INTERNETDAGEN & DANSK IGF 2016 DISRU OPTION EN DAG MED DIGITAL OMVÆLTNING
OVER 500 DELTAGERE 48 OPLÆGSHOLDERE 18 TALER OG DEBATTER 4 SPOR Den digitale omvæltning har budt på talrige disruptions og mange flere er på vej. Vi kender omvæltningen fra hotelbranchen, musikbranchen og bogmarkedet. Og vi kommer til at se det i finansbranchen, transportbranchen og reklamebranchen i de kommende år. Markederne vil ændre sig fuldstændig med ny teknologi og nye forretningsmodeller. Disruption er mere end blot at vinde markedsandele. Det ændrer markeder - gør et produkt mere effektivt, digitaliserer det, skærer servicelag fra, leverer det hurtigere eller billigere. Temaet blev sat på spidsen på Internetdagen & Dansk IGF 2016. Vendt og drejet. Hvilke juridiske problematikker det drager med sig? Hvilke muligheder giver virtual og augmented reality for visualisering? Hvad gør robotter og AI ved vores arbejdsstyrke? Hvordan prototyper man bedst? Og husker vi sikkerheden i alt det nye, vi sætter internettet til?
DET HØRTE DU ELLER GIK GLIP AF! 7 EKSEMPLER DISRUPTION PÅ FORMEL Et Kodak-moment er ikke længere et billede på et godt foto, men på en virksomhed, der ikke investerer i ny teknologi og derfor må gå konkurs. Ligesom Kodak. Märtha Rehnberg fra Dare Disrupt, Oliver Bjerkelund Repenning fra Arla og Martin Bjergegaard fra Rainmaking gav gode råd til, hvordan vi kan arbejde mere disruptivt. Og budskaberne var klare; vær mere risikovillig, afsæt ressourcer på at udvikle nye services, og træf hurtige beslutninger. Vi skal se vores konkurrent som tre iværksættere i en kælder, og forsøge at tænke og arbejde mere som dem, hvis vi skal lave disruption. MONTY METZGER, ANGEL INVESTOR Monty Metzger gav et farverigt billede af, hvordan den teknologiske fremtid vil se ud. Vi kommer til at opleve meget mere hyper reality, IoT, smart buildings, sundhedsteknologi, kunstig intelligens og robotteknologi. Som investor var hans budskaber, at der er for lidt risikovillighed i Europa og derfor vil Asien, Israel og USA komme til at stå i spidsen for den fjerde industrielle revolution. I Europa investerer vi for meget i teknologi, der er her i dag, og ikke i det, der kommer i fremtiden. Lad være med at gå baglæns ind i fremtiden, var hans pointe. MORTEN WAGNER FLUEN I SUPPEN Hvis radikal innovation skal lykkedes, skal man både være fluen på væggen og fluen i suppen! Med det mente Morten Wagner, at det essentielle i forretningsudvikling er at observere OG interagere med markedet. På sessionen Radikal innovation 8 blev vi derfor ført igennem de 8 væsentligste trin i vejen mod succes. Morten Wagner stillede desuden spørgsmålstegn ved ordet disruption, da det mere er målet, end det er selve processen. Derfor Radikal innovation 8! VIRTUAL REALITY OG AUGMEN- TED REALITY I MASKINRUMMET På med brillerne og oplev en anden verden. Michael Bob Petersen fra Friis-molkte viste publikum et kirkerum, der endnu ikke var bygget. Med VR-brillerne på stod tilskuerne midt inde i en kirke og fik en fornemmelse af rummelighed, afstande, lys og stoflighed. Med VR i arkitektur bliver det lettere at være bygherre, for vi kan se rummet uden at kunne læse blueprints. Det vil lette hele processen, fordi mange beslutninger kan tages tidligt. 25 SIKKERHEDSHULLER I ALLE IOT PRODUKTER Normalt snakker vi meget om internet of things, men David Jakoby fra Kaspersky Lab understregede med sit oplæg Internet of Crappy Things, at rigtig mange af vores ting, der er koblet til internettet har en forbløffende lav sikkerhedsstandard. 25 sikkerhedshuller findes der i gennemsnit i vores IoT udstyr.
SUNE LEHMAN NETVÆRK I TID Kan vores mobiltelefon fortælle os, hvad vi laver i morgen? Sune Lehman delte 1000 mobiltelefoner ud til studerende på DTU og fik data, der kunne give ham et indblik i, hvordan vi bevæger os i sociale sammenhænge. Ved at forstå hvordan netværk udvikler sig over tid, kan man forudse med 93 % sikkerhed, hvor et menneske bevæger sig hen i morgen. Sune Lehman gav os et fascinerende indblik i, hvordan man kan bedrive socialvidenskab på baggrund af mobildata. CHIKANE PÅ NETTET Er man offentlig ansat kan man også komme ud for at blive hængt ud offentlig på nettet. Der skal meget til for at politiet går ind i sager om chikane på fx Facebook. Dog kom det under sessionen frem, at Straffelovrådet arbejder på en ny betænkning til straffeloven, der vil passe bedre til digitale ytringer. Kommunernes Landsforening og Facebook kom med deres løsningsforslag: Hos KL gav man de ansatte guidelines for livet på nettet, også selv om det vedrørte de ansattes privatliv. Facebook opfordrede til at lave selvadministration, sådan at man filtrerer negative ytringer fra sit feed. På den måde holdt man både hånden under ytringsfrihed og respekt for den enkelte. HVAD SYNES DU? OG ALLE DE ANDRE INTERNETDAGEN & DANSK IGF VAR FYLDT MED MANGE SPÆNDENDE INDLÆG, DER GAV STOF TIL EFTERTANKE OG MÅSKE ENDDA DISRUPTEDE DINE HOLDNINGER? 70% AF DELTAGERNE TROR, AT DET ER SUNDHEDSOMRÅDET, DER VIL FÅ STØRST VÆRDI AF AI OG ROBOTTER DE NÆSTE 5 ÅR. DER ER STØRRE TILTRO TIL AT AI OG ROBOTTER KAN HÅNDTERE BØRNEPASNING END UNDERVISNING 42% VIL GERNE HAVE ROBOTTER TIL AT KLARE DERES OPVASK 91% TROR AT DERES BRANCHE BLIVER RAMT AF DISRUPTION INDEN FOR DE NÆSTE 3 ÅR 73% MENER AT ELEKTRONISKE IDENTITE- TER BEDST HÅNDTERES I ET OFFENT- LIGT-PRIVAT PARTNERSKAB
NÆSTE ÅRS TEMA... HVAD SYNES DU? VI GLÆDER OS ALLEREDE TIL INTERNETDAGEN & DANSK IGF 2017. MEN HVAD SKAL VI SÆTTE PÅ DAGSORDEN? Hvis du har en god ide til et emne vi skal sætte på programmet, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv på vores Facebookside, tweet med #Internetdagen eller send en e-mail til internetdagen@difo.dk TAK FOR DENNE GANG OG PÅ GENSYN NÆSTE ÅR.