VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 MARTS 2014
INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil score... 5 2.3 Hovedresultater: Skolernes sociale profil... 6 VEJEN KOMMUNE l MARTS 2014 2
1. INDLEDNING Vejen Kommune har indført en økonomi- og styringsmodel på specialundervisningsområdet, der blandt andet kan inkludere en større grad af decentralisering af såvel økonomi som visitationskompetencer i forhold til den vidtgående del af specialundervisningen. I den forbindelse har Vejen Kommune besluttet at gennemføre årlige opdateringer af socioøkonomisk analyse af skolernes elevgrundlag, med henblik på skabe faktuel viden om forskelle i disse grundlag og således fordele midler efter socioøkonomiske faktorer, som en del af fordelingsmodellen. Nærværende rapport indeholder resultaterne af den socioøkonomiske analyse gennemført i 2014. Resultaterne fremlægges og der præsenteres konkrete fordelingsnøgler, som kan implementeres direkte i fordelingsmodellen. VEJEN KOMMUNE l MARTS 2014 3
2. METODE OG FREMGANGSMÅDE Skolernes socioøkonomiske udgangspunkt beskrives i analysen ved hjælp af den såkaldte sociale profil score. I dette afsnit redegøres for den metode, der ligger til grund for udregningen og aggregeringen af den sociale profil score. Det vil sige, hvordan den sociale profilscore udregnes for hver enkelt elev/barn i kommunen, samt hvordan resultaterne af udregningerne aggregeres på skoleniveau til et udtryk for skolen social profil. Rapportens analyser er gennemført for alle elever på de kommunale skoler i Vejen Kommune samt elever i segregerede tilbud. Til hvert af disse børn er knyttet baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende barnet samt dets biologiske forældre. 2.1 Udregning af den sociale profil score Konkret beskrives skolernes sociale profil ved hjælp af syv indikatorer, der alle vedrører forældrenes baggrund og socioøkonomiske status. Udvælgelsen af indikatorerne samt vægtningen af indikatorerne i forhold til hinanden trækker på en tidligere analyse lavet af Epinion. Her er det undersøgt, hvilke sociale baggrundsfaktorer, der har betydning for elevernes præstationer i grundskolen (afgangskarakterer), samt hvor stor betydning de forskellige faktorer har i forhold til hinanden. Tankegangen er, at de sociale baggrundsvariable er udtryk for den støtte, barnet får fra hjemmet. Udgangspunktet for denne analyse er en antagelse om, at de faktorer, der har betydning for elevernes præstationer i skolen (afgangskarakterer) også har indflydelse på behov for specialundervisning. Nedenstående er en oversigt over de baggrundsoplysninger/indikatorer, der er anvendt i analysen. Som nævnt er indikatorerne vægtet på baggrund af, hvor stor betydning de har for elevernes afgangskarakterer. Tallene i parentes angiver vægtningen: Moderens civilstatus (moderen ikke gift*-0,107) Indvandrer/efterkommer (begge forældre danske eller vestlige indvandrere*0,336; én forælder ikkevestlig indvandrer*0,233) Beskæftigelsesstatus (begge forældre uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,278; én forælder uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,080). Moderens uddannelsesniveau 1 (*0,1663) Faderens uddannelsesniveau (*0,1097) Samlet bruttoindkomst (*0,00000008927) Moderens alder (ved fødslen) (*0,0129). På baggrund af disse faktorer udregnes en social profil score for hver enkelt elev, og denne indeks-score beskriver således elevens sociale udsathed. 1 Forældrenes uddannelse er opdelt i følgende kategorier: 1) Uoplyst, 2) Grundskole, 3) Erhvervsfaglig, 4) Gymnasial/KVU, 5) MVU, 6) LVU VEJEN KOMMUNE l MARTS 2014 4
Antag en elevs moder er gift, begge forældre er danske, begge forældre har arbejde med en bruttoindkomst på en million, moderen er akademiker og faderen er håndværker, samt at moderen var 24 år ved barnets fødsel. Derved får eleven denne basisscore: For alle andre elever udregnes en tilsvarende score. Skalaen vendes, så store værdier afspejler udsathed, mens en lav score giver et godt socio-økonomisk udgangspunkt i forhold til at præstere godt i skolen og undgå behov for vidtgående specialundervisning. Derefter trækker vi i skalaen, så den løber fra 0 til 10. Dermed har den stærkeste elev en social profil score på 0 og den svageste en social profil score på 10. 2.2 Aggregering af social profil score For at analysen kan give et udtryk for skolernes sociale profil må scoren på individniveau aggregeres. Aggregeringen af elevernes score kan ske på to måder. For det første på baggrund af den samlede sociale profil på skoledistrikterne for alle elever. Ulempen ved denne fremgangsmåde er, at et skoledistrikt med eksempelvis 100 elever med middel udsathed får lige så mange midler som et skoledistrikt med 50 elever med høj udsathed og 50 med lav udsathed selvom det sidstnævnte skoledistrikt med de 50 elever i højrisikogruppen må forventes at have et større behov for specialundervisning end det førstnævnte skoledistrikt med 100 gennemsnitlige elever. Det er derfor fravalgt at gennemføre analysen på baggrund af alle skolens/skoledistriktets elever. For det andet kan man vælge udelukkende at fokusere på de mest udsatte elever, og dermed elever med størst forventet behov for at modtage specialundervisning. Således fordeles midlerne dels på baggrund af, hvor mange højrisikoelever, der er i skoledistrikterne, dels på baggrund af højrisikoelevernes samlede sårbarhed. Det er denne fremgangsmåde, vi anbefaler, idet man på denne måde fordeler midlerne udelukkende på baggrund af, hvor mange højrisikoelever skoledistrikterne har, og således ikke medregner elever med lav eller middel risiko for at modtage specialundervisning. Skoledistrikternes sociale profil score er som nævnt estimeret ved først at beregne en social profil score for hver enkelt elev på baggrund af de baggrundsfaktorer vedrørende forældrene, der er beskrevet ovenfor. Hver elev kan have en social profil score mellem 0 og 10, hvor 0 angiver en profil med lav udsathed og mindst mulig forventet behov for at modtage specialundervisning, og 10 angiver en profil med høj udsathed og størst forventet behov for at modtage specialundervisning. I analysen ses på de 15 % af eleverne, der er mest udsatte. For hvert skoledistrikt undersøges dernæst: Hvor mange højrisikoelever, der er hjemmehørende i det pågældende skoledistrikt. Deres samlede sociale profil score. Midlerne til specialundervisning kan nu fordeles efter den enkelte skoles andel af den samlede sociale profil score for højrisikoelever. Sammenlignes skolens andel af den samlede social profil score for højrisikoelever med skolens andel af elever i kommunen opnås et billede af, hvorvidt skolen har et svagere eller stærkere socioøkonomisk udgangspunkt end gennemsnittet. VEJEN KOMMUNE l MARTS 2014 5
2.3 Hovedresultater: Skolernes sociale profil I dette afsnit præsenteres selve udregningen af skolernes sociale profil. Forklaring til tabellernes kolonner: Gennemsnitlig score for højrisikoelever: Den gennemsnitlige sociale profil score for skolens højrisikoelever. Antal højrisikoelever: Antallet af elever på den enkelte skole, der tilhører de 15 % mest udsatte elever i kommunen. Andel højrisikoelever på skolen: Den andel højrisikoeleverne udgør på den enkelte skole, som andel af skolens samlede elevtal. Antal elever i alt: Skolens samlede elevgrundlag inkl. segregerede elever i skoledistriktet. Samlet social profil score: Gennemsnittet af højrisikoelevernes social profil score på den enkelte skole ganget med antallet af højrisikoelever på den enkelte skole. Dvs. et tal, der både vægter graden af højrisikoelevernes sociale profil og antallet af højrisikoelever. Andel af midler: Hvor stor en andel af de samlede midler den pågældende skole/skoledistrikt skal have, hvis midlerne fordeles efter de elever med 15 % størst risiko for at modtage specialundervisning. Fordelingsnøgle: Med henblik på at udregne hvor stor en andel af de samlede midler hver skole/skoledistrikt skal have, hvis elevtallene ændres, benyttes følgende formel: Antal elever på den pågældende skole Samlede antal elever på alle skoler * fordelingsnøgle = social profil score/ andel af midler VEJEN KOMMUNE l MARTS 2014 6
Gennemsnitlig score Andel af alle elever på skolen Antal elever på skolen Samlet social profil score Andel af midler Antal højrisikoelever Fordelingsnøgle ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Tabel 1. Fordeling af midler på baggrund af elever med 15 % størst sandsynlighed for at modtage specialundervisning Skole Andst Skole 6,3 10 7,3% 137 63,2 1,2% 0,46 Askov-Malt Skole 6,8 19 5,4% 351 129,9 2,6% 0,37 Brørupskolen 6,9 118 18,0% 654 809,4 15,9% 1,24 Bække skolen 6,4 72 21,6% 333 464,1 9,1% 1,39 Føvling Skole 6,3 13 12,6% 103 81,3 1,6% 0,79 Gesten Skole 6,7 21 13,7% 153 140,4 2,8% 0,92 Glejbjerg Børnecenter 6,6 26 17,9% 145 171,3 3,4% 1,18 Grønvangskolen 6,6 121 14,8% 818 799,0 15,7% 0,98 Holmeåskolen 6,6 19 15,0% 127 126,3 2,5% 0,99 Højmarkskolen 6,7 89 16,2% 548 596,4 11,7% 1,09 Jels Skole 6,6 34 7,3% 468 224,8 4,4% 0,48 Lintrup Børnecenter 6,1 6 7,2% 83 36,6 0,7% 0,44 Rødding Skole 6,6 86 16,0% 537 564,1 11,1% 1,05 Skodborg Skole 6,5 9 5,6% 162 58,1 1,1% 0,36 Østerbyskolen 6,9 118 26,0% 454 812,9 16,0% 1,79 Total 761 15,0% 5073 5077,7 100,0% 0,90 VEJEN KOMMUNE l MARTS 2014 7
OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere osv. VEJEN KOMMUNE l MARTS 2014 8