Dagsorden med vedtagelser. Sjælsøskolen, skoleinspektør Frank Munk-Olsen, Ravnsnæsvej 120, 3460 Birkerød Mødedato: Tirsdag den 6.

Relaterede dokumenter
Budget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

Dagsorden med vedtagelser. Daginstitutionen Fredsholm, Bistrup Byvej 18, 3460 Birkerød, leder Christian Heiberg, tlf

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Åben. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Parkvejskolen Birkerød Parkvej 12, 3460 Birkerød

Velkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

Dagsorden med vedtagelser. SFO-klub "Firkløveren". Nordvanggårdsvej 19, 3460 Birkerød. Leder Karin Hesselfeldt.Tlf

Notat. BSU - Skoleindskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen

Beslutninger fra mødet. Tirsdag kl Ordinært møde. Børne- og Skoleudvalget

Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune. Indholdsfortegnelse

Velkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Tirsdag den 16. januar 2018 Kl. 13:00 Byrådssalen, Hornslet.

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

Skolestart på Hillerød Vest Skolen

Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. 3. Tre dimensioner i en skole med helhed og sammenhæng:

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Mødet blev holdt mandag den 19. november 2012 på Rådhuset i Lynge Skole. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30.

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

Børne- og Ungdomsudvalget

Dagsorden med vedtagelser

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Samtaleforløb om overgangen fra daginstitution til fritidshjem og skole - for børn, der i daginstitutionen modtager forskellige former for støtte

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt

Skolestart gladsaxe.dk

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Godkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

Principper(Revideret efterår 2013)

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Udvalget for Børn og Familie

Bilag til Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Grunddata i forhold til elevtalsudvikling

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Mødet indledes med en kort rundtur på Afd. Absalon ved Pædagogisk leder Michael Larsen ca. 20 min. Vi mødes i skolens fællesrum.

Referat af Skolebestyrelsesmøde Tirsdag d. 28. okt kl

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016

Åben. BORGERDIALOGUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Trørødskolen, Gammel Holtevej 2, 2950 Vedbæk. Mødedato Tirsdag den 19.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Ny struktur for dagtilbud og skoler

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

INFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Høring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Principper for skolehjemsamarbejdet

Mødet blev holdt mandag den 22. oktober 2012 på Rådhuset i Lokale nr. 87. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30.

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

2014 Velkommen i skole

Holbæk By Skole Skolebestyrelsen

Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

TG S KVALITETSSYSTEM

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål

Dok.nr Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2019/20 Gældende for pædagoger ansat på skoler i Varde Kommune

Kvalitetsanalyse 2015

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Bilag til Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Emne: Bilag 1- Skolernes ramme

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse NOTAT. Indskrivning til børnehaveklassen 2015/2016

Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 28. september 2015 Kl. 14:00 Konferencerummet Ebeltoft.

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune

Referat af møde i Børne- og Skoleudvalget

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Undervisningsmiljøvurdering for

Svar fra Undervisningsministeriet den 3. april 2019

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/2018 KOMMUNERAPPORT

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Referat af skolebestyrelsesmøde den 22. januar 2019 kl på Ganløse Skole. Skoleledelsen: Lise Bjerregaard Suzette Vinstrup

Transkript:

Søllerød Kommune Børneudvalget Dagsorden med vedtagelser Møde nr.: 11 Mødested: Sjælsøskolen, skoleinspektør Frank Munk-Olsen, Ravnsnæsvej 120, 3460 Birkerød Mødedato: Tirsdag den 6. december 2005 Mødetidspunkt: Kl. 09.30 11.45 Bemærkninger: Medlemmer: Jens Ive (JI), Inge Dahl-Sørensen (IDS), Jens Bruhn (JB), Birgitte Schjerning Povlsen (BSP) og Vibeke Peschardt (VP) Fraværende: Fra forvaltningen: Henning Bach Christensen, Martin Tinning Fastlagte møder: Tirsdag den 24. januar 2006, kl. 9.00 Tirsdag den 28. februar 2006, kl. 9.00 Tirsdag den 28. marts 2006, kl. 9.00 Tirsdag den 16. maj 2006, kl. 9.00 Tirsdag den 30. maj 2006, kl. 9.00 Tirsdag den 15. august 2006, kl. 9.00 Tirsdag den 5. september 2006, kl. 9.00 Tirsdag den 3. oktober 2006, kl. 9.00 Tirsdag den 7. november 2006, kl. 9.00 Tirsdag den 28. november 2006, kl. 9.00

Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Bemærkninger til referat af sidste møde...1 2. Evaluering af samarbejdet skole/sfo...2 3. Indskrivningen til børnehaveklasserne for skoleåret 2006/07...5 4. Sundhedstegnet til folkeskolen...8 5. Orientering om læseresultater i Søllerød Kommunes skoler...11 6. Orientering om resultaterne af undersøgelse af teamsamarbejdet i skolerne...13 7. Dispensation fra regler om valg til skolebestyrelser...15 8. Opsigelse af aftale om samarbejde med UU - Nord...16 9. Udvalgets mødekalender 2006...17 10. Meddelelser...18 11. Eventuelt...19

Side: 1 1. Bemærkninger til referat af sidste møde BU 06.12.2005 1 Jnr JI Ingen.

Side: 2 2. Evaluering af samarbejdet skole/sfo BU 06.12.2005 2 Jnr BOU MDU I 2004 godkendte Børneudvalget resultatet af det samlede udviklingsprojekt Helhed og Kvalitet i børns tilværelse og vedtog, at området efterfølgende blev betragtet som et driftsområde. Det blev dog samtidig vedtaget, at der i skoleåret 2005/06 skulle gennemføres en evaluering af området som grundlag for eventuelle justeringer eller nye tiltag i skoleåret 2006/07. Nærværende redegørelse fremlægger resultaterne af evalueringen og BOU s anbefalinger til videreudvikling af området. Udviklingsprojektet Helhed og kvalitet i børns tilværelse løb fra august 2001 juni 2004. Projektet havde til formål at iværksætte og understøtte den lokale udvikling i daginstitutioner og skoler. Derudover udarbejdede projektgruppen en række styredokumenter for den fremtidige praksis på området: Indholdsplan for indskolingen Mål og Mindstekrav (for samarbejdet i daginstitutioner og indskolinger) Beskrivelse for arbejdet i eftermiddagstimer i SFO Nærværende undersøgelse fokuserer på samarbejdet mellem skolens undervisnings- og fritidsdel. Undersøgelsens form, metode og resultater er mere indgående beskrevet i det./. vedlagte bilag. Her gives derfor en kort præsentation af nogle centrale forhold og resultater fra undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse udsendt til 117 lærere (klasselærere i 1.- 3. klasse), pædagoger (med et formaliseret samarbejde i indskolingen) og børnehaveklasseledere. Det er på trods af to rykkerprocedurer ikke lykkedes at opnå en tilfredsstillende svarprocent. 40 % af de udsendte spørgeskemaer er blevet bevaret, og undersøgelsens resultater skal derfor anvendes med forbehold. De 7 skoleledelser er blevet bedt om at besvare et spørgeskema, der i modsætning til medarbejdernes skema er i papirformat og indeholder en række åbne spørgsmål. Samtlige ledelser har besvaret lederundersøgelsen. Her gives en kort præsentation af BOU s sammenfatning og anbefalinger fra undersøgelsen: BOU vurderer at udviklingen af en integreret forståelse af skolens undervisningsog fritidsopgave er i gang og bevæger sig i den ønskede retning. Undersøgelsen afdækker en række områder, der bør sættes yderligere fokus på (se nedenfor). Men der er også forhold, der er værd at pege på som vigtige og positive forhold på nuværende tidspunkt i udviklingen. Ifølge skoleledelsernes udsagn indgår SFO-lederne som fuldgyldige medlemmer af ledelsesteamene og kan

Side: 3 på den måde være en central ambassadør for den samlede skoleudvikling i SFO og som en ligeså central ambassadør for SFO s pædagogiske værdier i skolen som helhed. Samtlige skoler udformer i dag en samlet virksomhedsplan for skolen. Det betyder, at der ses integreret på udviklingen af skolen herunder også SFO. Endelig peger medarbejdernes vurdering af vigtigheden af samarbejdet om tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering i den ønskede retning. Det viser at medarbejderne er enige i det langsigtede mål om at inddrage alle medarbejderes kompetencer i et ligeværdigt samarbejde om at give børnene det bedst mulige pædagogiske tilbud, med udgangspunkt i børns tilgang til deres læring og udvikling i øvrigt. BOU s anbefalinger: Den enkelte skole skal sikre, at der sættes fokus på kendskabet og opbakningen til de kommunale målsætninger for Helhed og kvalitet i indskolingen. Den enkelte skole bør tydeliggøre hvilke forventninger den har til den fysiske integration mellem skole og SFO, ud fra skolens konkrete rammer. Den enkelte skole skal afdække omfanget og årsager til utilfredshed med samarbejdet om de fysiske rammer skal yderligere afdækkes. Skolerne bør undersøge hvilke forventninger medarbejderne har til samarbejdet om undervisningen og andre pædagogiske aktiviteter. I forlængelse af den foregående anbefaling bør skolerne afdække, i hvilket omfang medarbejderne mener, at samarbejdet lever op til disse forventninger. Skolerne bør afdække medarbejdernes forventninger til samarbejdet i skolens forskellige fora, og ligeledes afdække forhold der hindrer samarbejdet. BOU forventer, at de enkelte skoler vurderer hvordan samarbejdet kan styrkes gennem en øget systematik og skriftlighed i samarbejdet herunder anvendelse af redskaber som portfolio og logbøger. Forventningerne til samarbejdet omkring skole-hjem-samarbejdet bør præciseres i Mål og Mindstekrav til indskolingen. Forældrenes forventninger til dette samarbejde bør inddrages og medvirke til præciseringen i Mål og Mindstekrav. På baggrund af de første 7 anbefalinger forventes det, at skolerne melder tilbage til Børn og Unge i efteråret 2006 og kommer med forslag til tiltag. For så vidt angår afsnittet om forventninger til samarbejdet i Mål og Mindstekrav til indskolingen vil Børn og Unge sikre en revision heraf på baggrund af en afdækning af forældrenes ønsker. En sådan afdækning gennemføres i 2006. Direktionen foreslår, 1) at Børneudvalget diskuterer undersøgelsens resultater og anbefalinger og 2) at Børneudvalget tager undersøgelsen til efterretning og overdrager til BOU at inddrage undersøgelsens anbefalinger i Børn og Unges virksomhedsplan

Side: 4 for 2006. BØRNEUDVALGET tiltræder Direktionens forslag med en bemærkning om, at udvalget finder svarprocenten beklagelig lav. Udvalget ønsker skole/sfosamarbejdet evalueret igen. Jens Bruhn (A) foreslår, at der udarbejdes læseplaner for SFO.

Side: 5 3. Indskrivningen til børnehaveklasserne for skoleåret 2006/07 BU 06.12.2005 3 Jnr MT Skoleindskrivningen for det kommende skoleår er på grund af valg til skolebestyrelserne i marts 2006 fremrykket med ca. 3 måneder for at give skolestarternes forældre adgang til at stemme og/eller stille op ved det kommende valg. Ved indskrivningen til børnehaveklasse i skoleåret 2006/07 var 512 børn potentielle børnehaveklasseelever pr. 01.08.2006. 451 børn har på nuværende tidspunkt tilmeldt sig til børnehaveklasserne i Søllerød Kommunes folkeskoler. Dertil kommer 4 ansøgninger fra andre kommuner. Der mangler fortsat svar fra 15 børn (2,9%), mens 24 børn (4,7%) venter med skolestart, 4 børn (0,8%) starter på et specialskoletilbud og 18 børn (3,5%) er tilmeldt privatskole. 59 af de 451 børn på Søllerød Kommunes skoler har søgt anden skole end distriktsskolen. Af disse har 29 ældre søskende på den søgte skole../. I vedlagte opgørelse af 22.11.2005 er fordelingen af ønskerne i forhold til den enkelte skole specificeret. Erfaringer fra tidligere år viser et lille fald i det endelige antal skolestartende børn fra indskrivningstidspunktet og frem til skolestarten, idet nogle af de tilmeldte børn vælger at vente et år. Der er Børn og Unges formodning, at dette tal vil være endnu større i år på grund af den tidlige indskrivning. Denne formodning bygger på, at antallet af ventebørn og søgningen til privatskolerne kun udgør ca. halvdelen af de tilsvarende tal fra tidligere år. I forbindelse med optagelsen tilstræbes, at flest mulige forældreønsker imødekommes, såfremt dette ikke medfører etablering af yderligere klasser. I prioriteringen af forældreønskerne er der opstillet følgende kriterierne for klassedannelse i Styrelsesvedtægten for Søllerød Kommunes skoler: A) Først optages elever fra grunddistriktet. B) Dernæst optages børn fra andre distrikter med søskende på den ansøgte skole. Kan alle ønsker ikke opfyldes, optages de søskende, der bor tættest på den ansøgte skole. C) Dernæst optages børn fra andre distrikter uden søskende på den ansøgte skole. Kan alle ikke optages, optages de børn, der bor tættest på den ansøgte skole. D) Dernæst optages børn fra andre kommuner. Hvis samtlige ønsker imødekommes vil det give nedenstående indskrivningstal på de enkelte skoler, ligesom det vil betyde oprettelse af en ekstra klasse på Vedbæk Skole: (i parentes er står tallet, hvis ønsker fra andre kommuner også imødekom-

Side: 6 mes): Skole Elever Dronninggårdskolen 65 Ny Holte Skole 54 (56) Skovlyskolen 53 Vestområdet i alt 172 (174) Nærum Skole 53 Vangeboskolen 47 Midtområdet i alt 100 Trørødskolen 122 Vedbæk Skole 57 (59) Østområdet i alt 179 (181) Antal bh.kl. i alt 451 (455) På baggrund af ovenstående opgørelse anbefaler Børn og Unge, at 4 børn fra Søllerød Kommune uden søskende på Ny Holte Skole afvises med baggrund i klasselokalernes størrelse på Ny Holte Skole. Disse 4 børn kommer fra Dronninggårdskolens skoledistrikt. De to ansøgere fra andre kommuner til Ny Holte Skole afvises i henhold til kommunalbestyrelsens fastsatte regler om at kunne afvise ansøgere fra andre kommuner ved en klassekvotient på mere end 24 elever. Dog har den ene af disse to søgt Dronninggårdskolen som 2. prioritet, hvilket vil kunne imødekommes. Endvidere anbefaler Børn og Unge, at 7 børn fra Søllerød Kommune uden søskende på Vedbæk Skole afvises. 5 af disse kommer fra Trørødskolen og 2 fra Nærum Skole. De to ansøgere fra andre kommuner til Vedbæk skole afvises ligeledes med baggrund i kommunalbestyrelsens fastsatte regler om at kunne afvise ansøgere fra andre kommuner ved en klassekvotient på mere end 24 elever. Ovenstående anbefaling til ændringer vil give følgende indskrivningstal til de 7 skoler: Skole Elever Dronninggårdskolen 69 (70) Ny Holte Skole 50 Skovlyskolen 53 Vestområdet i alt 172 (173) Nærum Skole 55 Vangeboskolen 47 Midtområdet i alt 102 Trørødskolen 127 Vedbæk Skole 50 Østområdet i alt 177 (177) Antal elever i alt 451 (452)

Side: 7 Børn og Unge er opmærksom på, at klassekvotienten på flere af skolerne er forholdsvis høj, hvorfor udviklingen de kommende måneder følges nøje. Hvis tendensen fra de tidligere år holder, vil 25-40 af de tilmeldte børn vente eller søge privatskole inden den endelige skolestart. Børn og Unge anbefaler på denne baggrund, at der først tages stilling til den endelige klassedannelse på Børneudvalgets møde i april 2006, således at der på nuværende tidspunkt kun tages stilling til optagelsen af elever, hvilket som bekendt skal være på plads nu af hensyn til det forestående valg til skolebestyrelserne. Direktionen foreslår indstillet, 1) at alle ønsker fra søskende om optagelse på anden skole end distriktsskolen imødekommes, 2) at alle ønsker om optagelse fra andre kommuner afslås bortset den ene ansøger, der har Dronninggårdskolen som 2. prioritet, 3) at alle ønsker om optagelse på anden skole end distriktsskolen uden søskende imødekommes med undtagelse af 4 ansøgere, der ønsker Ny Holte skole fra Dronninggårdskolens skoledistrikt og 7 der ønsker Vedbæk Skole, hvor de 5 kommer fra Trørødskolen og de 2 fra Nærum Skole, og 4) at den endelige beslutning om klassedannelse sker på Udvalgets møde i april 2006. BØRNEUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt.

Side: 8 4. Sundhedstegnet til folkeskolen BU 06.12.2005 8 Jnr BOU HP/LM BU 06.12.2005 4 16.08.2005 MDU Indenrigs- og sundhedsministeriet har i foråret 2005 udsendt et inspirationskatalog Sundhedstegn til skoler og skolefritidsordninger. Direktionen har, som led i arbejdet med Søllerød Kommunes forslag til sundhedspolitik, ladet Børn og Unge redegøre for indholdet af Sundhedstegnet overfor Børneudvalget. Børn og Unge har på mødet d. 16.08.2005 modtaget en orientering om og drøftet det tilsvarende sundhedstegn på daginstitutionsområdet. Sundhedstegnet understreger, at børn og unges sundhed først og fremmest er forældrenes ansvar, men at folkeskolen tager del i dette ansvar, idet undervisningen skal understøtte elevernes alsidige personlige udvikling herunder også deres viden om og holdning til et sundt liv. Derudover er der i folkeskolen et obligatorisk emne Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab, der giver eleverne viden om, hvad der er sundt eller usundt og godt eller skidt for helbredet. Ved siden af selve undervisningen har skolen et ansvar over for de yngste elever i skolefritidsordningen, hvor der er mulighed for en lang række aktiviteter, der giver eleverne en positiv opfattelse af fysisk aktivitet og en sund livsstil, samt aktivt fremmer elevernes fysiske sundhed gennem lege, sport og andre aktiviteter ude og inde. Sundhedstegnet har til formål at hjælpe skolerne med at sætte sundhed på dagsordenen, ved at sætte indsatsen for en større bevidsthed blandt elever og forældre om sundhed i system. Derfor udgør sundhedstegnet et inspirationsmateriale til, hvordan skolerne kan synliggøre deres aktiviteter og komme med forslag til nye tiltag og metoder. Sundhedstegnets emner er: Sundhedspolitik Trivsel og sundhed Fysisk aktivitet/leg og bevægelse Fysiske rammer/udeliv og indeliv. Mad og måltider. Indeklima, støj og hygiejne. Tobak og alkohol. A. Sundhedspolitik Sundhed på dagsordenen, uddannelse og inspiration af lærere, forældre- og elevinddragelse og børnenes medbestemmelse samt udpegning af kontaktperson for Sundhedstegnet.

Side: 9 Bl.a. foreslås det, at skolen udarbejder en sundhedsplan for den samlede virksomhed. B. Trivsel og sundhed Aktiviteter om trivsel og sundhed, samvær og fællesskab, psykisk udviklingsmiljø for børn og børn med særlige behov. Her foreslås bl.a., at skolen udarbejder en guide for dialog med forældrene, hvis barnet viser tegn på dårlig trivsel. C. Fysisk aktivitet/leg og bevægelse Fysisk aktivitet som en integreret del af hverdagen, muligheder for fysisk aktivitet i skole/sfo og i nærmiljøet ude/inde, aktivering af fysisk inaktive børn, samarbejde med idrætsverdenen, andre skoler, SFO'er fritidshjem- og klubber m.fl. Her foreslås bl.a. at SFO har retningslinier, der begrænser stillesiddende aktiviteter, fx brugen af PC/playstation/video/DVD. D. Fysiske rammer indendørs og udendørs Udearealer og inderum, der motiverer til leg, bevægelse og socialt samvær, alsidighed i skolens/sfo ens tilbud med henblik på at involvere så mange som muligt i fællesaktiviteter, fysisk og æstetisk (undervisnings) miljø for børn, skyggemuligheder på centrale udendørsarealer og spisesteder. Under dette tema foreslår Sundhedstegnet bl.a., at skolen udarbejder en handleplan for det æstetiske undervisningsmiljø. E. Mad og måltider Sund mad og sunde måltider som en prioriteret del af skolens/sfo ens hverdag. Slik, sodavand, søde læskedrikke og chips fjernes fra hverdagen, adgang til koldt drikkevand samt arbejdet med spisesituationen. Her foreslås bl.a., at skolen nedskriver en madpolitik, der indeholder retningslinier for medbragt slik, sodavand og andre søde læsedrikke samt chips. F. Indeklima, støj og hygiejne Luftskifte og temperatur, opmærksomhed på støjdæmpning, hygiejne og rengøring samt fokus på allergi. Sundhedstegnet foreslår bl.a., at skolen/sfo en etablerer en toiletpatrulje, der efterser om toiletterne er renholdte o.l. G. Tobak og alkohol I Sundhedstegnet sættes der fokus på at skolen/sfo en er røgfri døgnet rundt indendørs og udendørs, skolen/sfo en er røgfri i alle sammenhænge, hvor børn er tilstede, at der er formuleret en alkoholpolitik for skolen, samt at der er truffet en forældreaftale om alkohol og tobak til fester.

Side: 10 Her foreslås bl.a., at skolen skoler tilbyder eleverne hjælp til rygestop. I Søllerød Kommunes skoler arbejdes der med flere af de elementer, der indgår i Sundhedstegnet. F.eks. har kommunen formuleret en samlet ryge- og alkoholpolitik, der også omfatter skolerne. Børn og Unge har i foråret gennemført en undersøgelse af SFO ernes tilbud og strategier for at motivere eleverne til øget fysisk aktivet. Undersøgelsens resultater indgår i SFO ernes løbende udvikling af området. Derudover har Børn og Unge et fortløbende samarbejde med området for kultur og fritid om at etablere et samarbejde mellem kommunens idrætsliv og skolerne både om undervisningsaktiviteter og fritidstilbud. Direktionen foreslår, at Børneudvalget godkender Sundhedstegnet som bidrag til realiseringen af Søllerød Kommunes sundhedspolitik på skoleområdet, og at Sundhedstegnet skal være indsatsområde i de kommende års virksomhedsplan. BØRNEUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.

Side: 11 5. Orientering om læseresultater i Søllerød Kommunes skoler BKU 03.02.1998 j.nr.: 14.04.1998 j.nr.: BU 09.11.2004 j.nr.: Mdu 06.12.2005 5 J.nr.: Mdu I lighed med sidste år orienteres Børneudvalget hermed om resultaterne på læseområdet i kommunens skoler. Resultaterne foreligger på baggrund af systematiske test på udvalgte klassetrin gennemført af skolernes læsevejledere, og bearbejdet og analyseret af kommunens læsekonsulent. Opgørelsen for skoleåret 2004/05 viser, at eleverne i Søllerød Kommune fortsat klarer sig tilfredsstillende i sammenligning med de nationale normer for læseudvikling og i forhold til kommunens egne kvalitetsmål fra Handleplan for læsning. Eleverne i 1. klasse fortsætter den gode udvikling, og stadigt flere elever er sikre læsere allerede efter 1. klasse (fra 81 % i 2004 til 84 % i 2005). Eleverne i 2. klasse udviser på samme måde en positiv fremgang (fra 81 % sikre læsere i 2004 til 83 % i 2005). I forbindelse med præsentationen af sidste års resultater pegede Børn og Unge på behovet for at sætte særligt fokus på at fastholde elevernes fortsatte læseudvikling på mellemtrinnet, hvor udviklingen ser ud til at stagnere. Der er derfor i indeværende skoleår sat fokus på mellemtrinnet. Det er endnu for tidligt at udtale sig om resultaterne af denne indsats, og dette års resultater viser da også nogenlunde status quo i forhold til sidste år. Sideløbende med disse generelle læseresultater, har der været foretaget særlige undersøgelser af den gruppe elever, der i det forgangne skoleår har deltaget i forsøgsarbejdet Reading Recovery. Det er en vigtig forudsætning for forståelsen af disse resultater, at der er tale om ganske få elever (30 i alt), samt at eleverne er udvalgt gennem en test, der udpegede dem som klassens mest usikre læsere. 87 % af disse elever er efter det første år kommet op i gruppen af sikre og hurtige læsere. 6,5 % ligger i gruppen af sikre og langsomme læsere, mens 6,5 % ligger i gruppen af usikre læsere. Børn og Unge vurderer resultaterne som meget lovende, men understreger, at det vil være nødvendigt at følge udviklingen over en årrække og vurdere de samlede resultater på en række forskellige parametre som fx fastholdelsen af den positive læseudvikling hos de elever, der har modtaget undervisning efter Reading Recovery metoden samt udviklingen i antallet af elever, der fortsat har behov for specialundervisning. Direktionen foreslår, at Børneudvalget tager orienteringen til efterretning.

Side: 12 BØRNEUDVALGET tog orienteringen til efterretning.

Side: 13 6. Orientering om resultaterne af undersøgelse af teamsamarbejdet i skolerne BU 06.12.2005 6 Jnr BOU MDU Børn og Unge har i virksomhedsplanen for 2005 besluttet at undersøge udviklingen af teamarbejdet på kommunens syv folkeskoler. Det er undersøgelsens formål at give BOU og skolerne et billede af, hvor langt udviklingen er og nogle fingerpeg om, hvordan udviklingen kan fremmes gennem en kommunal og en lokal indsats. Der er gjort nærmere rede for undersøgelsens metode, resultater samt BOU's./. anbefalinger, i det vedlagte bilag. Undersøgelsen er gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, og udsendt til 385 medarbejdere (lærere, børnehaveklasseledere og sfopædagoger). BOU har modtaget alt 168 besvarelser. Det svarer til en svarprocent på ca. 44 %. Undersøgelsens resultater er derfor ikke repræsentative og skal tages med forbehold. Spørgeskemaet til skoleledelserne er udsendt til 34 skoleledere og afdelingsledere. 31 ledere har besvaret undersøgelsen. I det følgende gives en kort opsamling på undersøgelsens resultater og BOU s anbefalinger: Skolerne er inde i en strukturel omlægning, der også omfatter teamarbejdet. Det er derfor vigtigt at understrege at medarbejdernes vurderinger kan bygge på tidligere erfaringer med teamarbejder eller på den forholdsvist korte periode teamarbejdet har fundet sted under nye former. Det er derfor heller ikke BOU s ønske, at undersøgelsen skal være andet end fremadrettet og danne grundlag for en fortsat udvikling af skolernes teamarbejde. Overordnet set vurderer BOU, at teamarbejdet er inde i en positiv udvikling. Nogle helt centrale forudsætninger for et velfungerende teamarbejde vurderes af et stort flertal af medarbejderne og lederne som værende opfyldt. Her tænkes i særdeleshed på, at teamarbejdet i vidt omfang er blevet en grundlæggende samarbejdsform, at medarbejderne drager nytte at hinandens styrkeområder og at samarbejdet foregår ligeværdigt og anerkendende. Undersøgelsen viser da også, at der fortsat er en række områder, hvor skolerne kan understøtte udviklingen af teamarbejdet. Set på tværs af undersøgelsen er det værd at bemærke, at der, selvom et flertal af vurderinger ligger på det ønskelige niveau, ofte er mellem 30 40 %, der ligger under. Det tager BOU primært som udtryk for en del af udviklingsprocessen, men vurderer også at det er vigtigt at sætte fokus på disse iagttagelser, da de bærer kimen til yderligere udvikling af kvaliteten i skolernes teamarbejde. På baggrund af undersøgelsen anbefaler Børn og Unge:

Side: 14 Skolerne bør i forbindelse med virksomhedsplanen for kommende skoleår udarbejde formuleringer af målsætninger for de teamformer, der endnu ikke er beskrevet, samt beskrive, hvordan der sikres kendskab og sker en forankring af målsætningerne, gennem en synlig inddragelse af dem i alle relevante sammenhænge. De skoler der endnu ikke har formuleret skriftlige retningslinier for sammensætningen af team, skal inddrage denne opgave i forberedelsen af det kommende skoleår. Skoler der har formuleret skriftlige retningslinier for teamsammensætningen skal inddrage dem synligt ved den årlige fordeling af teamopgaver At skolerne lavere en nærmere afdækning af nedenstående forhold og melder tilbage til Børn og Unge i foråret 2005, således at der er mulighed for at dette kan indarbejdes i virksomhedsplanen for den enkelte skole. Årsagen til at 40 % af medarbejderne kun vurderer, at retningslinierne for teamsammensætning slår igennem i mindre grad eller slet ikke bør afdækkes på den enkelte skole. Ca. 1/3 af medarbejderne mener at der kun i mindre omfang eller slet ikke følges op på udviklingen af teamarbejdet. Skolerne bør afdække hvad der ligger bag denne vurdering blandt medarbejderne, og hvordan den løbende opfølgning eventuelt kan styrkes på skolen.. Skolerne bør gå ind i en nærmere undersøgelse af opgavefordelingen i teamarbejdet, for at vurdere hvordan opgaverne evt. Kan vægtes mere hensigtsmæssigt. Den enkelte skole bør undersøge i hvilket omfang deres medarbejdere deler den vurdering 1/3 af medarbejderne har af at teamarbejdet kun i mindre grad eller slet ikke fungerer tilfredsstillende. Den enkelte skole bør i større omfang sætte fokus hvordan omfanget og kvaliteten af systematik og skriftlighed i teamsamarbejdet kan styrkes. Denne dimension indgår ligeledes i det fælleskommunale evalueringsprojekt. Inddragelsen af andre ressourcepersoner bør være et kontinuerligt fokuspunkt. Forventningerne og de eventuelle hindringer for samarbejdet bør afdækkes. Direktionen foreslår, 1) at Børneudvalget diskuterer undersøgelsens resultater og anbefalinger og 2) at Børneudvalget tager undersøgelsen til efterretning og overdrager til Børn og Unge at inddrage undersøgelsens anbefalinger i virksomhedsplanen for 2006. BØRNEUDVALGET tiltræder Direktionens forslag med bemærkning om, at svarprocenten er beklagelig lav, og at teamsamarbejdet skal evalueres igen.

Side: 15 7. Dispensation fra regler om valg til skolebestyrelser BU 08.11.2005 2 Jnr Mdu/MT BU 06.12 2005 2 Jnr Mdu/MT BU 06.12.2005 7 Børneudvalget vedtog på sit møde d. 8.november 2005, at ansøge Undervisningsministeriet om dispensation fra de gældende regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser. Børneudvalget ønskede at give de enkelte skoler mulighed for at vælge forældrene for fireårige perioder, men med to års forskydning, for på den måde at opnå en større kontinuitet i bestyrelsesarbejdet. Børn og Unge har i den forbindelse taget kontakt til Undervisningsministeriet, for at undersøge mulighederne for en dispensation fra folkeskolelovens 42, stk. 8. Undervisningsministeriet oplyser, at dispensationsadgangen i 42, stk. 11, kun gælder særlige skoleformer (heldagsskoler, skoler uden helt skoleforløb, 10. klasse-skoler, kommunale specialskoler o.l.) Kompetencen til at anvende disse dispensationsmuligheder ligger hos kommunalbestyrelsen. Undervisningsministeriet har derfor ikke mulighed for at imødekomme Søllerød Kommunes ønske om en generel dispensation til kommunens skoler. Direktionen foreslår, at Børneudvalget tager Undervisningsministeriets afslag til efterretning. BØRNEUDVALGET tog Undervisningsministeriets afslag til efterretning.

Side: 16 8. Opsigelse af aftale om samarbejde med UU - Nord BU 06.12.2005 8 Jnr MT I henhold til lov nr. 298, Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv indgik Søllerød Kommune pr. 1. august 2004, som opfølgning på lovgivningen, i et samarbejde med Gentofte Kommune, Lyngby-Tårbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune og Værløse Kommune om dannelsen af et 60 selskab til varetagelse af den i lovgivningen beskrevne opgave. Birkerød Kommune har indgået aftale med Allerød Kommune, Farum Kommune og Hørsholm Kommune om etablering og drift af UU - Sjælsø. I forbindelse med sammenlægningen med Birkerød Kommune og dannelse af Rudersdal Kommune er det hensigtsmæssigt, at Sammenlægningsudvalget står frit i forhold til valg af ny samarbejdspartner på dette område. Kommunalbestyrelsen i Birkerød Kommune behandler en sag om opsigelse af deres aftale med UU - Sjælsø. Udtræden af UU - NORD kan ske til en 1. januar med mindst et års varsel. Varsel om udtræden skal skriftligt meddeles kommunalbestyrelserne i de øvrige deltagende kommuner. Ved en af de deltagende kommuners udtræden af UU - NORD vil en evt. formue i UU - NORD blive fordelt efter samme fordelingsnøgle som drifts- og etableringsudgifterne bliver fordelt i forhold til antal af 7-16 årige i de deltagende kommune, under hensyn til, hvor længe kommunen har været deltager i samarbejdet. Børn og Unge anbefaler, at aftalen med UU - Nord opsiges inden d. 31/12 2005 med virkning fra 31/12 2006 og at de øvrige deltagende kommunalbestyrelser orienteres om opsigelsen. Af hensyn til en hurtig afklaring af fremtidig samarbejdspartner samt det at opsigelsen sker midt i et skoleår anbefaler Børn og Unge at Sammenlægningsudvalget behandler spørgsmålet om fremtidig samarbejdspartner på et af Sammenlægningsudvalgets møder i første halvdel af 2006. Direktionen foreslår indstillet, 1. at Børneudvalget anbefaler, at aftalen med UU - Nord opsiges pr. 31. december 2005 med virkning fra 31/12 2006, og 2. at Børneudvalget anbefaler, at sammenlægningsudvalget tager stilling til fremtidig samarbejdspartner i første halvår af 2006. BØRNEUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt.

Side: 17 9. Udvalgets mødekalender 2006 BU 06.12.2005 9 Jnr. SEK GHO Som konsekvens af Sammenlægningsudvalgets mødeplan er der behov for, at mødedatoerne for Kommunalbestyrelsen og udvalgene i Søllerød Kommune revideres i væsentligt omfang i forhold til den tidligere vedtagne mødeplan for de stående udvalg. Af den mødekalender der er vedlagt kommunalbestyrelsens dagsorden til møde den 30.11.2005, fremgår forslag til en sådan revision af mødedatoerne. Kommunalbestyrelsen forventes på mødet d. 30.11.2005 at godkende mødekalenderen for så vidt angår Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens møder og at oversende sagen til godkendelse i de stående udvalg, idet det enkelte stående udvalg godkender udvalgets egen mødeplan, jf. den kommunale styrelseslov 20. Ifølge forslaget skulle første udvalgsmøde i 2006 være den 03.01.2006 og andet allerede den 24.01.2006. På grund af julen, når der kun at blive 14 arbejdsdage mellem udvalgsmødet d. 06.12.2005 og udvalgsmødet d. 03.01.2006. Da Formanden for udvalget i henhold til styrelsesloven på udvalgets vegne kan afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl, foreslås det, at udvalgsmødet den 03.01.2006 udelades. Direktionen foreslår, at oplægget godkendes for så vidt angår Børneudvalgets møder i 2006, idet dog mødet den 03.01.2006 udelades. BØRNEUDVALGET godkendte Direktionens forslag.

Side: 18 10. Meddelelser BU 06.12.2005 10 Jnr SEK JI Jens Ive har modtaget en henvendelse fra Trørødskolens forældrebestyrelse vedr. klassekvotienter. Udvalget anerkender bestyrelsens bekymring om udfordringen i at kommunikere fordelene ved store klasser. Jens Ive videresender mailen til udvalget. Birgitte Schjerning Povlsen foreslog, at udvalget tager en temadrøftelse om ressourcetildeling / klassekvotienter i indskoling.

Side: 19 11. Eventuelt BU 06.12.2005 11 Jnr SEK Intet.