Åben anonym rusmiddelrådgivning på EUD

Relaterede dokumenter
Psykiatrifondens Ungdomsprojekt

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

Projekt Trivsel på EUD

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE

Åben Anonym Rusmiddelrådgivning

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH

Beredskabsplan for øget mental sundhed. for elever på EUC Nordvestsjælland

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

En sammenhængende indsats kræver koordinering

Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet

Indsatsen tager udgangspunkt i det relationelle arbejde med den unge og i et lokalt perspektiv.

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Rusmiddelpolitikkens Handleplan Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Ung i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

Oplæg for Sundhedsudvalget d. 21. juni 2018

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE

Mere om at skabe evidens

Forord. Kære veteran.

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Præsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:

Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri

U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling

Om unge og rusmidler. De unge er mere unge, end misbrugere. For de unge giver brug af rusmidler mening

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Fælles rusmiddelberedskabsplan

Projektbeskrivelse - Skifteholdet

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Erfaringer fra projekt. Kattunneq

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Tillæg til Børne- og Ungepolitik Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Ansøgningsprocedure 7. november 2012

Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN AF RO PÅ RUSENS INDSATS

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Forslag til udmøntning af Forebyggelses- og Socialudvalgets pulje på kr.

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Vejledende serviceniveau for. Forebyggende hjemmebesøg 2018/19

Workshop 3. Hjælp i tide. - kompetenceudvikling af lærerne til at spotte elever der mistrives og udgående ungerådgivning

Dialogbaseret aftale mellem

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Målrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes

Forebyggelsespakken i praksis

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

WILLIS STIFINDER. Fra sygemelding til raskmelding. Willis skoleforsikringsprogram

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser

Fremme af unges mentale sundhed i gang med erhvervsuddannelse. Sammen kan vi mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Støtte til sårbare elever

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk juli 2011

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Læservejledning til resultater og materiale fra

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Transkript:

Åben anonym rusmiddelrådgivning på EUD - et pilotprojekt med henblik på at udvikle og afprøve en åben og anonym rådgivning på to erhvervsskoler, som skal tilskynde tidlig hjælp og forebygge misbrug og afhængighed blandt unge i risikogruppen. November 2011 1.0 Indledning 1.1 Baggrund Risikobrug og misbrug af rusmidler (alkohol og euforiserende stoffer) er en betydelig risikofaktor for unges fysiske, psykiske og sociale helbred. Vi ved, at brugen af rusmidler blandt unge er udbredt: F.eks. drikker 9 ud af 10 unge i alderen 15-24 år alkohol og 38% af unge mellem 16-24 år har i 2010 prøvet at ryge hash (Kilde: Sundhedsstyrelsen og Servicestyrelsen). Vi ved også, at unge som er socialt udsatte og/eller psykisk sårbare har større risiko for at udvikle misbrug og afhængighed af rusmidler end unge, hvor disse faktorer ikke er til stede. I PsykiatriFonden har vi siden 2001 arbejdet med forebyggelse, tidlig indsats og støtte til børn og unge. De senere år har en stor del af dette arbejde været koncentreret omkring unge på ungdomsuddannelserne, især unge på erhvervsuddannelser og produktionsskoler (jf. Ungdomsprojektet (2007-), Erhvervsskoleprojektet (2009-10) og Projekt Trivselspolitikker på EUD (2011-12)). Igennem dette arbejde har vi fået stor indsigt i nogle af de udfordringer, som skolerne står over for i arbejdet med udsatte og sårbare elever. En stor del af PsykiatriFondens arbejde på skolerne er centreret omkring undervisning og kursusaktiviteter både målrettet de unge selv, deres lærere og studievejledere. En anden central aktivitet er fondens psykologtilbud, som er målrettet de sårbare unge, der går på en erhvervsuddannelse i hovedstadsområdet. Det seneste år, har vi desuden samarbejdet med to erhvervsskoler (Københavns Tekniske Skole, Julius Thomsens Gade, og SOPU, Pædagogisk Assistentuddannelse) om metoder til at udvikle og implementere trivsels- og rusmiddelpolitikker på de to skoler. Erfaringerne fra Ungdomsprojektets undervisning og efterfølgende rådgivning ude på erhvervsuddannelserne viser, at trivselsproblemer og frafald i mange tilfælde også kan relateres til de unges skadelige forbrug af rusmidler. Mange af eleverne giver Åben anonym rusmiddelrådgivning på EUD PsykiatriFonden November 2011 Side 1 af 7

således både i undervisningen og den efterfølgende rådgivning udtryk for, at misbrug eller følgevirkninger af et kontinuerligt overforbrug af rusmidler, udgør et stort problem for dem. Tilsvarende mange elever giver udtryk for, at det er svært at navigere i det sociale system og finde vej til den relevante hjælp gennem kommunen. Forskellige visitationsenheder, procedurer og henvendelsessteder samt uklare forhold omkring rettigheder og pligter er ofte så forvirrende og ugennemskuelige for de unge, at mange giver op i processen og nogle kommer aldrig så lang som overhovedet at prøve at få den hjælp, som de har brug for. Det er muligt at komme i dialog med de unge omkring deres erfaringer med rusmidler og evt. risikoforbrug. I 2010 udviklede vi et undervisningskoncept i Ungdomsprojektet med fokus på unge og rusmidler. Dette undervisningskoncept skulle supplere Tal om det, som er et undervisningstilbud med fokus på trivsel og psykiske problemer blandt unge. Indtil videre har omkring 750 elever på EUD deltaget i undervisningen om rusmidler. Der er tale om et tema, hvor de unge som udgangspunkt har en skeptisk holdning til undervisernes budskaber, da de regner med at møde moralisering. Resultatet af den dialogbaserede undervisning er dog, at næsten hver tiende elev, som har deltaget i undervisningen, efterfølgende beder om en personlig samtale, da de føler, at de har brug for vejledning. I dag er tilbuddet i Ungdomsprojektet indrettet således, at vi efter undervisningen kan tilbyde den enkelte elev en samtale, hvor vi guider ham/hende videre til relevant hjælp. Er samtalen om personlige/psykiske problemer, så henvises den unge til Ungdomsprojektets egen psykologiske rådgivning via skolens studievejleder. Hvis den unge har brug for andet eller mere end det Ungdomsprojektets rådgivning kan tilbyde, så henvises den unge videre til andre tilbud ofte gennem egen læge eller socialforvaltning. Begrænsningerne ved den åbne rådgivning som vi tilbyder ude på skolerne nu i forlængelse af undervisningstilbuddene er øjensynlige. Rådgivningen har en vigtig og god funktion ift. de unge, som skal viderehenvises til vores egen psykologiske rådgivning i PsykiatriFonden og til unge med relativt enkle problemstillinger. Derimod er tilbuddet ikke særlig velegnet til unge med mere komplekse personlige problemstillinger, som ofte indbefatter massive sociale problemer og rusmiddelproblemer. For at hjælpe disse unge og dermed forebygge en yderligere marginalisering, som et evt. frafald fra uddannelsen vil medføre har vi brug for at kunne sætte en proces i gang sammen med de unge, som indbefatter et relationsarbejde over tid med fokus på motivation, formidling af viden og brobygning til relevante kommunale (behandlings-)tilbud. Åben anonym rusmiddelrådgivning på EUD PsykiatriFonden November 2011 Side 2 af 7

PsykiatriFonden søger hermed Undervisningsministeriet om midler til at udvikle og afprøve et pilotprojekt, som muliggør dette arbejde, i form af en åben anonym rusmiddelrådgivning på udvalgte erhvervsskoler. 1.2 Formål Formålet med pilotprojektet er at tilbyde unge, som går på en erhvervsuddannelse, kvalificeret rådgivning om rusmidler med henblik på at sikre en tidlig opsporing, forebygge længerevarende misbrug og støtte den unge i uddannelse. Målet er at kunne vejlede og hjælpe de unge med at navigere i og forstå det sociale system samt når det er påkrævet at fungere som brobygger for den enkelte unge til relevante kommunale tilbud. Konkrete mål: Der udvikles et kvalificeret rådgivningskoncept, som tager udgangspunkt i såvel elevernes som skolernes behov. Der indgås aftale med to skoler om afprøvning af den åbne anonyme rådgivning på deres skole. Rådgivningen tilbydes hver 14. dag på hver skole i projektperioden. 80-100 unge har i pilotfasen gjort brug af rådgivningstilbuddet. 60% af de unge, som rådgiverne vurderer har behov herfor, er ved projektets afslutning kommet i gang med (eller er opskrevet til) et kommunalt behandlingstilbud. 2.0 Metode 2.1 Målgruppe Målgruppen for indsatsen er unge på erhvervsuddannelserne med risikobrug og misbrug af rusmidler. Projektet igangsættes i samarbejde med to skoler, som i forvejen gør brug af PsykiatriFondens Ungdomsprojekt. Dette vil skabe synergi og betyde, at skolerne bl.a. vil kunne gøre brug af fondens tilbud om undervisning af elever, opkvalificering af personale samt psykologisk rådgivning til de elever, som vil kunne profitere af et sådant tilbud. I forbindelse med etablering af samarbejde mellem PsykiatriFonden og skolerne vil der blive lagt vægt på, at de skoler som inviteres har en størrelse, som gør, at elevgrundlaget er stort nok til, at den åbne rådgivning vil blive benyttet i et hensigtsmæssigt omfang. Skoler/afdelinger som vi ved har fokus på rusmiddelproblemer blandt eleverne, vil også blive prioriteret. Endelig vil vi tage udgangspunkt i vores egne erfaringer ude på skolerne og prioritere skoler, som vi ved har en stor andel elever med rusmiddelproblemer. 2.2 Metode og form Den åbne anonyme rådgivning foregår ude på skolerne en fast halv dag hver anden uge fra kl. 9.00-13.00. I dette tidsrum kan eleverne individuelt eller i gruppe Åben anonym rusmiddelrådgivning på EUD PsykiatriFonden November 2011 Side 3 af 7

komme og få en snak med en af de to rådgivere uden på forhånd at have lavet en aftale. 2.2.1 Etablering og synlighed Det er afgørende, at eleverne kender til tilbuddet og ved, hvad de kan bruge det til. Derfor tilbydes skolerne at gøre brug af workshoppen Unge og rusmidler inden projektet sættes i gang på deres skole. I denne sammenhæng får eleverne mulighed for at møde rådgiverne (som er undervisere på workshoppen) og få en fornemmelse af dem som (fag)personer samt deres viden. Ugen inden den første åbne rådgivning er de to rådgivere ude i alle klasser/hold og præsentere tilbuddet både ift. hvad man kan bruge rådgivningen til som elev, og med henblik på at videregive praktisk information om tilbuddet. Skriftligt materiale/pjecer uddeles både til undervisningen og til præsentationsrunden dette materiale er naturligvis også tilgængeligt hos studievejlederne. Ud over at eleverne bliver fortrolige med, hvad de kan bruge rådgivningen til, så er det også afgørende, at der er nogle faste rammer omkring tilbuddet. Det betyder, at skolen skal kunne stille et passende lokale til rådighed, således at rådgivningen altid foregår i samme lokale på fastsat tidspunkt. Dette skaber tryghed og struktur omkring tilbuddet. De deltagende skoler får også tilbudt en halv kursusdag med grundlæggende viden om unge, mistrivsel og rusmidler. Ud over basal viden, så lægges fokus på rettigheder/muligheder ifølge sociallovgivningen, henvisningsmuligheder samt information om, hvordan den åbne rådgivning er indrettet og hvordan de kan bruge tilbuddet. 2.2.2 Rusmiddelrådgivningen Det er helt centralt, at talen er om en åben anonym rådgivning. Det betyder, at de elever som er motiverede herfor, kan henvende sig uden at involvere andre og uden at give rådgiverne deres navn, klasse eller andre personlige oplysninger. Hermed bliver henvendelsen mindre forpligtende for den unge hvilket fordrer den indledende kontakt. Målet med rådgivningen er forebyggelse og tidlig hjælp altså at øge de unges viden om rusmidler samt så frø til forandring gennem kvalificeret rådgivning. Endvidere ønsker vi at hjælpe unge med et risikoforbrug videre til relevant behandling inden misbruget og afhængigheden for alvor tager fat i den unges liv. Et liv, hvor rusmidlerne tager over er ofte præget af en dagligdag under pres med store sociale og personlige konsekvenser. Derfor er tidligt motivationsarbejde og fastholdelse i uddannelse helt afgørende for at forebygge eskalering af forbrug og (yderligere) marginalisering. Åben anonym rusmiddelrådgivning på EUD PsykiatriFonden November 2011 Side 4 af 7

De unge får (i modsætning til den rådgivning vi kan tilbyde i dag) mulighed for at komme i rådgivningen flere gange. Det giver rådgiverne mulighed for at arbejde med de unges motivation og sætte en brobygningsproces i gang med den opfølgning, som dette arbejde kræver. Rådgivningen foregår som individuelle samtaler eller i gruppe med en eller to rådgivere. Rådgivningens indhold: Kvalificeret og målrettet rådgivning på de unges præmisser Motivationsarbejde (motivation til forandring) Afklaring og afdækning af forbrug Stofedukation: Virkninger, symptomer og afgiftning Konkrete redskaber til at skabe og understøtte forandring (rygestop/-reduktion) Samarbejde med skolen (i det omfang den unge tillader det) Brobygning til eksisterende tilbud (U-turn, Københavns Kommunes rådgivningsenheder, Stofrådgivningen m.m.) Tæt samarbejde med psykologerne i PsykiatriFondens Ungdomsprojekt 2.2.3 Brobygning I Danmark er kommunerne forpligtet til at tilbyde og iværksætte et behandlingstilbud til stofmisbrugere, der søger om hjælp ift. deres stofmisbrug, jf. Servicelovens 101. Denne form for handleforpligtelse er det åbne, anonyme rådgivningstilbud ikke underlagt. Det betyder imidlertid ikke, at rådgiverne fralægger sig et ansvar for at tage hånd om de unge, som ønsker et tilbud og en indsats der rækker ud over de rådgivende samtaler på skolerne f.eks. reel misbrugsbehandling. I de tilfælde vil rådgiverne agere som brobyggere ved at researche og synliggøre handlemulighederne for den enkelte unge. Rådgiverne kan yderligere have en koordinerende og aktiv rolle i denne proces ved at etablere kontakt til relevante aktører (f.eks. Socialforvaltningen, det lokale misbrugscenter eller anden rådgivningsenhed) og lave konkrete aftaler for/til den unge. Lige netop denne brobyggende støttefunktion kan være helt afgørende for, at unge får fulgt op på deres ønske om forandringer i forhold til et skadeligt forbrug af rusmidler. Brobyggerfunktionen vil også være nyttig og til gavn internt på skolen, da rådgiverne med de unges tilladelser kan samarbejde og videregive relevante informationer til kontaktlærere, mentorer og studievejledere. 2.2.4 Dokumentation Samtlige aktiviteter i projektet registreres: Antal unge i kontakt med rådgivningen Antal samtaler med unge Brobygninger til relevante tilbud Evt. opfølgende møder med unge og behandlingsinstanser Åben anonym rusmiddelrådgivning på EUD PsykiatriFonden November 2011 Side 5 af 7

Derudover vil der blive fulgt op med evaluering af tilbuddet i form af spørgeskemaer til elever, studievejledere og lærere på de to skoler. Fokus i spørgeskemaerne vil være relevans, anvendelighed og værdi af rådgivningstilbuddet. 3.0 Organisering Den åbne anonyme rådgivning varetages af to rådgivere, som i forvejen er ansat i Børn & Unge, PsykiatriFonden: Ronny Højgaard Larsen og Kim Gilberg. Ronny er uddannet socialpædagog med relevant efteruddannelse og har inden han blev ansat i PsykiatriFonden som underviser arbejdet i mange år som unge- og rusmiddelkonsulent i kommunalt regi. Kim er uddannet socialrådgiver og har tidligere arbejdet som rådgiver i socialfaglige problemstillinger i kommunalt regi og på produktionsskolerne i København samt som rådgiver/gruppeleder i grupper for unge med misbrugsproblemer. Rådgivningen etableres i pilotfasen som en forlængelse af tilbuddene i Psykiatri- Fondens Ungdomsprojekt. Projektkoordinator Lise Uldall-Poulsen har ansvaret for dokumentationsarbejdet. Alle ansatte refererer til fondens leder af Børn & Unge, Hallur Gilstón Thorsteinsson, som også varetager projektledelsen. Det vil blive prioriteret at skabe synergi mellem den åbne anonyme rådgivning og det forebyggende og rådgivende arbejde, som allerede udføres i Ungdomsprojektet. 4.0 Tidsplan Pilotprojektet har en varighed af 13 måneder og løber fra 1. januar 2012 til 31. januar 2013. Handlingsplan: 1. jan. - 31. mar. 2012: Etablering og udvikling Konceptudvikling Etablering af samarbejde med skoler Info og samarbejde med kommunale tilbud Synlighed på skolerne Praktiske forhold: Lokaler m.m. 1. apr. 31. dec. 2012: Udførelse Rådgivning på skoler Dialog med skoler og kommunale tilbud Dokumentationsarbejde 1. jan. 31. jan. 2013: Afrapportering Udarbejdelse af statusrapport Planlægning af videre forløb Åben anonym rusmiddelrådgivning på EUD PsykiatriFonden November 2011 Side 6 af 7

5.0 Perspektiver Projektet skal give PsykiatriFonden (samt bevillingsgiver og andre interessenter) viden om, hvordan en decentraliseret anonym rådgivning fungerer bedst, samt hvilket udbytte den har for unge i uddannelse, som har et risikobrug af rusmidler. Resultaterne fra projektet vil blive videreformidlet i fondens andre aktiviteter, og forhåbentlig vil de gode resultater også inspirere til en fortsættelse af rådgivningsformen i samarbejde med andre erhvervsuddannelser. 6.0 Økonomi PsykiatriFonden søger Ministeriet for Børn og Uddannelse om 230.000 kr. til gennemførelse af projektet i perioden 1. januar 2012 til 31. januar 2013. Se vedlagte budget. 7.0 Sammenfatning Unges brug og misbrug af rusmidler er en væsentlig risikofaktor for deres fysiske, psykiske og sociale helbred. Misbruget kan ofte relateres til omfattende sociale og psykiske problemer og vil i mange henseender forværre den unges oplevelse af mistrivsel. Når de personlige og sociale kompetencer sættes under pres øges også risikoen for frafald på uddannelse og dermed også marginalisering. Det er PsykiatriFondens erfaring, at mange af de elever som mistrives på erhvervsuddannelserne også kæmper med et voksende (risiko)brug af rusmidler. Nogle af disse unge mangler vejledning og motivation ift. at få den hjælp, der skal til, for at stoppe eller reducere forbruget. Andre oplever det stigmatiserende (pga. skam eller kriminalisering) at søge hjælp. Og endelig er der en gruppe, som ikke kan overskue vejen til hjælp fordi den synes omstændig eller tung. Vi ved, at misbrug forværrer mistrivsel og psykiske problemer. Derfor ønsker PsykiatriFonden i forlængelse af det forebyggende og rådgivende arbejde i Ungdomsprojektet at afprøve en model for åben anonym rusmiddelrådgivning ude på to erhvervsuddannelsesinstitutioner i 2012. PsykiatriFonden håber, at Ministeriet for Børn og Uddannelse vil støtte vores skitserede projekt. Åben anonym rusmiddelrådgivning på EUD PsykiatriFonden November 2011 Side 7 af 7