Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen



Relaterede dokumenter
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk

Studieplan for modul 5: Tvær Sund

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober Strib Efterskole

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Udfordringer for undervisere og studerende. Helle Antczak underviser

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion

SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Tværgående ledelse. Christian Bøtcher Jacobsen, Aarhus Universitet Jacob Storch, Joint Action Analytics. Skanderborg Kommunes Ledertræf

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Peernetværket Landstræf 2016 Din, min og vores faglighed. Jonatan Kolding Karnøe

LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson Hvorfor på tværs

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Forsøg på en definition af tværfagligt samarbejde

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Tværsektorielt samarbejde

Temadag SSP - Silkeborg

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Læringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola

Tværfaglig samarbejde - kompleks organisation møder borgere med komplekse behov Carsten Hornstrup

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Omsætning af det ergoterapeutiske paradigme i praksisudvikling

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den

Påstand: Sygeplejerskers viden og kompetencer skal bruges hensigtsmæssigt

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent

Professioner, relationer og fortælling

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sundhedsuddannelserne i UCL Odense. Studieplan

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Transkript:

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs?

31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs? 1 Effektiviserings argumentet Der er evidens for bedre effekt af indsatsen og økonomisk gevinst (bedre brug af ressourcerne) Sundhedsloven. Sammenhæng i indsatsen og sammenhæng i sundhedssektoren for at understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen 2 Innovations argumentet Man bliver klogere på sin egen og de andres faggrupper kompetenceudvikler og der opstår merviden 3 Borger argumentet For borgerens/patientens/klientens skyld. En helhedsorienteret indsats kontinuitet. Bedre oplevelse

Evidens for bedre effekt af indsatsen og økonomisk gevinst ved tværfagligt samarbejde Metaanalyser (af RCT er) En bedre overlevelse efter hoftefraktur En økonomisk analyse Bedre funktionsevne for patienter med kroniske rygsmerter En MTV viser god effekt af tværfagligt samarbejde omkring indsatsen til personer med erhvervet hjerneskade i hospitalsregi MTV Hjerneskaderehabilitering : http://www.sst.dk/udgivelser/2011/hjerneskaderehabilitering%20- %20en%20medicinsk%20teknologivurdering.aspx

31-01-2014 side 5 Hvad vi gør i fællesskab for at nå mål vi ikke kan nå alene Samarbejde

31-01-2014 side 6 Samarbejde 5 grundforståelser 1. Samarbejde som en kollektiv enhed Fig.1 s.27 2. Samarbejde som et hold Fig. 2 s.31 3. Samarbejde som et fleksibelt team Fig.3 s.34 4. Samarbejde som overlevering Fig. 4 s.38 5. Samarbejde som løst netværk Fig. 5 s.41

31-01-2014 side 7 5 grundforståeler af samarbejde: Hvad vi gør i fællesskab for at nå mål, vi ikke kan nå alene 1. Find et eksempel på hvordan du har samarbejdet svarende til 1-2 af de 5 grundforståelser af samarbejde Skriv nogle stikord ned på et stykke papir 2. Vend dig mod samme faggrupper som i formiddagens øvelse I skal være 3-4 sammen 3. Personen nederst til venstre præsenterer sit eksempel Angiv samarbejdsform. Giv én begrundelse for at dit eksempel illustrer denne samarbejdsform. 4. På skift giver de øvrige deltagere en begrundelse for at eksemplet illustrer den angivne samarbejdsform. Hvis nogle mener at eksemplet ikke illustrer den angivne samarbejdsform giver personen en begrundelse for hvorfor ikke. 5. Hvilke /hvilket mål blev nået, som personen ikke kunne nå alene? Pkt.1: 2 min Pkt.3: 2 min Pkt.4: 2 min Pkt.5: 1 min Næste person starter fra punkt 3 Se figur 1-5 i Højholdts bog

31-01-2014 side 8 Forskellige former for samarbejde i praksis Monofaglighed Flerfagligt samarbejde Flerfaglighed Tværfagligt samarbejde Tværfaglighed Tværprofessionelt samarbejde Fagintegration/ Trans disciplinær

31-01-2014 side 9 Flerfagligt samarbejde Arbejder parallelt med del-aspekt af samme problemkompleks Mødes og informerer hinanden om hvor man er i processen Laver aftaler Funktionel flerfaglighed Koordineret samarbejde om den enkelte borger/pt. for at skabe kontinuitet i indsatsen Fagpersoner udøver deres fag og funktioner uafhængigt og parallelt af de øvrige faggrupper (ikke teams) Kan rumme forskellige forståelsesrammer

31-01-2014 side 10 Flerfaglighed Tænk på jeres eksempler på samarbejde Var der nogen af eksemplerne der kan defineres som flerfaglighed eller funktionel faglighed?

31-01-2014 side 11 Tværfagligt samarbejde (team) Der samarbejdes ud fra fælles mål hvor borger/patient og pårørende er inddraget Indsatserne koordineres jævnligt (dagligt - ugentligt) skaber kontinuitet og tidlig indsats og planlægning Hver fagperson anvender sin faglige ekspertise for at patienten når de fælles aftalte mål Bygger på gensidig respekt, loyalitet og forpligtelse Bygger på fælles forståelsesramme Udvikling af fælles viden

31-01-2014 side 12 De tre lag i det tværfaglige samarbejde (team)

31-01-2014 side 13 Forskellen på flerfaglighed og tværfaglighed er: Flerfaglighed: Forskellige faggrupper mødes for at koordinere og administrerer eller forvalte delaspekter af samme opgave. Omdrejningspunktet er: Hvem gør hvad? Tværfaglighed: Forskellige faggrupper mødes og arbejder i teams for at belyse en opgave ud fra forskellige specifikke kompetencer for sammen at udvikle merviden/syntese. Man udvider sin forståelse og erkendelse af den opgave som undersøges. Det er opgaven som er bestemmende for, om der er brug for den ene eller anden samarbejdsform. Interdisciplinært samarbejde er velegnet til meget komplekse opgaver. Kilde: Kjell Dahl: Tværfagligt samarbejde -gevinst eller tab? I Antologi om tværfagligt samarbejde. Jens Bundgaard Nielsen og Margit Knudsen(Red) 2001. Udviklings- og formidlingscentret Børn og Familier

31-01-2014 side 14 Tværprofessionelt samarbejde Der arbejdes med samme mål og opgaver Patient/borger og teammedlemmet tilknyttes på grund af personlige kompetencer og ikke på grund af faglige baggrund Faggrænserne glider ud - rolleopløsning

31-01-2014 side 15 De professionelles forforståelse Forudsætninger for samarbejde o fordomme = positive + negative som en gruppe tilskriver en anden gruppe Det gode samarbejdes kendetegn o hvad er fremmede for godt samarbejde? Udvikling af den professionelles samarbejdskompetencer o Hvad skal man kunne for at samarbejde? Overkomme samarbejdets udfordringer o forskelle og ligheder hvad gør samarbejdet besværligt - hvad søger vi & hvad har vi fokus på?

31-01-2014 side 16 Sammenhængskraft i grupper Mekanisk solidaritet fremherskende i homogene grupper Baseret på ensartethed Samlende kraft: gruppens medlemmer deler karakteristika- muligheder-interesser Eks: professioner arbejdsgrupper Risiko o o Processer kan fremstå som konservative & selvbekræftende Tendens til at lukke sig om sig selv og holde fast i velkendte fremgangsmåder Organisk solidaritet fremherskende i heterogene grupper Baseret på medlemmernes forskellighed - Kan løse en bred vifte af opgaver Eks: hospital Risiko o de forskellige faglige tilgange modarbejder hinanden Kræver høj grad af samordning og regelstyring, konsensus om mål og metoder

Hvordan samarbejde Teammøder konferencer hvor: Fælles mål og planer drøftes (inddrage pt/borger) Der evalueres og justeres Kontinuitet og sammenhæng sikres Relationer og viden udvikles Dialog Fordrer: Kommunikation Struktur Rammer Ledelsesmæssig opbakning

31-01-2014 side 18 Rammer for samarbejde Kilde: Larsen 2013 s.23

31-01-2014 side 19 Koordinering af samarbejde på organisatoriske niveauer Strategisk niveau Områdeniveau / Afdelingsniveau Det konkrete niveau o o o Team kan give øget handlekapacitet Ressourcer kan fordeles og koordineres mere effektivt En integrering af medlemmernes kompetence kan give synergieffekter

31-01-2014 side 20 Om samarbejde At være sammen er begyndelse At holde sammen er fremskridt At arbejde sammen er succes Henry Ford

31-01-2014 side 21 Kildeliste Højholt, A 2013, Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels forlag Hansen, SJ (red) 2010, Porfessionelle i velfærdsstaten. Hans Reitzels forlag. Kap.4. Jensen L, Petersen L & Stokholm G (red) 2007, Rehabilitering. Teori og praksis. FADL s forlag Just E & Nordentoft HM 2012, Tværfaglig praksis. Hans Reitzels Forlag. Kap. 1,2 og 3. Larsen NS 2013, Profession og samarbejde. I: Bagger B, Lindahl M & Sørensen LV 2013, Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsnet. Rammer udfordringer og muligheder. Gads forlag Kap. 2