Udsattepolitik Haderslev kommune

Udsattepolitik Haderslev kommune

Indhold Bolig 4 Bolig først 4 Udfordringer 4 Unge 5 5 Arbejde 6 Tilgangen til den arbejdsløse 6 Sammenhængende indsats 7 Rummeligt arbejdsmarked 7 7 Socialt netværk 8 Relationer 8 Forenings og fritidslivet 8 Værestederne. 9 Sociale relationer i sammenhæng. 9 9 Sundhed 10 Tilgængelighed 10 Misbrug og alkohol 10 Tandbehandling 10 Ældre og handicappede 11 Dobbeltdiagnose 11 11 2 3

Bolig Forudsætningen for et godt liv med gode relationer er boligen, alle har krav på et trygt sted at bo. Gruppen af hjemløse er meget forskellig, og problemerne ligeså: Mennesker uden bolig, sofa gængere Funktionelt boligløse, dårlige boliger, stofgæld, lejligheder smadret af gæster Misbrug Psykisk sygdom Unge med adfærdsproblemer, manglende normer Bolig først Ofte har der været fokus på at man skulle igennem en proces for at få et sted at bo. Var man socialt udsat skulle en del af de forhindringer, der gjorde borgeren udsat løses. I dag ved vi at det er lige omvendt: Også indregnet udgifterne til misbrug, det nytter ikke med en usynlig budgetpost til det. For de unge er det ofte umuligt at få økonomi til, at få en egen bolig Sundhed - Psykiatri - misbrugsbehandling Blive i stand til, at tage ansvaret for eget liv Bedre klædt på, til egne successer - Der er ikke så mange ting der er lykkedes Udfordringer Støttekontaktpersoner er der ventetid på Der mangler netværk, når man flytter ud, det gamle er væk, der skal etableres et nyt Det er let at falde i tilbage gamle mønstre og adfærd, når man skal skabe netværk Kontakt til myndigheder, er svært tilgængelig Rette boform til borgeren er vigtigt Man skal turde bo i egen bolig Forsørgelses grundlaget skal være på plads og stabilt Netværk kræver også et hjem man kan være bekendt Der er behov for andre/ flere alternative boformer Det er trist at vide, der er forløb som man på forhånd ved går galt Ikke alle problemer kan løses med mursten Antallet af i hjemløse i Haderslev var i 2011 44 mod 37 i 2009 målt i uge 6 begge år Hovedparten af de personer, der befinder sig i en hjemløshedssituation, er yngre eller midaldrende. 19 pct. af de hjemløse er mellem 18 og 24 år. I 2009 var 633 hjemløse mellem 18 og 24 år, mens der i 2011 er 1.002 hjemløse i denne aldersgruppe. Således er næsten hver femte hjemløse mellem 18 og 24 år. Knap halvdelen af de unge hjemløse overnatter hos familie og venner. Samtidig udgør denne aldersgruppe 17 pct. af alle gadesovere. Det er i aldersgrupperne 30-39 år og 40-49 år, at vi finder den største gruppe af hjemløse. I alt 46 pct. af de hjemløse er mellem 30 og 49 år. Det er også i disse aldersgrupper, at vi finder hovedparten af gade- soverne og de hjemløse, som benytter natvarmestuerne. Det er relativt få personer, der er 60 år eller derover, som befinder sig i en hjemløshedssituation. Denne gruppe udgør 5 pct. af alle hjemløse. Unge Der er en stigning i gruppen af unge, mellem 18-25 år på forsorgshjemmene Der burde være andre kommunale tilbud for unge i denne aldersgruppe. Når man bliver 18 kan man sige fra overfor, efterværn, pædagogiske tilbud. Det er en udfordring også selvom der er tilbud til de unge, oplever de en træthed overfor pædagogiske tilbud. Økonomi Ungetaksten er et problem, hvis man skal videre i en rimelig bolig, man kan betale, Der er mangel på billige ordentlige boliger Den økonomiske skrue er svær at løfte. Der er ikke noget der hedder, økonomisk rådgivning, i kommunalt regi. Kommunen burde etablere en sådan rådgivning. Gerne i samarbejde med private aktører. Økonomi er også frihed, og når det først er gået galt er man ufri. Bolig først En lang række danske og udenlandske projekter viser at grundlaget for forandringer er, man har en bolig, man skal så have støtte til at kunne beholde den, føle sig tryg i boligen og få hverdagen til at fungere. Ja faktisk forsvinder en del af problemerne alene ved at man får en bolig. Det betyder ikke at man bare kan placeres i en bolig, der skal være støtte til at få hverdagen til at fungere og denne støtte skal være over længere tid. Der er en lang række af problemer man støder ind i, som man skal have hjælp til, på længere sigt selv at klare. De problemer man har som hjemløs kan være: Økonomi, ofte har man været lang tid uden forsørgelse Bank og betalingsaftaler skal etableres Aftaler med kommunen Budget - Økonomi styring - opsparing - Kreditorer 44 pct. af de hjemløse angives at have en psykisk sygdom. Andelen af hjemløse med en psykisk sygdom er således højere i 2011 end i 2009, hvor det for 37 pct. af de hjemløse var oplyst, at de havde en psykisk sygdom. Over halvdelen af gadesoverne, 56 pct., angives at have en psy- kisk sygdom. Også i gruppen af hjemløse, der overnatter på natvarme- stuer eller hos familie og venner, er andelen høj, idet 46 pct. i begge kategorier er oplyst at have en psykisk sygdom. Cafe Parasollen som er en del af KFUM`s sociale arbejde har et tilbud om økonomisk rådgivning, i samarbejde med medarbejdere fra bankerne. Dette tilbud oplever en stor søgning af udsatte borgere, som ikke oplever at kunne få økonomisk rådgivning andre steder. En af mulighederne er blandt andet gældssanering. Gøre ventetiden til støttekontaktperson kortere og støtten til, de problemer som fører til hjemløshed, kan blive borgerens eget ansvar, og boligen kan fastholdes Skabe netværk for borgere der har hjemløshed og manglende netværk som problem Gøre adgangen til hjælp fra det kommunalesystem lettere, hurtigere og enstrenget Arbejde med at fastholde i boligen, og skabe et hjem man kan være bekendt, med gode relationer, også til naboer Skabe alternative boligformer, og billige boliger til unge Give økonomisk rådgivning, og hurtig hjælp til at få et forsørgelsesgrundlag Arbejde for et rådgivningstilbud cprnummer frit og anonymt Arbejde for at unge under 25 får andre tilbud end forsorgshjem 4 5

Arbejde Alle har ret til et arbejde, der giver mulighed for selv at forsørge sig og sine. De allerfleste ønsker et arbejde, der giver en løn og en selvstændig mulighed for at forsørge sig og sine. Det er bare ikke alle som kan finde et arbejde, eller har de kvalifikationer der efterspørges på arbejdsmarkedet. Andre er ramt af sygdom, handicap, psykisk sygdom, eller misbrug, for mange er de erfaringer, viden om og kvalifikationer, såvel fagligt som personligt ikke tilstede. Skolegang, opvækst, sociale forhold har betydning for den tilgang, og de muligheder vi har, for at få en solid forankring på arbejdsmarkedet. Derfor må en arbejdsmarkedsrettet udsatte politik tage udgangspunkt i at kompensere for disse problemstillinger. Ikke mindst fordi lovgrundlaget for forsørgelse og social indsat i dag er forankret på arbejdsmarkedsområdet. Tilgangen til den arbejdsløse Alle der bliver udsat for arbejdsløshed har krav på respekt og forståelse af netop de forhold, der står i vejen for den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. En tilgang med moralsk vurdering, eller mistro hjælper ingen. Samtidig er det også vigtigt at borgeren oplever ansvar, kender rammerne, og informeres tydeligt om de krav der stilles, således at borgeren oplever sig medansvarlig, og er i fokus. Alle kan arbejde og har godt af at arbejde, derfor er der brug for indgange på arbejdsmarkedet, som er rummeligere end i dag. Det tilstræbes sammen med virksomhederne at skabe arbejdspladser som også kan rumme udsatte borgere med særlige problemstillinger. Det kan både være ordinære jobs, fleksjob eller skånejob. Jobtræning skånejob uddannelses-praktikpladser. Det er en god investering også for arbejdspladserne, der vil opleve mangel på arbejdskraft de kommende år. Der skal ske en information til virksomhederne om mulighederne for støtte til at beskæftige udsatte borgere. Herunder mulighederne for mentorer på arbejdspladsen, samt socialpædagogisk støtte til de problemstillinger, der er for borgeren, og virksomheden. Støtten og kontakten for virksomhederne skal være kort og direkte, så det ikke opleves som unødvendigt besværligt at få støtte Der skal være åbenhed om de problemstillinger borgeren har, så der ikke skabes urealistiske forventninger, eller oversælges erfaringer og kompetencer. Det er bedre at blive positivt overrasket, end skuffet. Sammenhængende indsats Indsatsen for borgeren skal være sammenhængende og der skal være en indgang til hjælpen. Den arbejdsmarkedsrettede indsats, bolig, økonomisk, behandlingsmæssig indsats skal være koordineret og understøtte hinanden. Udredningen af borgerens arbejdsmarkeds kompetencer, skal ses i sammenhæng med den øvrige indsats, så der kan ske en hurtig og korrekt matchning. Ofte vil borgeren i den første kontakt med jobcenteret, nedtone problemstillinger som ellers er kendte i andre kommunale støttetilbud. En korrekt matchning baseret på den fælles viden, sparer ressourcer, forhindrer nederlag, og skaber den hurtigst mulige vej til varig beskæftigelse. Rummeligt arbejdsmarked Arbejdsmarkedspolitikken skal i højere grad tage udgangspunkt i også at skabe rummelighed for udsatte borgere, virksomhederne og de faglige organisationer har et medansvar for at skabe et arbejdsmarked med plads til alle. Kommunen som arbejdsplads, skal gå forrest når det gælder rummelighed og arbejdspladser, for udsatte. Det bør overvejes om der skal være en kvote, af medarbejder med handicap eller social og psykiske problemer. Arbejde for at ledige behandles med respekt Aktivering skal kvalificere til rigtige jobs, gennem uddannelse, træning og praktikker der gør den enkelte i stand til at varetage rigtigt arbejde. Støtte til borgere som er udsatte på arbejdsmarkedet, viser alt erfaring skal være længerevarende. Mentorer, og social støtte, skal fortsætte efter borgeren er kommet i beskæftigelse, ofte op til 2 år. Det er bedst med arbejde på det ordinære arbejdsmarked, så der skabes en rummelighed og accept, og den enkelte borger oplever, at være produktiv, men for enkelte kan der være behov for særlige jobs, i socialøkonomiske virksomheder, sociale væresteder m. m Det bør overvejes om der gennem private midler, eller erhvervsfremmende midler kan etableres en pulje til støtte for socialøkonomiske virksomheder og sociale entreprenører, denne støtte kan ydes som lån der tilbagebetales, når virksomheden som forventet giver overskud. Micro lån til iværksættere har været brugt i Århus og Odense med stor succes, det bør undersøges om det også kan være igangsættende her. Sikre at der arbejdes tværfagligt for at sikre den bedst mulige udredning, og sammenhæng i arbejdet for at komme hurtigst muligt i varig beskæftigelse. Sikre at støtten når det er nødvendigt, i form af mentorer, tværfagligt samarbejde mv. er længerevarende, så den kan bære igennem, til varig beskæftigelse Arbejde for at arbejdsmarkedet kan rumme mennesker med særlige vanskeligheder, og der skabes særlige initiativer, for at skabe oplysning om ressourcer i mennesker med særlige vanskeligheder Arbejde for socialøkonomiske virksomheder, Micro lån, og kommunal beskæftigelse af mennesker, der ikke finder plads på det ordinære arbejdsmarked Sikre at mennesker med så få ressourcer, sygdom mv. fortsat kan få pension, hvis alle andre muligheder er udtømt 6 7

Socialt netværk Relationer Skabelse af sociale netværk sker overvejende gennem, arbejde, bolig, og fritidsaktiviteter, 3 områder hvor den udsatte typisk ikke er repræsenteret. Derfor er der en stærk sammenhæng mellem skabelsen af tilknytning til arbejdsmarkedet, etablering af bolig og det sociale netværk. At være udsat er også, at være uden sunde givende sociale relationer. Hvis der ikke skabes sociale relationer, mellem mennesker med ressourcer, og udsatte, får vi 2 samfund, der fungerer parallelt med hinanden, det kan ingen ønske. Derfor er rummelighed og accept af forskellighed vigtig, også for mennesker med ressourcer, hvis de kvaliteter og menneskelige kvaliteter, gruppen af udsatte rummer, ikke skal gå tabt. Når det gælder faktorerne arbejde og beskæftigelse, har vi peget på løsninger i det ovenstående. Forenings og fritidslivet Der eksisterer i Haderslev et vidt forgrenet forenings og idrætsliv, her er mange forskellige interesser og aktiviteter repræsenteret, og der burde tilbud som kan interessere alle, som udsat er der dog en del forhindringer for at kunne bruge disse tilbud: Økonomi Viden om og erfaringer med hvordan en forening fungerer Angst for at være anderledes, eller føle sig forkert sammen med andre, man ikke kender Manglende åbenhed og vilje til inklusion af udsatte i foreningerne, eller viden om hvordan man kan inddrage udsatte i aktiviteterne, som en ressource. Foreningerne er oftest drevet af frivillige, der lægger mange kræfter i en forening, de gerne vil se fungere bedst muligt, udsatte kan opleves som problematiskeog krævende, i en hverdag der er travl nok Offentlig transport Værestederne. Haderslev har et godt udbud af væresteder. For mange udsatte er de det sociale netværk, hvor man følersig tryg, har daglig kontakt til andre, og føler sig velkommen, uden at være uden for eller anderledes. For de udsatte der har base på værestederne, sker der også en del aktiviteter, hvor man kan øve sig, og føle sig tryg, til at deltage i andre netværk, der ikke kun er for udsatte. Derfor er det vigtigt at værestedernes aktiviteter, også forsøger at inddrage aktiviteter udenfor værestederne i de tilbud der skabes. Sociale relationer i sammenhæng. Sociale relationer er en faktor der ikke kan stå alene, sociale relationer opstår ud af arbejde, uddannelse, bolig og sundhed. Der skal være et indhold i relationerne. Det får den udsatte netop i sammenhæng med andre. Det stiller også krav til alle om inklusion, inddragelse og rummelighed. Hvis der på arbejdspladsen, i boligområdet, i fritidsaktiviteten, er en forståelse for at man som borger har et medansvar for at ingen er udenfor fællesskabet, og vi tør blande os, i og forholde os til at give plads til udsatte. Udsatte rådet og alle der arbejder med udsatte skal oplyse og skabe debat om, hvordan vi alle kan bidrage til at inkludere udsatte. Ikke mindst er familien for de fleste af os det allernærmeste sociale relation. Derfor må der være inddragelse og rådgivning af pårørende, i arbejdet med udsatte så de kan være en ressource hvor det er muligt. Rent statistisk kan man påvise, at mennesker, som er udpræget ensomme, har en lige så høj risiko for tidlig død som mennesker, der ryger 20-30 cigaretter om dagen. Kilde: House, J.S. (2001). Social Isolation Kills, But How and Why? Psychosomatic Medicine, 63, 273-274. Skabe mulighed for at børn og unge, fra udsatte familier får støtte til idrætstøj, kontingent og ekskursioner, så de på linje med andre børn får mulighed for deltagelse i fritidsaktiviteter Støtte forældre i deltagelse i børnenes aktiviteter, gennem introduktion til hvordan en forening fungerer, og det fælleskab man kan blive en del af, både gennem støtte til børnenes aktiviteter, samt på længere sigt egen deltagelse i fritidslivet. Samarbejde med klubber og foreninger om at skabe viden om, og metoder til, at kunne rumme udsatte borgere i foreningerne. Udsatte rådet vil gerne være en del af et netværk, foreningerne kan trække på. Udsatte er afhængig af offentlig transport, de fleste aktiviteter ligger om aftenen, hvor den offentlige transport, har færre afgange i de tyndt befolkede områder, hvor mange udsatte bor. Der bør arbejdes på at der skabes flere afgange, evt. med minibusser eller samkørsel. Støtte og fastholde de ressourcer den udsatte allerede har i sit netværk, familie venner naboer mv. 8 9

Sundhed Tilgængelighed Som udsat er det svært at benytte sig af et tilbud, med faste tidspunkter som ligger langt ude i fremtiden. Der kan ske meget på en uge hvis man er psykisk syg, hjemløs, misbruger, eller har et liv der er præget af kaos. En aftale hos lægen, eller hospitalet om en uge er svær at overholde. Ofte er sundhed en af de ting som prioriteres lavere når livet er præget af problemer. Det har konsekvenser. Ofte opdages alvorlige sygdomme for sent, mindre alvorlige sygdomme udvikler sig, og den måde man lever livet på som udsat har konsekvenser for sundheden. Også for samfundet har det alvorlige konsekvenser. Udsatte præger udgifterne i sundhedssystemet, langt højere end det burde være nødvendigt, hvis der var mere tæt og jævnlig kontakt til sundhedsvæsenet. Forskere fra SUND og Region Hovedstadens Psykiatri fulgte 32 000 hjemløse i over 10 år. Mere end 60 % var psykisk syge eller misbrugere, og det kan være årsagen til, at hjemløse dør 20 år tidligere end resten af den danske befolkning. Resultatet af studiet er netop offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet Hvis en gruppe unge mænd i 20 erne får skizofreni, kan de forvente at leve i gennemsnit ca. 20 år kortere end deres jævnaldrende, psykisk raske mænd. Nogle af dem vil begå selvmord, men deres forkortede levetid skyldes først og fremmest, at de har mange flere og mere alvorlige fysiske sygdomme særligt hjertekar-sygdomme og diabetes. Merete Nordentoft. ( Dagens medicin ) Overlæge på psykiatrisk center Bispebjerg Hospital. Derfor skal sundhedsvæsenet i højere grad komme til de udsatte end omvendt! Der skal være et opsøgende arbejde på gaden og de steder hvor den udsatte kommer. Her kan banale sygdomme opdages inden de udvikler sig, og alvorlige sygdomme opdages, og henvises til behandling tidligere. Et opsøgende arbejde blandt udsatte, bør være en del af sundhedspolitikken. Misbrug og alkohol Misbrug af alkohol og andre rusmidler, burde være nævnt som den 5. folkesygdom. For mennesker der lever livet som udsat er rusmidler ofte tilstede. Den lindrer et hårdt liv, fjerner for en periode angst, og psykotiske sygdomme, eller er årsagen til en del af problemerne, man har som udsat. Tandbehandling Rådet oplever at tandpleje, for udsatte er et problem, det bør for prioriteres højt. For psykisk syge er der en del af medicinen, som har alvorlige konsekvenser for tandsundheden, tænderne smuldrer væk, og for mange andre i gruppen af udsatte, er tandhygiejnen dårlig. Udgifterne til tandbehandling, er ofte uoverstigelige, og umulige at finde i en i forvejen dårlig økonomi. Men den dårlige tandsundhed har store konsekvenser, såvel sundhedsmæssigt fordi der støder andre sundhedsproblemer til pga. de dårlige tænder, betændelse der breder sig og andre sygdomme der følger. Smerter i munden, er en alvorlig og for nogle, kronisk lidelse. Desuden har tandsættet, og vores udsende betydning for det sociale liv. Når man skal søge arbejde, deltage i sociale sammenhænge, og være sammen med et netværk, med andre som ikke har tandproblemer. For nogle fører det til en afvisning, alene pga. udseendet. Eller man vælger som udsat at isolere sig. Der er en mulighed for at få dækket udgifterne til tandbehandling, som en enkeltudgift, det forudsætter at man får, og selv betaler en udredende undersøgelse, der viser tandstatus, og giver et overslag over udgiften. Udgiften til at få udarbejdet dette overslag, og angsten for smerter og tandbehandling, sammen med det faktum at mange udsatte har gæld hos tandlægen, og ikke kan komme der gør at mange aldrig kommer så langt med tandbehandlingen, at de kommer til denne undersøgelse. Derfor skal der arbejdes på et kommunalt tilbud, som kan foretage denne undersøgelse, i samarbejde med væresteder, kontaktpersoner og andre som kan støtte i behandlingen. Desuden er der behov for at der efter behandlingen, af tænderne, sker en introduktion til vedligeholdelse, og tandhygiejne. Ældre og handicappede Det er et ønske man målretter indsatsen til socialt udsatte ældre, handicappede, og plejekrævende, og måske laver teams, der er uddannet til, og målrettet udsatte med pleje og omsorgsbehov. Således at der hos personalet er viden og evne til at varetage opgaven tilpasset denne gruppe, der er svær at rumme i de nuværende tilbud. Heldigvis bliver udsatte i dag ældre, og får andre behov. Dobbeltdiagnose Halvdelen af mennesker med psykiske problemer har et misbrugsproblem, og halvdelen af de der har et misbrug, lever med ofte ikke diagnosticerede psykiske sygdomme, eller adfærdsforstyrrelser. Misbruget ser ud til at være den selvmedicinering man griber til. Derfor er der en tæt sammenhæng mellem udsatte politikken, og misbrugspolitikken, udarbejdet i Haderslev kommune. Der bør arbejdes for at etablere et tilbud, evt. i regionen, for personer med dobbeltdiagnoser, altså mennesker der både har et misbrugsproblem, og en psykiatrisk lidelse. Som det er nu kan man ikke som misbrugende, få en psykiatrisk behandling, eller vanskeligt en udredning og diagnose, hvis man har et misbrug, der i øvrigt ofte dækker over en selvmedicinering, Opsøgende arbejde Vi mener at varmestuer kan etableres, i forbindelse med etablerede tilbud. De kan også rumme sundhedstilbud, med opsøgende sundhedspersonale. Vi mener der også skal være fokus på at, udbyde sundhedstilbud som opsøgende sundhedsfaglige tilbud. Sundhedscenteret er en god ide, men med det forbehold at der også skal være en opsøgende indsats i forhold til udsatte. Arbejde for at tilbud om sundhed, sygdomsbehandling og forebyggelse bliver let tilgængelige Samarbejde om forebyggelse af alkohol og misbrugsproblemer Skabe tilbud om tandbehandling og forebyggelse der er økonomisk mulige for udsatte og tilgængelige Arbejde for pleje og omsorgstilbud der også har plads til og viden om udsattes behov, og særlige problemstillinger Sætte fokus på sammenhængen mellem psykriatrisk behandling og misbrug, hjemløshed, kriminalitet Arbejde for behandlingstilbud for mennesker med både misbrug og en psykriatrisk diagnose Øge sundheden blandt udsatte så levealderen øges Skabe opsøgende tilbud der når gruppen af udsatte 10 11

12