25. juni DI Rådgiverne: Input fra den kreative rådgiverbranche til Vækstteam for kreative erhverv

Transkript

1 25. juni 2018 DI Rådgiverne: Input fra den kreative rådgiverbranche til Vækstteam for kreative erhverv

2 To fokusområder Potentialet i de kreative rådgivererhverv arkitektur og design er stort. Begge brancher er vigtige i forhold til de globale udfordringer som klimaforandring, urbanisering, aldrende befolkning, globalisering og nye muligheder, der følger af teknologisk udvikling, digitalisering, newtech m.m. Designbranchen er desuden vigtig som katalysator for innovation og nytænkning i det øvrige erhvervsliv samt den offentlige sektor. Udspillet fra vækstteam for kreative erhverv bør derfor have fokus på: Forbedrede rammevilkår 1. Bedre rammer for, at de kreative rådgivererhverv (arkitekter og designere) kan udfolde deres vækstpotentiale via ændringer i: 1.1. Vilkår for salg til offentlige myndigheder, så udbudsvilkårene er tilrettelagt, så innovative og nytænkende løsninger i højere grad fremmes Adgang til medarbejdere med kreative kompetencer og medarbejdere med it/tekniske- og business-kompetencer, der kan spille ind i miljøet samt udenlandsk arbejdskraft Adgang til innovationsmiljøer og kreative testfaciliteter til forsøg med anvendelse af bl.a. de nyeste digitale teknologier, bæredygtige løsninger m.m. samt relevant forskning på området Understøttelse af kreative klynger samt indretning af det nye system for erhvervs- og innovationsfremme kan understøtte virksomhederne, så der er en samlet indgang for de små og mellemstore kreative virksomheder Understøttelse af de kreative rådgiveres internationalisering bl.a. via flere midler til eksporthjælp og -fremstød samt en gentænkning af organiseringen af fremstødene. 2. Understøtte, at design og kreative innovationsmetoder i højere grad anvendes i det øvrige erhvervsliv samt i den offentlige sektor Baggrunden for anbefalingerne er beskrevet i det følgende. 2

3 Udbudsregler hindrer nytænkning 1. Bedre rammer for, at de kreative rådgivererhverv kan udfolde deres vækstpotentiale, via ændringer i 1.1 Vilkår for salg til offentlige myndigheder (udbud) En særlig udfordring for de kreative erhvervs vækst er måden, hvor på de offentlige myndigheder køber rådgivning fra arkitekt- og designbranchen. Indkøbsadfærden hindrer, at de kreative rådgivererhverv sælger ydelser til den offentlige sektor, der er nyskabende og cost-effektive på lang sigt. Dermed får skatteborgerne ikke fuld værdi for deres skattekroner, og der købes ikke den bedste innovative løsning. Der er tre udfordringer med de nuværende udbudsprincipper: Der benyttes ikke totalomkostningsprincipper De kreative rådgivere inddrages ikke tidligt nok i forløbet, så de kan være med til at definere problemet i stedet købes de ind til en mere fastlåst opgave Transaktionsomkostningerne er meget høje. Bør være fokus på eksplorative processer Totalomkostningsprincipper Manglende brug af totalomkostningsprincipper betyder, at der investeres kortsigtet frem for langsigtet. Der fokuseres meget på pris og ikke på sammenhæng mellem omkostninger og værdiskabelse på længere sig. I forbindelse med byggerier fokuseres der f.eks. i høj grad på omkostningssiden og værdiskabelsen glemmes. 1 Tilsvarende udnytter indkøberne slet ikke muligheden for at tilrettelægge udbuddene på en måde, hvor de har mulighed for at inddrage rådgiveren tidligt og med mulighed for udvikling af opgaven undervejs. Indkøberne forsøger oftest meget detaljeret at fastlægge præcis, hvordan opgaven skal løses m.h.p. udbud, hvilket er helt uhensigtsmæssigt ved kreative opgaver. Det vil være langt mere konstruktivt at udbyde en opgave med fokus på, hvilket problem der skal løses og dernæst vælge den relevante rådgiver på baggrund af blandt andet referencer og metode uden, at de har lagt sig fast på den præcise opgaveløsning, som skal udvikles sammen med kunden. Udfordringen findes også ved kreative it-opgaver, hvor det ikke på forhånd er muligt og desuden kontraproduktivt i forhold til den optimale opgaveløsning på forhånd at have en meget detaljeret udbudsbeskrivelse. I dag afholder denne praksis mange virksomheder fra at byde på opgaverne. Indtænkning af innovation mangler I forbindelse med større offentlige opgaver f.eks. at bygge de nye supersygehuse har man været for dårlige til at indtænke innovation og nytænkning som et parameter i udbuddene, f.eks. at der sker udvikling af mere rengøringsvenlige materialer, nye og 1 For at sætte fokus på dette har Danske Arkitektvirksomheder initieret projektet Arkitektur med merværdi. 3

4 mere optimale arbejdsgange m.m. Indtænkning af innovation kan bidrage til nyudviklingen i den kreative rådgiverbranche og være med til at skabe en stærkere og mere internationalt konkurrencedygtig branche. Det kan blandt andet øge branchens salg i udlandet og de danske eksportindtægter. Væk med silotænkning Transaktionsomkostninger i blandt andet arkitektkonkurrencer Transaktionsomkostningerne (omkostningerne i forbindelse med tilbud og udvælgelse af leverandør) ved offentlige indkøb af rådgiverydelser er høje i Danmark. 2 Ved f.eks. arkitektkonkurrencer er konkurrencevilkårene tilrettelagt på en sådan måde i Danmark, at virksomhederne bruger mange ressourcer på tilbuddet. I eksempelvis Norge er kravene til detaljeringsniveauet i det materiale, der skal leveres, betydelig mindre. Det skyldes, at der i Norge typisk bliver stillet krav om at levere materiale i målestoksforholdet 1:500, hvorved tegningerne skal leveres på et skitsemæssigt niveau med fokus på de overordnede forhold, herunder hovedfunktioner og sammenhænge, men ikke alle detaljer. Hermed får bygherren et godt konceptuelt udgangspunkt for programarbejdet med den valgte rådgiver Adgang til medarbejdere med kreative kompetencer og medarbejdere med it/tekniske- og business-kompetence, der kan spille ind i miljøet Når de kreative erhverv i højere grad skal være med til at løfte samfundsudfordringer og bidrage med løsninger til udfordringer både i den offentlige og private sektor fordrer det, at branchen har adgang til de rette kompetencer. Det gælder både kreative kompetencer men også kompetencer, der kan agere i samspillet mellem den kreative skabelse, teknologi og business. Adgang til højkompetente medarbejdere er helt afgørende for de kreative designerhvervs vækstmuligheder samt konkurrencevilkår. I forhold til at give branchen bedre mulighed for fleksibelt at kunne rekruttere højt kompetente medarbejdere med de kompetencer, som branchen efterspørger, skal der: Sættes fokus på arkitekt- og designuddannelsernes indhold og faglig silotænkning skal reduceres. Indtænkes tværfaglige projekter og seminarer mellem de kreative uddannelser, tekniske uddannelser og businessuddannelser m.m. De administrative barrierer for international arbejdskraft skal begrænses. Udfordringerne i dag er bl.a. faglig silotænkning i branchen og på design- og arkitektuddannelserne. Det er hindrende for forretningsudvikling, inddragelse af ny teknologi samt læring fra andre brancher

5 Løsningen er bl.a., at de kreative uddannelser samarbejder mere med de kommercielle uddannelser, relevante tekniske samt it-uddannelser m.m. for at give de studerende et bredere udsyn samt erfaring med samarbejde med andre faggrupper, som de studerende skal arbejde sammen med efter studiet. Praktik på uddannelsen er også helt essentiel for, at de studerende lærer at anvende deres fag i en virksomhedskontekst. Udfordringen er, at rammerne for at danske studerende kan komme i praktik, er blevet mere snævre på en del uddannelser. Udenlandske kompetencer Branchens internationalisering fordrer, at der er nem adgang til udenlandske kompetencer. Udenlandske medarbejdere gør talentpoolen større, ligesom de bidrager med tænkning fra andre designskoler og faglige miljøer i udlandet. I forhold til kunderne er det også ofte nødvendigt at have udenlandske medarbejdere med i teamet, når kunden vil have en løsning, der fungerer globalt. Ved arkitektopgaver i udlandet er det ofte nødvendigt at ansætte udenlandske medarbejdere for at få adgang til medarbejdere med kendskab til kultur, lovgivning m.m. fra dette land. En mere smidig adgang til de højkompetente udenlandske medarbejdere er vigtig herunder også, at medarbejdere ansat i afdelinger i andre lande gnidningsfrit kan rejse til Danmark og deltage i projekter, møder m.m. her. 1.3 Adgang til kreative testfaciliteter, forskning m.m. Initiativer, der understøtter innovation i den kreative klynge er ligeledes vigtig. Med BLOX-hub er der allerede etableret gode rammer for samarbejde og innovativ nytænkning for aktørerne inden for byggeriet. Testværksted og forskning og innovation Andre initiativer, der kunne være interessante for de kreative rådgivererhverv, er adgang til kreative testværksteder, f.eks. som det sker i AM - Hub, der skal sikre, at de danske SMV er skaber innovative løsninger og får ny viden og indsigt i 3D printteknologien. Tilsvarende er det vigtigt at sætte fokus på newtech, der vil forandre både videnhverv og produktion. Øget adgang til miljøer, hvor nye disruptive teknologier såsom Robotic Process Automation (RPA), virtuelle assistenter (VA), fysiske robotter, Internet of Things (IoT), virtual reality (VR), augmented reality (AR) og kunstig intelligens (AI) kan afprøves for at skabe nye løsninger til designudfordringer. Forskning og innovation skal ligeledes have fokus på skabelse af de nye løsninger, der krydser brug af nye teknologier, materialer og kreative designløsninger. 1.4 Nyt system for erhvervs- og innovationsfremme skal understøtte vækst og udvikling i kreative erhverv Design- og arkitektbranchen i Danmark er præget af mange små og mellemstore virksomheder. For at disse virksomheder bedst 5

6 muligt kan bidrage med jobs og velstand i Danmark, er det vigtigt, at det nye system for erhvervs- og innovationsfremme kan understøtte virksomhedernes vækst og internationale aktiviteter. 1.5 Understøttelse af internationalisering Der er behov for at understøtte de kreative erhvervs internationalisering. Eksportfremstød Konceptet for delegationsbesøg/eksportfremstød i udlandet bør justeres, så de bedre passer til de kreative erhverv. Arkitekter placeres f.eks. ofte sammen med byggematerialebranchen og en bred palette af virksomheder, der slår sig op på design. Bredden betyder, at man ikke får fat i den korrekte målgruppe i det besøgte land og heller ikke udnytter det eksportpotentiale, der ligger i de danske styrkepositioner inden for byudvikling, Smart Cities, bæredygtig arkitektur m.m. Forretningsmodellen for de officielle danske eksportfremstød er desuden en udfordring for de små rådgivervirksomheder, da det koster det samme for en lille design- og arkitektvirksomhed at deltage, som for store virksomheder. Hvis flere af de mindre arkitekt- og designvirksomheder skal internationaliseres, er det desuden vigtigt, at de kan få kvalificeret sparring om muligheder og udfordringer i forbindelse med digitalisering. 2. Design og kreativ innovation er en konkurrencefaktor, der skal styrkes i hele erhvervslivet og i den offentlige sektor Udspillet fra vækstteam for kreative erhverv bør også fokusere på øget brug af design og kreative innovationsmetoder i alle dele af erhvervslivet samt den offentlige sektor. I et højomkostningsland er satsning på ny viden, forskning, innovation og design ekstremt vigtigt for at styrke Danmarks konkurrenceevne, ligesom design kan understøtte, at der skabes de innovative nye løsninger til fremtiden. Vigtigheden af brugen af design og kreative innovationsmetoder i hele erhvervslivet samt den offentlige sektor kan ses ud fra følgende eksempler: Når f.eks. Coloplast skal designe en stomipose, er det vigtigt, at designet er brugervenligt og pænt, for det styrker brugernes livskvalitet og gør produktet mere konkurrencedygtigt. I forbindelse med digitalisering skal rådgivervirksomhederne være helt i front og løbende give virksomhedskunderne innovative metoder at levere produkter og interagere med kunderne på. Her er design thinking et vigtigt redskab. 6

7 I takt med mulighederne for digitalisering og brug af ny teknologi af offentlige serviceydelser er det vigtigt, at det indgår, om ydelsen skal nytænkes det kan bl.a. ske ved at indtænke brugerrejsen samt inddrage borgerne i udviklingen. Det styrker bundlinjen Designmetoder bruges for lidt i erhvervslivet. I en undersøgelse gennemført af DDC og DI i 2016 var der 58 pct. af de danske virksomheder, der svarede, at de brugte design og designmetoder. 74 pct. af dem svarede, at design styrkede deres bundlinje, 80 pct. at det styrkede deres brand, ligesom 68 pct. svarede, at det var med til at differentiere dem fra konkurrenterne. Men samtidig svarede ca. 40 pct. af virksomhederne, at de ikke brugte design. Nogle af begrundelserne for dette var, at virksomhederne var usikre på, om designbrug gav return on investment. Det var især de små virksomheder, der var usikre på designs værdi. Derfor er det væsentligt, at især de mange små og mellemstore virksomheder i øget omfang får øjnene op for potentialet ved brug af design. Designvirksomhederne skal derfor være med til at styrke innovationen i det private erhvervsliv og i den offentlige sektor både ved at udføre opgaver her, men også ved at være med til at opbygge udviklingsmiljøer, der i højere grad inddrager designtænkning i løsningerne. For at designbureauerne kan løse denne opgave er det vigtigt, at deres rammevilkår forbedres, og at brug af designmetoder i højere grad er en del af set-up et, når der skal ske nyudvikling i den offentlige sektor. 7

8 Om de kreative rådgivererhverv De kreative rådgivererhverv Arkitekt- og designbranchen omsatte for henholdsvis 8,9 og 2,5 mia. 3 kr. i Langt hovedparten af omsætningen er til hjemmemarkedet. 4 Mindre virksomheder Struktur med små virksomheder kan hindre væksten Branchen er præget af mindre virksomheder. Der var kun 3 pct. af arkitektvirksomhederne, der havde over 50 ansatte i 2016, og over 50 pct. har ingen ansatte. Tendensen er den samme hos designbureauer. Mange af designbureauerne er desuden relativt unge virksomheder. Hidtil er virksomhederne primært vokset via organisk vækst. Dog er der begyndt at være en tendens til fusioner og opkøb internt i arkitektbranchen, ligesom eksempelvis flere større rådgivende ingeniørvirksomheder har opkøbt arkitektvirksomheder. Bevægelsen mod flere større virksomheder er ønskværdig, da den nuværende branchestruktur med mange meget små virksomheder bl.a. kan besværliggøre virksomhedernes internationalisering, at virksomhederne vinder de store internationale opgaver, ligesom færre har kapital til større satsninger, nyudvikling m.m. Da f.eks. Sverige har større designvirksomheder kan de lykkes i en skandinavisk kontekst at få større virksomheder. Der er således et stort potentiale ved en øget internationalisering og vækst i branchen. 3 Kilden er Brancheanalyse DI Rådgiverne. Der er foretaget en nedjustering af designbrancher ved at korrigere for, at nogle virksomheder, der indgår i Danmarks Statistiks brancheinddeling ikke kan anses for rådgivere. 4 Kilde: Brancheanalyse DI Rådgiverne 2017 det skal dog bemærkes, at arkitekter typisk etablerer datterselskaber i udlandet, når de vinder en opgave. Eksportstatistikken tager ikke højde for aktivitet fra dette. 8