God seksualundervisning hvad og hvordan?

God seksualundervisning hvad og hvordan? Af Line Anne Roien og Lone Smidt, Sex & Samfund En ny undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen 1 (Sex & Samfund 2012) peger på, at seksualundervisningen i Danmark ikke i tilstrækkelig grad lever op til de obligatoriske mål og intentioner for emnet, som er beskrevet i Faghæfte 21 Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (Undervisningsministeriet, 2009). Men hvad er god seksualundervisning, og hvordan skaber man som underviser de bedste rammer for seksualundervisningen, så man på en gang opfylder de obligatoriske krav og skaber de bedste betingelser for udvikling af elevernes seksuelle sundhed og trivsel? På baggrund af Sex & Samfunds mange års erfaring med seksualundervisning og udvikling af undervisningsmaterialer giver vi i denne artikel vores svar på disse to helt centrale spørgsmål. 64,2 % af underviserne angiver, at de har mindre eller slet intet kendskab til Faghæfte 21 Næsten en fjerdedel af underviserne angiver, at de slet ikke planlægger seksualundervisningen med afsæt i de obligatoriske trin- og slutmål Seksualundervisningen tilrettelægges primært som spontant opståede samtaler, og den tilrettelægges kun i begrænset omfang sammen med de skemalagte fag. Eleverne inddrages kun i begrænset omfang i beslutninger omkring seksualundervisningens planlægning samt valg af metoder og indhold. Undervisernes valg af metoder peger i retning af et syn på seksualundervisningen som et snakkefag, mens den mere undersøgende og problemorienterede tilgang til seksualundervisningen kun finder sted i mindre omfang, Resultater fra Sex & Samfunds undersøgelse af seksualundervisningen 2012 Seksualundervisningens rammer Ifølge Faghæfte 21 skal seksualundervisningen tilrettelægges som en målrettet og systematiseret indsats, der foregår hele vejen op gennem skoleforløbet fra 0.-9. klasse. Seksualundervisningen er et obligatorisk timeløst emne, der primært skal tilrettelægges inden for de skemalagte fags timerammer. Centralt i formålet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab står målet om udvikling af elevernes handlekompetence. Helt konkret betyder det, at seksualundervisningen skal ses i et bredt demokratisk perspektiv, hvor målet er at udvikle aktive og engagerede børn og unge, der har evnerne til at handle og skabe forandringer i deres eget liv og i de forskelligartede fællesskaber, de indgår i (Simovska, 2011). Herudover skal seksualundervisningen støtte eleverne i at se sundhed og seksualitet som positive værdier og muligheder i deres liv. 1 Undersøgelsen af seksualundervisningen er gennemført i 2012 med støtte fra Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen bygger blandt andet på kvantitative data på baggrund af et anonymt spørgeskema. I alt indgår der besvarelser fra 1.695 undervisere fra hele landet i spørgeskemaundersøgelsen. Rapporten Undersøgelse af seksualundervisningen 2012 kan findes på www.bedreseksualundervisning.dk 1

Mangfoldighed og bekæmpelse af diskrimination Det er Sex & Samfunds opfattelse, at seksualundervisningen har en række vigtige og uudnyttede potentialer i forhold til skolens generelle trivselsindsatser samt fokus på inklusion og mangfoldighed. Et fokus på mangfoldighed i seksualundervisningen er vigtigt, fordi dét at bryde med normerne for eksempelvis krop, køn og seksualitet kan sætte elever i en udsat position i skolen. Elever, der på forskellig vis adskiller sig fra normerne, kan opleve at blive drillet eller holdt uden for i klassen, fordi de er anderledes. Særligt elever, der ikke lever op til normerne for, at man forelsker sig i én af modsatte køn er udsatte i en skolesammenhæng, hvor begreber som bøsserøv, homo og luder ofte bruges negativt i omgangstonen mellem eleverne. Ved at arbejde bevidst og målrettet med en inkluderende, anerkendende og mangfoldig tilgang til krop, køn, seksualitet, familieliv med videre kan seksualundervisningen på kort sigt sætte sig positive spor i klassens sociale fællesskab og på lang sigt bidrage til øget mangfoldighed generelt i det danske samfund. Seks principper for god seksualundervisning Sex & Samfunds anbefalinger til god seksualundervisning er baseret på seks grundlæggende principper, der tager udgangspunkt i formålet om mangfoldighed og udvikling af handlekompetence. Børn og unge er kompetente aktører I seksualundervisningen skal børn og unge ses som kompetente aktører i deres egne liv. Elevernes ressourcer skal tages alvorligt og bruges aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af seksualundervisning på alle klassetrin. Det skaber ejerskab og udvikler elevernes kompetencer til at være aktive medborgere i samfundet. Det betyder, at elev-medbestemmelse og elev-inddragelse i seksualundervisningen er afgørende for god seksualundervisning. Et aktivt læringssyn En undervisning, der har som mål at udvikle handlekompetence, skal være baseret på et aktivt læringssyn. Eleverne skal undersøge problemstillinger i bøger, på nettet og i mødet med hinanden og underviseren. Det er eleverne, der både skal finde spørgsmål og svar naturligvis med relevant modspil fra underviseren. Eleverne kan være aktive og deltagende på mange måder, og forskellige elever og aldersgrupper vil have forskellige muligheder. I Sex & Samfund bruger vi eksempelvis dialogbaseret undervisning med fokus på rollespil, dilemma- og vurderingsøvelser, interviews samt arbejde i mindre og større grupper. Handlingsorienteret viden Seksualundervisningen skal naturligvis bidrage til udvikling af elevernes viden. Men det er ikke helt ligegyldigt, hvordan viden forstås, hvis målet er udvikling af handlekompetence. Viden må være handlingsorienteret, hvilket betyder, at det må inkludere disse fire dimensioner: 1) Viden om effekter 2) viden om årsager 3) viden om forandringsstrategier og 4) viden om alternativer (Undervisningsministeriet 2009). Ofte fokuserer seksualundervisning imidlertid kun på de to første dimensioner. For eksempel undervisning om prævention og sexsygdomme, der kun handler om, at usikker sex (årsag) kan føre til uønsket graviditet eller smitte med sexsygdomme (effekt). For at inkludere de to andre dimensioner, må undervisningen imidlertid også handle om, hvad der for eksempel skal til, for at få unge til at dyrke sikker sex (forandringsstrategier), og hvilke visioner eleverne selv har for deres eget liv (alternativer). Disse to sidste dimensioner er vigtige forudsætninger, dels for elevernes evne til at kunne se nye handlemuligheder 2

for dem selv og andre, dels for at seksualundervisningen øger elevernes kompetencer og motivation til skabe forandringer. Det brede positive sundhedssyn I Faghæfte 21 slås det fast, at seksualundervisningen skal baseres på et positivt og bredt sundhedssyn. I praksis ses det imidlertid ofte, at lærere prioriterer negativt og snævert i deres indholdsvalg i seksualundervisningen. Denne kommer således ofte til at handle om alt det, man skal undlade eller passe på, frem for de positive aspekter seksualundervisningens emner. Ligesom aspekterne omkring levevilkår ofte overses. I Sex & Samfunds undersøgelse af seksualundervisningen (Sex & Samfund, 2012) er underviserne blevet spurgt til, hvad de ser som seksualundervisningens primære formål, og her angiver blot 3,6 procent af underviserne, at de ser det som et primært formål, at eleverne har kendskab til, hvordan livsvilkår og livsstil påvirker seksualiteten og seksuallivet, mens kun lidt over halvdelen angiver formålet om, at eleverne kan udvikle et sundt og positivt seksualliv som et primært formål. Det formål, der vægtes højest (64,8 procent) er et formål om, at eleverne kan sætte grænser for sig selv og andre. Hvis man ønsker at møde eleverne i øjenhøjde og fremme deres interesser og motivation, må man tage det alvorligt, at de positive aspekter skal inddrages. Skal elevernes handlemuligheder fremmes må man også inddrage overvejelser om de vilkår, der præger de valg, man har mulighed for at tage. I den forbindelse er det et relevant redskab altid at forholde sig kritisk til sine egne indsatser sammen med eleverne med det formål at reflektere over balancen mellem de positive og negative perspektiver samt fokus på livsstil og levevilkår. Dette kan med fordel gøres i samarbejde med andre kolleger inden for sundhedsplejen. Et positivt syn på seksualitet Sex & Samfunds udgangspunkt er, at seksualitet er en almindelig del af de fleste menneskers liv, både børns, unges og voksnes, og at seksualiteten er dynamisk og kan ændre og udvikle sig hele livet igennem. Med udgangspunkt i de seksuelle rettigheder 2, mener vi, at børn og unge har ret til deres seksualitet. Det vil sige ret til at udøve den, tale om den og udforske den, uden at det forbindes med noget skamfuldt eller forbudt. Denne positive tilgang betyder ikke, at man som underviser skal undlade at italesætte de udfordringer og problematikker, der knytter sig til seksualitet og sex. Men det betyder, at man skal træffe et valg om at sætte et positivt fokus på seksualitet og trivsel gennem de fortællinger, eksempler og øvelser, der anvendes. Vælg for eksempel at tage udgangspunkt i en god fortælling om en ung persons første seksuelle erfaringer frem for en fortælling, hvor personen oplever at fortryde. Forskelligheder og mangfoldighed er en ressource I seksualundervisningen er det vigtigt, at opfatte forskelligheder og mangfoldighed som en ressource. Fokus på forskelligheder og mangfoldighed i seksualundervisning er medvirkende til, at alle elever, uanset deres køn, seksualitet, krop, familier, religion, etnicitet, funktionsnedsættelser med mere oplever, at undervisningen er rettet imod dem. Fordi den handler om emner, der er relevante for dem ud fra eksempler, der inkluderer dem, og gennem arbejdsmåder, der taler til dem. 2 De seksuelle rettigheder er formuleret af den internationale organisation IPPF (International Planned Parenthood Federation), som Sex & Samfund er medlem af. Rettighederne tager udgangspunkt i FNs Menneskerettighedserklæring og Børnekonventionen, som Danmark har underskrevet. Læs mere om rettighederne på Ippf.org (Sexual rights: an IPPF declaration) eller i Sex & Samfunds og Red Barnets undervisningsmateriale Rettentilmig.dk. 3

Mange elever kan opleve en seksualundervisning, der tager udgangspunkt i et snævert blik på børn og unge i relation til for eksempel køn, seksualitet, etnicitet med videre. Dette betyder for eksempel, at undervisningen handler om, at drenge vil have sex, og piger vil have følelser. Og at sex kun foregår mellem to personer af forskelligt køn. Eller at elever med etnisk minoritetsbaggrund ikke er interesserede i at tale om sex. Disse forhold er rigtige for nogle elever, men ikke for alle og netop nuanceringen, fremfor generaliseringen, er en vigtig pointe, når man taler om forskelligheder og mangfoldighed (Gundersen 2012). Når man skal arbejde med princippet om forskelligheder og mangfoldighed kan man anvende en normkritisk tilgang til seksualundervisningen (Brade m.fl. 2008, Bromseth & Darj 2010). At undervisningen er normkritisk betyder, at man reflekterer over gældende normer for eksempelvis krop, køn, familier og seksualitet. Det gøres gennem eksempler, fortællinger, billeder, film og øvelser, der viser mangfoldighed og brud på normer. Formålet er at udvikle elevernes bevidsthed om de normer i klassen, familien og samfundet, der påvirker dem, med henblik på at øge deres handlemuligheder i forhold til at udvide eller at bryde med disse. I planlægningen af undervisningen bør man som underviser derfor altid overveje, hvilke normer man bevidst eller ubevidst formidler i mødet med eleverne - og hvordan det påvirker elevernes handlemuligheder. Et trygt læringsrum International forskning peger på, at hvis seksualundervisning skal skabe sundhedsfremmende ændringer for eleverne, så er det vigtigt, at undervisningen foregår i et trygt socialt miljø, hvor der kommunikeres åbent om sex og relaterede temaer. Der peges også på, at underviserens evne til at skabe en troværdig og tillidsfuld relation til eleverne er afgørende for, om undervisningen kan fremme en forandringsproces (Forsberg 2007, UNESCO 2009). Sex & Samfunds erfaringer viser, at elever, der oplever seksualundervisningen som et utrygt forum, for eksempel undlader at stille spørgsmål af frygt for at blive grinet af eller udstille sig selv. Et trygt læringsrum i seksualundervisningen er en forudsætning for, at eleverne oplever tillid og åbenhed over for hinanden, og at der er plads til at stille spørgsmål og sammen undersøge, hvad de forskellige emner og dilemmaer i relation til seksualundervisningen handler om. Det er underviserens ansvar at skabe trygge rammer for undervisningen. For nogle elever kan der være en usikkerhed og utryghed omkring, hvad seksualundervisningen handler om, og hvad der skal ske. Man kan imødekomme og minimere denne usikkerhed ved at være tydelig omkring, hvad der skal foregå og ved at fastsætte klare aftaler for undervisningen sammen med eleverne. For eleverne er det desuden afgørende for udbyttet af seksualundervisningen, at de oplever, at der er respekt for hinandens forskellige erfaringer og synspunkter. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på og reagerer på drillende eller diskriminerende udsagn. Det kan eksempelvis være nedgørende kommentarer i forhold til seksualitet, seksuelle lyster, bestemte måder at være dreng og pige på og fordomsfulde kommentarer i forhold til etnicitet og hudfarve. For nogen elever kan det opleves som tabubelagt og grænseoverskridende at tale om krop, sex og seksualitet. Derfor er det vigtigt at sikre, at alle elever har redskaber til selv at sætte grænser, hvis der er noget, de finder ubehageligt eller ikke ønsker at deltage i. Som en del af arbejdet med det trygge rum kan man give eleverne mulighed for at melde fra som aktiv deltager i forhold til konkrete øvelser og 4

diskussioner. Det anbefales, at underviseren sammen med eleverne aftaler, hvad de konkret kan gøre, hvis man ønsker at melde fra. Et godt udgangspunkt for at skabe tryghed i undervisningen er at anonymisere denne og aftale, at hverken elever eller underviser taler om egne erfaringer. Det betyder for eksempel, at der tages afsæt i fiktive eller autentiske historier om børn og unge, fremfor elevernes egne erfaringer. Det er underviserens opgave at støtte eleverne i at holde fast i dette. At skabe et trygt læringsrum kræver, at man som underviser er bevidst om denne opgave og er opmærksom på elevernes signaler individuelt og som gruppe 3. >Boks < Forslag til aftaler om det trygge rum Alle ved, hvad der skal ske. Man deltager, men har mulighed for at sige fra. Der er respekt for forskelligheder. Homofobi og andre diskriminerende kommentarer accepteres ikke. Ingen føler sig udstillet eller nedgjort. Deltagere og undervisere taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre. God seksualundervisning en fælles opgave Kort fortalt er Sex & Samfunds svar på, hvad der er god seksualundervisning, at det er en seksualundervisning, der er baseret på et formål om udvikling af handlekompetence, og at den skal bidrage til mangfoldighed og bekæmpelse af diskrimination. Når det gælder spørgsmålet om, hvordan man tilrettelægger en kvalificeret seksualundervisning, så er vores svar blandt andet de ovenstående principper sammen med anbefalingen om at skabe et trygt læringsrum. Herudover skal seksualundervisningen være systematiseret, tidssvarende og målrettet den konkrete elevgruppe med afsæt i trinmålene i Faghæfte 21. Sex & Samfunds undersøgelse af seksualundervisningen (Sex & Samfund, 2012) peger på, at oplevelsen af seksualundervisningen som et svært emne at undervise i kan være en barriere for seksualundervisningen. Andre barrierer er eksempelvis manglende faglige kvalifikationer, et begrænset eller intet kendskab til Faghæfte 21 og de faglige mål samt manglende tid og opbakning fra skolens ledelse. Samtidig angiver 58 procent af de deltagende undervisere, at de enige i, at de gerne ser der kommer mere seksualundervisning i folkeskolen og 77,3 procent af underviserne er enige i, at seksualundervisningen har en positiv indflydelse på elevernes trivsel. Det ser vi som et tegn på at der er en vilje og interesse for at undervise i seksualundervisningen. Det er derfor vores håb, at den enkelte underviser med inspiration i ovenstående principper og anbefalinger og med afsæt i Sex & Samfunds mange undervisningstilbud, som eksempelvis Uge Sexkampagnen, bliver motiveret til at gå i dialog med kollegerne, sundhedsplejersken og skolens leder om, 3 Du kan læse mere om det trygge læringsrum på www.bedreseksualundervisning.dk 5

hvordan man på den enkelte skole sammen løser seksualundervisningens udfordringer og barrierer som afsæt for at tilbyde skolens elever en god seksualundervisning. >boks< Sex & Samfunds tilbud til dig som underviser Bedreseksualundervisning.dk Bedreseksualundervisning.dk er Sex & Samfunds hjemmeside med øvelser, undervisningsideer og artikler til alle, der beskæftiger sig med seksualundervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Uge Sex Uge Sex er Sex & Samfunds årlige seksualundervisningskampagne, der hvert år finder sted i uge 6. Som tilmeldt til kampagnen får man via e-mail udsendt de materialer, der hvert år udvikles i tilknytning til kampagnen. Materialerne udvikles, så de følger trininddelingerne i Faghæfte 21 og består af et grundmateriale og et temamateriale til underviseren samt undervisningsmaterialer på nettet, som er målrettet eleverne. Det er gratis at deltage. Læs mere om Uge Sex på ugesex.dk Kroppelop.dk, migogminkrop.dk og sexfordig.dk Er Sex & Samfunds undervisningsmaterialer på nettet til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Materialerne henvender sig direkte til eleverne og der er udviklet lærervejledninger i tilknytning til siderne. Referencer Brade, L., Engström, C., Sörensdotter, R. & Wiktorsson, P. (2008). I normens öga, Stockholm: Friends Bromseth, J. & Darj, F. (red.) (2010). Normkritisk pedagogik, Uppsala: Centrum för genusvetenskap, Uppsala Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen Gundersen, M. (2012) Seksualundervisning i det multietniske klasserum. Med særligt fokus på etniske minoritetspiger. København: Sex & Samfund Sex & Samfund, Undersøgelse af seksualundervisningen i Danmark, 2012 Simovska, V. (2011). Læring gennem InterAktion. Et sociokulturelt perspektiv på handlekompetence. I: Blume Dahl. K.K. mfl. (red). Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence - inspireret af Karsten Schnack. København: DPU, Århus Universitetsskole Undervisningsministeriet (2009), Fælles Mål 2009, Sundheds og seksualundervisning og familiekundskab, Faghæfte 21, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23-2009. Artiklen blev bragt i magasinet Skolen, december 2012, med titlen Mere helhjertet seksualundervisning. 6