke, og naar Kristi Grav har Udseende af en Kasse, kommer det af, at der er slaaet Stykker af Stenene i Hulen over Graven, dels af Pilegrimme, dels af de, der i sin Tid have bygget Basilikaen og som vilde gjøre ; det ^muligt, at Gudstjenesten kunde holdes over selve Graven. Vejen til disse Gravsteder gik kun gjennem den allerede nævnte, meget trange Døraabning. 53. Eremit ved Jordan. Eremitterne leve dels ved selve Flodbredden, dels i nogen Afstand fra denne i Nærheden af St. Johannesklosteret. De udhule sig Celler med to til tre meget smaa Afdelinger, som svarende til deres Bestemmelse ere varme om Vinteren og kølige om Sommeren; men Dag og Nat forfølges de af Myggesværme og allehaande Utøj, som ikke unde dem et Øjebliks Ro. De ved Stranden boende Eremitter beklage sig ogsaa over Slanger og en Mængde skadelige Krybdyr.

20 De sysselsætte sig fornemmelig med Fiskefangst, endvidere med Udskæring i Ben og Træ, ligesom med at forfærdige Rosenkranse. Deres Antal er for øvrigt ikke stort, 54. Portræt af en Eremit. Denne Eremit paastod, at han havde forladt Golgathatemplet, hvor han forrettede Gudstjeneste, for at undgaa den Forargelse, som de græske Munkes altfor frie Omgang med de valfartende Kvinder forvoldte ham. 55. Eremittens Bolig. Paa Toppen af et Skiferbjerg, og forsynet med et lille Tag til Beskyttelse mod Solen. - De til Jordan valfartende russiske Pilgrimme frembære stadig Gaver til Eremitten, bestaaende af Brød, Tvebakker og Kobberskillinger. I en lignende Grotte har sandsynligvis Johannes den Døber i sin Tid opholdt sig, han, som ifølge Traditionen førte et virkeligt omflakkende Liv. 56. Portræt af en Araber. Araberne kom saa at sige som Erobrere til Palæstina. De have regelmæssige Ansigtstræk, er gjæstfrie og høre i religiøs Henseende for største Delen til den sunnitiske Retning blandt Muhamedanerne. Nu findes der for øvrigt ikke saa faa Kristne iblandt dem, som dog hovedsagelig ere gaaede over til Kristendommen enten for Penges Skyld, for at faa et bedre Udkomme eller for verdslige Fordele af anden Slags. Den indbyrdes Splid og Kiv mellem de mange forskjellige kristne Trossamfund, af hvilke snart det ene, snart det andet ved Gaver har lokket Araberne til sig, har fuldstændig korrumperet de vindskibelige Kolonister paa de Steder, hvor Rivaliteten mellem de forskjeljige Kirker træder skarpest frem. 57. Portræt af en Araberinde. Den for de arabiske Kvinder karakteristiske Ansigtstype er gjennemgaaende smuk; paa Spadserevejene møder man mange, som ere fuldstændige Skjønheder. Ligesom alle Orientens Kvinder blive de tidligt gamle; de formuende Damer i Byerne anse enhver Virksomhed for en Skam og sysselsætte sig udelukkende med Sladder. 58. Portræt af en Beduin fra Ægypten. (Destoværre er i Palæstina Typen for Beduinerne og dermed for Landets oprindelige Befolkning, gaaet tabt.

Portræt af en Araberinde. 21 Abrahams Grav. Denne Grav findes i den ældgamle Stad Hebron. Her fik Abraham Besøg af de tre Vandringsmænd, som>ebudede ham en Søns Fødsel og Sodomas og Gomorrhas Undergang. Foruden Sara, som døde her, skal Abraham, Isak og dennes Hustru Rebekka være begravede paa dette Abrahams Grav. Sted. Hertil førtes ogsaa Jakobs balsamerede Lig fra Ægypten. Dette Sted, paa hvilket muligvis de rette Grave virkelig findes, er fra ældgammel Tid af Maalet for Jødernes og Muhammedanernes fromme Tilbedelse. Dets øverste Del er i en senere Tid bleven prydet med Minareter af muhammedansk Arbejde; nedenfor disse, der, hvor de af Tiden sværtede Sten begynde, gaar en Mur fra Davids Tid helt ned i Jorden. Skitsen er tagen fra Taget af en Hytte. Befolk-

22 ningens uhørte Fanatisme besværliggjorde Udførelsen af et større Maleri. I Moskeen slippe kun yderst sjældent Kristne ind (1862 Prinsen af Wales). I selve Grotten har endnu ikke en eneste kristen Rejsende sat sin Fod. Rabbien Benjamin, som levede i det tolvte Aarhundrede, siges i den at have set Patriarkernes Grave. Bethel. Interessante Levninger af en Cisterne, sandsynligvis fra Israelitternes Tid. Paa Højderne, hvor man kan se Ruinerne af en romersk Bygning, drev Abraham sine Hjorder paa Græs. Her delte han dem med sin Brodersøn Lot. Jakob sov her, ligesom Araberne endnu den Dag i Dag sove, paa den blotte Jord, med en Sten til Hovedgjærde, og saa i Drømme Himmelstigen. Senere rejste han et Alter her paa dette Sted, hvor Gud første Gang havde talt til ham. Omkring et af de i den senere Tid byggede Templer opstod en Stad, som ifølge Jødernes Tradition var saa vidtstrakt, at, da Romerne trængte ind paa den ene Side af Staden, fejredes der Bryllup og Fester paa den anden Side (?!). Nu ligger der kun en ussel By ved Cisternen... Det døde Hav. Udsigt fra Foden af det Bjerg, paa hvilket Kristus opholdt sig i fyrretyve Dage under Bøn og Faste. Kun den nordlige Del af det døde Hav 'er synlig derfra, ikke den sydlige, hvor ifølge Traditionen Sodoma og Gomorrha laa. Den opstigende Røg ved den Katastrofe, som ødelagde disse Stæder, bemærkedes som bekjendt af Abraham fra Højderne omkring Hebron. Paa hvilken Maade disse to Stæder ødelagdes, er ubekjendt; dog turde man antage, at Asfalten, som i store Lag findes i Egnen deromkring, har fænget Ild; heller ikke er det usandsynligt, at selve Husene, ligesom det bekjendte Babelstaarn, vare byggede af Asfaltblokke, og at en vulkansk Ild i et øjeblik har forvandlet begge Stæderne til et eneste Ildhav. Jordskjælvene, som pleje at følge vulkanske Eruptioner, maa have gjort Katastrofen endnu frygteligere. Den ødelagde ethvert Spor af Plantevækst og udtørrede Søen. Søens Vand er saa saltholdigt (omtrent 30 % Salt) og tungt, at det næsten bærer et Menneske oppe, og Egnen deromkring saa øde og vild, at den i Utilgængelighed overtræffer Omgivelserne omkring Saltsøerne i det vestlige Thibet. Jakobs Brend. Det Stykke Land, paa hvilket Brønden er beliggende, skjænkede Patriarken til sin Søn Josef. Det

23 breder sig i en dyb Dal ved Foden af Bjerget Garizim, foran Indgangen til det snævre Pas, hvor nu Staden Nablus det gamle Sichem, Samaritanernes Hovedstad ligger. Rundt om Brønden er Terrænet kuperet, og over denne bøjer en halvt ødelagt Søile sig, en Levning af en Kirke, som stod der paa Korstogenes Tid og endnu senere. Ved denne Brønd samtalede Kristus med den samaritanske Kvinde. 64. Josefs Grav. Den ligger i Nærheden af Brønden og er efter al Sandsynlighed Josefs virkelige Gravsted. Som bekjendt lod Josef, da han laa paa sit Dødsleje, sine Brødre sværge, at de vilde føre hans Ben ucl af Ægypten, saa snart Gud besøgte dem". Og Josefs Ben, som Israels Børn toge med sig fra Ægypten, begravedes i Sichem paa det Sted, som Jakob havde kjøbt. 65. Gilgal. Det Sted i Jordans-Dalen, hvor Israelitterne efter Udrykningen fra de moabitiske Bjerge og efter Overgangen over Floden, lige foran Jericho, oprejste tolv Sten og for første Gang opstillede Pagtens Ark i det forjættede Land. 66. Samuels Grav. Hvorvidt Israels store Dommer virkelig hviler her, er ubekjendt. Alligevel holdes dette Sted højt i Ære af Muhammedanerne, som i Tusindtal strømme sammen her. Mausoleet ligger paa en af de højeste Bakker i Egnen om Jerusalem. Her forsamlede Israelitterne sig paa Samuels Bud til Kamp mod Filisterne, og her valgte de ogsaa deres første Konge. Fra Bjerget ser man ned i Gibeons Dal, hvor før Slaget mellem Juda og Benjamins Stammer tolv Ynglinger af hver Hær stredes med hverandre, til de alle 24 faldt døde om. _ I denne Dal ofrede Salomon tusinde Brændoffere til Gud, og Herren aabenbarede sig for ham i en Drøm og lovede ham at opfylde hans Hjærtes Ønske og skjænkede ham Visdom, hvortil han senere lagde Rigdom og Ære. Bjergets højre. Side gaar ned mod den berømte Dal Bethhoron, hvor Israelitterne under Josvas Anførsel sloge Arnoritterne. Her vendte han sig til Gud og raabte i alle Israelitternes Paahør: Sol, stat stille i Gibeon, og Maane i Ajalons Dal!" Og Solen stod stille, og Maanen rørte sig ikke ud af Stedet, førend det udkaarede Folk havde hævnet sig paa sine Fjender.

24 Esdrelons Dal. Ofte afgjorde Vaabnene i den Dal Israels Skæbne. Til højre ligger Bjerget Gilboa, paa hvilket Saul og hans Søn Jonathan bleve besejrede og dræbte. Nedenfor Gilboa ligger til venstre Ruinerne af Jesreel, Achabs og Jesabels Residensstad, og her blev hun kastet ud af et Vindue og sønderrevet af Hundene. Til venstre paa Studien ser man lille Hermon, ved hvis Fod Filisternes Lejr stod, før de droge ud for at kæmpe mod Saul. Israelitternes Hær stod lige bagved Gilboa ved Gideons Kilde. Stillingen var daarligt valgt, fordi Egnen fra lille Hermon til Kilden danner en brat Skraaning,' og af den Grund var alle Fordelene ved et Angreb paa'filisternes Side. Slaget begyndte tidligt om Morgenen. Filisterne Gideons Kilde. (Beduinerne) sloge øjeblikkeligt Israelitterne paa Flugten, og- Blodbadet gik sandsynligvis for sig paa Højderne, paa hvilket Sauls og hans Sønners Lig bleve fundne Dagen efter Slaget. Gideons Kilde. Paa denne Plads stod endnu et berømt Slag. Med 300 Krigere huggede Gideon Midianitternes Skarer fuldstændig ned. Ved denne Kilde forsøgte han sit bekjendte Middel til at lære at kjende sine Soldaters Evne til at kunne modstaa Strabadser. Han udvalgte blot dem, som, uagtet de vare udmattede af Heden, ikke drak af selve Floden, men øsede Vandet op i Vandspande eller drak af den hule Haand. Det var Nat. Midianitternes Skarer sov i deres Telte.

25 Gideon og hans 300 Krigere snege sig sagte frem imod dem. Pludselig flammede Faklerne op, Basunerne lød, og med Raabet Guds og Gideons Sværd!" styrtede de sig over de bestyrtede Fjender. 69. Grotten i Endor. Som bekjendt begav Saul sig før det sidste afgjørende Slag til Spaakvinden i Endor, som forudsagde ham hans Nederlag og Død. Rejsen til Endor var Grotten i Endor. ikke uden Farer, da Stedet er beliggende ved den nordlige Side af lille Hermon, ved hvis Fod, som forud berettet, Filisterne havde opslaaet deres Lejr. Saul gik sandsynligvis om Bjergets højre Side, og kunde paa den Maade naa til Endor paa to Timer. I Byen Endor findes mange fordums beboede Grotter. Det siges at være i en af disse, at den berømte Spaakvinde boede. Foran Indgangen til den Grotte, som her er afbildet, ser man Mærker af en Stentærskel og en Dør. Indeni Grotten findes et større og et mindre, afsides liggende, Rum,

26 Beisan. En i lang Afstand synlig, lille grøn Høj den eneste faste Plads, som Israelitterne ikke kunde erobre. Citadellet var beliggende paa Toppen af denne Høj, som, naar man nærmer sig den, viser sig at være næsten uindtagelig, omgiven som den er af dybe naturlige Grave. Højens Sider skraano brat ned, paa mange Steder næsten lodret. Platformen paa Toppen var omgiven af Mure. Hovedindgangen til Fæstningen, af hvilken der endnu findes Ruiner, var beliggende paa den nordøstlige Side. Efter al Sandsynlighed ophængte Filisterne Sauls og Jonathans Lig paa Fæstningsvoldene, da disse vare faldne paa Gilboas nærliggende Højder. Jabes' kække Indbyggere gik ved Nattetid over Jordan, klatrede op paa Voldene, toge Ligene med sig og begravede dem med stor Ærefrygt og Højtidelighed. Theatret i Beisan. En Høj ved Siden af et Theater fra Romernes Tid. Pladsen er helt og holdent overvokset og mange Partier af Bygningen ere sunkne i Jorden, men de inderste Døre og Korridorer ere velbeholdne. Det af Basalt opførte Theater er halvcirkelformet. Som bekjendt blev under Julian den frafaldnes Regering et stort Antal Kristne her dræbte og sønderrevne. Pause under Bønnen. Elias Kilde. Sandsynligvis den samme, hvis bitre Vand Profeten paa Indbyggernes Bøn forvandlede til ferskt. Omkring Kilderne findes Levninger af en meget gammel Bygning, som rimeligvis hidrører fra den romerske Periode, d. v. s. Herodes den stores Tid. Man fortæller, at Herodes i denne Kilde lod drukne sin Slægtning Aristobulos, som Folket vilde udnævne til hans Efterfølger. Fordum laa Kilden udenfor Jerichos Omraade. Ruiner af et samaritansk Tempel i Sichem. Da Israels ti Stammer, der efter Hjemkomsten fra det babyloniske Fangenskab havde blandet sig med andre Folkestammer, som beboede deres Land, anmodede Juda Stamme om at maatte deltage i Gjenopførelsen af Jerusalems Tempel, og dette Tilbud vistes hovmodigt tilbage, besluttede Samaritanerne at bygge et Tempel for dem selv paa Bjerget Garizim.

27 Senere ødelagdes dette Tempel, og paa samme Sted og sandsynligvis af samme Materiale opførtes en Kirke til Guds Moder. Samaritanerne, hvis Antal formindskes Aar for Aar nu for Tiden findes der kun omtrent tredive ofre der endnu den Dag i Dag under Iagttagelsen af alle foreskrevne Ceremonier, og fejre endnu i vor Tid Paasken i disse Ruiner. 75. En gammel Gade i Samaria (Sehaste). Under Åsas, Juda Riges Konges, Regering kjøbte Omri, Israels Riges Konge, Bjerget Samaria for 2 Talenter Sølv, byggede en By paa det og flyttede sin Residens fra Sichem dertil. Hans Søn Achab, som var gift med Jesabel, indførte atter Baalstilbedelsen. Senere hen tildrog dette Sted sig Opmærksomheden ved Profeten Elias Fremtræden. Paa et senere Tidspunkt lod Herodes den store Staden helt og holdent ombygge, forskjønnede den og kaldte den til Kejser Augustus Ære Sebaste. Fra den Tid af hidrører de Levninger af den, som endnu findes. 74. Kongegravene. Den franske Forsker de Saulcy nærede den Anskuelse at Jødekongernes Grave fandtes her. En paa dette Sted fundet Sarkofag ansaa han for at være Davids. Dette er dog urigtigt, og nu for Tiden raader den Anskuelse, at Helene, Fyrsten af Adiabenes Enke, som gik over til Jødedommen og bosatte sig i.den hellige Stad, hviler i denne Grav. Allerede mens hun levede, altsaa kort efter Kristi Død, lod hun dette Gravminde oprejse til sig. De Saulcy fandt ved Bortryddelsen af den Jord, som havde skjult Gaardspladsen og Indgangen, mange Urner, Vaser og Lamper fra Romernes Tid, to eller tre smaa Vaser af orientalsk Alabast samt nogle Stenæsker og Guldsmykker. Ligeledes opdagede han et hidtil ukjendt Rum, i hvilket der fandtes en Sarkofag med et Lig i, som straks syntes at være velbeholdent, men som ved den første Berøring faldt sammen. I Gravbygningen findes flere lave Rum med Nischer til alle Sider, i hvilke de talrige Medlemmer af Helenes Familie ere begravede. Af særegen Interesse er den runde Sten ved Indgangen til Graven, som er indføjet paa en saadan Maade, at en i Graven indtrængende Tyv indefra ikke kan rokke den af Stedet, og saaledes maa blive levende begravet. 77. En Brønd ved Nazareth. Den synes at være fra meget gammel Tid, og sandsynligvis har Jesu Kristi Familie mere