Konfirmationstale 2016 402, 192, 68, Linedanser, 725 1 + 1 = 2, 2 + 2 =4, 4 + 4 = 8, 8 + 8 = 16 der er tal over alt, I skal regne og jeg tror at I kommer til at stå i valget, om det skal være regning som i matematik, eller regning som at kunne føre regnskab og lave overskud. Sådan er tiden, sådan er landets politik. I gamle dage, så skulle de der blev konfirmeret her i Hurup kirke ud at arbejde på en gård lige efter at de blev konfirmeret. Måske skulle de gå lidt mere i skole det nye sted. Men når man havde lært det der står i denne lille bog og svaret på præstens spørgsmål her i kirken, så fik man præstens underskrift og så var det tid at malke køer, passe grise, luge roer og save brænde, alt det arbejde som man kunne sætte en stor dreng eller pige til på landet. Ikke alle var kede af det, nogen var glade for at komme ud af skolen og mange fik sikkert også lov at arbejde et rart sted. Men mange var frygtelig bange for at skulle være i kirken denne dag, og svare på spørgsmål. Nogen var sikkert også kede af at skulle rejse hjemmefra. 1
Derfor skal I ikke svare på noget som helst, I kan bare alle sammen, nikke genkendende, jo vi ved det godt, når jeg nu tager en lille tur gennem nogle tal her i kirken, for de er også her: Vi tror på én Gud, Gud har tre navne og tre skikkelser, Gud skaberen, Guds søn Jesus Kristus og Gud Helligånd. Tre er nok det vigtigste tal, For Gud har tre navne og da Jesus døde lå han tre dage i graven, men da de ville se til graven var han der ikke, han var opstået fra de døde. Der er fire evangelister som fortæller den historie, Mathæus, Markus, Lukas og Johannes. Til fortællingen hører at Jesus udvalgte sig 12 venner, disciplene, at han var 40 dage i ørkenen, at Djævelen fristede ham 3 gange og at Jesus sagde nej 3 gange. Da Jesus skulle korsfestes, blev hans bedste ven Peter spurgt 3 gange: kendte du ikke Jesus, og 3 gange sagde Peter, nej jeg kender ham ikke! Det var forfærdeligt, indtil Jesus igen kaldte på Peter. Jesus spurgte faktisk Peter 3 gange, vil du vogte mine får, altså vil du, selvom du har sagt nej, alligevel bygge menighed og tage dig af dem der vil høre om Gud? Peter, han, siger ja, tre gange! Der er masser af tal. Der er meget at lære og I har lært meget og I vidste en del allerede. Men I dag fejrer vi 2
ikke hvor meget I har lært, men at I har været med til konfirmandundervisning i denne vinter og at I har været med til gudstjeneste og forhåbentlig mærket en smule af, hvad dette fællesskab kan. Jesus fortalte altid om får og marker, det var de menneskers verden, de passede får og dyrkede korn og grøntsager. Jeres verden er en anden, den er også anderledes end den der er Pippe Langstrømpes, men alligevel tættere på! Hvert år kommer der en dame i skolen, frøken Rosenblom, hun skal høre hvad børnene har lært og de der kan svare rigtigt, de får en præmie, lyserødt uldent undertøj! De der ikke kan svare, de bliver sendt i skammekrogen. Her står børnene og skammer sig, og tænker på, hvad der vil ske, når de kommer hjem uden præmie! Pippi møder aldrig til tiden, så hun dukker op midt i timen, men hun vil gerne lege med. Hun kan hverken stave eller finde ud af den der plutifikationstabel! Så frøken Rosenblom sender hende lige hen i skammekrogen. 3
Ih! siger Pippi, I skal ikke stå her og være kede af det, nu leger vi vores egen hvem ved hvad, hør her: Hvis nu Per og Poul skal dele en lagkage og Per absolut ikke vil have noget lagkage, men sætter sig i en krog med et stykke rugbrød, hvem er det så, der bliver nødt til at spise hele lagkagen? Poul, råber alle børnene! Mon der findes nogen børn i hele verden, der er så dygtige som jer? Nu skal I godt nok få en præmie, og så tager Pippi slik og guldmønter op af sine lommer. Og sådan gik det til, at der blev stor glæde mellem alle de børn der burde skamme sig! Tusind tak, sagde alle børnene. Nåh, sagde Pippi. I skal ikke takke for slik og guld. Men at jeg har skånet jer for uldne undertrøjer, det må I aldrig glemme! Som Pippi behandler børnene, sådan er også fortællingen her i kirken. Regnestykket skal ikke gå op, I skal ikke svare rigtigt, men være til, høre om og synge om at vi får livet, ikke fordi vi har fortjent det, vi får livet i gave og selvom vi ikke kan svare rigtigt og altid lige ved hvad 16 + 16 er, så hører vi alligevel altid til her i kirken. 4
For Gud er ligesom den hyrde der har 100 får, hvis det ene hænger fast ude i marken og ikke er kommet med hjem, så lader han de andre være og søger efter det sidste indtil han finder det. Der bliver større glæde i himlen over det ene får der var blevet borte, end over de 99. Det er sådan et fællesskab I hører til i, sammen med jeres familie og alle vi andre som er her i dag. Her får man ikke præmie for at kunne score mål, eller regne rigtigt, I er Guds børn, elskede præcis som I er skabt til liv og leg og med gode kræfter til at gå i gang også med livet som næsten voksne. Jeg håber I har fået det med fra vores fællesskab gennem denne vinter, så I når I ser på kirken, de ligger jo overalt langs vejene, får tanken at her bor fortællingen om ham der velsigner og velsigner allermest når vi synes vi er blevet sat i skammekrogen. Jesus er Guds søn i verden, kommet til verden for at gå sammen med sine brødre og søstre, det er os, det er ikke ligemeget om det er Pippe eller Jesus, men Pippi skulle hjælpe fortællingen om den altfavnende kærlighed på ved, I hører med i den fortælling. Amen 5