Iværksættere i 1990 erne Statistisk portræt nr. 3

Relaterede dokumenter
Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Iværksættere og nye virksomheder. Nøgletal 2006

Vækst og dynamik i nye virksomheder

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Store kommunale forskelle i iværksætteri

Fakta om advokatbranchen

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern?

8. It-erhvervene. 8.1 Introduktion

Fakta om Advokatbranchen

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Iværksættere bidrager til jobfest i Hoteller og restauranter

Iværksættere i Business Region Aarhus

Iværksættere og nye virksomheder

Iværksætteri i Danmark

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

Indhold. Erhvervsstruktur

Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte...

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Kortlægning af ingeniørlederne

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

Kvalitetsdeklaration: Iværksætterdatabasen - Danmarks Statistik. Seneste opdatering. 08. maj Indholdsfortegnelse

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Velkommen til verdens højeste beskatning

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

Iværksætter- statistik

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

ELITEN I DANMARK. 5. marts Resumé:

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

VækstRegnskab KØGE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 3. KVARTAL

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743, , ,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Vækstbarometer. Juni Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

TAL OM ØSTJYLLAND DANMARKS STØRSTE VÆKSTOMRÅDE UDEN FOR HOVEDSTADEN

Konkursanalyse Antallet af konkurser fortsætter op i andet kvartal 2018

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

Udviklingsstatistik 2010

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

2.2 Strukturudviklingen i IT-erhvervene

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

NOTAT STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET. Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010.

Præsentation af Early Warning

Bornholms vækstbarometer

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

VækstRegnskab ROSKILDE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 4. KVARTAL

Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere

Kapitel 2: Befolkning.

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE KØBENHAVN K

Transkript:

Iværksættere i 1990 erne Statistisk portræt nr. 3 Erhvervsfremme Styrelsen Erhvervsministeriet 2001 1

2

Indholdsfortegnelse Forord... 5 Hovedresultater... 7 1. Indledning... 13 1.1 Datagrundlag og fremgangsmåde... 14 2. Tilgang af nye virksomheder 1990-1998... 15 2.1 De nye virksomheders fordeling på brancher... 15 2.2 Aktiviteten i de nye virksomheder... 19 2.3 Tilgangen af nye virksomheder fordelt på ressourceområder... 24 2.4 Tilgangen af nye virksomheder fordelt geografisk... 25 3. Overlevelsen og væksten i de nye virksomheder... 31 3.1 De nye virksomheders overlevelse på kort sigt... 32 3.2 Væksten i de nye virksomheder på kort sigt... 34 3.3 Virksomhedernes overlevelse og vækst på lang sigt... 39 4. Virksomheder der genstartes... 47 4.1 Genstartede virksomheder 1994... 47 4.2 De genstartede virksomheders overlevelse... 51 4.3 Væksten i genstartede virksomheder... 53 5. Iværksætterne en profil af personerne bag de nye virksomheder. 59 5.1 Iværksætternes personlige baggrund... 60 5.2 Erhvervsmæssig baggrund... 63 5.3 Kompetencer... 66 6. Et profil af iværksætterne fordelt på brancher... 71 7. Iværksætternes overlevelse 1994-1998... 77 7.1 Iværksætternes overlevelse på brancheniveau... 77 7.2 Iværksætternes personlige baggrund... 79 7.3 Iværksætternes erhvervsmæssige baggrund... 83 7.4 Iværksætternes kompetencer... 85 7.5 En statistisk model for iværksætternes overlevelse... 92 8 Iværksætterne og de nye virksomheders vækst... 99 8.1 Iværksætterne og væksten i de nye virksomheder... 101 8.2 Profil af de overlevende iværksættere... 105 3

9. Iværksættere der genstarter...113 9.1 En profil af genstartere... 114 9.2 Genstarternes fordeling på brancher... 119 9.3 Væksten i de overlevende genstarteres virksomheder... 121 9.4 En statistisk model for genstarternes overlevelse... 125 10. Kvindelige iværksættere...131 10.1 Kvindelige iværksætteres personlige baggrund... 133 10.2 Kvindelige og mandlige iværksætteres overlevelse... 138 10.3 Motiver og barrierer i forbindelse med etablering af virksomhed... 147 11. Innovative iværksættere...151 11.1 De innovative iværksætteres personlige baggrund... 152 11.2 Erhvervsrelaterede karakteristika... 154 11.3 Kompetencer... 156 11.4 De innovative iværksætteres branchevalg... 158 12. Tilgang af nye virksomheder i andre lande...161 12.1 Nye virksomheder i Sverige... 164 12.2 Nye virksomheder i Holland... 168 12.3 Nye virksomheder i Frankrig... 170 12.4 Nye virksomheder i Schweiz... 172 Appendiks 1. Datamateriale og metode...175 Appendiks 2. Branchebeskrivelse...179 Appendiks 3. En statistisk model for iværksætternes overlevelse...181 Appendiks 4. En statistisk model for genstarternes overlevelse...185 4

Forord Iværksætterne og de nye virksomheder er et vigtigt led i erhvervslivets dynamiske udvikling. Derfor er viden om de nye virksomheder og personerne bag iværksætterne central for den erhvervspolitiske debat og beslutningstagning. Det var baggrunden for, at Erhvervsfremme Styrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik i 1996 etablerede et statistisk datamateriale, der kunne skabe et grundlag for den videre politiske debat om og forskning i, hvordan der skabes bedre rammebetingelser for fremtidens iværksættere. Dette resulterede i første omgang i rapporten Iværksættere i 1990 erne fra 1996. I 1999 udkom Iværksættere i 1990 erne 2. statistiske portræt, som opdaterede indholdet i den første rapport. Desuden satte rapporten fokus på en række nye emner, bl.a. international sammenligning af iværksættervirksomheder og kvindelige iværksættere. Iværksættere i 1990 erne 3. statistiske portræt er baseret på specialkørsler på Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase. Rapporten belyser de nye virksomheder og iværksætterne fra 1998. Desuden indeholder rapporten forløbsanalyser af overlevelsen og væksten i de virksomheder, der blev startet i hhv. 1990 og 1994, og som har overlevet frem til 1998. Endelig sætter rapporten fokus på nye emner som genstartede virksomheder og personerne bag genstarterne - samt innovative iværksættere. Som supplement til denne rapport udgiver Erhvervsfremme Styrelsen publikationen Kort og godt om danske iværksættere, der i kort form opsummerer undersøgelsens vigtigste resultater og tegner en profil af den danske iværksætter. 5

6

Hovedresultater Nye virksomheder afspejler dynamikken og fornyelsen i erhvervslivet Nye virksomheder medvirker til at skabe en dynamisk erhvervsudvikling gennem økonomisk vækst, åbning af nye jobs, fornyelse af produktionsprocesser samt produktinnovation. De nye virksomheders bidrag til økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst er begrænset i virksomhedernes startfase, men de spiller alligevel en væsentlig rolle, idet de nye virksomheder medvirker til at øge flexibiliteten og fornyelsesprocessen i erhvervslivet. Derfor er viden om de nye virksomheder og personerne bag - iværksætterne - central for den erhvervspolitiske debat og beslutningstagning. Denne rapport følger op på de tidligere statistiske analyser om iværksættere i Danmark, som er blevet udgivet af Erhvervsfremme Styrelsen. 1 Nærværende undersøgelse fremlægger de nyeste tal om iværksættere og deres virksomheder. Endvidere indeholder rapporten også nye undersøgelser af de personer, der starter egen virksomhed for anden gang (eller mere). Disse virksomheder, som jo også er udtryk for en tilgang, indgår ikke i den officielle definition på "nye virksomheder". Et sidste nyt element er undersøgelsen af de innovative iværksættere. I gennemsnit etableres lidt over 15.200 nye virksomheder hvert år 9% af de nye virksomheder starter op inden for IT-konsulentvirksomhed Opstilling af pejlemærker til international benchmarking I årene 1990 til 1998 blev der i alt etableret ca. 137.000 nye virksomheder i Danmark - eller i gennemsnit lidt over 15.200 nye virksomheder om året. Tilgangen af nye virksomheder har varieret fra år til år, men tilgangen har i de seneste år, 1997 og 1998, ligget over 16.000 årligt. Dette højere niveau for tilgangen af nye virksomheder kan i høj grad henføres til de virksomheder, der starter op inden for IT-konsulentvirksomhed. I 1998 blev lidt over 1.400 virksomheder - eller næsten 9 pct. af samtlige nystartede virksomheder - startet op inden for denne branchegruppe. Det forhold understreger de nye virksomheders betydning for fornyelse og udvikling af det danske erhvervsliv. Et ofte gentaget synspunkt i diskussionen om tilgangen af nye virksomheder er, at tilgangen af nye virksomheder i Danmark er for lille i forhold til tilgangen i andre lande. Grundet forskelle i de statistiske definitioner og metoder har det dog været vanskeligt at vurdere niveauet imellem de forskellige lande. Rapporten opstiller to pejlemærker til vurdering af udviklingen i tilgangen af nye virksomheder: Etableringsandelen, dvs. antal nye virksomheder i forhold til virksomheds- 1 Det drejer sig om Iværksættere i 1990'erne - et statistisk portræt (1996) og Iværksættere i 1990'erne - Statistisk portræt nr. 2" (www.efs.dk/publikatiomer) 7

bestanden og etableringshyppigheden, dvs. antal nye virksomheder i forhold til den erhvervsaktive befolkning. Hovedkonklusionen på denne sammenholdelse af tilgangen af nye virksomheder i Danmark, Frankrig, Holland, Schweiz og Sverige er, at tilgangen af nye virksomheder synes at ligge på et relativt ensartet niveau i de undersøgte lande, og at Danmark samtidig ligger relativt højt placeret og fremviser den største vækst i perioden 1996-1998 for de udvalgte pejlemærker. Undersøgelsen sætter fokus på iværksætternes personlige kompetencer. En af undersøgelsens hovedkonklusioner er, at de nye tal bekræfter og understøtter de tidligere undersøgelsers resultater, nemlig at iværksætternes personlige kompetencer som faglig uddannelse, branchekendskab og generel erhvervserfaring er centrale for de nye virksomheders overlevelses- og vækstmuligheder. Undersøgelsen dokumenterer også, at der er betydelige forskelle i iværksætternes kompetencer fra branche til branche. Centralt i undersøgelsen står endvidere profileringen af iværksætterne. I første omgang profileres iværksætterne i forhold til befolkningen, jf. figur 0.1. Det er karakteristisk for iværksætterne, at de i forhold til befolkningen generelt primært består af mænd, er yngre (25-34 år), og har en højere grad af arbejdsløshed i året inden start af egen virksomhed. De iværksættere, som starter op direkte fra job, har i langt højere grad været ansat i den private sektor. Endeligt har iværksætterne i forhold til befolkningen generelt større kompetencer i form af gennemført erhvervsuddannelse og opnået erhvervserfaring. Ensartet niveau - Danmark med i toppen Iværksætterens personlige kompetencer er centrale for overlevelse og vækst Iværksætterne i forhold til befolkningen generelt Derefter er de overlevende iværksættere profileret i forhold til iværksætterne generelt, og denne sammenligning viser også tydelige tendenser, jf. figur 0.1. De 43 pct. af iværksætterne, der startede op i 1994 og overlevede frem til 1998, er kendetegnet ved at være ældre end iværksætterne generelt, i større omfang at besidde centrale kompetencer som branchekendskab, i større grad have erhvervsuddannelse og mere erhvervserfaring end iværksætterne generelt. Endeligt viser denne delundersøgelse, at rådgivning og uddannelse i forbindelse med etablering af egen virksomhed har forbedret overlevelsesmulighederne. Undersøgelsen viser, at de iværksættere, der har benyttet Klippekortsordningen - og dermed modtaget rådgivning i forbindelse med virksomhedsetablering - har en væsentlig højere overlevelse (62 pct.) sammenlignet med de øvrige iværksættere (40 pct.). Hvad kendetegner de overlevende iværksættere? Rådgivning kan øge overlevelsen 8

Figur 0.1 Kendetegn for forskellige iværksættergrupper Befolkningen Samtlige iværksættere Overlevende iværksættere Kendetegn for iværksættere i forhold til befolkningen Mænd Yngre (25-34 år) Højere arbejdsløshed Ansættelse i den private sektor Med erhvervsuddannelse Med erhvervserfaring Kendetegn for overlevende iværksættere Ældre Branchekendskab Benyttet klippekort-ordningen Med erhvervserfaring Med erhvervsuddannelse Overlevende iværksættere 1998 Vækstorienterede iværksættere Vækstiværksættere Heltidsiværksættere uden ansatte Deltidsiværksættere Med erhvervsfaglig uddannelse Med erhvervserfaring Ældre Med videregående uddannelse Med branchekendskab Ingen ansatte i 1998 Benyttet klippekort-ordningen Opstilling af fire iværksættertyper Den grundlæggende form for succes for iværksætteren personligt er, at den nye virksomhed overlever. Men overlevelse er i sig selv ikke det ultimative succeskriterium. Set i et samfundsøkonomisk perspektiv er det værdi- og jobskabelsen, der er af afgørende betydning. Derfor har 9

undersøgelsen - på baggrund af de statistiske resultater - opereret med en typologisering af de overlevende iværksættere. Denne typologisering er baseret på antagelsen af, at der er en grundlæggende forskel mellem de enkelte iværksættere afhængig af, om de er arbejdsgivere eller ej. Årsagen til, at denne forskel anses for helt central, er, at arbejdsgiverstatus medfører en række økonomiske, juridiske og administrative forpligtelser. De fire iværksættertyper består af hhv.: "Deltidsiværksætteren", identificeret ved en så beskeden aktivitet i virksomheden, at iværksætteren ikke kan leve af denne indtægt alene. Denandentype,"heltidsiværksætterenudenansatte",bestårafiværksættere, hvis virksomhed efter fire års levetid har nået et så højt omsætningsniveau, at der er tale om en heltidsvirksomhed, men uden ansatte. Den tredje type af iværksættere betegnes "den vækstorienterede iværksætter", som kendetegnes ved, at have ansatte tilknyttet virksomheden, dog højest fire ansatte efter fire år. "Vækstiværksætteren" Denfjerdeogsidstegruppeafiværksætterebetegnes"vækstiværksætteren". Disse iværksættere er karakteriseret ved, at deres virksomhed har mindst fem ansatte efter fire år. Med undtagelse af deltidsiværksætternes virksomheder er der stor vækst blandt de overlevende iværksættere fra etableringsåret og de efterfølgende fire år. Vækstiværksætternes virksomheder vokser mest, nemlig fra en omsætning på gennemsnitlig 1,3 mio. kr. i etableringsåret til 4,7 mio. kr. fire år efter. I den samme periode vokser beskæftigelsen ligeledes kraftigt, nemlig fra 4 til 8 ansatte i gennemsnit. Definitionen af de vækstorienterede iværksættere betyder, at beskæftigelsen ikke øges i samme omfang som i vækstiværksætternes virksomheder, dog er der en stigning fra 1,5 ansatte til 1,9 ansatte i gennemsnit. Undersøgelsen viser, at der er markante forskelle i iværksætternes profil grupperne imellem. Aldersprofilen er således yngre blandt de overlevende iværksættere med ansatte, dvs. blandt de vækstorienterede iværksættere og vækstiværksætterne, hvor der også er flere med en erhvervsfaglig uddannelse. Omvendt er der relativt mange med en videregående uddannelse blandt deltidsiværksætterne og heltidsiværksætterne uden ansatte. "Deltids-iværksætteren" "Heltidsiværksætteren uden ansatte" "Den vækstorienterede iværksætter" Fordobling af beskæftigelsen hos vækstiværksætterne Aldersprofilen for de vækstorienterede iværksættere og vækstiværksætterne er yngre Erhvervserfaring, branchekendskab og brug af klippekortsordningen er forhold, der har stor betydning for virksomhedernes overlevelse. Vækstiværksætterne er generelt i besiddelse af mere erhvervserfaring end de øvrige overlevende iværksættere, da det i denne gruppe er 73 10

pct., der har mere end 6 års erfaring, mod cirka 66 pct. i de øvrige grupper. Det er kun 14 pct. af deltidsiværksætterne, der er i besiddelse af branchekendskab, mens den tilsvarende andel er 51 pct. blandt vækstiværksætterne. Klippekortet er ligeledes mest udbredt blandt vækstiværksætterne, hvor det er 30 pct., der har modtaget rådgivning, mod kun 7 pct. af deltidsiværksætterne. Iværksættere, der genstarter virksomhed Mænd dominerer gruppen af genstartere...... hvoraf mange starter inden for Bygge og anlæg Rapporten indeholder en helt ny delundersøgelse af de såkaldte genstartere, dvs. den gruppe af personer, der etablerer en virksomhed, men som - i modsætning til de reelt nyetablerede iværksættere - tidligere har drevet virksomhed. Som nævnt falder denne gruppe uden for den statistiske definition af iværksættere, men repræsenterer jo en ny økonomisk aktivitet alligevel. En anden årsag til, at denne gruppe er interessant i en erhvervspolitisk sammenhæng, er diskussionen om, hvorvidt negative oplevelser afholder tidligere virksomhedsejere fra at starte op igen. Undersøgelsen kan ikke belyse genstarternes motiver for at starte op eller årsag til ophør med tidligere virksomhed, men kan profilere genstarterne i forhold til iværksætterne. Genstarterne adskiller sig fra iværksætterne ved bl.a. en overrepræsentation af mænd, som udgør 79 pct. af genstarterne, mod kun 70 pct. af iværksætterne. Aldersmæssigt er genstarterne ældre end iværksætterne - kun 49 pct. er under 40 år, mens 75 pct. af iværksætterne findes i denne aldersgruppe. Branchemæssigt adskiller de sig fra iværksætterne ved, at relativt mange genstarter inden for Bygge og anlæg, og relativt få inden for Detailhandel. Det er med til at præge kønssammensætningen, da der er meget få kvindelige iværksættere inden for netop Bygge og anlæg,men relativt mange inden for Detailhandel. Undersøgelsen viser, at de genstartede virksomheder har en lidt højere overlevelsesandel (47 pct.) end de reelt nye virksomheder (44 pct.). Dog er væksten - og især jobskabelsen - mindre blandt de genstartede virksomheder end blandt de reelt nyetablerede virksomheder efter 4 år. Innovative iværksættere Innovation er et af fokusområderne i den videnbaserede økonomi. Rapporten inddrager en ny undersøgelse af innovative iværksættere. Denne gruppe af iværksættere, som Innovationsmiljøerne har til formål at hjælpe igang med en kommercialisering mv. af deres idéer, er genstand for et særskilt kapitel. Det er på grund af ordningens korte levetid ikke muligt at vurdere disse iværksætter-virksomheders resultater i økonomisk og beskæftigelsesmæssig henseende. Der indgår i alt 252 innovative iværksættere i undersøgelsen, hvilket begrænser en detaljeret statistisk belysning. 11

Mænd udgør 95 pct. af de innovative iværksættere og er således betydeligt overrepræsenteret i forhold til kønsfordelingen blandt iværksætterne generelt. Aldersmæssigt er de innovative iværksættere karakteriseret ved at være ældre end iværksætterne i øvrigt. En meget stor del af de innovative iværksættere kommer fra en stilling i staten. I alt 37 pct. af de 15-39 årige og 43 pct. af aldersgruppen 40- årige og derover havde baggrund i en statslig ansættelse. Det svarer til, at der er ca. 4,5 gange flere tidligere statsligt ansatte end blandt de øvrige iværksættere, hvor de tilsvarende andele var hhv. 8 pct. og 10 pct. 63 pct. af de innovative iværksættere har en lang eller mellemlang videregående uddannelse, hvilket er en væsentlig større andel end de øvrige iværksættere, hvor den tilsvarende andel var 14 pct. De innovative iværksættere er i stor udstrækning koncentreret inden for nogle enkelte brancheområder som IT/Kommunikation (41 pct.), Medico/Sundhed (23 pct.) og Metalindustri/Produktionsteknologi (11 pct.), svarende til at tre ud af fire innovative iværksættere findes inden for disse områder. Betydelig overrepræsentation af mænd...... hvoraf mange kommer fra statslig ansættelse...... og videregående uddannelse Stærk koncentration på få brancheområder, herunder IT 12

1 Indledning Nye virksomheder medvirker til at skabe en dynamisk erhvervsudvikling gennem økonomisk vækst, åbning af nye jobs, fornyelse af produktionsprocesser samt produktinnovation. De nye virksomheders bidrag til økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst er begrænset i virksomhedernes startfase, men de spiller alligevel en væsentlig rolle, idet de nye virksomheder medvirker til at øge flexibiliteten og fornyelsesprocessen i erhvervslivet. Grundet de nye virksomheders beskedne størrelse i opstartsfasen er der et betydeligt sammenfald mellem virksomheden og personen bag. For at forstå fremkomsten og ikke mindst livsforløbet for de nye virksomheder, er viden om personerne bag de nye virksomheder, iværksætteren, et væsentlig element. Et væsentligt grundlag for gennemførelsen af en succesrig erhvervspolitik er tilstedeværelsen af et tilstrækkeligt vidensgrundlag, herunder et statistisk datamateriale. Den danske erhvervspolitik har været i den situation, at der siden starten af 1990 erne har været etableret et omfattende statistisk datamateriale til belysning af tilgangen af nye virksomheder og iværksættere. Et materiale, der gradvist er blevet udbygget og opdateret op igennem 1990 erne, og som ikke findes af lignende karakter og omfang i noget andet land. Regeringens erhvervsstrategi.dk21 har stimulering af iværksætterkulturen som et af indsatsområderne, og etableringen af statistiske pejlemærker indgår som et led i regeringens erhvervsstrategi. Denne statistiske rapport, som er en opdatering af den i 1999 af Danmarks Statistik udarbejdede rapport om nye virksomheder, iværksætterne og deres personlige baggrund, indgår som et centralt element i etableringen af det tilstrækkelige vidensgrundlag for at etablere den fremtidige iværksætterpolitik i Danmark. Iværksættere i 1990'erne - tredje statistiske portræt belyser de iværksættere, der startede egen virksomhed i 1998. Udover at være en opdatering af den gamle undersøgelse, er der inddraget nye emner som en gennemgang af genstartede virksomheder, dvs. nyregistrerede virksomheder, der ikke er reelt nyetablerede virksomheder. For første gang etableres et materiale, der kan belyse de virksomheder og personerne bag, der starter virksomhed op for anden gang (eller mere). Endvidere gennemgår undersøgelsen også den gruppe af såkaldt innovative iværk- 13

sættere, der er tilknyttet Erhvervsfremme Styrelsens særlige innovationsmiljøer for højteknologiske virksomheder. 1.1 Datagrundlag og fremgangsmåde Denne undersøgelse bygger udelukkende på en viderebearbejdning af eksisterende statistiske oplysninger i Danmarks Statistik. Det har været et vigtigt mål for undersøgelsen at gennemføre den uden belastning af de nye virksomheder. Det statistiske materiale, der ligger til grund for undersøgelsen, er dannet ved særkørsler i Danmarks Statistik. Undersøgelsen er baseret på to synsvinkler på iværksættere og deres virksomhed: En virksomhedssynsvinkel og en personsynsvinkel. For så vidt angår virksomheder, anvendes Statistikken over nye virksomheder, der giver oplysninger om antal nye virksomheder samt deres omsætning, eksport, antal ansatte, ejerform og branchetilhørsforhold 2. Ejere af de virksomheder, der blev startet op som personligt ejede virksomheder, betragtes som iværksættere. Personoplysningerne om disse iværksættere er hentet fra IDA-databasen. Det drejer sig bl.a. om køn, alder, uddannelse, erhvervserfaring og branchetilhørsforhold 3. Udover beskrivelsen af iværksætterne og deres virksomheder startet i 1998, indeholder det statistiske materiale forløbsanalyser af de virksomheder, der har blev startet i hhv. 1990 og 1994 og har overlevet frem til 1998. De overlevende virksomheder er identificeret på baggrund af oplysninger fra Det erhvervsstatistiske Register. Udover ovennævnte oplysninger for etableringsåret 1990 hhv. 1994 er der til populationen af overlevende virksomheder knyttet oplysninger om dels omsætning, eksport og køb fra Omsætningsstatistikken for årene 1995-1998, dels antal ansatte ultimo november samt fuldtidsansatte fra Erhvervsbeskæftigelsesstatistikken for årene 1995-1998. Der er dermed skabt et enestående statistisk grundmateriale, hvis hovedresultater er analyseret i denne undersøgelse, men hele det etablerede datamateriale findes i Danmarks Statistiks såkaldte iværksætterdatabase, hvorfra det er muligt at rekvirere særkørsler. Datamaterialet er nærmere beskrevet i appendiks. 2 For nærmere beskrivelse af denne statistik henvises til Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger. Generel Erhvervsstatistik og Handel 1998:16. 3 For en nærmere beskrivelse af opbygningen af og dataindholdet i den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen), jf. Danmarks Statistik. IDA - en integreret database for arbejdsmarkedsforskning, Hovedrapport (1991). 14

2 Tilgang af nye virksomheder 1990-1998 Dette kapitel omhandler den årlige tilgang af nye virksomheder i perioden fra 1990 til 1998. Antallet af nye virksomheder fordeles efter branchetilhørsforhold. De nye virksomheders økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning belyses ud fra deres omsætning, antal virksomheder med ansatte, samt antal arbejdspladser opgjort på brancheniveau. Udviklingen fra 1990 til 1998 beskrives og sammenholdes med udviklingen i erhvervslivet generelt. De nye virksomheder belyses endvidere ud fra deres fordeling på indbyrdes sammenhængende erhvervsområder, ressourceområder. Et ressourceområde omfatter alle brancher, der indgår i produktionen af beslægtede slutprodukter. Endelig indeholder kapitlet regionale opgørelser over tilgangen af nye virksomheder, deres omsætning og beskæftigelse fordelt på amter. Tilgangen relateres til forhold, der må formodes at have indflydelse på antallet af nystartede virksomheder, nemlig den eksisterende bestand af virksomheder og arbejdsstyrkens størrelse i de enkelte amter. 2.1 De nye virksomheders fordeling på brancher 137.000 nye virksomheder fra 1990 til 1998 I perioden fra 1990 til 1998 blev der i alt etableret ca. 137.000 nye virksomheder i Danmark. Den årlige tilgang var lavest i 1990, hvor der blev etableret 14.226 nye virksomheder og højest i 1997, hvor der blev etableret 16.163 nye virksomheder, jf. tabel 2.1 næste side. Antallet af nye virksomheder varierer en del mellem årene. Bortset fra de seneste år, hvor der startes flere nye virksomheder, er der tilsyneladende tale om tilfældige udsving. 15

Tabel 2.1 Antal nyetablerede virksomheder 1990-1998 fordelt på branche 4, procent og total 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Pct. Industri 9,0 8,5 8,6 7,5 6,8 6,2 6,5 6,4 6,3 Bygge og anlæg 7,2 8,2 7,0 7,1 7,8 8,7 9,8 11,4 11,8 Handel m. biler 4,5 3,5 3,9 3,6 3,0 3,8 3,3 3,1 3,2 Engroshandel 11,5 15,9 13,7 13,4 11,6 10,7 9,7 9,9 8,1 Detailhandel 19,6 16,3 20,0 22,4 22,6 21,1 20,5 20,3 19,3 Hotel og rest. 5,9 5,7 6,3 5,8 7,1 6,3 6,5 7,0 6,7 Transport mv. 4,2 4,3 3,6 4,1 5,2 5,7 5,5 4,7 5,3 Forretningsservice 29,9 30,3 28,9 28,3 28,9 30,6 30,8 29,7 31,6 Øvrige serviceerhverv 8,3 7,2 8,1 7,8 6,9 6,9 7,5 7,4 7,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Total (værdi) 14.226 15.821 15.875 14.663 15.499 14.276 14.626 16.163 16.063 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år. 4 Tabel 2.2 Antal nyetablerede virksomheder 1990-1998 fordelt på ejerform 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Pct. Personligt ejet firma 98,0 85,4 91,6 91,7 91,2 91,7 88,6 84,8 85,4 A/S og Aps 1,9 13,3 7,2 6,4 7,3 6,5 10,1 12,7 12,9 Øvrige selskaber 0,1 1,3 1,2 1,9 1,5 1,8 1,3 2,5 1,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år. 4 I appendix 1 sidst i rapporten er givet en detaljeret oversigt over de enkelte branchegruppers indhold. 16

De fleste nye virksomheder etableres som enkeltmandsfirmaer Stadig færre nye virksomheder inden for Industri...... og stadig flere inden for Bygge og anlæg Stigning i serviceerhvervene pga. udviklingen i IT-konsulent-virksomhed Langt den største del af de nye virksomheder etableres som personligt ejede firmaer, dvs. enkeltmandsfirmaer, som i 1998 udgør 85 pct. af samtlige nyetablerede virksomheder, jf. tabel 2.2. Set over årrækken 1990-1998 er der dog tale om en udvikling, hvor flere nye virksomheder etableres i selskabsform, herunder primært som aktie- eller anpartsselskaber, som i 1998 udgør 13 pct. af de nyetablerede virksomheder, mod 6-7 pct. i perioden 1992-1995. Den årlige tilgang af nye virksomheder inden for Industri har siden 1990 udgjort en stadig mindre andel af samtlige nye virksomheder. I 1990 var det omkring 9 pct. af de nye virksomheder, der blev startet inden for Industri, i 1998 kun godt 6 pct. Dette er et udtryk for udviklingen i erhvervsstrukturen generelt, hvor der er sket et gradvist skift fra industrisamfund henimod et servicesamfund. I 1990 blev 27,1 pct. af den samlede momspligtige omsætning i Danmark således skabt i industrivirksomheder. I 1998 var andelen faldet til 24,5 pct. 5. Antallet af nye virksomheder inden for Bygge og anlæg udgør en nogenlunde konstant andel af den samlede nytilgang af virksomheder fra 1990 til 1993, hvorefter andelen stiger årligt frem til 1998. Perioden er generelt præget af lavkonjunktur/stagnation fra 1990 til 1993 og derefter en ubrudt højkonjunktur. Bygge og anlæg er traditionelt en konjunkturfølsom branche, hvilket tilsyneladende også kan aflæses i den årlige tilgang af virksomheder. Tilgangen af nye virksomheder inden for serviceerhvervene er nogenlunde konstant gennem perioden, idet ca. hver tredje nye virksomhed findes i dette erhverv. I den sidste halvdel af perioden ses dog en stigning i antallet af nye virksomheder, hvilket skyldes udviklingen inden for IT-konsulentvirksomhed 6, jf. figur 2.1. I perioden frem til 1995 er antallet af nye virksomheder inden for ITkonsulentvirksomhed nogenlunde konstant med omkring 800 nye virksomheder årligt. Derefter stiger det årlige antal frem til 1998, hvor der starter ca. 1.400 nye IT-konsulentvirksomheder. Denne udvikling betyder, at antallet af nye virksomheder inden for Forretningsservice vokser fra 1995 og frem, selv om den årlige tilgang i de øvrige erhverv inden for Forretningsservice er konstant. 5 Se Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt 2000, side 79. 6 I "Iværksættere i 90'erne statistisk portræt nr. 2" blev branchen "Databehandlingsvirksomhed" fremhævet som værende i kraftig vækst. "IT-konsulentvirksomhed" er defineret af OECD og er lidt bredere end "Databehandlingsvirksomhed". 17

Figur 2.1 Tilgangen af nye virksomheder inden for Forretningsservice 1990-1998 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 IT-konsulentvirk. Øvrige brancher I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år. Som nævnt er de nye virksomheders branchemæssige fordeling i høj grad bestemt af den generelle erhvervsstruktur. For at få et bedre indtryk af dynamikken i erhvervslivet, er antallet af nye virksomheder i de enkelte brancher relateret til den eksisterende bestand af virksomheder 7 i henholdvis 1992 og 1998, jf. figur 2.2 8. Det fremgår, at de nye virksomheder udgør 7 pct. af samtlige eksisterende virksomheder i såvel 1992 som i 1998. Der er dog store forskelle brancherne imellem i de enkelte år, ligesom etableringsandelen inden for enkelte brancher ændres fra 1992 til 1998. De nye virksomheder udgør 7 pct. af samtlige virksomheder I 1998 er ca. 10 pct. af virksomhederne inden for Forretningsservice startet samme år. Forretningservice havde dermed den højeste etableringsandel. Etableringsandelen er ligeledes høj inden for Detailhandel, hvor ca. 8 pct. af virksomhederne er nye i 1998. Modsat er etableringsandelen lav inden for Industri, Handel m. biler og Engroshandel. Den laveste etableringsandel findes således inden for Industri, hvor under 4 pct. af virksomhederne er nye. men 10 pct. inden for Forretningsservice 7 Den eksisterende bestand af virksomheder er opgjort i "Firmastatistikken". For en nærmere beskrivelse, se Statistisk Efterretning, Generel Erhvervstatistik, 2000:13. 8 Statistikken over tilgangen af nye virksomheder eksisterer fra 1990 og frem. Da en sammenlignelig statistik over bestanden af virksomheder kun findes fra 1992 og frem er 1992 valgt som sammenligningsgrundlag. 18

Figur 2.2 Nye virksomheders andel af den samlede virksomhedsbestand fordelt på branche, 1992 og 1998 Pct. 2 0 1992 1998 8 6 4 2 0 Industri Bygge og anlæg Handel m. biler Hotel og rest. Engroshandel Detailhandel Transport mv. Forretningsservice Øvrige serviceerhverv I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år. Etableringsandelene er i de fleste brancher stort set uændret fra 1992 til 1998. Etableringsandelen er dog steget betydeligt inden for Bygge og anlæg, fra3,8pct.til6,2pct.,ogtransport, fra 4,9 pct. til ca. 7,6 pct. Modsat er der sket et fald i etableringsandelen inden for Engroshandel, nemlig fra 7,4 pct. til 4,9 pct. 22 pct. nye IT-konsulentvirksomheder i 1998 De meget forskellige etableringsandele brancherne imellem viser de nye virksomheders betydning for fornyelsen og dynamikken i erhvervslivet. Dette bliver endnu tydeligere, hvis man alene ser på ITkonsulentvirksomhed, hvor etableringsandelen i 1992 var 12,5 pct. og i 1998 21,8 pct. Dette understreger, at tilgangen af nye virksomheder i høj grad afspejler udviklingen i erhvervslivet generelt, hvor netop ITerhvervene i løbet af 1990'erne er den hurtigst voksende branche. 2.2 Aktiviteten i de nye virksomheder De nye virksomheders betydning for erhvervslivet kan ikke vurderes alene på baggrund af antallet af virksomheder. Det er også nødvendigt at undersøge deres beskæftigelsesmæssige og økonomiske betydning. Mange virksomheder med ansatte inden for Hotel og restauration 2.075 af de i alt 16.063 nye virksomheder i 1998 har ansatte i startåret, svarende til 12,9 pct., jf. tabel 2.3, side 20. Størstedelen af virksomhederne med ansatte findes inden for Bygge og anlæg, Detailhandel, 19

Hotel og restauration og Forretningsservice, hvor 1.440 af de nye virksomheder med ansatte er aktive. Opgjort i forhold til det samlede antal nye virksomheder er der relativt flest virksomheder med ansatte inden for Hotel og restauration, da næsten hver tredje nye virksomhed i denne branche har ansatte i startåret. Omvendt er det kun 7,6 pct. af virksomhederne inden for Forretningsservice, der har ansatte i startåret. Dette mønster genfindes i stort set alle årene fra 1990 til 1998, hvor der er relativt flest nye virksomheder med ansatte inden for Hotel og restauration og relativt færrest inden for Forretningsservice. Forskellen på Forretningsservice og Hotel og restauration afspejler sandsynligvis strukturelle forskelle mellem de to brancher. Hvor det er muligt for ejeren af en virksomhed inden for Forretningsservice at drive denne alene, kræver en virksomhed inden for Hotel og restauration ansættelse af personale udover ejeren selv. Dette skyldes blandt andet lange åbningstider, perioder med spidsbelastning og flere forskellige jobfunktioner i samme virksomhed. En sammenligning med de eksisterende virksomheder understøtter dette 9 : Samlet har 38 pct. af virksomhederne i dansk erhvervsliv ansatte. Hotel og restauration har den højeste andel af virksomheder med ansatte, nemlig 53 pct., mens andelen er lavest inden for Forretningservice, hvor kun 23 pct. af virksomhederne har ansatte. Tabel 2.3 Antal nye virksomheder med ansatte 1990-1998 fordelt på branche, procent og total 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Pct. Industri 8,6 11,7 9,8 9,2 10,3 9,2 7,7 7,9 8,0 Bygge og anlæg 8,8 13,2 11,8 12,3 12,4 14,6 14,1 17,5 17,0 Handel m. biler 7,8 2,4 3,0 3,5 3,2 2,8 2,8 2,9 3,3 Engroshandel 6,2 18,3 11,7 9,7 9,7 9,9 9,0 9,2 8,9 Detailhandel 24,7 11,7 19,0 18,9 18,4 18,9 17,4 16,6 16,7 Hotel og rest. 21,3 14,0 18,2 19,2 20,7 20,1 20,4 19,0 17,1 Transport mv. 2,2 3,2 3,4 3,1 3,8 4,4 3,6 4,5 4,8 Forretningsservice 14,5 19,1 16,4 16,9 14,8 14,1 18,4 16,1 18,7 Øvrige serviceerhverv 6,0 6,4 6,6 7,2 6,6 6,0 6,5 6,2 5,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt (værdi) 1.378 1.914 1.744 1.304 1.567 1.377 1.583 2.076 2.075 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år. 9 Specialkørsel på Firmastatistik 1998. 20

De største virksomheder med ansatte etableres i industrien De virksomheder, der i 1998 startede op med ansatte, havde i alt 6.017 ansatte, svarende til 2,9 ansatte i gennemsnit, jf. tabel 2.4. De største virksomheder findes inden for Industri og Transport med hhv. 4,4 og 3,7 ansatte i gennemsnit. De mindste virksomheder findes inden for Engroshandel, hvor der i gennemsnit er 1,6 ansatte i virksomhederne med ansatte. Tabel 2.4 Antal ansatte ult. november i de nye virksomheder 1990-1998 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Pct. Industri 552 950 892 518 701 544 504 668 732 Bygge og anlæg 391 798 742 692 686 582 669 1233 1.078 Handel m. biler 525 122 135 117 128 106 105 195 173 Engroshandel 310 970 564 314 325 270 302 456 367 Detailhandel 1.238 678 980 638 688 670 648 875 912 Hotel og rest. 1.119 796 1.232 830 973 871 1.112 1.294 1.042 Transport mv. 76 198 125 93 216 184 183 503 373 Forretningsservice 548 1.252 865 703 737 582 960 1.134 1.027 Øvrige serviceerhverv 184 349 289 208 404 225 288 336 313 I alt 4.943 6.113 5.824 4.113 4.858 4.034 4.771 6.694 6.017 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år. Flest jobs inden for Hotel og restauration Samlet over hele perioden fra 1990 til 1998 er der startet 137.000 nye virksomheder i Danmark, heraf ca. 15.000 med ansatte i startåret. Der blev i disse virksomheder skabt beskæftigelse for godt 47.000 personer i startåret, eksklusiv ejerne af virksomhederne 10. Det største samlede antal jobs er skabt i de nye virksomheder inden for Hotel og restauration, hvor de nye virksomheder har næsten 9.300 ansatte. Det laveste antal findes inden for Handel m. biler, hvor der er ca. 1.600 ansatte i de nye virksomheder. 10 Det er ikke muligt at opgøre beskæftigelsesomfanget blandt ejerne af de nye virksomheder på det anvendte datagrundlag. En del af de nye virksomheder er alene etableret som en nødvendig momsregistrering af deltidsaktiviteter for ejeren ved siden af en ordinær beskæftigelse som lønmodtager. I det følgende kapitel 3 behandles dette nærmere. 21

Tabel 2.5 Gennemsnitlig omsætning (1.000 kr.) i de nye virksomheder 1990-1998, årets priser 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Industri 316 495 316 352 504 441 400 625 568 Bygge og anlæg 327 415 477 434 520 508 524 671 650 Handel m. biler 1.086 369 357 479 523 340 408 623 623 Engroshandel 555 749 549 439 509 517 548 688 667 Detailhandel 561 273 361 290 328 360 348 463 507 Hotel og rest. 546 427 534 529 615 596 629 689 612 Transport mv. 255 312 256 339 391 338 400 603 501 Forretningsservice 301 187 149 176 187 169 220 266 279 Øvrige serviceerhverv 143 183 219 214 255 267 266 309 290 I alt 419 361 325 310 360 343 366 477 462 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år. Da det kun er en mindre del af de nye virksomheder, der har ansatte i startåret, er det ikke tilstrækkeligt at opgøre aktiviteten i de nye virksomheder ud fra antal ansatte. I tabel 2.5 er den gennemsnitlige omsætning i de nye virksomheder opgjort branchevis for årene 1990 til 1998. I 1998 er den gennemsnitlige omsætning blandt samtlige nye virksomheder på 462.000 kr. Til sammenligning er den gennemsnitlige omsætning blandt samtlige danske virksomheder uden ansatte i byerhvervene i 1998 lidt over 800.000 11. Den økonomiske aktivitet i de nye virksomheder er derfor relativt begrænset i etableringsåret. Omsætningen i de nye virksomheder er begrænset Opgjort ud fra den gennemsnitlige omsætning findes de største nye virksomheder inden for Engroshandel (667.000 kr.) og Bygge og anlæg (650.000 kr.), mens de mindste findes inden for Forretningsservice (279.000 kr.) og Øvrige serviceerhverv (290.000 kr.). Forskellene i omsætningen mellem brancherne skyldes først og fremmest, at der i omsætningen også indgår køb af varer. Inden for eksempelvis Engroshandel er køb og videresalg af varer virksomhedernes hovedaktivitet. Den gennemsnitlige omsætning i denne branche er derfor langt højere endindenforfxforretningsservice. 11 Det er ikke uproblematisk at finde et sammenligningsgrundlag. Gruppen af virksomheder uden ansatte er valgt, da langt størstedelen af de nye virksomheder ikke har ansatte i etableringsåret. Tallet er beregnet på baggrund af Firmastatistikken 1998, Statistisk Efterretning, Generel erhvervsstatistik, 2000:13. 22

Det indbyrdes størrelsesforhold brancherne imellem er nogenlunde konstant i løbet af perioden. Den gennemsnitlige omsætning er lavest i virksomhederne inden for Transport, Forretningsservice og Øvrige serviceerhverv og størst i virksomhederne inden for Handel m. biler og Engroshandel. Aktiviteten i de nye virksomheder følger konjunkturerne Opgørelserne i tabel 2.1 viste, at der ikke er nogen systematisk udvikling i det årlige antal af nye virksomheder fra 1990 til 1998. Det ser derimod ud til, at aktiviteten i de nye virksomheder følger konjunkturerne i perioden, jf. figur 2.3, hvor konjunkturudviklingen er søgt sammenfattet i den årlig gennemsnitlige ledighedsprocent. Fra 1990 til 1993 steg ledigheden hvert år. I samme periode faldt den gennemsnitlige omsætning i de nye virksomheder. Fra 1994 begynder ledigheden at falde, mens den gennemsnitlige omsætning i de nye virksomheder begynder at vokse fra 1995 og frem. Figur 2.3 Udviklingen i ledigheden og i de nye virksomheders omsætning 1990-1998 12 (1990=100) 140 120 100 80 60 40 20 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Omsætningsindeks Ledighedsindeks Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år og Statistisk Tiårsoversigt, 2000. 23

2.3 Tilgangen af nye virksomheder fordelt på ressourceområder Et alternativ til fordelingen af de nye virksomheder på brancher, er en fordeling på ressourceområder. Ressourceområderne går på tværs af brancher, da de omfatter alle de erhverv, der medvirker i produktionen af beslægtede slutprodukter. Et eksempel på dette er ressourceområdet "Fødevarer", hvor virksomheder der producerer, forarbejder eller sælger fødevarer er samlet 12. De nye virksomheder blev i 1998 primært startet inden for ressourceområderne Bygge/bolig og IT/kommunikation. Opgjort ud fra omsætningen og antal ansatte er det ligeledes disse ressourceområder, der er de største. Blandt samtlige nye virksomheder skabes næsten 40 pct. af omsætningen således inden for Bygge/bolig og IT/kommunikation. Andelen af de ansatte, der er beskæftiget i disse ressourceområder, er ligeledes knap 40 pct. Mange nye virksomheder inden for Bygge/bolig Tabel 2.6 Nye virksomheder, etableringsandel, omsætning og antal ansatte fordelt på ressourceområder 1998 Antal virksomheder Etableringsandel Omsætning Antal ansatte Pct. Fødevarer 6,1 5,0 10,7 9,7 Møbler /beklædning 5,4 6,1 7,1 5,5 Turisme 5,4 7,9 7,2 14,7 Bygge/bolig 21,9 6,4 24,4 26,9 IT/kommunikation 15,6 9,0 14,3 12,0 Transport 9,9 6,0 10,0 8,7 Energi/miljø 0,3 2,5 1,2 0,8 Medico/sundhed 0,3 2,4 0,8 0,3 Øvrige erhverv 35,0 8,0 24,4 21,3 I alt 100,0 7,0 100,0 100,0 I alt (værdi) 16.063 7,0 7.424 6.017 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år (specialkørsel). 12 Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Generel Erhvervsstatistik, 2000:17. 24

Mange ansatte inden for Turisme Der er ligeledes mange ansatte inden for Turisme, hvilket skyldes, at en stor del af ressourceområdet udgøres af virksomheder inden for Hotel og restauration, der generelt har mange ansatte i etableringsåret, jf. ovenfor. Af det samlede antal ansatte i de nye virksomheder er 14,7 pct. beskæftiget med Turisme, mens kun 5,4 pct. af de nye virksomheder etableres inden for dette ressourceområde. Højeste etableringsandel indenfor IT/kommunikation Den højeste etableringsandel findes inden for IT/kommunikation, hvor 9,0 pct. af virksomhederne i 1998 var startet samme år. Dette er ikke overraskende, da de brancheopdelte opgørelser netop viser, at ITerhvervene præger de nye virksomheder, jf. tabel 2.6. De laveste etableringsandele findes inden for Energi/miljø og Medico/sundhed, hvor kun 2,4 pct. af virksomhederne er startet i 1998. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at etableringsomkostningerne må formodes at være relativt høje inden for disse områder. 2.4 Tilgangen af nye virksomheder fordelt geografisk De nye virksomheder er fordelt geografisk efter amt for at undersøge, hvorvidt der er regionale forskelle i tilgangen af nye virksomheder, jf. tabel 2.7 næste side. Størstedelen af de nye virksomheder startes i Københavns Kommune (16,4 pct.), Københavns Amt (12,8 pct.) og Århus Amt (11,6 pct.). Modsat er det kun 0,5 pct. af de nye virksomheder, der startes i Bornholms Amt, og 2,7 pct. der startes i Frederiksberg Kommune. De nye virksomheder i Ribe amt er størst Den største gennemsnitlige omsætning i de nye virksomheder findes i Ribe Amt (626.000 kr.) og i Nordjyllands Amt (568.000 kr.), mens de laveste gennemsnitlige omsætninger findes blandt virksomhederne i Bornholms Amt (363.000 kr.) og Frederiksberg Kommune (386.000 kr.). Opgjort ved antal ansatte er virksomhederne i Ribe Amt ligeledes blandt de største (3,3 ansatte i gennemsnit i virksomheder med ansatte). Generelt er der dog ingen sammenhæng mellem den gennemsnitlige omsætning i virksomhederne og antal ansatte pr. virksomhed med ansatte amterne imellem. Således findes det største gennemsnitlige antal ansatte pr. virksomhed med ansatte i Frederiksberg Kommune (3,4 ansatte), der samtidig har den næstlaveste gennemsnitlige omsætning. At der ikke er en klar sammenhæng mellem omsætning og antal ansatte skyldes, at det gennemsnitlige antal ansatte kun er opgjort blandt virksomhederne med ansatte, mens den gennemsnitlige omsætning er opgjort for samtlige virksomheder. 25

Tabel 2.7 Tilgang af nye virksomheder, etableringshyppighed, gennemsnitlig omsætning og antal ansatte fordelt på amt, 1998 Antal (pct.) Omsætning (1.000 kr.) Antal ansatte Etableringshyppighed Københavns Kommune 16,4 443 2,9 7,4 Frederiksberg Kommune 2,7 386 3,4 6,7 Københavns Amt 12,8 479 2,9 5,1 Frederiksborg Amt 8,5 432 2,8 5,5 Roskilde Amt 4,4 413 2,6 4,4 Vestsjællands Amt 5,1 473 2,9 4,2 Storstrøms Amt 3,8 403 2,2 3,6 Bornholms Amt 0,5 363 3,2 2,6 Fyns Amt 7,2 415 2,8 3,7 Sønderjyllands Amt 3,7 538 2,8 3,5 Ribe Amt 3,3 626 3,3 3,6 Vejle Amt 6,0 472 2,7 4,1 Ringkøbing Amt 3,3 402 2,5 2,9 Århus Amt 11,6 445 3,1 4,3 Viborg Amt 3,4 482 3,3 3,6 Nordjyllands Amt 7,3 568 3,1 3,6 I alt 100,0 462 2,9 4,5 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Tilgang af nye virksomheder, diverse år. Den gennemsnitlige omsætning er typisk højere i virksomheder inden for Industri, Bygge og anlæg og Hotel og restauration end i virksomhederne inden for Forretningsservice og Øvrige serviceerhverv, jf.tabel 2.5. Forskelle i den branchemæssige fordeling mellem amterne er en del af forklaringen på forskellene i virksomhedernes størrelse, målt ved omsætningen. Ribe Amt, hvor de nye virksomheder har en relativt høj gennemsnitlig omsætning, er således karakteriseret ved forholdsvis mange nye virksomheder inden for Industri. Modsat er Frederiksberg Kommune, hvor den gennemsnitlige omsætning i de nye virksomheder er relativ lav, karakteriseret ved mange nye virksomheder inden for Forretningsservice. Forskellig erhvervsstruktur mellem amterne 26

Flere nye virksomheder i store amter Flest nye virksomheder pr. indbygger i Københavnsområdet Forskelle i potentielle iværksættere Det må formodes, at indbyggertallet påvirker antallet af virksomheder, der etableres i de enkelte lokalområder. For det første har indbyggertallet betydning som rekrutteringsgrundlag - og dermed for antallet af potentielle iværksættere. For det andet er en række brancher, som fx Detailhandel, afhængig af et vist kundegrundlag i lokalområdet, hvor virksomheden etableres. Det er derfor ikke overraskende, at der etableres flere nye virksomheder i fx Københavns Amt end i Bornholms Amt, da Københavns Amt er ca. 15 gange større end Bornholms Amt, målt ved antal indbyggere. I sidste kolonne af tabel 2.7 er antallet af nye virksomheder i de enkelte amter relateret til antallet af indbyggere i alderen 16 til 66 år ide enkelte amter. Denne gruppe er valgt, da det er i dette aldersinterval, de potentielle iværksættere primært skal findes. I Københavns og Frederiksberg Kommune startes der flest nye virksomheder i forhold til indbyggertallet, nemlig hhv. 7,4 og 6,7 pr. 1.000 indbyggere. Københavns og Frederiksborg Amt ligger ligeledes noget over landsgennemsnittet med hhv. 5,1 og 5,5 nye virksomheder pr. 1.000 indbyggere. Det laveste antal nye virksomheder findes i Bornholms og Ringkøbing amter, hvor der kun startes 2,6 nye virksomheder pr. 1.000 indbyggere i alderen 16-66 år. Fordelingen af de nye virksomheder på amter viser, at der er stor forskel på den årlige tilgang af virksomheder. Dette kan skyldes, at der er forskelle i befolkningens sammensætning amterne imellem, hvilket igen betyder, at antallet af potentielle iværksættere er forskelligt. I rapportens anden del, der omhandler personerne bag de nye virksomheder, søges dette belyst ved at undersøge, hvorvidt iværksætterne som gruppe adskiller sig fra befolkningen generelt med hensyn til køn, alder, uddannelse mv. Forskellige efterspørgselsforhold En anden årsag til forskellene i tilgangen af virksomheder kan være forskelle i efterspørgselsforholdene. En indikator for dette kan være indkomstforskelle mellem amterne, der afspejler forskelle i befolkningens sammensætning mht. beskæftigelsesstatus, uddannelse, alder mv. Store indkomstforskelle inden for et amt indikerer, at der i amtet er forskellige befolkningsgrupper, der efterspørger forskellige varer og tjenesteydelser. Dette giver mulighed for, at der kan etableres flere forskellige typer af virksomheder. 27

Figur 2.4 Antal nye virksomheder pr. 1.000 indbyggere og indkomstmulighed, indeks: landsgennemsnit = 100 Bornholms Amt Ringkøbing Amt Sønderjyllands Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Storstrøms Amt Viborg Amt Fyns Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Århus Amt Roskilde Amt Københavns Amt Frederiksborg Frederiksberg Kommune Københavns Kommune 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 Kvartilafstand Etableringshyppighed Kilde: Danmarks Statistik, Iværksætterdatabase. Generelt ser det ud til, at jo større spredning der er i indkomsterne i amterne, jo flere nye virksomheder etableres, jf. figur 2.4 13. Antallet af nye virksomheder pr. 1.000 indbyggere er højere end landsgennemsnittet i Roskilde, Københavns og Frederiksborg Amter og i Frederiksberg Kommune. Disse områder er samtidig karakteriseret ved, at indkomstspredningen er større end i resten af landet. En undtagelse fra dette er Københavns Kommune, der har det største antal nye virksomheder pr. 1.000 indbyggere, mens indkomstspredningen ligger under landsgennemsnittet. Københavns Kommune må dog antages at være atypisk. 13 Kvartilafstanden er valgt som mål for indkomstspredningen i amterne. Kvartilafstanden er forskellen på de ind-komster der opdeler befolkningen i hhv. de 25 pct. laveste og 25 pct. højeste indkomster. Da kvartilafstanden måles i kroner er det ikke muligt at sammenligne direkte med antallet af nye virksomheder pr. 1.000 indbyggere. Kvartilafstanden og tilgangen af virksomheder er derfor opgjort relativt i forhold til landsgennemsnittet: En værdi over 100 betyder, at amtet ligger højere end landsgennemsnittet, mens en værdi under 100 omvendt betyder at amtet ligger under landsgennemsnittet. 28

Virksomhedernes kundegrundlag er væsentligt større end indbyggertallet i kommunen på grund af den store indpendling til arbejdspladserne i dagtimerne. Opsummering Undersøgelsen viser, at etableringsandelen for nye virksomheder ligger stabilt på 7pct.årligt i perioden 1992-1998, men samtidig, at der er store branchemæssige forskelle: Inden for IT-konsulentvirksomhed, hvor etableringsandelen har været stigende fra 1992 til 1998 viser udviklingen således, at tilgangen af nye virksomheder afspejler udviklingen i erhvervslivet generelt. De nye virksomheder har i perioden 1992-1998 skabt beskæftigelse for ca. 50.000 personer i startåret, eksklusiv ejerne af virksomhederne. Den økonomiske aktivitet i de nyetablerede virksomheder er forholdsvist begrænset med en gennemsnitlig omsætning pr. virksomhed på knapt ½ mio. kr. Undersøgelsen viser endvidere, at der er væsentlige geografiske forskelle: Etableringshyppigheden er størst i Københavns og Frederiksberg kommune, hvilket må formodes at være påvirket af det store indbyggertal, både som rekrutterings- og kundegrundlag. Derimod ligger Ribe amt, der er karakteriseret ved mange nye industrivirksomheder, forrest med hensyn til gennemsnitlig beskæftigelse og omsætning i de nye virksomheder. 29