Møde i arbejdsmarkedsrådet, tirsdag den 22. september, kl. 9.30-11.30 Mødet blev afholdt på Uddannelsescenter Snorrebakken, Snorrebakken 66, 3700 Rønne, DAGSORDEN 24. september 2015 1. Godkendelse af dagsorden 2. fra møde i RAR den 16. juni 2015 Punkter til beslutning 3. Temadrøftelse af ungeindsatsen 4. Positivlisten for den regionale uddannelsespulje a. Justering af positivlisten, gældende fra 1. oktober 2015 b. Status på jobcentrets brug af kurser på positivlisten c. Proces positivlisten 2016 5. Udvikling på arbejdsmarkedet - Orientering om sag med rekrutteringsproblemer 6. Opfølgning på udvalgte indsatser i jobcentret, med fokus på reformimplementering a. Nøgletal b. Analyse effekterne af uddannelse på lediges muligheder for at komme i beskæftigelse 7. Aktuelle politiske emner og indsatsområder a. Overordnet strategi for kommunens anvendelse af nytteindsats b. Refusionsreformen 8. Kommende møder og drøftelser i rådet, herunder udkast til mødeplan for 2016 Punkter til orientering 9. Orientering fra Formandskab, herunder om forvaltningsopgaver og KLV-lister 10. Den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats 11. Meddelelser fra Vækstforum (Mundtlig orientering) 12. Meddelelser fra uddannelsesområdet 13. Eventuelt 1
Mødedeltagere Formand: Ernst Jensen, LO Landsorganisationen i Danmark Jonna Nielsen og Joan Prahl Lederne Jørn Bjerrum Hansen (suppleant) s Regionskommune Bente Johansen (suppleant) Funktionærernes- og Tjenestemændenes Fællesråd Jacob Lund (suppleant) Akademikernes Centralorganisation Ole Schou Mortensen Dansk Arbejdsgiverforening Jakob Rolsted Jensen (1. næstformand), Karen Bladt, Michael Dam og Jørgen Bang-Petersen Regionsrådet, Region Hovedstaden Erik Gregersen Danske Handicaporganisationer Lis Schou Arbejdsmarkedskontor Øst Chefkonsulent Susanne Hansen Tilforordnede Bo Rosendal, s Akademi (professionshøjskolerne) Lars Vesløv, Campus (VEU-området) Allan Westh, s Regionskommune (Vækstforum ) Sekretær: Arbejdsmarkedsdirektør Marianne Sumborg Specialkonsulent Birger Wamberg Afbud: s Regionskommune Winni Grosbøll (2. næstformand), Morten Riis og Lotte Helms 2
1. Godkendelse af dagsorden Ordinært møde i arbejdsmarkedsrådet. Arbejdsmarkedsrådet godkender dagsorden. - - Intet Dagsorden blev godkendt uden ændringer 2. af møde i arbejdsmarkedsrådet den 16. juni 2015 Der udarbejdes beslutningsreferat af rådets møder med gengivelse af eventuelle bemærkninger fra de enkelte grupper. Formanden for rådet konkluderer efter hvert punkt på dagsordenen, og beslutningerne føres til referat. et udsendes senest en uge efter mødets afholdelse. Indsigelser til referatet skal ske skriftligt, senest en uge efter udsendelse. Eventuelle indsigelser behandles enten via skriftlig høring eller på næstkommende møde under punktet Godkendelse af referat af møde... Er der ingen indsigelser betragtes referatet som godkendt. Til orientering af rådets møde den 16. juni er udsendt den 23. juni 2015. Der har ikke været indsigelser inden for den fastsatte tidsfrist. et betragtes derfor som godkendt. - et kan findes på rådets hjemmeside Rådet tog orienteringen til efterretning 3
3. Temadrøftelse af ungeindsatsen RAR- besluttede på sit møde i juni, at man ønsker en temadrøftelse af ungeindsatsen på. Formandskabet indstiller, at RAR drøfter ungeindsatsen med udgangspunkt i: - Nedenstående beskrivelse af fakta om ungeindsatsen - Oplæg ved Gitte Hagelskjær Svart Jobcenter Fakta om ungeindsatsen på Jobcentrenes indsats for at få unge under 30 år væk fra offentlig forsørgelse og videre til enten ordinær uddannelse eller ordinær beskæftigelse vedrører hovedsageligt tre forsørgelsesgrupper: 1. Unge på uddannelseshjælp, der er unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. De skal have en indsats rettet mod ordinær uddannelse. 2. Unge på kontanthjælp, der er unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse. De skal have en indsats rettet mod ordinær beskæftigelse. 3. Unge på a-dagpenge, der både kan være med og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket afgør om de skal have en indsats rettet mod ordinær uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Tabel 1: Oversigt over unge under 30 år (fuldtidspersoner) på offentlig forsørgelse i Jobcenter. Juni 2015 - og udviklingen i forhold til året før Juni 2015 Udvikling Uddannelseshjælp 319-6,5 % Kontanthjælp 88 78 % A-dagpenge 78-23,5 % I alt 485-1,6 % Jobindsats.dk Bemærk: Pga. efterregistreringer kan tal for seneste måned blive øget ved næste opdatering. Unge på uddannelseshjælp fylder mest Hovedparten af unge under 30 år, der er omfattet af en indsats i jobcentret, er unge på uddannelseshjælp, jf. tabel 1. Det betyder, at jobcentrets ungeindsats primært handler om at gøre de unge parate til at blive optaget på og gennemføre en ordinær uddannelse med henblik på, at de unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Lovens intention med uddannelseshjælp Det politiske sigte med uddannelseshjælp for unge uden uddannelse er, at de unge skal mødes med en tro på, at de har potentiale til at få en uddannelse, som kan give dem fodfæste på arbejdsmarkedet, og de skal have en indsats, der understøtter målet om uddannelse. 4
Reglerne for unge på uddannelseshjælp: Senest en uge efter henvendelse til kommunen skal den unge til en første visitationssamtale. Ved første visitationssamtale forventes hovedparten at blive visiteret uddannelsesparate og efterfølgende få mindst to samtaler inden for tre måneder, før de kan vurderes enten uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Begrebet Åbenlyst uddannelsesparat har kun relevans ved første visitationssamtale for de, der vurderes ikke at have behov for en grundigere afklaring, men kan starte uddannelse ved egen hjælp. De Åbenlyst uddannelsesparate skal i ordinær beskæftigelse eller alternativt nytteindsat indtil uddannelsesstart. Alle på uddannelseshjælp får et Uddannelsespålæg (det gælder både uddannelsesparate og aktivitetsparate). I Pålægget beskrives de aftalte indsatser og aktiviteter, der iværksættes for at understøtte det relevante trin i uddannelsespålægget. Uddannelseshjælpsmodtagere skal hurtigst muligt og senest en måned efter første henvendelse til kommune påbegynde et aktivt tilbud. Aktivering fortsætter kontinuerligt indtil start på ordinær uddannelse. Hvad viser tallene for uddannelseshjælpsmodtagerne på? 1. En lidt mindre andel er uddannelsesparat. I juni 2015 fordeler uddannelseshjælpsmodtagerne i Jobcenter sig på 37 % uddannelsesparate og 63 % aktivitetsparate. Samlet for Østdanmark i samme periode er fordelingen 42 % uddannelsesparate og 58 % aktivitetsparate. Men generelt er der stor variation mellem jobcentrenes fordeling, således spænder andelen af uddannelsesparate i Østdanmark mellem 16 % og 62 %. s fordeling på visitationskategorier er dermed ikke bemærkelsesværdigt forskellig fra andre jobcentre. 2. Lidt flere unge kvinder end unge mænd. I juni 2015 er 57 % af uddannelseshjælpsmodtagerne i Jobcenter unge kvinder, mens 43 % er unge mænd. Det er en omvendt fordeling i forhold til gennemsnittet for Østdanmark (og landsgennemsnittet), hvor 48 % af uddannelseshjælpsmodtagerne er kvinder og 52 % er mænd. 3. Afgang til ordinær uddannelse ligger lidt over gennemsnittet, når skolerne har optag. Ser man på andelen af uddannelseshjælpsmodtagere, der hver måned overgår fra uddannelseshjælp til ordinær uddannelse på SU, har alle jobcentre den største afgang i august, hvor mange uddannelser starter. Mønstret er særligt udpræget for, når man betragter den månedsvise afgang igennem 2014. Her er meget lidt afgang til uddannelse ud over juli og august. I disse måneder har til gengæld en procentvis større andel (hhv. 7 % og 10 %), der afgår til ordinær uddannelse end gennemsnittet for Østdanmark (hhv. 4 % og 9 %). 5
4. Relativ høj grad af aktivering. 57 % af uddannelseshjælpsmodtagerne på er berørt af aktivering i juni 2015. På landsplan er andelen 52 %, og blandt jobcentrene i Østdanmark spænder andelen af aktiveringsberørte fra 34 % - 72 %. ligger således over gennemsnittet i forhold til at sikre aktivering af uddannelseshjælpsmodtagere. Samme billede er gældende, hvis man ser på, hvor stor en del af den unges tid på forsørgelse, der er belagt med aktivering (kaldet aktiveringsgraden). Aktiveringsgraden er 35 % for uddannelseshjælpsmodtagere på i juni 2015 mod 30 % på landsplan. Aktiveringsgraden spænder fra 19 % - 43 % blandt jobcentrene i Østdanmark. Indsatsen for at få unge til at gennemføre en uddannelse For unge på uddannelseshjælp er det således vigtigt at jobcentret tilrettelægger en indsats med: En tidlig og grundig visitation af den enkelte, så det klarlægges, hvilken indsats den enkelte har brug for med henblik på at blive optaget på og gennemføre - en ordinær uddannelse. En tilbudsvifte, der imødekommer de forskellige behov for opkvalificerende eller understøttende indsatser, de enkelte unge har, fx FVU-/AUV-undervisning, brobygningsforløb, uddannelsesvejledning, virksomhedspraktikker med uddannelsesperspektiv, mentorstøtte, etc. Et tæt samarbejde mellem UU og jobcentret om uddannelsesvejledning og processen omkring uddannelsespålæg, så den unge støttes i at foretage relevante og realistiske uddannelsesvalg. Tæt samspil mellem uddannelsesinstitutioner og jobcenter, hvor hverken uddannelsesinstitution eller jobcenter slipper den unge uden at have givet den anden part besked, så den unge ikke falder ned mellem 2 stole ved overgange mellem systemerne. Fokus på om den unge har behov for efterværn i form af mentorstøtte ved opstart på en ny uddannelsesinstitution. En indsats i et uddannelsesmiljø frem for et jobcentermiljø i tråd med Jobcenter s etablering af ungecenter på en uddannelsesinstitution. Et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionernes og jobcentrets virksomhedsrettede indsats, der retter virksomhedernes opmærksomhed mod vigtigheden af at stille praktikpladser til rådighed for de unge. Der er fortsat mange unge, der mangler praktikplads. For mange af disse er konsekvensen, at de ikke kan gennemføre deres uddannelse. Indsatsen for at få unge med uddannelse i job For unge ydelsesmodtagere (kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere), der allerede har en kompetencegivende uddannelse, handler jobcentrets indsats primært om at åbne døre til virksomheder, så de unge får mulighed for at anvende deres uddannelse. Det kan jobcentrets virksomhedsindsats understøtte, dels ved at have fokus på de nyuddannede ved kontakten til virksomhederne, dels ved at have fokus på unge i jobformidlingen. 6
Herudover kan nogle af de unge have behov for at få joberfaring igennem relevante og målrettede private og offentlige tilskudsforløb og via jobrotation. - Intet Gitte Hagelskjær Svart havde forberedt et oplæg som supplement til sagsfremstillingen. Nedenfor udpluk fra oplægget og de spørgsmål og den drøftelse, som oplægget medførte. Elementer i ungeindsatsen Ungerådgivning en ny indsats med start den 1. oktober 2015 og med 2 medarbejdere. Formålet er at give rådgivning til unge med et problematisk forhold til rusmidler. Rådgivningen er for børn og unge ned til 13 år. Fanger her bl.a. problemer med rusmidler, der ofte er årsag til fraværsproblemer i skolen og dermed skaber risiko for manglende skolekundskaber og udfordringer i forhold til senere uddannelsesvalg. Ungeguiden, som er et tilbud rettet mod fastholdelse af unge i uddannelse. Unge i fare for at falde ud af uddannelse kanaliseres over til andre understøttende tilbud (fx sociale og sundhedsmæssige tilbud). Om brobygningsforløb: Evaluering viser, at det virker. Bl.a. er det en god idé at flytte de unge til et uddannelsesmiljø. Om nytteindsats: Vigtigt, at den benyttes intelligent, dvs. den unge fastholdes i uddannelsessporet og motiveres om muligt - til uddannelsesforløb på. Mentorstøtte: Til de unge langt fra arbejdsmarkedet, støtte i en periode. Afklarende spørgsmål: Hvorfor en aldersgrænse på 30 år? Svar: Det siger loven, men der er stor forskel på de yngre og de ældre i gruppen de ældre er ofte mere målrettede og kræver derfor en anderledes indsats. Fordelingen af de unge? Svar: 40% er åbenlyst uddannelsesparate og 60% aktivitetsparate. Uddannelsesparate modtager ydelse på niveau med SU. Særlige udfordringer Lang tid imellem optag på, som regel kun én gang om året. Derfor nødt til at balancere indsatsen, så den unge holdes på sporet. En del unge holder et sabbatår, hvor de som regel er i ufaglært arbejde. Jobcentret yder også vejledning over for denne gruppe af unge med henblik på at fastholde uddannelsessigtet. Stigende krav til erhvervsuddannelser betyder mindre optag. Uddannelsesvejen prioriteres, men uddannelse findes på mange niveauer, herunder også meget praksisorienterede uddannelser. 7
En del unge er påbegyndt et STU-forløb (særligt tilrettelagte uddannelsesforløb). Mange af dem kommer dog ikke videre i uddannelsessystemet, men ender på førtidspension (20%) eller i job på særlige vilkår. De unge - både aktivitetsparate og uddannelsesparate - surfer ud og ind af tilbuddene, og det kan være en udfordring at finde passende tilbud. At de unge møder til tiden er en særlig udfordring, fordi det har betydning for at kunne fastholde unge i uddannelse eller beskæftigelse. Denne udfordring og andre sociale færdigheder er ligesom faglige udfordringer elementer, der skal håndteres. Det klares bl.a. gennem virksomhedspraktik eller interne tilbud. Der er sket et paradigmeskift i forhold til de unges uddannelse. Nu stilles højere adgangskrav til grunduddannelsen og hovedforløbet, og det har bl.a. medført et tættere samarbejde med jobcentret for at sikre en bedre vejledning og tilbud, der kan gøre de unge klar til uddannelse. Det tættere samarbejde har så også medført et mindre frafald. Pr. juni 2015 er det 85,1 % af de unge, der færdiggør en ungdomsuddannelse det matcher det øvrige Danmark. er dog præget af, at rigtig mange unge forlader øen for at uddanne sig andre steder. Dem, der er tilbage, er socialt og fagligt dårligere stillet, og det er således en svær gruppe at håndtere for såvel jobcentret som uddannelsesinstitutionerne. Det er en udfordring, at udbuddet af AMU-kurser er faldet stærkt de senere år også på. De ufaglærte kan heller ikke benytte sig af kompetencefonden. Uddannelsesydelsen er på SU-niveau, men betingelserne er alligevel anderledes end for unge på uddannelse med SU, idet de unge med uddannelsesydelse ikke har mulighed for at tage fritidsjob og få boligstøtte på samme vilkår. Drøftelser og indsatsforslag Vigtigt med en vedholdende indsats sigtende mod minimum erhvervsuddannelse, alternativ EGU eller STU. DA rejste spørgsmålet om det ensidige fokus på uddannelse ikke har fået slagsside. Skal man ikke respektere at nogle unge ikke ønsker eller ikke er egnet til uddannelse? En mulighed er jo også, at de unge gennem arbejde bliver afklaret og motiveret til at tage en uddannelse. Jobcentret bemærkede, at jobcentret tager udgangspunkt i lovgivningen, der kræver et uddannelsesmål som forudsætning for offentlig forsørgelse. De unge kan vælge offentlig forsørgelse fra og finde et måske ufaglært job. Når jobcentret opsøger unge uden uddannelse, der aktuelt er i job, er målet ikke, at den unge skal stoppe i jobbet, men at spørge ind til, om der er planer om uddannelse på sigt og i givet fald at hjælpe på vej med vejledning. Nogle kan måske starte som elev på samme arbejdsplads, nogle unge kan måske følge op på huller i deres almene kvalifikationer ved at tage undervisning på VUC etc. Lars Vesløv (VEU) fremhævede, at der i dag og på sigt ikke er samme behov for ufaglært arbejdskraft. Uddannelse er derfor vigtig, og det er et signal, der skal udbredes til alle på. 8
DA er ikke uenig i uddannelsesmålsætningen, men ser også andre veje til at opnå kvalifikationer. Ufaglært arbejdskraft er ikke ensbetydende med ukvalificeret arbejdskraft, idet mange ufaglærte både har formelle og tillærte kvalifikationer. Ved et fortsat opsving risikerer virksomhederne at mangle arbejdskraft, hvis en stor andel af de unge er i uddannelsesforløb. Jobcentret anførte, at virksomhedernes behov i givet fald må kunne dækkes af voksne ledige, derfor har jobrettet opkvalificering også høj prioritet for voksne ledige. I forhold til de unge er det vigtigt med vejledning, så de bliver klar over, at der er mange indgange til en uddannelse også meget praksisnære uddannelser, som fx mesterlære. Beslutning Ernst Jensen konkludere, at de nævnte udfordringer og synspunkter vil indgå i det videre arbejde med en strategi- og udviklingsplan. - Gitte Hagelskjær Svart s oplæg vedlægges referatet. 9
4. Positivlisten for den regionale uddannelsespulje 4a. Justering af positivlisten, gældende fra 1. oktober 2015 Rådet besluttede den 17. marts 2015 en positivliste for den Regionale uddannelsespulje, gældende frem til den 30. september 2015. Rådet skal nu drøfte en evt. revision af den gældende positivliste med virkning fra 1. oktober og frem til 31. marts 2016. Formandskabet indstiller, at 1. Rådet beslutter, at positivlisten fortsætter uden ændringer perioden ud, dvs. indtil den 31. marts 2016. Rådet besluttede på mødet i juni måned at lægge beslutningen om en eventuel udpegning af nye stillingsbetegnelser til positivlisten, gældende fra 1. oktober 2015, hos formandsskabet. Formandsskabet har på deres seneste møde besluttet ikke at udpege nye stillingsbetegnelser til positivlisten, gældende fra 1. oktober 2015. Baggrunden herfor er, at arbejdsmarkedsbalancen fra 1. juli 2015 viser, at der kun er 3 nye stillingsbetegnelser, hvor der er mangel på arbejdskraft, som ikke var på den tidligere arbejdsmarkedsbalance. Det drejer sig om værktøjsmager, drejer og fræser. Da Metalområdet allerede er repræsenteret med en del kurser på positivlisten, er det formandskabets vurdering, at området er dækket ind. - Ingen bilag Der fremkom 4 ønsker til supplerende kurser på positivlisten: 1. Kørekort til trailer 2. Ekspedient til detailhandelen 3. Off Shore introduktionskurser (Basiskurser for at kunne komme ind på området) 4. Iværksætterkurser Beslutning Rådet besluttede at sætte de 3 første områder på positivlisten. Der var opbakning til, at jobcentret igangsætter iværksætterkurser, men rådets LO- og DA-repræsentanter fandt ikke, at det faldt inden for rammerne for positivlisten. 10
4. Positivlisten for den regionale uddannelsespulje 4.b. Status på jobcentrets brug af kurser på positivlisten På mødet i marts 2015 blev det aftalt, at RAR løbende følger op på brugen af kurserne afholdt for den regionale uddannelsesbevilling. 1. Arbejdsmarkedskontoret indstiller, at RAR tager orienteringen til efterretning. AMK Øst har modtaget data om kommunernes anvendelse af kurser fra den regionale uddannelsespulje. Der er registreret 1229 forløb på landsplan i perioden januar juli 2015. Der er et betydeligt antal kommuner, der ikke har registreret forløb, herunder. Antal forløb under den regionale uddannelsespulje, særskilt for kursustype (afholdelseskategori). Januar-juli 2015. Tabel 1: Landsoversigt Region Antal forløb Almen voksen uddannelse AMU EUD SOSU uddannelser Videregående Øvrige forløb Hovedstaden 184 7 48.. 55 73 Sjælland 122 6 72 5.. 37 Fyn 158. 135... 22 Sydjylland 276. 87 4.. 182 Østjylland 178. 96 3 9 5 65 Vestjylland 37. 33... 4 Nordjylland 274 3 186 39. 8 38....... Hele landet 1.229 19 657 52 9 71 421 Kilde: Særkørsel på baggrund af de kommunale sagsbehandlingssystemer Note: Af diskretionshensyn er der ikke opgjort celler, der indeholder under tre observationer. Observationerne indgår i totalen for Antal forløb og Hele landet. - Intet bilag Jobcentret oplyste, at der aktuelt er et forventet forbrug på 160-170.000 kr. Jobcentret oplyste, at det kan være svært at få tilslutning til kurserne, så de nødvendige holdstørrelser opnås. Derfor er det vigtigt at både beskæftigede og ledige indgår på kurserne. Beslutning Det blev aftalt, at rådet får en opdatering af forbruget på mødet den 17. november 2015. 11
4. Positivlisten for den regionale uddannelsespulje 4.c. Proces for udarbejdelse af positivlister for den regionale uddannelsespulje gældende fra 1. april 2016 Det regionale arbejdsmarkedsråd drøfter 2 gange årligt i hhv. marts og september måned, hvilke korte erhvervsrettede kurser, der skal indgå i den regionale positivliste, gældende fra hhv. 1. april og 1. oktober. Rådet har tidligere tilkendegivet, at man ønskede en bedre proces for beslutning af positivlisten gældende fra 1. april 2016. Grundlaget for rådets beslutning bør kvalificeres, og der skal være tilstrækkelig med tid til at sikre, at positivlisten afspejler en fælles opfattelse i RAR af, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft vil være det næste års tid, og hvad det medfører af opkvalificeringsbehov. Formandskabet indstiller, at 1. RAR beslutter, at processen for tilblivelsen af positivlisten gældende fra 1. april 2016 bliver som skitseret i sagsfremstillingen. 2. RAR på mødet i november 2015 fastlægger principper for positivlisten, der tager udgangspunkt i en fokuseret strategi, og som sikrer et grundlag for en mærkbar effekt for arbejdsmarkedet. Principper kan f.eks. være at RAR - alene medtager stillingsbetegnelser, hvor der er mangel eller forventes mangel på arbejdskraft - alene medtager stillingsbetegnelser, hvor korter kurser kan løse mangelsituationen - prioriterer enkelte erhvervsområder/brancher - fastsætter et niveau for antallet af stillingsbetegnelser - fastsætter et niveau for antallet af kurser på positivlisten Med udgangspunkt i erfaringerne fra processen op til den første positivliste har AMK Øst i samarbejde med de øvrige arbejdsmarkedskontorer udarbejdet et oplæg til en ny og forbedret proces for udarbejdelse af positivlisten for den regionale uddannelsespulje gældende fra 1. april 2016. Oplægget har været drøftet i Beskæftigelsesrådets teknikergruppe. Oplægget indebærer en proces, hvor rådet: 1. Fastlægger principper, der sikrer at: - RAR sender et stærkt signal om prioritering af midlerne i den regionale uddannelsespulje - der er grundlag for en mærkbar effekt af midlerne for arbejdsmarkedet ved en koncentreret anvendelse af midlerne - uddannelsesinstitutionerne har mulighed for at udbyde kurserne, få kursuspladserne besat og dermed kurserne gennemført - samarbejdet mellem jobcentre om uddannelseskøb fremmes 12
2. Ud fra et velfunderet beslutningsgrundlag med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen og øvrige relevante regionale data og analyser træffer beslutning om, hvilke stillingsbetegnelser, der skal ligge til grund for positivlisten. Det indebærer bl.a., at RAR forud for drøftelsen på rådsmødet i februar 2016 kan drøfte stillingsbetegnelser med deres respektive baglande. 3. Beslutter en positivliste, der er blevet til på baggrund af en grundig dialog med uddannelsesinstitutioner, a-kasser og jobcentre om deres kendskab til kurser til positivlisten. Dialogen skal sikre, at også uddannelsesinstitutionerne bidrager til en fokuseret liste, og at kun relevante kurser kommer på listen. Processen for udarbejdelse af de regionale positivlister gældende fra 1. april 2016 er illustreret i nedenstående figur. 1. Proces for udarbejdelse af positivlister for den regionale uddannelsespulje fra 1. april 2016, notat af 9. september 2016 Beslutning Rådet fulgte formandskabets indstilling 13
5. Udviklingen på arbejdsmarkedet - Orientering om sag med rekrutteringsproblemer Som led i Kontanthjælpsreformen og jobcentrenes styrkede virksomhedsindsats blev der etableret et regionalt service- og paradoksberedskab, der blandt andet skal understøtte jobcentrenes samarbejde med virksomheder, som melder om mangel på arbejdskraft, problemer med at få besat job mv. DA har ønsket en status for, hvilke beskæftigelsespolitiske initiativer, der er taget fra jobcentret og fra arbejdsmarkedskontoret i forhold til disse problemstillinger. Formandskabet indstiller, at 1. Rådet drøfter udviklingen i beskæftigelse og ledighed med henblik på at iværksætte eventuelle initiativer til at modvirke mangel på arbejdskraft. Arbejdsmarkedskontor Øst og de to øvrige arbejdsmarkedskontorer har en daglig overvågning af, om virksomheder i medierne giver udtryk for mangel på arbejdskraft. Jobcentret i den kommune, hvor virksomheden ligger, får en straksmelding herom. Jobcentret anmodes om at kontakte virksomheden og give AMK Øst information om, hvad virksomhed og jobcenter aftaler. Når der er tale om virksomheder, der ønsker højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, samarbejder AMK Øst og jobcentrene med Workindenmark. Arbejdsmarkedskontorerne har etableret en fælles landsdækkende logbog for at sikre overblik over virksomhedernes meldinger og for at sikre, at der altid bliver fulgt op i forhold til virksomhederne, og at kontorerne får en tilbagemelding på resultatet. Formålet med medieovervågningen og jobcentrenes opfølgninger er at medvirke til, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for, og til at ledige får del i de ledige job. Samtidig er det formålet, at beskæftigelsessystemet agerer proaktivt over for virksomheder, der tilkendegiver problemer med rekruttering. Siden 1. januar 2015 har der på landsplan været ca. 70 meldinger fra virksomheder om mangel på arbejdskraft. Blandt dem er en virksomhed Ole Almeborg A/S fra, som den 13. august meldte ud, at virksomheden mangler tre-fire smede, og derfor måtte sige nej til ordrer. Jobcentrenes og Workindenmarks - umiddelbare tilbagemelding er som regel, at de hurtigt vil kontakte virksomheden med henblik på et besøg og en aftale om bistand til rekruttering. Eller og det er ofte tilfældet at jobcentret allerede er i dialog med pågældende virksomhed om at finde ledig arbejdskraft. Konkret eksempel AMK Øst screener dagligt medierne for meldinger fra virksomheder, som melder om mangel på arbejdskraft mv. 14
Virksomheden Almeborg A/S meldte den 13. august 2015 i s Tidende, at virksomheden mangler tre-fire smede, og derfor må sige nej til ordrer. AMK Øst kontaktede straks Jobcenter, som har løbende kontakt med Almeborg A/S, men jobcentret har ikke været i kontakt med virksomheden i forbindelse med det aktuelle behov for arbejdskraft. Virksomheden har dog kontaktet jobcentret med henblik på at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Virksomheden har efterfølgende (primo september) fået løst dens akutte behov via jobsøgere, som selv har henvendt sig til virksomheden. Virksomheden ønsker dog fortsat at tilknytte yderligere uddannet arbejdskraft. Jobcentret har fremsendt ca. 15 relevante cv'er på ledige til virksomheden og afventer tilbagemelding fra Almeborg (primo september). Efter jobcentrets vurdering er der ganske gode udsigter for at opfylde Almeborgs behov for arbejdskraft i den kommende tid. Udover de ledige har Jensen A/S (omtalt i Netavisen.nu den 1. juli 2015), inden for industrien varslet og opsagt omkring 45 medarbejdere herunder et antal klejnsmede. Pr. 31. december 2015 ophører virksomheden Marel med produktion på (omtalt i Netavisen.nu den 23. marts 2015). Medarbejderne har fået en bonusordning, såfremt de fortsætter deres ansættelse frem til produktionsophør. Desuden har jobcentret, Dansk Metal, erhvervsskolen samt repræsentanter fra industrien indledt et samarbejde om planlægning af opkvalificering af ledige med erfaring fra industrien samt ledige, der med fordel kan skifte branche. Opkvalificeringen forventes at starte til november/december i år. Tilbud om rekrutteringssamarbejde Ved meldinger i pressen om, at virksomheder får brug for mange nye medarbejdere i nær fremtid, sikrer AMK Øst, at jobcentrene får denne information med henblik på at et rekrutteringssamarbejde med virksomheden. Jobcentrene oplever nogle gange, at virksomhedens melding i medierne om rekrutteringsproblemer aktuelt ikke har det beskrevne omfang. Det kan fx være, at virksomheden ikke står og mangler arbejdskraften her og nu. 1. Oversigt over virksomheder i Østdanmark, som i medierne har meldt om mangel på arbejdskraft og jobcentrenes opfølgning herpå - opgjort på RAR områder AMK-Øst August 2015. Rådet tog orienteringen til efterretning med den bemærkning, at udfordringerne på det bornholmske arbejdsmarked var et tema på strategiseminaret om eftermiddagen. Drøftelserne af dette tema blev således henlagt til eftermiddagens seminar. 15
6. Opfølgning på udvalgte indsatser i jobcenteret, med fokus på reformimplementering 6a. Nøgletal - status Til rådets orientering og eventuelle drøftelse fremlægges en status på de beskæftigelsespolitiske reformer på. Formandskabet indstiller, at 1. RAR tager orienteringen til efterretning. Det fremgår af nøgletallene for status på de beskæftigelsespolitiske reformer på, at: Der er en højere andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder på, der er på offentlig forsørgelse (25 %) end gennemsnittet for hele landet (20 %). har et større fald i antallet af personer på offentlig forsørgelse (-3 %) end samlet for hele landet (-1,6 %) fra 2014 til 2015. Men for unge på kontant- og uddannelseshjælp er antallet steget 3 % på. På landsplan er antallet steget 2 %. For langtidsledigheden er desuden gældende, at faldet har været mindre på (-6 %) end på landsplan (-16 %). Antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb er både på og på landsplan steget 3 %. Det skal bemærkes, at data til nøgletal fortsat er under udvikling. 1. Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-, AMK Øst, august 2015 Jobcentret oplyste, at årsagen til et fald i særligt tilrettelagte forløb skyldes implementering af Beskæftigelsesudvalgets strategi om større andel af virksomhedsrettet aktivering. Rådet fulgte formandskabet indstilling om at tage orienteringen til efterretning. 16
6. Opfølgning på udvalgte indsatser i jobcentrene, med fokus på reformimplementering 6b. Analyse Effekterne af ordinær uddannelse for lediges arbejdsmarkedstilknytning Som følge af Rådets beslutning om at inddrage relevante analyser, rapporter og ny viden i Rådets arbejde og drøftelser præsenteres i det følgende de centrale konklusioner i en analyse omkring effekterne af uddannelse på lediges arbejdsmarkedstilknytning. Rapporten er udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet og udgivet i marts 2015. Formandskabet indstiller, at 1. Rådet drøfter analysens hovedkonklusioner vedrørende beskæftigelseseffekten af uddannelse til ledige i relation til aktuelle uddannelsesinitiativer i beskæftigelsesindsatsen. Uddannelse til ledige er et centralt element i både kontanthjælps- og beskæftigelsesreformen. Beskæftigelsesministeriets analyse om effekterne af ordinær uddannelse for ufaglærte ledige underbygger, at uddannelse til ledige har positive effekter på deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen viser således positive effekter for både gennemsnitlig beskæftigelsesgrad og gennemsnitlig timeløn, når ledige uden en kompetencegivende uddannelse får et uddannelsesløft. For dagpengemodtagere gælder det, at der fra det 6. år efter påbegyndelsen af en uddannelse og fremefter er en større beskæftigelsesgrad for ledige, som har påbegyndt en uddannelse, end for ledige som ikke har. Der er imidlertid et tab af beskæftigelse under uddannelsen, som først er fuldt indhentet i det 19. år efter uddannelsesstart. Set over hele arbejdslivet er der dog samlet set en positiv beskæftigelseseffekt ved at være startet på en uddannelse. Efter det 12. år er der desuden en positiv løneffekt for målgruppen. For kontanthjælpsmodtagere er der allerede fra det 5. år efter påbegyndt uddannelse en større beskæftigelsesgrad for målgruppen end for en tilsvarende gruppe, som ikke har påbegyndt uddannelse. Fra det 8. år og fremefter er tabet af beskæftigelse under uddannelsen indhentet, og den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad er større for gruppen, der har påbegyndt en uddannelse, end for gruppen der ikke har. Løneffekten er ligeledes positiv fra det 11. år og frem. 17
For de ledige, der påbegynder en ordinær uddannelse, betyder det, at de over perioden fra påbegyndt uddannelse og frem til pensionsalderen får en merbeskæftigelse, der for dagpengemodtagere er på næsten 2 år og for kontanthjælpsmodtagere på næsten 6 år. I kombination med den samlet set større lønindkomst efter påbegyndt uddannelse resulterer dette over den resterende del af deres arbejdsliv i en lønindkomst, der for grupperne er hhv. 1.100.000 kr. og 1.800.000 kr. større, end hvis de ikke var startet på en kompetencegivende uddannelse. At effekten af uddannelse er større for kontanthjælpsmodtagere end for dagpengemodtagere må antages at hænge sammen med, at sidstnævnte gruppe i udgangspunktet har en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, og at deres beskæftigelsesgrad uden uddannelse derfor ville have været højere end kontanthjælpsmodtagernes uden uddannelse. For samfundet som helhed er der også positive effekter at hente, når ledige uden en kompetencegivende uddannelse påbegynder en uddannelse, idet det har en positiv betydning for de offentlige finanser. Over et arbejdsliv forbedres den strukturelle saldo således med 475.000 kr. for hver dagpengemodtager uden en kompetencegivende uddannelse, der påbegynder et ordinært uddannelsesforløb, mens gevinsten for en kontanthjælpsmodtager uden en kompetencegivende uddannelse er 1.200.000 kr. Selvom begge tal er behæftet med nogen usikkerhed som følge af blandt andet antagelser omkring driftsudgifter og udgifter til SU under uddannelsen, er det således klart, at der på lang sigt er en økonomisk gevinst for samfundet ved at få disse ledige i uddannelse. For ledige, som i forvejen har en kompetencegivende uddannelse, kan der ikke umiddelbart identificeres nogen positive effekter for hverken beskæftigelsesgrad eller løn af at påbegynde et yderligere kompetencegivende uddannelsesforløb. 1. Effekterne af ordinær uddannelse for lediges arbejdsmarkedstilknytning (Beskæftigelsesministeriet 2015): http://www.cabiweb.dk/materialer/andresudgivelser/2015/effekterne-af-ordinaer-uddannelse-for-ledigesarbejdsmarkedstilknytning/ DA-siden fandt ikke undersøgelsens resultater brugbare. Især savnes oplysninger om, hvad der er afgørende for, om den ledige vælger hhv. ikke vælger uddannelse. AMK Øst var enig i, at undersøgelsen ikke viser noget om uddannelse i beskæftigelsesindsatsen, men mere generelt, om uddannelse kan betale sig. 18
7. Aktuelle politiske emner og indsatsområder 7a. Overordnet strategi for kommunens anvendelse af nytteindsats I forbindelse med fastlæggelsen af Rådets mødeplan for 2015 er det besluttet, at Rådet på mødet i september skal drøfte en overordnet strategi for kommunens brug af nytteindsats. Formandskabet indstiller at, 1. Rådet drøfter notatet om Strategi for brug af nytteindsats i kommunerne, og anvender det i forbindelse med drøftelsen med kommunen. Strategien for brug af nytteindsats i kommunerne fokuserer især på formål, indhold, tilrettelæggelse og målgrupper. Følgende elementer foreslås at indgå i strategien: 1. Formålet med og indhold i nytteindsats Formålet med nytteindsats er, at borgeren får mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og yde en indsats, der giver nytte for samfundet. Formålet er ikke en egentlig opkvalificering af borgeren. Imidlertid er det hensigtsmæssigt, at indholdet i nytteindsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og modtagere af arbejdsmarkedsydelse så vidt muligt er med til at afklare job- og/eller uddannelsesmål. Nytteindsats for unge under 30 år, der venter på at påbegynde en uddannelse, bør så vidt muligt rette sig mod den uddannelse, den unge skal starte på. 2. Tilrettelæggelse af nytteindsats Nytteindsats må ikke fortrænge ordinært ansatte eller virke konkurrenceforvridende. Nytteindsats kan derfor ikke etableres på områder, der tidligere har været udført som ordinært arbejde. Nytteindsats skal bestå af arbejdsopgaver, der ligger ud over det normerede niveau for opgaveløsningen på den pågældende arbejdsplads. Der skal således være tale om arbejde, der ellers ikke ville blive udført. 19
Ved etablering af nytteindsatsopgaver udarbejder kommunen en beskrivelse af de opgaver, der skal udføres. Nytteindsatsopgaver bør som udgangspunkt kun omfatte borgerrettede aktiviteter i begrænset omfang, da det kan være en udfordring at sikre en stabil leverance og kvalitet i tilbuddene. Tillidsrepræsentanten på en arbejdsplads, hvor der etableres nytteindsats, skal høres omkring etablering af nytteindsatser og være enig med ledelsen i, at rimelighedskravet er overholdt. 3. Målgrupper for nytteindsats Det er lovens intention, at nytteindsats primært anvendes i forhold til de åbenlyst uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp og til de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Nytteindsats kan dog også gives til uddannelsesparate, aktivitetsparate, modtagere af arbejdsmarkedsydelse og dagpengemodtagere (dog kun som rådighedsafprøvning). Rådet finder, at nytteindsats primært bør gives til unge åbenlyst uddannelsesparate. De øvrige målgrupper for nytteindsats har behov for opkvalificering, vejledning og/eller afklaring, og dette er ikke målet med nytteindsats. 4. Effekten af nytteindsats Beskæftigelsesministeriet har netop offentliggjort en analyse af effekten af nytteindsats for de unge - Effekten af nytteindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet. Analysen viser, at de åbenlyst uddannelsesparate unge, der deltager i nytteindsats, kommer hurtigere i job eller uddannelse. Helt konkret stiger afgangsraten under deltagelse i nytteindsats med 136 %, hvilket svarer til, at ledigheden forventes at blive afkortet med 8 uger. Det betyder, at deltagelse i nytteindsats ikke fastholder de unge i ledighed, men tilskynder dem til at gå i job eller uddannelse. Samtidig viser analysen, at der også er en positiv effekt - i forhold til job og uddannelse efter nytteindsatsen er afsluttet. Job- og uddannelseschancerne er således mere end fordoblet i en længere periode. Helt konkret stiger afgangsraten med 168 % efter ophør af nytteindsats. - Notatet Strategi for brug af nytteindsats i kommunerne, 25. august 2015 - Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning om nytteindsats, s Regionskommune den 5. februar 2014 - Artikel i Berlingske Meget af det er lidt slavearbejde, 2. maj 2015 - Rammerne for nytteindsats, AMK Øst, 27. april 2015 Beslutning Rådet tilsluttede sig det udsendte notat om Strategi for brug af nytteindsats i kommunerne, og at dette drøftes på et møde med kommunens Erhvervs- og beskæftigelsesudvalg. AMK Øst udarbejder i samarbejde med formanden en invitation til mødet. 20
7. Aktuelle politiske emner og indsatsområder 7b. Refusionsreformen Folketinget har netop vedtaget en omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet med ikrafttræden den 4. januar 2016. Formandskabet indstiller, at 1. Emnet drøftes på møder med kommunen, bl.a. for at høre til konsekvenserne af omlægningen for kommunens indsats. Formålet med omlægningen er at understøtte en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Det sker ved at sikre et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse og at gennemføre en effektiv indsats. Omlægningen indebærer, at der indføres et mere enkelt og gennemskueligt refusionssystem, hvor satserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet bliver ens på tværs af ydelser og aftrappes over tid. Den statslige finansiering af de kommende forsørgelsesudgifter vil være: 1) 80 pct. i de første 4 uger med ydelser. 2) 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser. 3) 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser. 4) 20 pct. fra den 53. uge med ydelser. Omlægningen af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet får ikke betydning for refusionen på tilbud. Her kommer der ikke ændringer. Refusionsomlægningen ændrer ikke på borgernes ret til ydelser, men omlægger udelukkende den statslige refusion og medfinansiering af kommunernes forsørgelsesudgifter. Refusionsomlægningen er udgiftsneutral for kommunerne under ét, da omlægningen medfører, at en mindre andel af kommunernes udgifter kompenseres gennem statslig refusion og en større andel kompenseres gennem bloktilskuddet. Omlægningen fra refusion til bloktilskud kan medføre, at enkelte kommuner ikke prioriterer en beskæftigelsesrettet indsats for de langvarigt ledige. Refusionsomlægningen kan dog give den enkelte kommune en økonomisk gevinst, hvis der prioriteres i en effektiv indsats, som hjælper de ledige hurtigst muligt i job. Omvendt kan refusionsomlægningen samtidig betyde merudgifter for kommuner, der nedprioriterer den beskæftigelsesrettede indsats. 21
Det er derfor vigtigt, at kommunen både prioriterer den beskæftigelsesrettede indsats og samtidig anvender midlerne målrettet, så indsatsen hurtigst muligt bringer de ledige i job eller uddannelse. - Intet bilag Beslutning Rådet fulgte formandskabets indstilling om, at emnet drøftes på mødet med kommunen, bl.a. for at høre om konsekvenserne af omlægningen for kommunens indsats. 22
9. Kommende møder og drøftelser i rådet, herunder udkast til mødeplan for 2016 - Rådet har besluttet, at Kommende møder og drøftelser i rådet sættes på dagsorden til hvert møde med henblik på eventuelle justeringer - Arbejdsmarkedskontoret har med udgangspunkt i forslag til forretningsordens 12, om antallet af møder, udarbejdet forslag til mødeplan for 2016 Formandskabet indstiller, at - Rådet drøfter det kommende ekstraordinære møde tirsdag den 17. november 2015, herunder eventuelle forslag til ændringer i dagsordensemnerne eller supplerende emner - Rådet godkender mødeplanen for 2016 Forslaget indebærer følgende møder for RAR: RAR-møde, onsdag den 3. februar 2016, kl. 9.30 RAR-møde, onsdag den 16. marts 2016, kl. 9.30 RAR-møde, mandag den 27. juni 2016, kl. 9.30 RAR-møde, onsdag den 21. september 2016, kl. 9.30 Ordinære RAR-møder forventes at vare ca. 2 timer med mindre, der planlægges temadrøftelser eller lignende. 1. Mødeplan 2015 for RAR 2. Årshjul for RAR 3. Mødeplan 2016 Beslutning Rådet fulgte formandskabet indstilling og godkendte emnerne til mødet den 17. november 2015 samt mødeplanen for 2016 23
Punkter til orientering 9. Orientering fra formandskabet, herunder om forvaltningsopgaver og KLV-lister Formandskabet orienterer på hvert rådsmøde om formandskabets arbejde med forvaltningsopgaver. Der gives en status for dette nedenfor. Til orientering Formandskabet har behandlet følgende sager: 1. I 2015 er der godkendt en forlængelse af arbejdsfordeling ud over 13 uger hos Autoforum ApS i Rønne. Arbejdsfordelingen er godkendt på baggrund af en skriftlig høring af Formandskabet den 30. juni 2015. 2. AMK Øst har i 2015 i alt givet en dispensation fra rimelighedskravet i forbindelse med ansættelse af førtidspensionister i løntilskud. AMK Øst orienterede om ansøgningen på formandskabsmødet den 2. juni 2015. 3. Endelig har AMK Øst i 2015 modtaget en varslingssag. Varslingen, som er modtaget siden sidste møde i Formandskabet, resulterede i 87 afskedigelser. Endelig har Formandskabet drøftet status for anvendelsen af KLV-listerne. Listerne forventes lagt på Rådets lukkede hjemmeside primo oktober 2015 sammen med en vejledning til anvendelsen af KLV-listerne, herunder regler om fortrolighed m.v. - Intet Rådet tog orienteringen til efterretning. 24
10. Den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats I anden ansøgningsrunde i 2015 til den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats har BER (det centrale Beskæftigelsesråd) besluttet, at der kun kan søges om midler til projekter, som handler om at lede og tilrettelægge samarbejdsprocesser og arbejdsgange, som er relevante i forhold til at kunne imødegå aktuelle udfordringer med mangel på arbejdskraft. Det er en betingelse, at mindst et RAR og et Arbejdsmarkedskontor indgår i et projekt og at der arbejdes med en konkret mangelsituation inden for det pågældende RAR område. RAR orienteres derfor nærmere om puljen nedenfor. Til orientering. Den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats støtter analyse-, forsøgs- og udviklingsprojekter, der supplerer den beskæftigelsespolitiske indsats. Størrelsen af puljen for 2015 udgør 3,3 mio.kr., hvoraf der er givet tilsagn for i alt 2,1 mio. kr. Der resterer således 1,2 mio. kr. Der fastsættes hvert år to datoer for deadline til ansøgninger til puljen. Det er BER, der efter indstilling fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, beslutter, hvorvidt en ansøgning skal imødekommes. Deadline for næste og sidste ansøgningsrunde er den 1. oktober 2015. BER har besluttet, at der ved anden ansøgningsrunde 2015 kun kan søges om midler til projekter, som handler om at lede og tilrettelægge samarbejdsprocesser og arbejdsgange, som er relevante i forhold til at kunne imødegå aktuelle udfordringer med mangel på arbejdskraft. Det er en betingelse, at mindst et RAR og et Arbejdsmarkedskontor indgår i et projekt, og at der arbejdes med en konkret mangelsituation inden for det pågældende RAR område. Projektansøgningens overordnede fokus skal være at udvikle og konkret lede samarbejder mellem regionale aktører (fx RAR, jobcentre, a-kasser, faglige organisationer, a-kasser og uddannelsesinstitutioner), som skal imødegå virksomhedernes mangel på arbejdskraft og have en karakter, som kan udbredes til jobcentre og de tre Arbejdsmarkedskontorer. Mangelsituationer defineres på forhånd som stillinger opgjort i arbejdsmarkedsbalancen, hvor der er mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer. 25
De overordnede kriterier for tildeling af tilskud fra puljen er i øvrigt følgende: Projekter skal bidrage med noget nyt, dvs. ny viden eller udvikling af nye metoder eller arbejdsgange, der kan supplere den eksisterende beskæftigelsesindsats Der gives ikke tilskud til projekter, hvor formålet udelukkende er at støtte en privat virksomhed i at udvikle et produkt/service, som efterfølgende kan sælges af virksomheden eller anvendes til at promovere virksomheden Det skal fremgå af ansøgningen, hvordan resultaterne af et projekt påtænkes formidlet, dels til det centrale beskæftigelsesråd og dels til andre interessenter. Ansøgere kan være private, kommunale og statslige institutioner. RAR og AMK kan ikke selv være ansøger. AMK Øst overvejer, om der er projekter under planlægning i RAR Hovedstadens område, som kan komme ind under puljen. - Link til STARs hjemmeside, hvor puljen er omtalt: http://star.dk/da/om- STAR/Puljer/Den-centrale-pulje-til-en-saerlig-beskaeftigelsesindsats.aspx Jørgen Bang-Petersen tilføjede, at formålet med denne ansøgningsrunde er at finde projekter, der kan danne skole have karakter af pilotprojekt. AMK Øst bemærkede, at Jobcentrene er orienteret, og at flere jobcentre allerede overvejer projekter. Rådet tog orienteringen til efterretning. 26
11. Meddelelser fra Vækstforum (Mundtlig orientering) Meddelelser fra Vækstforum er fast punkt på rådets dagsorden, jf. rådets vedtagelse af standarddagsorden på konstituerende møde 26. januar 2015. Med punktet har RARs observatør i Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Hovedstadens tilforordnet i RAR mulighed for at orientere om arbejdet i Vækstforum. Til orientering. Mundtlig orientering. - Ingen bilag Ernst Jensen oplyste, at der afholdes møde i Vækstforum i næste uge, og at han derfor rapporterer fra mødet på næste rådsmøde. 27
12. Meddelelser fra uddannelsesområdet Meddelelser fra uddannelsesområdet er fast punkt på rådets dagsorden, jf. rådets vedtagelse af standarddagsorden på sit konstituerende møde 26. januar 2015. Punktet giver mulighed for mundtlig orientering fra rådets medlemmer og tilforordnede om aktuelle aktiviteter og temaer vedr. koordination og samarbejde mellem beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Endvidere vil AMK Øst orientere om eventuelt nyt på området. Arbejdsmarkedskontoret indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Mundtlig orientering. - Ingen bilag Bo Rosendal oplyste, at Uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) besøger den 23. september. s særlige udfordringer er sat på dagsorden. 28
17. Eventuelt 29