Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år for økonomien som helhed. Dette dækker dog over nogle uensartede tendenser i forskellige erhverv samt en klar tendens til, at beskæftigelsen i de senere år især er steget i erhverv med en relativ lav produktivitet. For især industrien og for erhvervsservice kan der dog konstateres en klart bedre udvikling i produktiviteten i de senere år end tidligere. Svag vækst i produktiviteten Produktiviteten 1 i de private erhverv ekskl. boligbenyttelse steg fra 1995 til 2007 med 1,6 pct. i gennemsnit om året. I de seneste år er væksten i produktiviteten aftaget yderligere, idet produktiviteten fra 2010 til 2013 steg med meget beskedne 0,9 pct. om året i gennemsnit. Det dækker dog over en meget forskellig udvikling inden for erhverv. Udviklingen i produktivieteten i udvalgte erhverv før efter krisen Gennemsnitlig årlig vækst i produktivitet Pct. 15 10 Før krisen Efter krisen 5 0-5 -10-15 Råstofindvinding Maskinindustri Rådgivning mv. Rejsebureauer, rengøring og operationel service Kilde: Danmarks Statistik, før krisen er perioden fra 1995 til 2007, efter krisen er fra 2010 til 2013 1 Produktivitet er her konsekvent opgjort som værditilvækst per arbejdstime. Sagsnr.:
Primære erhverv trækker produktiviteten ned i de senere år Klar forbedring i flere erhverv For enkelte erhverv er der tale om en meget klar forværring. Dette gælder i høj grad de primære erhverv, hvor særligt udviklingen i olieudvindingen er af stor betydning. Her steg produktiviteten kraftigt i perioden fra 1995 til 2007 i takt med, at man fandt nogle givtige oliefelter. Nu er en del af disse oliefelter ved at løbe tør, hvorfor produktiviteten inden for råstofudvinding falder kraftigt i disse år. For nogle erhverv er der dog tale om en klar forbedring af væksten i produktiviteten i de senere år. Dette gælder især store dele af industrien, hvor ikke mindst maskinindustrien i de senere år har opnået en meget høj produktivitetsvækst. Men også inden for erhvervsservice ses der en klar forbedring, hvilket er en ny tendens i forhold til tidligere. I perioden fra 1995 til 2007 faldt produktiviteten således inden for næsten alle dele af erhvervsservice. I de seneste år er denne udvikling dog vendt, og særligt rådgivning samt rengøring mv. har i de senere år vist ganske høje vækstrater for produktiviteten. 2
Vækst i produktivitet før og efter krisen, pct. Fra 95 til 07 Fra 10 til 13 Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,9-5,0 Råstofindvinding 5,7-12,7 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 1,1 2,7 Tekstil- og læderindustri 2,8-2,3 Træ- og papirindustri, trykkerier 2,6-1,8 Olieraffinaderier mv. 8,3 4,6 Kemisk industri 1,1 5,9 Medicinalindustri 6,4 2,3 Plast-, glas- og betonindustri 2,7 2,9 Metalindustri 0,2 1,1 Elektronikindustri 7,3 3,9 Fremst. af elektrisk udstyr 0,8 2,2 Maskinindustri 1,8 13,7 Transportmiddelindustri 1,0 12,4 Møbel- og anden industri mv. 1,6 5,8 Energiforsyning 2,3-6,0 Vandforsyning og renovation -4,7-0,1 Bygge og anlæg -0,8 1,9 Handel 2,0-0,6 Transport 1,7 3,7 Hoteller og restauranter -2,8-2,6 Forlag, tv og radio 2,5 5,7 Telekommunikation 12,1 6,3 It- og informationstjenester 4,8 0,5 Finansiering og forsikring 6,5 0,2 Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme -5,9-0,3 Rådgivning mv. -1,9 5,9 Forskning og udvikling -3,9 3,9 Reklame og øvrige erhvervsservice -2,5-1,0 Rejsebureauer, rengøring og operationel service -1,4 4,8 Kultur og fritid 0,3 1,1 Andre serviceydelser -2,4-0,9 Private husholdninger med ansat medhjælp -0,5 1,4 Erhverv i alt 1,6 0,9 Kilde: Danmarks Statistik Note: Offentlige erhverv og boliger er ikke medtaget Bidrag til samlet vækst i produktiviteten De enkelte erhvervs udvikling i produktiviteten er i sig selv interessante, men det er naturligvis særligt vigtigt med en sund produktivitetsudvikling i de erhverv, der har størst betydning for den samlede økonomi. I det følgende ses der derfor på erhvervenes bidrag til produktivitetsudviklingen i de samlede private erhverv ekskl. boligbenyttelse 2. 2 Værditilvæksten ved boligbenyttelse består næsten udelukkende af et meget stort kapitalafkast. Det er ikke hensigtsmæssigt få dette ind i en analyse af arbejdsproduktivitet. For de offentlige erhverv er der ikke noget mål for output, hvorfor produktiviteten ikke måles. 3
Bidrag til samlet vækst i produktivitet, promille Fra 95 til 07 Fra 10 til 13 Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,6-0,7 Råstofindvinding 2,3-3,7 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 0,4 0,8 Tekstil- og læderindustri 0,2-0,1 Træ- og papirindustri, trykkerier 0,4-0,2 Olieraffinaderier mv. 0,0 0,0 Kemisk industri 0,1 0,8 Medicinalindustri 0,9 0,6 Plast-, glas- og betonindustri 0,6 0,4 Metalindustri 0,0 0,2 Elektronikindustri 0,9 0,6 Fremst. af elektrisk udstyr 0,1 0,1 Maskinindustri 0,6 4,7 Transportmiddelindustri 0,1 0,6 Møbel- og anden industri mv. 0,3 1,0 Energiforsyning 0,7-1,6 Vandforsyning og renovation -0,7 0,0 Bygge og anlæg -0,6 1,3 Handel 3,3-1,0 Transport 1,7 3,5 Hoteller og restauranter -0,7-0,6 Forlag, tv og radio 0,4 1,1 Telekommunikation 2,3 2,0 It- og informationstjenester 0,9 0,2 Finansiering og forsikring 4,9 0,2 Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme -2,1-0,1 Rådgivning mv. -0,9 3,2 Forskning og udvikling -0,1 0,3 Reklame og øvrige erhvervsservice -0,3-0,1 Rejsebureauer, rengøring og operationel service -0,5 1,8 Kultur og fritid -0,5-0,2 Andre serviceydelser -0,1 0,3 Private husholdninger med ansat medhjælp -0,1-0,1 Erhverv i alt, vægtet 14,8 15,6 Bidrag fra erhvervsforskydninger 1,0-6,5 Kilde: Danmarks Statistik Note: Offentlige erhverv og boliger er ikke medtaget Erhverv med store positive og store negative bidrag Bidrag fra forskydninger i erhvervsstrukturen I de seneste år kommer de største negative bidrag til den samlede produktivitet fra råstofudvinding, energiforsyning og fra handel. For de to første områder fordi tilbagegangen i produktiviteten er betydelig og for handels vedkommende fordi handel fylder så meget i økonomien. De største positive bidrag kommer fra maskinindustri, transport, rådgivning, telekommunikation og rengøring mv. Alle disse områder er ret store og udviser betydelig fremgang i produktiviteten. Erhvervenes bidrag til væksten i den samlede produktivitet er beregnet ved at vægte dem med deres andel af (den gennemsnitlige) bruttoværditilvækst. Summes der over disse bidrag får man imidlertid et resultat der afviger fra væksten i den samlede produktivitet. Dette gælder i særlig grad for perioden fra 4
2010 til 2013. Dette skyldes forskydninger i erhvervsstrukturen. Stort negativt bidrag fra ændringer i beskæftigelsen i de senere år For perioden fra 1995 til 2007 betød forskydninger i erhvervsstrukturen samlet set ikke ret meget. Beskæftigelsen steg kraftigt i en del erhverv med relativt lav produktivitet, som eksempelvis handel og restauranter, men der var også store stigninger i beskæftigelsen i en række erhverv med relativt høj værditilvækst, som tele, IT og finansiering. Disse forskydninger i b e- skæftigelsen påvirkede derfor ikke den samlede produktivitet ret meget. Sådan er det imidlertid ikke længere i de senere år. Beskæftigelsen er blandt andet reduceret i finanssektoren og steget mest inden for hoteller og restauranter. Disse forskydninger har reduceret væksten i den samlede produktivitet med 0,65 procentpoint om året. Når væksten i produktiviteten i de senere år er aftaget yderligere i forhold til før krisen satte ind skyldes dette således i høj grad, at beskæftigelsen har forskudt sig i retning af erhverv med relativt lav produktivitet. Udviklingen inden for de enkelte erhverv har derimod i de senere år i gennemsnit været en anelse mindre utilfredsstillende end før krisen. 5